Hvorfor det er vigtigere at vinde end bare at være med

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Vi skal derfor løfte os og droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt.

Sådan en fredfyldt, omend kølig dansk sommeraften, er det nemt at sidde og tænke: ”Kan vi ikke bare allesammen være venner?” Det er en meget rar tanke, men sådan fungerer det jo ikke.

Livet er en konkurrence, og der vil altid være nogen, der kommer før de andre. Godt for dem, trist for de andre, men vi er nu en gang konkurrencedyr. At det er sådan det forholder sig, var der masser af eksempler på ved det netop overståede VM i atletik i London.

 Atletikken fik mig til at tænke på erhvervslivet og min hverdag. Også her handler det om at være stærk, hurtig, smidig og taktisk smart – blot som virksomhed. Det gælder om at vide, hvornår og hvordan man bruger sine kræfter og evner, at analysere konkurrenternes svagheder og styrker og forstå, hvordan det kan udnyttes til egen fordel.

Måske lyder det kynisk, men det er realiteterne, og jeg har endnu til gode at se Usain Bolt stoppe op, bukke pænt og overlade førstepladsen til en konkurrent, blot for at være flink. Verdenshistoriens bedste sprinter vandt godt nok ikke sit sidste løb, men han gjorde stort set rent bord ved samtlige OL og VM i mere end et årti.

Og det er det, der er temaet. Hvordan udnytter man sit forspring, og hvorfor er det så svært at indhente de forreste, hvis man først er havnet langt nede i feltet?

Lad os for tankeeksperimentets skyld løfte konceptet op på landeniveau og se det hele i et større perspektiv. Vi har tidligere i Danmark været rigtigt dygtige til at opfinde ting, dygtiggøre os og til at tænke nye tanker. Men er vi stadig det?

Jeg er personligt af den overbevisning, at vi nok skal til at stramme os lidt an, hvis vi vil være med fremme. Vores uddannelsessystem halter, og vi mangler flere store succeser til at drive iværksættertoget og profilere os som en innovativ nation.

Udfordringen er måske, at vi i for mange år har set Danmark som den internationale kæledægge. Vi var dygtige, fredelige, demokratiske, hjælpsomme og harmløse på kanten til det selvfede. Og så er vi blevet disruptet af Sverige og Finland og af … ja snart sagt alle.

Vi havde og har fortsat nogle virkelig gode virksomheder som Novo, Grundfos, Mærsk og LEGO, der er internationalt kendte og anerkendte. Det har vi som nation og politisk – forståeligt måske – stillet os tilfredse med og været stolte over. Men vi skal dæleme også være innovative som nation. 

Revolutionen venter ikke på nogen 

Den fjerde industrielle revolution, som vi står i nu, er kendetegnet ved et sammenløb af teknologier og ved at nedbryde grænserne mellem det fysiske, digitale og biologiske. Tænk bare på kunstig intelligens.

Så hvordan kommer vi tilbage i spidsen, hvorfor er det vigtigt for os, og hvordan bliver vi der? Udviklingen går så hurtigt, at hvis ikke man er med helt fremme, så er toget kørt, og det er hulens svært at indhente.

Lad mig prøve at illustrere. Med hver eneste forandring sker optagelsen af forandringen hurtigere og hurtigere. Det tog telefonen 73 år at gå fra at være i 10 pct. af folks hjem til at være i 90 pct. Pc’en gjorde det på 30 år, og smartphones og tablets har gjort det på mindre end 8 år. Det er pænt hurtigt, og det går stadigt hurtigere og hurtigere.

Jo klogere vi bliver, jo bedre teknologi og jo flere ting, vi får stillet til rådighed, jo mere forventer vi. Komikerparret Monrad og Rislund havde engang en sketch med en farve-tv-telefon … alle skrupgrinede, fordi det lød så langt ude – en farve-tv-telefon – og det gjorde Steve Jobs også. Ikke ad de danske komikere selvfølgelig, men hele vejen til banken, og Apple har stadig en pæn sjat på kistebunden til at hjælpe dem tilbage på toppen.

Apple illustrerer på mange måder forskellen: Nogen ser mulighederne og eksekverer, andre ser noget andet, men spotter ikke det kommercielle potentiale, eller tager det som en joke som med farve-tv-telefonen.

Apple formåede at være på forkant, fordi de forstod at udnytte og adoptere teknologi hurtigere end konkurrenterne. Det var det, der satte dem i gang. Ikoner og musen som pegepind var (dengang) ny teknologi, og det gav dem et forspring, som det har taget konkurrenterne pæn lang tid at indhente. Og at det overhovedet lykkedes for dem, altså konkurrenterne, er måske dybest set Apples egen skyld.

Når forventningerne stiger, bliver vi alle ramt. Laveste fællesnævner bliver hævet, gulvet i dag er pludselig loftet fra i går. Og her nytter det ikke, hvis Danmark pludselig havner nede på hitlisten. Som nation bør vi, kan vi, fortjener vi at kunne følge med de bedste, bl.a. fordi vi med vores gratis uddannelsessystem principielt giver alle mennesker chancen for at udnytte deres fulde potentiale.

