Hvorfor det er vigtigere at vinde end bare at være med

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Vi skal derfor løfte os og droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt.

Sådan en fredfyldt, omend kølig dansk sommeraften, er det nemt at sidde og tænke: ”Kan vi ikke bare allesammen være venner?” Det er en meget rar tanke, men sådan fungerer det jo ikke.

Livet er en konkurrence, og der vil altid være nogen, der kommer før de andre. Godt for dem, trist for de andre, men vi er nu en gang konkurrencedyr. At det er sådan det forholder sig, var der masser af eksempler på ved det netop overståede VM i atletik i London.

 Atletikken fik mig til at tænke på erhvervslivet og min hverdag. Også her handler det om at være stærk, hurtig, smidig og taktisk smart – blot som virksomhed. Det gælder om at vide, hvornår og hvordan man bruger sine kræfter og evner, at analysere konkurrenternes svagheder og styrker og forstå, hvordan det kan udnyttes til egen fordel.

Måske lyder det kynisk, men det er realiteterne, og jeg har endnu til gode at se Usain Bolt stoppe op, bukke pænt og overlade førstepladsen til en konkurrent, blot for at være flink. Verdenshistoriens bedste sprinter vandt godt nok ikke sit sidste løb, men han gjorde stort set rent bord ved samtlige OL og VM i mere end et årti.

Og det er det, der er temaet. Hvordan udnytter man sit forspring, og hvorfor er det så svært at indhente de forreste, hvis man først er havnet langt nede i feltet?

Lad os for tankeeksperimentets skyld løfte konceptet op på landeniveau og se det hele i et større perspektiv. Vi har tidligere i Danmark været rigtigt dygtige til at opfinde ting, dygtiggøre os og til at tænke nye tanker. Men er vi stadig det?

Jeg er personligt af den overbevisning, at vi nok skal til at stramme os lidt an, hvis vi vil være med fremme. Vores uddannelsessystem halter, og vi mangler flere store succeser til at drive iværksættertoget og profilere os som en innovativ nation.

Udfordringen er måske, at vi i for mange år har set Danmark som den internationale kæledægge. Vi var dygtige, fredelige, demokratiske, hjælpsomme og harmløse på kanten til det selvfede. Og så er vi blevet disruptet af Sverige og Finland og af … ja snart sagt alle.

Vi havde og har fortsat nogle virkelig gode virksomheder som Novo, Grundfos, Mærsk og LEGO, der er internationalt kendte og anerkendte. Det har vi som nation og politisk – forståeligt måske – stillet os tilfredse med og været stolte over. Men vi skal dæleme også være innovative som nation. 

Revolutionen venter ikke på nogen 

Den fjerde industrielle revolution, som vi står i nu, er kendetegnet ved et sammenløb af teknologier og ved at nedbryde grænserne mellem det fysiske, digitale og biologiske. Tænk bare på kunstig intelligens.

Så hvordan kommer vi tilbage i spidsen, hvorfor er det vigtigt for os, og hvordan bliver vi der? Udviklingen går så hurtigt, at hvis ikke man er med helt fremme, så er toget kørt, og det er hulens svært at indhente.

Lad mig prøve at illustrere. Med hver eneste forandring sker optagelsen af forandringen hurtigere og hurtigere. Det tog telefonen 73 år at gå fra at være i 10 pct. af folks hjem til at være i 90 pct. Pc’en gjorde det på 30 år, og smartphones og tablets har gjort det på mindre end 8 år. Det er pænt hurtigt, og det går stadigt hurtigere og hurtigere.

Jo klogere vi bliver, jo bedre teknologi og jo flere ting, vi får stillet til rådighed, jo mere forventer vi. Komikerparret Monrad og Rislund havde engang en sketch med en farve-tv-telefon … alle skrupgrinede, fordi det lød så langt ude – en farve-tv-telefon – og det gjorde Steve Jobs også. Ikke ad de danske komikere selvfølgelig, men hele vejen til banken, og Apple har stadig en pæn sjat på kistebunden til at hjælpe dem tilbage på toppen.

Apple illustrerer på mange måder forskellen: Nogen ser mulighederne og eksekverer, andre ser noget andet, men spotter ikke det kommercielle potentiale, eller tager det som en joke som med farve-tv-telefonen.

Apple formåede at være på forkant, fordi de forstod at udnytte og adoptere teknologi hurtigere end konkurrenterne. Det var det, der satte dem i gang. Ikoner og musen som pegepind var (dengang) ny teknologi, og det gav dem et forspring, som det har taget konkurrenterne pæn lang tid at indhente. Og at det overhovedet lykkedes for dem, altså konkurrenterne, er måske dybest set Apples egen skyld.

Når forventningerne stiger, bliver vi alle ramt. Laveste fællesnævner bliver hævet, gulvet i dag er pludselig loftet fra i går. Og her nytter det ikke, hvis Danmark pludselig havner nede på hitlisten. Som nation bør vi, kan vi, fortjener vi at kunne følge med de bedste, bl.a. fordi vi med vores gratis uddannelsessystem principielt giver alle mennesker chancen for at udnytte deres fulde potentiale.

