Hvorfor det er vigtigere at vinde end bare at være med

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Vi skal derfor løfte os og droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt.

Sådan en fredfyldt, omend kølig dansk sommeraften, er det nemt at sidde og tænke: ”Kan vi ikke bare allesammen være venner?” Det er en meget rar tanke, men sådan fungerer det jo ikke.

Livet er en konkurrence, og der vil altid være nogen, der kommer før de andre. Godt for dem, trist for de andre, men vi er nu en gang konkurrencedyr. At det er sådan det forholder sig, var der masser af eksempler på ved det netop overståede VM i atletik i London.

 Atletikken fik mig til at tænke på erhvervslivet og min hverdag. Også her handler det om at være stærk, hurtig, smidig og taktisk smart – blot som virksomhed. Det gælder om at vide, hvornår og hvordan man bruger sine kræfter og evner, at analysere konkurrenternes svagheder og styrker og forstå, hvordan det kan udnyttes til egen fordel.

Måske lyder det kynisk, men det er realiteterne, og jeg har endnu til gode at se Usain Bolt stoppe op, bukke pænt og overlade førstepladsen til en konkurrent, blot for at være flink. Verdenshistoriens bedste sprinter vandt godt nok ikke sit sidste løb, men han gjorde stort set rent bord ved samtlige OL og VM i mere end et årti.

Og det er det, der er temaet. Hvordan udnytter man sit forspring, og hvorfor er det så svært at indhente de forreste, hvis man først er havnet langt nede i feltet?

Lad os for tankeeksperimentets skyld løfte konceptet op på landeniveau og se det hele i et større perspektiv. Vi har tidligere i Danmark været rigtigt dygtige til at opfinde ting, dygtiggøre os og til at tænke nye tanker. Men er vi stadig det?

Jeg er personligt af den overbevisning, at vi nok skal til at stramme os lidt an, hvis vi vil være med fremme. Vores uddannelsessystem halter, og vi mangler flere store succeser til at drive iværksættertoget og profilere os som en innovativ nation.

Udfordringen er måske, at vi i for mange år har set Danmark som den internationale kæledægge. Vi var dygtige, fredelige, demokratiske, hjælpsomme og harmløse på kanten til det selvfede. Og så er vi blevet disruptet af Sverige og Finland og af … ja snart sagt alle.

Vi havde og har fortsat nogle virkelig gode virksomheder som Novo, Grundfos, Mærsk og LEGO, der er internationalt kendte og anerkendte. Det har vi som nation og politisk – forståeligt måske – stillet os tilfredse med og været stolte over. Men vi skal dæleme også være innovative som nation. 

Revolutionen venter ikke på nogen 

Den fjerde industrielle revolution, som vi står i nu, er kendetegnet ved et sammenløb af teknologier og ved at nedbryde grænserne mellem det fysiske, digitale og biologiske. Tænk bare på kunstig intelligens.

Så hvordan kommer vi tilbage i spidsen, hvorfor er det vigtigt for os, og hvordan bliver vi der? Udviklingen går så hurtigt, at hvis ikke man er med helt fremme, så er toget kørt, og det er hulens svært at indhente.

Lad mig prøve at illustrere. Med hver eneste forandring sker optagelsen af forandringen hurtigere og hurtigere. Det tog telefonen 73 år at gå fra at være i 10 pct. af folks hjem til at være i 90 pct. Pc’en gjorde det på 30 år, og smartphones og tablets har gjort det på mindre end 8 år. Det er pænt hurtigt, og det går stadigt hurtigere og hurtigere.

Jo klogere vi bliver, jo bedre teknologi og jo flere ting, vi får stillet til rådighed, jo mere forventer vi. Komikerparret Monrad og Rislund havde engang en sketch med en farve-tv-telefon … alle skrupgrinede, fordi det lød så langt ude – en farve-tv-telefon – og det gjorde Steve Jobs også. Ikke ad de danske komikere selvfølgelig, men hele vejen til banken, og Apple har stadig en pæn sjat på kistebunden til at hjælpe dem tilbage på toppen.

Apple illustrerer på mange måder forskellen: Nogen ser mulighederne og eksekverer, andre ser noget andet, men spotter ikke det kommercielle potentiale, eller tager det som en joke som med farve-tv-telefonen.

Apple formåede at være på forkant, fordi de forstod at udnytte og adoptere teknologi hurtigere end konkurrenterne. Det var det, der satte dem i gang. Ikoner og musen som pegepind var (dengang) ny teknologi, og det gav dem et forspring, som det har taget konkurrenterne pæn lang tid at indhente. Og at det overhovedet lykkedes for dem, altså konkurrenterne, er måske dybest set Apples egen skyld.

Når forventningerne stiger, bliver vi alle ramt. Laveste fællesnævner bliver hævet, gulvet i dag er pludselig loftet fra i går. Og her nytter det ikke, hvis Danmark pludselig havner nede på hitlisten. Som nation bør vi, kan vi, fortjener vi at kunne følge med de bedste, bl.a. fordi vi med vores gratis uddannelsessystem principielt giver alle mennesker chancen for at udnytte deres fulde potentiale.