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Og det ville også være udansk. Vi har altid været en homogen nation med stor og bred intellektuel kapacitet. Det må vi ikke give køb på. Vi skal derfor løfte os uddannelsesmæssigt, og vi skal i gang nu. Vi har i for lang tid holdt os inden for de vante rammer, hvor bredden var vigtig, og alle skulle og kunne være med. Vi har haft alt for travlt med at passe på, at laveste fællesnævner ikke blev hægtet af.

Det er ikke gratis at være flink

Tag ikke fejl. Det er drøn sympatisk, at alle skal have en chance, og et træk jeg som dansker er meget stolt af. Men – og her kommer det store men – vi er nødt til at droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt. Det vigtigste er at være bedst, dygtigst og på alle uddannelsesniveauer levere de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Vi ser gerne JYSK og Danfoss som danske virksomheder med danskere i spidsen og med mange danske ansatte i Danmark. Men hvis ikke vi som nation kan levere kapabel arbejdskraft, så kan vi se begyndelsen til enden på den nationale stolthed i forhold til de faktorer.

Ifølge World Economic Forums Global Competitiveness Index for 2016/17, der kortlægger nationers konkurrenceevne, er vi bortset fra Island det nordiske land, der ligger lavest. Vi får altså baghjul af vores naboer og direkte konkurrenter. Faktisk hopper Sverige tre pladser frem og er nu nummer 6, mens vi bliver stående på tolvtepladsen. Svenskerne er altså mere konkurrencedygtige end os. Det er næsten lige så hårdt som at tabe til dem i fodbold.

Rapporten deler økonomierne op i tre. Men lad os gå direkte til de såkaldt innovationsdrevne økonomier, der ser på, hvor sofistikerede vores virksomheder er, og hvordan det tager sig ud med innovation. Lige præcis på det punkt burde vi være helt i front. Vi har ingen naturlige ressourcer i undergrunden, men vi er en historisk klog nation. Det skal vi udnytte og udbygge – ikke vente på bliver indhentet.

Desværre gør vi ikke meget væsen af os i rapporten, udover at vi får ros for at være gode til at samle op gennem vores sociale sikkerhedsnet. Danmark og danskerne er hverken specielt gode eller specielt dårlige på nogen områder, der har betydning for konkurrenceevnen. Og det er skidt, da netop innovation er en grundpille i den fjerde industrielle revolution.

Toget har forladt perronen

Som det kommercielle menneske jeg er, tænker jeg, at det vil være smart at lytte til markedet. Med det mener jeg, at politikere og uddannelsesinstitutioner skal lytte endnu mere til, hvad virksomhederne efterspørger og så levere på den konto. Virksomhederne skal blive bedre til at turde være innovative og ikke tro, at verden af i morgen er den samme som i går eller i dag. Vi skal være den innovative nation, iværksætterne, de visionære, og samtidig kunne matche kundernes behov. Men det kræver som udgangspunkt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft.

Den virksomhed jeg arbejder for, Salesforce, minder om Danmark på den måde, at vi opfordrer alle til at gøre deres bedste, vi anerkender forskellighed og respekterer det enkelte individ, selv om vi stræber efter det stærkest mulige kollektiv med fælles mål og kultur. Forskellen er, at Salesforce har lagt sig i spidsen på sit område og forstår at investere i at blive der.

Der er en teori, der hedder Law of Accelerating Returns. Et punkt heri er enkelt forklaret, at udviklingen er eksponentiel og derfor går hurtigere og hurtigere. Det betyder, at de informationer og den viden, der bliver lagret, også bliver stadig mere afgørende for evolutionær udvikling og overlevelse. Hvis vi så tager to eksponentielle kurver, hvor nummer to udvikler sig senere end den første, er det tydeligt, at den, der starter sent, får læsterlige klø af den, der startede tidligt.

Det gamle udsagn ’you snooze, you lose’ er mere aktuelt end nogensinde. Så lad os for alt i verden ikke gå i stå, lad os gøre noget godt for dem, der kan og vil skabe noget. Det skal være motiverende at ville noget med sit liv og skabe indtægter og arbejdspladser. Det burde belønnes, ikke straffes gennem besværliggørelse, mistro og bureaukrati.

Vi må ikke efterlade os selv fejlplaceret og væk fra der, hvor udviklingen finder sted, og informationerne er tilgængelige. Vi har vist, at vi kan etablere gode startups, men vi skal have mange flere. Lad os give plads til de gode ideer og til begejstring. Vi har brug for det.

Danmark har været inspiration for mange politikere og store tænkere. Måske er det tid til, at vi genopdager os selv og bliver inspireret af de egenskaber, der har gjort en lille nation meget større end summen af dens areal og befolkningstal – og lad os dog for pokker turde sige højt, at det vigtigste nogle gange er at vinde, ikke bare at være med.

Forrige artikel DR skal levere public responsibility Næste artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.