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Og det ville også være udansk. Vi har altid været en homogen nation med stor og bred intellektuel kapacitet. Det må vi ikke give køb på. Vi skal derfor løfte os uddannelsesmæssigt, og vi skal i gang nu. Vi har i for lang tid holdt os inden for de vante rammer, hvor bredden var vigtig, og alle skulle og kunne være med. Vi har haft alt for travlt med at passe på, at laveste fællesnævner ikke blev hægtet af.

Det er ikke gratis at være flink

Tag ikke fejl. Det er drøn sympatisk, at alle skal have en chance, og et træk jeg som dansker er meget stolt af. Men – og her kommer det store men – vi er nødt til at droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt. Det vigtigste er at være bedst, dygtigst og på alle uddannelsesniveauer levere de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Vi ser gerne JYSK og Danfoss som danske virksomheder med danskere i spidsen og med mange danske ansatte i Danmark. Men hvis ikke vi som nation kan levere kapabel arbejdskraft, så kan vi se begyndelsen til enden på den nationale stolthed i forhold til de faktorer.

Ifølge World Economic Forums Global Competitiveness Index for 2016/17, der kortlægger nationers konkurrenceevne, er vi bortset fra Island det nordiske land, der ligger lavest. Vi får altså baghjul af vores naboer og direkte konkurrenter. Faktisk hopper Sverige tre pladser frem og er nu nummer 6, mens vi bliver stående på tolvtepladsen. Svenskerne er altså mere konkurrencedygtige end os. Det er næsten lige så hårdt som at tabe til dem i fodbold.

Rapporten deler økonomierne op i tre. Men lad os gå direkte til de såkaldt innovationsdrevne økonomier, der ser på, hvor sofistikerede vores virksomheder er, og hvordan det tager sig ud med innovation. Lige præcis på det punkt burde vi være helt i front. Vi har ingen naturlige ressourcer i undergrunden, men vi er en historisk klog nation. Det skal vi udnytte og udbygge – ikke vente på bliver indhentet.

Desværre gør vi ikke meget væsen af os i rapporten, udover at vi får ros for at være gode til at samle op gennem vores sociale sikkerhedsnet. Danmark og danskerne er hverken specielt gode eller specielt dårlige på nogen områder, der har betydning for konkurrenceevnen. Og det er skidt, da netop innovation er en grundpille i den fjerde industrielle revolution.

Toget har forladt perronen

Som det kommercielle menneske jeg er, tænker jeg, at det vil være smart at lytte til markedet. Med det mener jeg, at politikere og uddannelsesinstitutioner skal lytte endnu mere til, hvad virksomhederne efterspørger og så levere på den konto. Virksomhederne skal blive bedre til at turde være innovative og ikke tro, at verden af i morgen er den samme som i går eller i dag. Vi skal være den innovative nation, iværksætterne, de visionære, og samtidig kunne matche kundernes behov. Men det kræver som udgangspunkt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft.

Den virksomhed jeg arbejder for, Salesforce, minder om Danmark på den måde, at vi opfordrer alle til at gøre deres bedste, vi anerkender forskellighed og respekterer det enkelte individ, selv om vi stræber efter det stærkest mulige kollektiv med fælles mål og kultur. Forskellen er, at Salesforce har lagt sig i spidsen på sit område og forstår at investere i at blive der.

Der er en teori, der hedder Law of Accelerating Returns. Et punkt heri er enkelt forklaret, at udviklingen er eksponentiel og derfor går hurtigere og hurtigere. Det betyder, at de informationer og den viden, der bliver lagret, også bliver stadig mere afgørende for evolutionær udvikling og overlevelse. Hvis vi så tager to eksponentielle kurver, hvor nummer to udvikler sig senere end den første, er det tydeligt, at den, der starter sent, får læsterlige klø af den, der startede tidligt.

Det gamle udsagn ’you snooze, you lose’ er mere aktuelt end nogensinde. Så lad os for alt i verden ikke gå i stå, lad os gøre noget godt for dem, der kan og vil skabe noget. Det skal være motiverende at ville noget med sit liv og skabe indtægter og arbejdspladser. Det burde belønnes, ikke straffes gennem besværliggørelse, mistro og bureaukrati.

Vi må ikke efterlade os selv fejlplaceret og væk fra der, hvor udviklingen finder sted, og informationerne er tilgængelige. Vi har vist, at vi kan etablere gode startups, men vi skal have mange flere. Lad os give plads til de gode ideer og til begejstring. Vi har brug for det.

Danmark har været inspiration for mange politikere og store tænkere. Måske er det tid til, at vi genopdager os selv og bliver inspireret af de egenskaber, der har gjort en lille nation meget større end summen af dens areal og befolkningstal – og lad os dog for pokker turde sige højt, at det vigtigste nogle gange er at vinde, ikke bare at være med.

Forrige artikel DR skal levere public responsibility Næste artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.