Hvorfor er vi ikke bare enormt stolte?

Medens internationale analyser beskriver Danmark som et af verdens bedste samfund, risikerer en kortsigtet sparepolitik at underminere de kræfter, der har bidraget til succesen. Nok skal den danske model fornyes, men reformer skal respektere grundlæggende værdier.

Hvis Danmark var et fodboldhold, ville vi ligge i toppen af Champions League og med stor sandsynlighed også vinde. Trænere, spillere, ejere, medier og fans ville udtrykke stor stolthed og selvværd over resultaterne, og holdet ville satse hårdt på at videreudvikle sin vinderformel.

Nu er Danmark som bekendt ikke et fodboldhold, men sejrene har vi leveret. Summen af internationale analyser viser samstemmende, at Danmark er et af verdens bedste samfund. Vi henter topkarakterer inden for en række vigtige kriterier og kombinerer en høj livskvalitet med en solid økonomi, veludviklet konkurrencekraft og en stærk social stabilitet. På OECD´s seneste Better Life Index ligger vi blandt top-5 på 11 forskellige kriterier. Det placerer os på en samlet tredjeplads på verdensranglisten på linje med de to førende lande Norge og Australien og skarpt forfulgt af Schweiz og Canada. Se figur 1.

Livskvalitetens vindere og tabere

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmark ligger særdeles lunt i førerfeltet med en samlet tredjeplads efter Norge og Australien, men foran lande som Schweiz, Canada og Sverige.

Kilde: Better Life Index, OECD, 2016.

Vi har altså noget at være stolte af. Men her holder sammenligningen med Champions League brat op. Hvor man i sportens verden opfatter stolthed, selvtillid og gensidig støtte som en vigtig betingelse for at vinde, har vi som nation valgt en anden strategi. Vi gør det næsten til en sport at fokusere på alt det, der ikke lykkes, og nedgør enhver, der måtte tabe bolden eller sende den ud over sidelinjen. Tonen er hård og konfronterende, og medierne er nådesløse i deres reportager. Med andre ord: Vi følger mere en demotiverende end en motiverende ledelsesstil.

Det misforståede Danmark

Det billede, der tegnes igennem diverse trykte og elektroniske medier, fortæller om en nation i dyb politisk ledelseskrise, en regering, der er skakmat, et land, der er på katastrofekurs, hvor ældre og syge lades i stikken, hvor væksten er gået i stå, hvor virksomhederne ikke vokser hurtigt nok, hvor eleverne flygter fra folkeskolen, etc., etc. Hver dag føjes nye eksempler til listen over nationens mange dårligdomme. Alt imedens medierne i stigende tempo og på stadig flere platforme formidler de destruktive nyheder, skændes politikerne om løsningerne, om vi om en årrække skal forlænge pensionsalderen med seks måneder, justere top- og boligskat, reducere velfærden eller bygge politiskolen i Herning eller Vejle etc., etc.

Man fornemmer ikke megen vinderstemning i den danske samfundsdebat, snarere tværtimod. I en fodboldklub ville den mentalitet ikke give mange sejre. Naturligvis skal vi igennem konstruktiv kritik skabe løbende forbedringer af samfundet, og naturligvis skal medierne være årvågne vagthunde, og naturligvis er politiske opgør en af demokratiets styrker. Det er forståeligt at irriteres over håret i suppen, men alligevel burde man kunne nyde måltidet.

En dansk model i verdensklasse

Figur 2 | Forstør   Luk

Portrættet af den danske livskvalitet i bred forstand er en del af OECD´s ‘Better Life Initiative’. Det blev lanceret i 2011 og offentliggøres hvert andet år, senest i 2016. Initiativet sammenligner lande på 11 fundamentale kriterier, herunder indtægter og velstand, job, boligforhold, sundhed, balance mellem arbejdsliv og privatliv, uddannelse, sociale relationer, engagement i civilsamfundet, miljøet m.v. Selv om analysen ikke forholder sig til landenes konkurrenceevne og økonomiske formåen, bidrager resultaterne til en dybere forståelse af de kræfter, der former en nations identitet og selvforståelse og dermed også omstillingsevne. Som det fremgår af grafen, klarer Danmark sig flot på en række kriterier og ender som nummer tre på verdensranglisten over livskvalitet. Den position er især interessant i en tid, hvor netop den politiske og sociale sammenhængskraft i mange lande er under stærkt pres. Derfor kan værdier som gensidig tillid og bred opbakning til samfundets institutioner m.v. vise sig at blive en vigtig konkurrenceparameter. Ud fra de kriterier er det lykkedes Danmark at skabe en model i verdensklasse.

Note: Jo længere markører inden for de enkelte områder, jo bedre går det.
Kilde: ‘How’s Life in Denmark’, OECD, 2016.

Men det er, som om kritikken og de politiske opgør er frakoblet den forståelse af Danmark, som internationale analyser så skarpt kan dokumentere og beskrive, og som gør os til et samfund, stadig flere gerne vil ligne. Vores sejre bliver i hvert fald ikke hyldet af hjemmepublikummet. Det lader vi gæsterne om.

Men hvis ikke vi forstår vores egen succes, kan vi heller ikke udvikle den. I stedet risikerer vi at afvikle den. Det er netop den risiko, vi i disse år konfronteres med. Artiklen ’Velfærden har kurs mod det laveste niveau i 50 år’ giver et tankevækkende eksempel på, hvad det handler om. De fortsatte nedskæringer af de offentlige ydelser truer befolkningens opbakning til velfærdsstaten, som er en af hemmelighederne bag den danske succes. Hvis først middelklassen mister tilliden til den danske model, overlever den ikke længe.

Desværre sættes der fortsat lighedstegn mellem en mindre offentlig sektor og en større konkurrenceevne. Realiteten er, at de ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Hvis ikke den sammenhæng forstås, risikerer vi at underminere det mest unikke i den danske model. De offentlige velfærdsydelser skal selvfølgelig innoveres som resten af samfundet, herunder tilpasses en ny digital virkelighed. Hvis vi fortsat skal være stolte af den danske model, skal den løbende fornyes. Men de reformer, der måtte være nødvendige, skal tage afsæt i en forståelse af den betydning, den offentlige sektor har for Danmarks udviklings- og konkurrenceevne og for den sociale stabilitet, der dybest set er en af vores vigtigste styrkepositioner.

Den danske hemmelighed

Netop den brede opbakning og den kollektive betalingsvilje er det kit, der har limet modellen sammen. Forenklet udtrykt kan det hævdes, at danskerne ikke betaler skat; de investerer i en fælles livskvalitet og et bedre samfund. Den investering har forrentet sig så overbevisende, at vi er blevet et samfund i den absolutte verdensklasse. Men opskriften er netop, at vi har givet høj prioritet til, at vi sammen har skabt et velfungerende samfund, og så delt finansieringen via skatterne. I den opskrift er fællesskabet vigtigere end individet. Derfor kan man ikke vinde et folketingsvalg i Danmark ved at sænke skatterne, hvis det sker på bekostning af velfærden. Det vil være en ren tabersag.

Det unikke i den prioritering beskrives i OECD´s indeks. Det omfatter en analyse, der under titlen ’How´s life in Denmark’ afdækker en række af vores oversete styrker. Se figur 2. Danmark er uden sammenligning Europas mest tillidsfulde folkefærd. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst, ligger vi på 8,3 mod et gennemsnit for Europa på 5,8. Derfor kan det ikke undre, at vi også scorer meget højt på tilfredshed med livet generelt og tælles blandt OECD-landenes mindst ulige samfund. At andre analyser også udnævner os til verdens lykkeligste folk, føjer blot nye dimensioner til et samfund, som tilsyneladende har fundet en formel, der nyder bred folkelig opbakning.

Den position har det taget generationer at opbygge, og den vil i en fremtid, der bliver stadig mere turbulent og kræver stadig større forandringer, give os meget store konkurrencefordele – forudsat at vi plejer den og ikke udfordrer den igennem misforståede og kortsigtede spareøvelser. Den måske for nogen provokerende realitet er, at en veludviklet offentlig sektor og en høj skatteprocent er en af Danmarks vigtigste konkurrenceparametre.

Men den store gensidige tillid og tilfredshed med tilværelsen afdækker ikke hele modellen. Andre analyser dokumenterer, at de bløde kompetencer også avler hårde resultater. Verdensbanken har for femte år i træk rangeret Danmark som det europæiske land, hvor det er lettest at lave forrentninger i. Vi er blandt verdens rigeste og mest kreditværdige lande og nr. 12 på ranglisten over de mest konkurrencedygtige nationer, vores ledighed er den laveste i 40 år, beskæftigelsen stiger med stor fart, og reserven af ledig arbejdskraft vil ifølge Nationalbanken være brugt op inden udgangen af 2017. Desuden viser nye analyser, at såvel vækstpotentialerne som produktiviteten er langt bedre end hidtil antaget.

For fuldstændighedens skyld skal det blot tilføjes, at vi også scorer topplaceringer i såvel The Global Entrepreneurship Index som i The Global Innovation Index. Disse udpluk fra globale ranglister viser, hvor svært det er at bevare pessimismen, og hvor naturligt det må være at udtrykke stoltheden og hylde hjemmeholdets sejre.

Småt er stærkt

Danmark er og bliver en god historie. Vi er bare så elendige til at fortælle den. Det er ærgerligt i en tid, hvor så mange store samfund viser opløsningstendenser, og hvor jagten på nye rollemodeller intensiveres. Det er både tankevækkende og bekymrende at iagttage, hvordan USA, Storbritannien og måske også Frankrig og Holland oplever indre splittelser og øget mistillid. I takt med at der publiceres stadig flere bøger om de toneangivende vestlige demokratiers store udfordringer, udvikles en tilsvarende interesse for de mindre landes stabilitet. Et godt eksempel er den internationale bestseller ’Swiss Made – the untold story behind Switzerland’s success’. Bogen er skrevet af R. James Breiding, der har både amerikansk og schweizisk statsborgerskab, og den har bidraget stærkt til interessen for den schweiziske model.

En tilsvarende bog kunne udgives om Danmark. Oplægget til ’Made in Denmark – the untold story behind Denmark´s success’ kunne i den bedste af alle verdener leveres af en 2025-plan, der udtrykker en dyb forståelse for de kræfter, der har skabt succesen, og som leverer strategier for dens fortsatte udvikling. Timingen for at fortælle den gode historie om Danmark kunne ikke være bedre.

Interessen for de små landes succeser styrkes af den kendsgerning, at de tegner sig for 11 af de 15 stærkeste økonomier i verden, målt i forhold til den personlige indkomst, og at 4 ud af 5 nationer på World Economic Forums rangering af de mest konkurrencedygtige nationer er små lande. Netop det forhold inspirerede forhenværende præsident Barack Obama til følgende udtalelse under det nordiske topmøde i Det Hvide Hus i maj 2016:

“So I really do believe that the world would be more secure and more prosperous if we just had more partners like our Nordic countries. There have been times where I’ve said, why don’t we just put all these small countries in charge for a while? And they could clean things up.”

Hvis Danmark udviste en større selvforståelse, selvtillid og stolthed og byggede videre på sine succeser, kunne vi om få år fremstå som den rollemodel i verden, alle ville spejle sig i og lære af. Det ville gøre os til en magnet for investeringer og talenter. Vi har alle forudsætningerne, måske bortset fra den mentalitet, der afgør, hvem der til sidst kan hæve pokalen som vinder af Champions League.

Forrige artikel Fem spørgsmål der kan gøre dig til en bedre leder Næste artikel Tør du tænke design i ledelsen?

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.