Hvorfor skal miljøteknologi være borgerfjendsk?

Hvis vi virkelig ønsker at gennemføre den grønne omstilling, kan vi ikke gøre det uden bred folkelig opbakning. 2. generations bioethanol kan ændre danskernes adfærd og bevidsthed, men lige nu styrer vi udelukkende efter at udnytte teknologien industrielt. Det kan komme til at bide os i halen.

Der er nyt på fronten for 2. generations bioethanol – et brændsel, jeg med stor interesse følger udviklingen af. 2. generations bioethanol har nemlig potentialet til at gøre organisk affald, som vi bl.a. producerer i husholdningerne, til bæredygtig brændstof i biler, busser, lastbiler og fly.

Tænk engang over alt det organiske affald, du hver dag smider ud derhjemme. På baggrund af en række interviews, jeg sammen med mine kolleger har lavet med almindelige danskere i til forskellige projekter, tror jeg efterhånden ikke, at der findes en eneste dansker, der ikke har tænkt, om affaldet kan bruges smartere.

Men går det som stemningen vejrer for øjeblikket, kan du, kære borger eller virksomhedsdrivende, godt glemme at blive en aktiv del af udviklingen. De forskere, kommunalpolitikere, cleantech-virksomheder og NGO’er, som står for udviklingen af 2. generations bioethanol i Danmark, vil nemlig ikke have del af folkets organiske affald. Årsagen er, at mængderne er for små i forhold til landbrugets stordrift af organisk affald.

Følg Tobias Lau

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Tobias Lau skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode og klik på Rediger profil for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Samtidig står de selv samme personer og virksomheder dog og anråber Folketingspolitikerne – især fra Socialdemokraterne og Venstre – for at få Danmark ud af krisen ved at investere i et bæredygtigt samfund. ”Vi mangler politisk handlekraft,” klager de i kor.

Men udviklingen af fremtidens bæredygtige Danmark står ved et T-kryds. Og hvilken vej vil man gå?

Skal omstillingen ske ved at inddrage borgere og skabe bevidsthed om, hvordan vi alle – hver og en og i fællesskab – kan bidrage til en bæredygtig fremtid?

Eller skal vi i stedet satse entydigt på industrielle stordriftsteknologier, som måske nok har større gennemslagskraft i en rent teknisk optik, men som til gengæld udvikles og implementeres helt uden berøring med den almindelige dansker?

Inden for 2. generations bioethanol tegner det desværre til at udvikle sig i en retning, hvor danskerne ikke inddrages. Det kan vise sig at være en meget kortsigtet strategi, fordi den manglende folkelige bevidsthed og opbakning på sigt kan komme til at bide den grønne omstilling i halen.

Under to konferencer i forrige uge – den ene arrangeret af KU, AU og Biorefining Alliance og den anden af den grønne tænketank Concito – blev biomasse udstillet som en afgrøde, der på linje med hvede, raps og majs bør dyrkes for at skabe input til fremtidens bæredygtige energiteknologi.

Misser gylden mulighed for at involvere befolkningen

Men allerede her går det galt, hvis man ønsker at engagere danskerne og skabe opmærksomhed om de udfordringer, vi står overfor. I den strategi, som blev tegnet på de to konferencer, spiller helt almindelige danskere og virksomheders organiske affald ingen rolle. Hermed misser branchen for 2. generations bioethanol en gylden mulighed for at få hele den danske befolkning i tale og i aktion for en ny fremtid.

Det er jo ikke en hemmelighed, at politikkerne næppe tør satse seriøse penge i udviklingen af et bæredygtigt, konkurrencebaseret samfund, fordi de ikke mener, der er stemmer i det. Emnet er ikke – seriøst – på folkets radar.

Det kan ny teknologi ændre på, og den folkelige forankring er vigtig. Ny teknologi kan gøre folk mere engagerede i det bæredygtige samfund, som vi f.eks. har set med de mange solceller, som danskerne i den seneste tid har installeret på deres tage.

Affald er danskerne i kontakt med hver eneste dag. Og hvis vi vidste, at det affald, vi smed ud hver dag, gjorde en forskel og gik til grønt brændstof, ville det være en smuk og meningsfuld tanke at injicere i danskernes hjerter. Og det kunne ske med 2. generations bioethanol-teknologi.

Samtidig ville den enkelte borger blive inddraget i den grønne omstilling, som vi igen og igen hører politikere og NGO’er tale om. Det kunne skabe en større bevidsthed hos den enkelte om vigtigheden af at handle bæredygtigt.

Men det lader 2. generations bioethanol-branchen ikke at kunne se.

Det virker derfor lidt ironisk, når forskere, virksomheder og organisationer klager over manglende politisk opbakning til miljøteknologi og -forskning, mens de selv vil introducere teknologier, der ikke involverer befolkningen. De planlægger på den måde en fremtid, som ingen borgere vil opleve at være en del af og som ikke vil skabe større politisk aktivitet. Strategien er på sigt en dødssejler.

Medmindre folkene i branchen kommer på kvikkere tanker, bliver en bæredygtig fremtid med 2. generations bioethanol-teknologi introduceret i Danmark som ikke-involverende, ikke-inddragende og ikke-meningsfuld for almindelige danskere, selvom det ikke behøver at være sådan.

På sigt kan det vise sig at underminere vores demokratiske samfunds manøvremuligheder for at fremme den bæredygtige udvikling.

Læs flere af Tobias Laus indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu