Hvorfor det er vigtigere at vinde end bare at være med

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Vi skal derfor løfte os og droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt.

Sådan en fredfyldt, omend kølig dansk sommeraften, er det nemt at sidde og tænke: ”Kan vi ikke bare allesammen være venner?” Det er en meget rar tanke, men sådan fungerer det jo ikke.

Livet er en konkurrence, og der vil altid være nogen, der kommer før de andre. Godt for dem, trist for de andre, men vi er nu en gang konkurrencedyr. At det er sådan det forholder sig, var der masser af eksempler på ved det netop overståede VM i atletik i London.

 Atletikken fik mig til at tænke på erhvervslivet og min hverdag. Også her handler det om at være stærk, hurtig, smidig og taktisk smart – blot som virksomhed. Det gælder om at vide, hvornår og hvordan man bruger sine kræfter og evner, at analysere konkurrenternes svagheder og styrker og forstå, hvordan det kan udnyttes til egen fordel.

Måske lyder det kynisk, men det er realiteterne, og jeg har endnu til gode at se Usain Bolt stoppe op, bukke pænt og overlade førstepladsen til en konkurrent, blot for at være flink. Verdenshistoriens bedste sprinter vandt godt nok ikke sit sidste løb, men han gjorde stort set rent bord ved samtlige OL og VM i mere end et årti.

Og det er det, der er temaet. Hvordan udnytter man sit forspring, og hvorfor er det så svært at indhente de forreste, hvis man først er havnet langt nede i feltet?

Lad os for tankeeksperimentets skyld løfte konceptet op på landeniveau og se det hele i et større perspektiv. Vi har tidligere i Danmark været rigtigt dygtige til at opfinde ting, dygtiggøre os og til at tænke nye tanker. Men er vi stadig det?

Jeg er personligt af den overbevisning, at vi nok skal til at stramme os lidt an, hvis vi vil være med fremme. Vores uddannelsessystem halter, og vi mangler flere store succeser til at drive iværksættertoget og profilere os som en innovativ nation.

Udfordringen er måske, at vi i for mange år har set Danmark som den internationale kæledægge. Vi var dygtige, fredelige, demokratiske, hjælpsomme og harmløse på kanten til det selvfede. Og så er vi blevet disruptet af Sverige og Finland og af … ja snart sagt alle.

Vi havde og har fortsat nogle virkelig gode virksomheder som Novo, Grundfos, Mærsk og LEGO, der er internationalt kendte og anerkendte. Det har vi som nation og politisk – forståeligt måske – stillet os tilfredse med og været stolte over. Men vi skal dæleme også være innovative som nation. 

Revolutionen venter ikke på nogen 

Den fjerde industrielle revolution, som vi står i nu, er kendetegnet ved et sammenløb af teknologier og ved at nedbryde grænserne mellem det fysiske, digitale og biologiske. Tænk bare på kunstig intelligens.

Så hvordan kommer vi tilbage i spidsen, hvorfor er det vigtigt for os, og hvordan bliver vi der? Udviklingen går så hurtigt, at hvis ikke man er med helt fremme, så er toget kørt, og det er hulens svært at indhente.

Lad mig prøve at illustrere. Med hver eneste forandring sker optagelsen af forandringen hurtigere og hurtigere. Det tog telefonen 73 år at gå fra at være i 10 pct. af folks hjem til at være i 90 pct. Pc’en gjorde det på 30 år, og smartphones og tablets har gjort det på mindre end 8 år. Det er pænt hurtigt, og det går stadigt hurtigere og hurtigere.

Jo klogere vi bliver, jo bedre teknologi og jo flere ting, vi får stillet til rådighed, jo mere forventer vi. Komikerparret Monrad og Rislund havde engang en sketch med en farve-tv-telefon … alle skrupgrinede, fordi det lød så langt ude – en farve-tv-telefon – og det gjorde Steve Jobs også. Ikke ad de danske komikere selvfølgelig, men hele vejen til banken, og Apple har stadig en pæn sjat på kistebunden til at hjælpe dem tilbage på toppen.

Apple illustrerer på mange måder forskellen: Nogen ser mulighederne og eksekverer, andre ser noget andet, men spotter ikke det kommercielle potentiale, eller tager det som en joke som med farve-tv-telefonen.

Apple formåede at være på forkant, fordi de forstod at udnytte og adoptere teknologi hurtigere end konkurrenterne. Det var det, der satte dem i gang. Ikoner og musen som pegepind var (dengang) ny teknologi, og det gav dem et forspring, som det har taget konkurrenterne pæn lang tid at indhente. Og at det overhovedet lykkedes for dem, altså konkurrenterne, er måske dybest set Apples egen skyld.

Når forventningerne stiger, bliver vi alle ramt. Laveste fællesnævner bliver hævet, gulvet i dag er pludselig loftet fra i går. Og her nytter det ikke, hvis Danmark pludselig havner nede på hitlisten. Som nation bør vi, kan vi, fortjener vi at kunne følge med de bedste, bl.a. fordi vi med vores gratis uddannelsessystem principielt giver alle mennesker chancen for at udnytte deres fulde potentiale.

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Og det ville også være udansk. Vi har altid været en homogen nation med stor og bred intellektuel kapacitet. Det må vi ikke give køb på. Vi skal derfor løfte os uddannelsesmæssigt, og vi skal i gang nu. Vi har i for lang tid holdt os inden for de vante rammer, hvor bredden var vigtig, og alle skulle og kunne være med. Vi har haft alt for travlt med at passe på, at laveste fællesnævner ikke blev hægtet af.

Det er ikke gratis at være flink

Tag ikke fejl. Det er drøn sympatisk, at alle skal have en chance, og et træk jeg som dansker er meget stolt af. Men – og her kommer det store men – vi er nødt til at droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt. Det vigtigste er at være bedst, dygtigst og på alle uddannelsesniveauer levere de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Vi ser gerne JYSK og Danfoss som danske virksomheder med danskere i spidsen og med mange danske ansatte i Danmark. Men hvis ikke vi som nation kan levere kapabel arbejdskraft, så kan vi se begyndelsen til enden på den nationale stolthed i forhold til de faktorer.

Ifølge World Economic Forums Global Competitiveness Index for 2016/17, der kortlægger nationers konkurrenceevne, er vi bortset fra Island det nordiske land, der ligger lavest. Vi får altså baghjul af vores naboer og direkte konkurrenter. Faktisk hopper Sverige tre pladser frem og er nu nummer 6, mens vi bliver stående på tolvtepladsen. Svenskerne er altså mere konkurrencedygtige end os. Det er næsten lige så hårdt som at tabe til dem i fodbold.

Rapporten deler økonomierne op i tre. Men lad os gå direkte til de såkaldt innovationsdrevne økonomier, der ser på, hvor sofistikerede vores virksomheder er, og hvordan det tager sig ud med innovation. Lige præcis på det punkt burde vi være helt i front. Vi har ingen naturlige ressourcer i undergrunden, men vi er en historisk klog nation. Det skal vi udnytte og udbygge – ikke vente på bliver indhentet.

Desværre gør vi ikke meget væsen af os i rapporten, udover at vi får ros for at være gode til at samle op gennem vores sociale sikkerhedsnet. Danmark og danskerne er hverken specielt gode eller specielt dårlige på nogen områder, der har betydning for konkurrenceevnen. Og det er skidt, da netop innovation er en grundpille i den fjerde industrielle revolution.

Toget har forladt perronen

Som det kommercielle menneske jeg er, tænker jeg, at det vil være smart at lytte til markedet. Med det mener jeg, at politikere og uddannelsesinstitutioner skal lytte endnu mere til, hvad virksomhederne efterspørger og så levere på den konto. Virksomhederne skal blive bedre til at turde være innovative og ikke tro, at verden af i morgen er den samme som i går eller i dag. Vi skal være den innovative nation, iværksætterne, de visionære, og samtidig kunne matche kundernes behov. Men det kræver som udgangspunkt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft.

Den virksomhed jeg arbejder for, Salesforce, minder om Danmark på den måde, at vi opfordrer alle til at gøre deres bedste, vi anerkender forskellighed og respekterer det enkelte individ, selv om vi stræber efter det stærkest mulige kollektiv med fælles mål og kultur. Forskellen er, at Salesforce har lagt sig i spidsen på sit område og forstår at investere i at blive der.

Der er en teori, der hedder Law of Accelerating Returns. Et punkt heri er enkelt forklaret, at udviklingen er eksponentiel og derfor går hurtigere og hurtigere. Det betyder, at de informationer og den viden, der bliver lagret, også bliver stadig mere afgørende for evolutionær udvikling og overlevelse. Hvis vi så tager to eksponentielle kurver, hvor nummer to udvikler sig senere end den første, er det tydeligt, at den, der starter sent, får læsterlige klø af den, der startede tidligt.

Det gamle udsagn ’you snooze, you lose’ er mere aktuelt end nogensinde. Så lad os for alt i verden ikke gå i stå, lad os gøre noget godt for dem, der kan og vil skabe noget. Det skal være motiverende at ville noget med sit liv og skabe indtægter og arbejdspladser. Det burde belønnes, ikke straffes gennem besværliggørelse, mistro og bureaukrati.

Vi må ikke efterlade os selv fejlplaceret og væk fra der, hvor udviklingen finder sted, og informationerne er tilgængelige. Vi har vist, at vi kan etablere gode startups, men vi skal have mange flere. Lad os give plads til de gode ideer og til begejstring. Vi har brug for det.

Danmark har været inspiration for mange politikere og store tænkere. Måske er det tid til, at vi genopdager os selv og bliver inspireret af de egenskaber, der har gjort en lille nation meget større end summen af dens areal og befolkningstal – og lad os dog for pokker turde sige højt, at det vigtigste nogle gange er at vinde, ikke bare at være med.

Forrige artikel DR skal levere public responsibility Næste artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple