Hvorfor er vi ikke bare enormt stolte?

Medens internationale analyser beskriver Danmark som et af verdens bedste samfund, risikerer en kortsigtet sparepolitik at underminere de kræfter, der har bidraget til succesen. Nok skal den danske model fornyes, men reformer skal respektere grundlæggende værdier.

Hvis Danmark var et fodboldhold, ville vi ligge i toppen af Champions League og med stor sandsynlighed også vinde. Trænere, spillere, ejere, medier og fans ville udtrykke stor stolthed og selvværd over resultaterne, og holdet ville satse hårdt på at videreudvikle sin vinderformel.

Nu er Danmark som bekendt ikke et fodboldhold, men sejrene har vi leveret. Summen af internationale analyser viser samstemmende, at Danmark er et af verdens bedste samfund. Vi henter topkarakterer inden for en række vigtige kriterier og kombinerer en høj livskvalitet med en solid økonomi, veludviklet konkurrencekraft og en stærk social stabilitet. På OECD´s seneste Better Life Index ligger vi blandt top-5 på 11 forskellige kriterier. Det placerer os på en samlet tredjeplads på verdensranglisten på linje med de to førende lande Norge og Australien og skarpt forfulgt af Schweiz og Canada. Se figur 1.

Livskvalitetens vindere og tabere

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmark ligger særdeles lunt i førerfeltet med en samlet tredjeplads efter Norge og Australien, men foran lande som Schweiz, Canada og Sverige.

Kilde: Better Life Index, OECD, 2016.

Vi har altså noget at være stolte af. Men her holder sammenligningen med Champions League brat op. Hvor man i sportens verden opfatter stolthed, selvtillid og gensidig støtte som en vigtig betingelse for at vinde, har vi som nation valgt en anden strategi. Vi gør det næsten til en sport at fokusere på alt det, der ikke lykkes, og nedgør enhver, der måtte tabe bolden eller sende den ud over sidelinjen. Tonen er hård og konfronterende, og medierne er nådesløse i deres reportager. Med andre ord: Vi følger mere en demotiverende end en motiverende ledelsesstil.

Det misforståede Danmark

Det billede, der tegnes igennem diverse trykte og elektroniske medier, fortæller om en nation i dyb politisk ledelseskrise, en regering, der er skakmat, et land, der er på katastrofekurs, hvor ældre og syge lades i stikken, hvor væksten er gået i stå, hvor virksomhederne ikke vokser hurtigt nok, hvor eleverne flygter fra folkeskolen, etc., etc. Hver dag føjes nye eksempler til listen over nationens mange dårligdomme. Alt imedens medierne i stigende tempo og på stadig flere platforme formidler de destruktive nyheder, skændes politikerne om løsningerne, om vi om en årrække skal forlænge pensionsalderen med seks måneder, justere top- og boligskat, reducere velfærden eller bygge politiskolen i Herning eller Vejle etc., etc.

Man fornemmer ikke megen vinderstemning i den danske samfundsdebat, snarere tværtimod. I en fodboldklub ville den mentalitet ikke give mange sejre. Naturligvis skal vi igennem konstruktiv kritik skabe løbende forbedringer af samfundet, og naturligvis skal medierne være årvågne vagthunde, og naturligvis er politiske opgør en af demokratiets styrker. Det er forståeligt at irriteres over håret i suppen, men alligevel burde man kunne nyde måltidet.

En dansk model i verdensklasse

Figur 2 | Forstør   Luk

Portrættet af den danske livskvalitet i bred forstand er en del af OECD´s ‘Better Life Initiative’. Det blev lanceret i 2011 og offentliggøres hvert andet år, senest i 2016. Initiativet sammenligner lande på 11 fundamentale kriterier, herunder indtægter og velstand, job, boligforhold, sundhed, balance mellem arbejdsliv og privatliv, uddannelse, sociale relationer, engagement i civilsamfundet, miljøet m.v. Selv om analysen ikke forholder sig til landenes konkurrenceevne og økonomiske formåen, bidrager resultaterne til en dybere forståelse af de kræfter, der former en nations identitet og selvforståelse og dermed også omstillingsevne. Som det fremgår af grafen, klarer Danmark sig flot på en række kriterier og ender som nummer tre på verdensranglisten over livskvalitet. Den position er især interessant i en tid, hvor netop den politiske og sociale sammenhængskraft i mange lande er under stærkt pres. Derfor kan værdier som gensidig tillid og bred opbakning til samfundets institutioner m.v. vise sig at blive en vigtig konkurrenceparameter. Ud fra de kriterier er det lykkedes Danmark at skabe en model i verdensklasse.

Note: Jo længere markører inden for de enkelte områder, jo bedre går det.
Kilde: ‘How’s Life in Denmark’, OECD, 2016.

Men det er, som om kritikken og de politiske opgør er frakoblet den forståelse af Danmark, som internationale analyser så skarpt kan dokumentere og beskrive, og som gør os til et samfund, stadig flere gerne vil ligne. Vores sejre bliver i hvert fald ikke hyldet af hjemmepublikummet. Det lader vi gæsterne om.

Men hvis ikke vi forstår vores egen succes, kan vi heller ikke udvikle den. I stedet risikerer vi at afvikle den. Det er netop den risiko, vi i disse år konfronteres med. Artiklen ’Velfærden har kurs mod det laveste niveau i 50 år’ giver et tankevækkende eksempel på, hvad det handler om. De fortsatte nedskæringer af de offentlige ydelser truer befolkningens opbakning til velfærdsstaten, som er en af hemmelighederne bag den danske succes. Hvis først middelklassen mister tilliden til den danske model, overlever den ikke længe.

Desværre sættes der fortsat lighedstegn mellem en mindre offentlig sektor og en større konkurrenceevne. Realiteten er, at de ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Hvis ikke den sammenhæng forstås, risikerer vi at underminere det mest unikke i den danske model. De offentlige velfærdsydelser skal selvfølgelig innoveres som resten af samfundet, herunder tilpasses en ny digital virkelighed. Hvis vi fortsat skal være stolte af den danske model, skal den løbende fornyes. Men de reformer, der måtte være nødvendige, skal tage afsæt i en forståelse af den betydning, den offentlige sektor har for Danmarks udviklings- og konkurrenceevne og for den sociale stabilitet, der dybest set er en af vores vigtigste styrkepositioner.

Den danske hemmelighed

Netop den brede opbakning og den kollektive betalingsvilje er det kit, der har limet modellen sammen. Forenklet udtrykt kan det hævdes, at danskerne ikke betaler skat; de investerer i en fælles livskvalitet og et bedre samfund. Den investering har forrentet sig så overbevisende, at vi er blevet et samfund i den absolutte verdensklasse. Men opskriften er netop, at vi har givet høj prioritet til, at vi sammen har skabt et velfungerende samfund, og så delt finansieringen via skatterne. I den opskrift er fællesskabet vigtigere end individet. Derfor kan man ikke vinde et folketingsvalg i Danmark ved at sænke skatterne, hvis det sker på bekostning af velfærden. Det vil være en ren tabersag.

Det unikke i den prioritering beskrives i OECD´s indeks. Det omfatter en analyse, der under titlen ’How´s life in Denmark’ afdækker en række af vores oversete styrker. Se figur 2. Danmark er uden sammenligning Europas mest tillidsfulde folkefærd. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst, ligger vi på 8,3 mod et gennemsnit for Europa på 5,8. Derfor kan det ikke undre, at vi også scorer meget højt på tilfredshed med livet generelt og tælles blandt OECD-landenes mindst ulige samfund. At andre analyser også udnævner os til verdens lykkeligste folk, føjer blot nye dimensioner til et samfund, som tilsyneladende har fundet en formel, der nyder bred folkelig opbakning.