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Og det ville også være udansk. Vi har altid været en homogen nation med stor og bred intellektuel kapacitet. Det må vi ikke give køb på. Vi skal derfor løfte os uddannelsesmæssigt, og vi skal i gang nu. Vi har i for lang tid holdt os inden for de vante rammer, hvor bredden var vigtig, og alle skulle og kunne være med. Vi har haft alt for travlt med at passe på, at laveste fællesnævner ikke blev hægtet af.

Det er ikke gratis at være flink

Tag ikke fejl. Det er drøn sympatisk, at alle skal have en chance, og et træk jeg som dansker er meget stolt af. Men – og her kommer det store men – vi er nødt til at droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt. Det vigtigste er at være bedst, dygtigst og på alle uddannelsesniveauer levere de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Vi ser gerne JYSK og Danfoss som danske virksomheder med danskere i spidsen og med mange danske ansatte i Danmark. Men hvis ikke vi som nation kan levere kapabel arbejdskraft, så kan vi se begyndelsen til enden på den nationale stolthed i forhold til de faktorer.

Ifølge World Economic Forums Global Competitiveness Index for 2016/17, der kortlægger nationers konkurrenceevne, er vi bortset fra Island det nordiske land, der ligger lavest. Vi får altså baghjul af vores naboer og direkte konkurrenter. Faktisk hopper Sverige tre pladser frem og er nu nummer 6, mens vi bliver stående på tolvtepladsen. Svenskerne er altså mere konkurrencedygtige end os. Det er næsten lige så hårdt som at tabe til dem i fodbold.

Rapporten deler økonomierne op i tre. Men lad os gå direkte til de såkaldt innovationsdrevne økonomier, der ser på, hvor sofistikerede vores virksomheder er, og hvordan det tager sig ud med innovation. Lige præcis på det punkt burde vi være helt i front. Vi har ingen naturlige ressourcer i undergrunden, men vi er en historisk klog nation. Det skal vi udnytte og udbygge – ikke vente på bliver indhentet.

Desværre gør vi ikke meget væsen af os i rapporten, udover at vi får ros for at være gode til at samle op gennem vores sociale sikkerhedsnet. Danmark og danskerne er hverken specielt gode eller specielt dårlige på nogen områder, der har betydning for konkurrenceevnen. Og det er skidt, da netop innovation er en grundpille i den fjerde industrielle revolution.

Toget har forladt perronen

Som det kommercielle menneske jeg er, tænker jeg, at det vil være smart at lytte til markedet. Med det mener jeg, at politikere og uddannelsesinstitutioner skal lytte endnu mere til, hvad virksomhederne efterspørger og så levere på den konto. Virksomhederne skal blive bedre til at turde være innovative og ikke tro, at verden af i morgen er den samme som i går eller i dag. Vi skal være den innovative nation, iværksætterne, de visionære, og samtidig kunne matche kundernes behov. Men det kræver som udgangspunkt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft.

Den virksomhed jeg arbejder for, Salesforce, minder om Danmark på den måde, at vi opfordrer alle til at gøre deres bedste, vi anerkender forskellighed og respekterer det enkelte individ, selv om vi stræber efter det stærkest mulige kollektiv med fælles mål og kultur. Forskellen er, at Salesforce har lagt sig i spidsen på sit område og forstår at investere i at blive der.

Der er en teori, der hedder Law of Accelerating Returns. Et punkt heri er enkelt forklaret, at udviklingen er eksponentiel og derfor går hurtigere og hurtigere. Det betyder, at de informationer og den viden, der bliver lagret, også bliver stadig mere afgørende for evolutionær udvikling og overlevelse. Hvis vi så tager to eksponentielle kurver, hvor nummer to udvikler sig senere end den første, er det tydeligt, at den, der starter sent, får læsterlige klø af den, der startede tidligt.

Det gamle udsagn ’you snooze, you lose’ er mere aktuelt end nogensinde. Så lad os for alt i verden ikke gå i stå, lad os gøre noget godt for dem, der kan og vil skabe noget. Det skal være motiverende at ville noget med sit liv og skabe indtægter og arbejdspladser. Det burde belønnes, ikke straffes gennem besværliggørelse, mistro og bureaukrati.

Vi må ikke efterlade os selv fejlplaceret og væk fra der, hvor udviklingen finder sted, og informationerne er tilgængelige. Vi har vist, at vi kan etablere gode startups, men vi skal have mange flere. Lad os give plads til de gode ideer og til begejstring. Vi har brug for det.

Danmark har været inspiration for mange politikere og store tænkere. Måske er det tid til, at vi genopdager os selv og bliver inspireret af de egenskaber, der har gjort en lille nation meget større end summen af dens areal og befolkningstal – og lad os dog for pokker turde sige højt, at det vigtigste nogle gange er at vinde, ikke bare at være med.

Forrige artikel DR skal levere public responsibility Næste artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.