Hvornår skal staten være virksomhedsejer?

Det er sund fornuft, at staten ejer fællesskabets infrastruktur. Se bare, hvordan det er gået med vores digitale infrastruktur, som ejes af Google og Facebook. Men oprydning i ejerlisten efterlyses.

Ingen med veludviklet sans for at vejre vælgerstemninger glemmer lige med det samme sagen om salget af Dong-aktier – nu Ørsted-aktier – til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Læren af den proces er, at danskerne ikke er helt ligeglade med frasalget af, hvad der betragtes som danske kronjuveler inden for virksomheder.

En regering gik internt op i limningen af samme grund, og den daværende finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon, vil altid stå med det eftermæle, at han solgte til de forkerte og for billigt.

På den baggrund er det sådan set modigt, at regeringen har meldt ud, at TV 2 skal sættes til salg. En på forhånd aldeles upopulær beslutning hos danskerne, hvis man skal tro meningsmålingerne. Men en logisk beslutning, taget i betragtning at vi i forvejen har et statsejet DR.

Det er en beslutning, hvor man ikke på forhånd lægger fast, om det nye ejerskab havner på danske eller på udenlandske hænder. Det er en beslutning, hvor man kontraktmæssigt vil kunne binde TV 2 til nogle public service-forpligtelser, men hvor stationens fokus trods alt vil blive ændret til at tjene penge til de nye ejere. Og så er det en beslutning, der kun lader sig gennemføre, hvis staten garanterer betalingen af den erstatning for ulovlig statsstøtte, som en afgørelse fra EU-Domstolen kan ende med.

NÅR MAN KIGGER ned over listen over statslige selskaber, er der en række navne, som giver rigtig god mening i statsligt regi, mens andre synes at have et statsligt ejerskab, der hænger fast i fortiden, og for længst burde være solgt fra.

Man kan til gengæld undre sig over, efter hvilke kriterier der er blevet solgt fra gennem årene, bortset fra det temmelig jordnære at få penge i statskassen, når der har været ekstra meget brug for det.

Hvis det ikke skal bero på pengenød eller ideologi, så kunne man opstille det fornuftige kriterie, at staten og dermed fællesskabet bør eje vores infrastruktur eller i hvert fald have en afgørende indflydelse på selskaber, der beskæftiger sig med landets infrastruktur og forsyningssikkerhed, og hvor et frasalg vil medføre etableringen af et privat monopol.

I det lys er det ikke fornuftigt, at staten i sin tid solgte ud af aktier i Københavns Lufthavne, så staten kun har beholdt 39 procent af ejerskabet, men til gengæld vil beholde delejerskabet af SAS på 14 procent, mens svenskerne og nordmændene er på vej ud.

Det giver god mening, at staten ejer det banenet, som binder Danmark sammen, men det er måske ikke nødvendigt, at staten ejer DSB og togdriften, hvis der kan opstilles nogle skrappe krav til eksterne leverandører om også at servicere yderområderne.

Det giver god mening, at vi har en basal postservice i Danmark med leveringspligt til yderområderne. Det skal ikke overlades til et privat foretagende, som så får monopol på brevleveringen i stedet for PostNord. For så er vi jo lige vidt.

EN POSITIV TENDENS omkring de statslige virksomheder er, at store pensionskasser begynder at investere i dansk infrastruktur. Det gælder Københavns Lufthavne, hvor ATP og den canadiske pensionskasse OTTP nu ejer 59,35 pct. i deres fælles selskab, Copenhagen Airports Denmark, og det gælder TDC, som staten solgte fra i sin tid, og som nu ser ud til at blive overtaget af et konsortium bestående af de danske pensionskasser PFA, PKA og ATP samt den australske kapitalfond Macquarie.

Giver det mening, at det i så stor udstrækning er erhvervslivets gengangere i bestyrelseslokalerne, der bliver sat i spidsen for statens selskaber, at de kan drives efter principperne fra den private sektor?

Ja, det siger faktisk noget positivt om danske topledere, at de for et trods alt mindre honorar end i et privatejet selskab påtager sig ansvaret og opgaven med at lede store offentlige virksomheder.

At drive de statslige selskaber er bestemt ikke nogen nem opgave og kræver både politisk fornemmelse og orden i penalhuset, når der indimellem opstår sager og diskussioner om netop disse selskabers handlinger og beslutninger, som altid vil have et særligt fokus.

Til gengæld pynter det på ingen måde, at skiftende regeringer, som udpeger formænd og bestyrelser til de statslige selskaber, er så dårlige til at leve op til egne opfordringer til det private erhvervsliv om diversitet i bestyrelseslokalerne.

Det er pinligt, at staten er så dårlig til at finde flere kvindelige kandidater til de bestyrelsesposter, som staten selv besætter.

Hallo, Karen Ellemann – hvad gør ligestillingsministeren her?

LÆS OGSÅ:

Ørsted-formand: Staten sikrer langsigtet stabilitet

Salg af statsselskaber sat på pause

Naviair-formand: Kvinder i toppen, tak!

Statslige bestyrelsesposter i høj kurs hos topledere

Forrige artikel Et medieudspil ladet med stærk værdipolitik Et medieudspil ladet med stærk værdipolitik Næste artikel Nu kommer den mægtige vind fra øst Nu kommer den mægtige vind fra øst

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.