Den position har det taget generationer at opbygge, og den vil i en fremtid, der bliver stadig mere turbulent og kræver stadig større forandringer, give os meget store konkurrencefordele – forudsat at vi plejer den og ikke udfordrer den igennem misforståede og kortsigtede spareøvelser. Den måske for nogen provokerende realitet er, at en veludviklet offentlig sektor og en høj skatteprocent er en af Danmarks vigtigste konkurrenceparametre.

Men den store gensidige tillid og tilfredshed med tilværelsen afdækker ikke hele modellen. Andre analyser dokumenterer, at de bløde kompetencer også avler hårde resultater. Verdensbanken har for femte år i træk rangeret Danmark som det europæiske land, hvor det er lettest at lave forrentninger i. Vi er blandt verdens rigeste og mest kreditværdige lande og nr. 12 på ranglisten over de mest konkurrencedygtige nationer, vores ledighed er den laveste i 40 år, beskæftigelsen stiger med stor fart, og reserven af ledig arbejdskraft vil ifølge Nationalbanken være brugt op inden udgangen af 2017. Desuden viser nye analyser, at såvel vækstpotentialerne som produktiviteten er langt bedre end hidtil antaget.

For fuldstændighedens skyld skal det blot tilføjes, at vi også scorer topplaceringer i såvel The Global Entrepreneurship Index som i The Global Innovation Index. Disse udpluk fra globale ranglister viser, hvor svært det er at bevare pessimismen, og hvor naturligt det må være at udtrykke stoltheden og hylde hjemmeholdets sejre.

Småt er stærkt

Danmark er og bliver en god historie. Vi er bare så elendige til at fortælle den. Det er ærgerligt i en tid, hvor så mange store samfund viser opløsningstendenser, og hvor jagten på nye rollemodeller intensiveres. Det er både tankevækkende og bekymrende at iagttage, hvordan USA, Storbritannien og måske også Frankrig og Holland oplever indre splittelser og øget mistillid. I takt med at der publiceres stadig flere bøger om de toneangivende vestlige demokratiers store udfordringer, udvikles en tilsvarende interesse for de mindre landes stabilitet. Et godt eksempel er den internationale bestseller ’Swiss Made – the untold story behind Switzerland’s success’. Bogen er skrevet af R. James Breiding, der har både amerikansk og schweizisk statsborgerskab, og den har bidraget stærkt til interessen for den schweiziske model.

En tilsvarende bog kunne udgives om Danmark. Oplægget til ’Made in Denmark – the untold story behind Denmark´s success’ kunne i den bedste af alle verdener leveres af en 2025-plan, der udtrykker en dyb forståelse for de kræfter, der har skabt succesen, og som leverer strategier for dens fortsatte udvikling. Timingen for at fortælle den gode historie om Danmark kunne ikke være bedre.

Interessen for de små landes succeser styrkes af den kendsgerning, at de tegner sig for 11 af de 15 stærkeste økonomier i verden, målt i forhold til den personlige indkomst, og at 4 ud af 5 nationer på World Economic Forums rangering af de mest konkurrencedygtige nationer er små lande. Netop det forhold inspirerede forhenværende præsident Barack Obama til følgende udtalelse under det nordiske topmøde i Det Hvide Hus i maj 2016:

“So I really do believe that the world would be more secure and more prosperous if we just had more partners like our Nordic countries. There have been times where I’ve said, why don’t we just put all these small countries in charge for a while? And they could clean things up.”

Hvis Danmark udviste en større selvforståelse, selvtillid og stolthed og byggede videre på sine succeser, kunne vi om få år fremstå som den rollemodel i verden, alle ville spejle sig i og lære af. Det ville gøre os til en magnet for investeringer og talenter. Vi har alle forudsætningerne, måske bortset fra den mentalitet, der afgør, hvem der til sidst kan hæve pokalen som vinder af Champions League.

Forrige artikel Fem spørgsmål der kan gøre dig til en bedre leder Næste artikel Tør du tænke design i ledelsen?
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.