Hvorfor det er vigtigere at vinde end bare at være med

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Vi skal derfor løfte os og droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt.

Sådan en fredfyldt, omend kølig dansk sommeraften, er det nemt at sidde og tænke: ”Kan vi ikke bare allesammen være venner?” Det er en meget rar tanke, men sådan fungerer det jo ikke.

Livet er en konkurrence, og der vil altid være nogen, der kommer før de andre. Godt for dem, trist for de andre, men vi er nu en gang konkurrencedyr. At det er sådan det forholder sig, var der masser af eksempler på ved det netop overståede VM i atletik i London.

 Atletikken fik mig til at tænke på erhvervslivet og min hverdag. Også her handler det om at være stærk, hurtig, smidig og taktisk smart – blot som virksomhed. Det gælder om at vide, hvornår og hvordan man bruger sine kræfter og evner, at analysere konkurrenternes svagheder og styrker og forstå, hvordan det kan udnyttes til egen fordel.

Måske lyder det kynisk, men det er realiteterne, og jeg har endnu til gode at se Usain Bolt stoppe op, bukke pænt og overlade førstepladsen til en konkurrent, blot for at være flink. Verdenshistoriens bedste sprinter vandt godt nok ikke sit sidste løb, men han gjorde stort set rent bord ved samtlige OL og VM i mere end et årti.

Og det er det, der er temaet. Hvordan udnytter man sit forspring, og hvorfor er det så svært at indhente de forreste, hvis man først er havnet langt nede i feltet?

Lad os for tankeeksperimentets skyld løfte konceptet op på landeniveau og se det hele i et større perspektiv. Vi har tidligere i Danmark været rigtigt dygtige til at opfinde ting, dygtiggøre os og til at tænke nye tanker. Men er vi stadig det?

Jeg er personligt af den overbevisning, at vi nok skal til at stramme os lidt an, hvis vi vil være med fremme. Vores uddannelsessystem halter, og vi mangler flere store succeser til at drive iværksættertoget og profilere os som en innovativ nation.

Udfordringen er måske, at vi i for mange år har set Danmark som den internationale kæledægge. Vi var dygtige, fredelige, demokratiske, hjælpsomme og harmløse på kanten til det selvfede. Og så er vi blevet disruptet af Sverige og Finland og af … ja snart sagt alle.

Vi havde og har fortsat nogle virkelig gode virksomheder som Novo, Grundfos, Mærsk og LEGO, der er internationalt kendte og anerkendte. Det har vi som nation og politisk – forståeligt måske – stillet os tilfredse med og været stolte over. Men vi skal dæleme også være innovative som nation. 

Revolutionen venter ikke på nogen 

Den fjerde industrielle revolution, som vi står i nu, er kendetegnet ved et sammenløb af teknologier og ved at nedbryde grænserne mellem det fysiske, digitale og biologiske. Tænk bare på kunstig intelligens.

Så hvordan kommer vi tilbage i spidsen, hvorfor er det vigtigt for os, og hvordan bliver vi der? Udviklingen går så hurtigt, at hvis ikke man er med helt fremme, så er toget kørt, og det er hulens svært at indhente.

Lad mig prøve at illustrere. Med hver eneste forandring sker optagelsen af forandringen hurtigere og hurtigere. Det tog telefonen 73 år at gå fra at være i 10 pct. af folks hjem til at være i 90 pct. Pc’en gjorde det på 30 år, og smartphones og tablets har gjort det på mindre end 8 år. Det er pænt hurtigt, og det går stadigt hurtigere og hurtigere.

Jo klogere vi bliver, jo bedre teknologi og jo flere ting, vi får stillet til rådighed, jo mere forventer vi. Komikerparret Monrad og Rislund havde engang en sketch med en farve-tv-telefon … alle skrupgrinede, fordi det lød så langt ude – en farve-tv-telefon – og det gjorde Steve Jobs også. Ikke ad de danske komikere selvfølgelig, men hele vejen til banken, og Apple har stadig en pæn sjat på kistebunden til at hjælpe dem tilbage på toppen.

Apple illustrerer på mange måder forskellen: Nogen ser mulighederne og eksekverer, andre ser noget andet, men spotter ikke det kommercielle potentiale, eller tager det som en joke som med farve-tv-telefonen.

Apple formåede at være på forkant, fordi de forstod at udnytte og adoptere teknologi hurtigere end konkurrenterne. Det var det, der satte dem i gang. Ikoner og musen som pegepind var (dengang) ny teknologi, og det gav dem et forspring, som det har taget konkurrenterne pæn lang tid at indhente. Og at det overhovedet lykkedes for dem, altså konkurrenterne, er måske dybest set Apples egen skyld.

Når forventningerne stiger, bliver vi alle ramt. Laveste fællesnævner bliver hævet, gulvet i dag er pludselig loftet fra i går. Og her nytter det ikke, hvis Danmark pludselig havner nede på hitlisten. Som nation bør vi, kan vi, fortjener vi at kunne følge med de bedste, bl.a. fordi vi med vores gratis uddannelsessystem principielt giver alle mennesker chancen for at udnytte deres fulde potentiale.

Udfordringen er, at Danmark ikke er stort nok til, at nogle få kan løfte flertallet. Og det ville også være udansk. Vi har altid været en homogen nation med stor og bred intellektuel kapacitet. Det må vi ikke give køb på. Vi skal derfor løfte os uddannelsesmæssigt, og vi skal i gang nu. Vi har i for lang tid holdt os inden for de vante rammer, hvor bredden var vigtig, og alle skulle og kunne være med. Vi har haft alt for travlt med at passe på, at laveste fællesnævner ikke blev hægtet af.

Det er ikke gratis at være flink

Tag ikke fejl. Det er drøn sympatisk, at alle skal have en chance, og et træk jeg som dansker er meget stolt af. Men – og her kommer det store men – vi er nødt til at droppe forestillingen om kvantitet fremfor kvalitet, især på uddannelsesområdet. Her er det vigtigste ikke at være med og præstere middelmådigt. Det vigtigste er at være bedst, dygtigst og på alle uddannelsesniveauer levere de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Vi ser gerne JYSK og Danfoss som danske virksomheder med danskere i spidsen og med mange danske ansatte i Danmark. Men hvis ikke vi som nation kan levere kapabel arbejdskraft, så kan vi se begyndelsen til enden på den nationale stolthed i forhold til de faktorer.

Ifølge World Economic Forums Global Competitiveness Index for 2016/17, der kortlægger nationers konkurrenceevne, er vi bortset fra Island det nordiske land, der ligger lavest. Vi får altså baghjul af vores naboer og direkte konkurrenter. Faktisk hopper Sverige tre pladser frem og er nu nummer 6, mens vi bliver stående på tolvtepladsen. Svenskerne er altså mere konkurrencedygtige end os. Det er næsten lige så hårdt som at tabe til dem i fodbold.

Rapporten deler økonomierne op i tre. Men lad os gå direkte til de såkaldt innovationsdrevne økonomier, der ser på, hvor sofistikerede vores virksomheder er, og hvordan det tager sig ud med innovation. Lige præcis på det punkt burde vi være helt i front. Vi har ingen naturlige ressourcer i undergrunden, men vi er en historisk klog nation. Det skal vi udnytte og udbygge – ikke vente på bliver indhentet.

Desværre gør vi ikke meget væsen af os i rapporten, udover at vi får ros for at være gode til at samle op gennem vores sociale sikkerhedsnet. Danmark og danskerne er hverken specielt gode eller specielt dårlige på nogen områder, der har betydning for konkurrenceevnen. Og det er skidt, da netop innovation er en grundpille i den fjerde industrielle revolution.

Toget har forladt perronen

Som det kommercielle menneske jeg er, tænker jeg, at det vil være smart at lytte til markedet. Med det mener jeg, at politikere og uddannelsesinstitutioner skal lytte endnu mere til, hvad virksomhederne efterspørger og så levere på den konto. Virksomhederne skal blive bedre til at turde være innovative og ikke tro, at verden af i morgen er den samme som i går eller i dag. Vi skal være den innovative nation, iværksætterne, de visionære, og samtidig kunne matche kundernes behov. Men det kræver som udgangspunkt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft.

Den virksomhed jeg arbejder for, Salesforce, minder om Danmark på den måde, at vi opfordrer alle til at gøre deres bedste, vi anerkender forskellighed og respekterer det enkelte individ, selv om vi stræber efter det stærkest mulige kollektiv med fælles mål og kultur. Forskellen er, at Salesforce har lagt sig i spidsen på sit område og forstår at investere i at blive der.

Der er en teori, der hedder Law of Accelerating Returns. Et punkt heri er enkelt forklaret, at udviklingen er eksponentiel og derfor går hurtigere og hurtigere. Det betyder, at de informationer og den viden, der bliver lagret, også bliver stadig mere afgørende for evolutionær udvikling og overlevelse. Hvis vi så tager to eksponentielle kurver, hvor nummer to udvikler sig senere end den første, er det tydeligt, at den, der starter sent, får læsterlige klø af den, der startede tidligt.

Det gamle udsagn ’you snooze, you lose’ er mere aktuelt end nogensinde. Så lad os for alt i verden ikke gå i stå, lad os gøre noget godt for dem, der kan og vil skabe noget. Det skal være motiverende at ville noget med sit liv og skabe indtægter og arbejdspladser. Det burde belønnes, ikke straffes gennem besværliggørelse, mistro og bureaukrati.

Vi må ikke efterlade os selv fejlplaceret og væk fra der, hvor udviklingen finder sted, og informationerne er tilgængelige. Vi har vist, at vi kan etablere gode startups, men vi skal have mange flere. Lad os give plads til de gode ideer og til begejstring. Vi har brug for det.

Danmark har været inspiration for mange politikere og store tænkere. Måske er det tid til, at vi genopdager os selv og bliver inspireret af de egenskaber, der har gjort en lille nation meget større end summen af dens areal og befolkningstal – og lad os dog for pokker turde sige højt, at det vigtigste nogle gange er at vinde, ikke bare at være med.

Forrige artikel DR skal levere public responsibility Næste artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.