5.000 dage til at løse en række af de største globale udfordringer. Det er status i disse dage. Ifølge FN’s 17 mål for en bæredygtig verden skal løsningerne være implementeret inden udgangen af 2030. De blev vedtaget i september 2015, er meget omfattende, ambitiøse og komplekse. En overordnet vurdering af tempoet rejser tvivl om, i hvilket omfang vi kan nå i mål inden for tidsfristen. Nok er der såvel politisk som i erhvervslivet et øget fokus på de 17 mål, men dels sker omstillingen langsomt og uensartet, dels accelererer en række af de globale udfordringer. Det gælder bl.a. klimaforandringerne.

Derfor er der brug for at nytænke processen.

Den politiske vilje og ambition er svingende trods gennembruddet med en global aftale i Paris i december 2015. Men nu skal den implementeres, og her bestemmes farten i høj grad af nationale politiske hensyn. De er kortsigtede og i stigende grad populistiske, og med en klimafornægtende amerikansk præsident er en ny joker spillet ind i hele processen.

Samtidig dokumenterer en rapport udarbejdet af FN’s miljøprogram, UNEP, at løfterne fra Paris-aftalen ikke er tilstrækkelige. Selv hvis alle lande indfrier deres løfter fra Paris, vil vi således stadig risikere en global temperaturstigning på 2,9-3,4 grader – og dermed passere et kritisk tipping point.

I det internationale erhvervsliv går det heldigvis hurtigere, ikke mindst i takt med at virksomhederne indser, at de 17 verdensmål også åbner for helt nye markedsmuligheder, samtidig med at investorerne bliver stadig mere bæredygtige i deres prioriteringer. Alligevel må der sættes spørgsmålstegn ved dybden og især bredden i virksomhedernes engagement.

Ifølge rapporten “Better Business Better World”, udarbejdet af the Business & Sustainable Development Commission, har kun en tredjedel af virksomhederne forholdt sig til FN-målene. En tidligere undersøgelse fra revisions- og konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers blandt verdens førende selskaber viser, at nok planlægger 71 pct. at adressere udfordringerne, men kun 13 pct. har identificeret de nødvendige redskaber.

Til gengæld må der fæstnes lid til, at byerne og de store metropoler vil tage teten, hvilket der også er hårdt brug for. Deres evne til at udvikle bæredygtig infrastruktur og bæredygtige livsvilkår kan blive afgørende for, om og i hvilken grad verdensmålene nås, men de arbejder i sagens natur med langsigtede projekter, hvor effekten måles over årtier.

Verdensmålenes blinde vinkel

Men den vigtigste og måske mest oversete faktor er den, der er mindst involveret, nemlig verdens befolkning. Uden at mennesker verden over ændrer adfærd og lever bæredygtigt, er der ingen chancer for at nå målene. Men der er normalt meget lang leveringstid på nye kulturer, vaner og mindset. Den udfordring forstærkes af, at de færreste mennesker nogensinde har hørt om de 17 verdensmål, selv om de dybest set vil forme og på visse områder være afgørende for deres fremtid.

Tag bare den engelske forkortelse af Sustainable Development Goals, SDG, der også bruges flittigt herhjemme. Den er i sig selv uforståelig og vil sikkert for de fleste lede tanken hen på en sjælden sygdom eller lignende.

Skal udviklingen for alvor accelereres, må der skabes et folkeligt pres drevet af menneskers ønsker om bedre og sundere livsvilkår. Skal befolkningerne inden for de næste 5.000 dage mobiliseres og bidrage til opfyldelsen af verdensmålene, står vi over for den måske største og vigtigste kommunikationsopgave nogensinde. Intet mindre. Den forudsætter bl.a., at vi oversætter målene til billeder og til et sprog, der gør dem attraktive, nærværende og genkendelige for almindelige mennesker i alle egne af kloden. Men det kan være lige så svært at udvikle samlende og engagerende budskaber til forskellige folkeslag i verden som at få politikere og virksomheder til at forenes om overordnede missioner – uanset hvor rigtige og bæredygtige de tager sig ud. Igen spiller snævre præferencer og prioriteringer ind.

Men forsøgene skal gøres, og eksperimenter må sættes i gang. Med tanke på, hvor store politiske omvæltninger der skete alene i 2016 drevet af ’en frygtens ideologi’, kunne ’en mulighedernes ideologi’ måske i løbet af få år udløse andre gennembrud, f.eks. at mennesker verden over vil støtte en bevægelse, der har til formål at forene bedre livsvilkår for såvel dem selv som for verden.

Timingen er under alle omstændigheder perfekt i forhold til at skabe et alternativ til den usikkerhed og frustration, der synes at dominere den generelle stemning. Og mulighederne eksisterer og understøttes via den globale transparens og sammenhæng, der hurtigt kan udvikles bl.a. via sociale medier. Det handler blot om, hvilke budskaber der skal kommunikeres på hvilken måde og til hvem.

Det er, hvad verdens vigtigste og største kommunikationsopgave må handle om. 

Verdenspremiere i Operaen

Den opgave vil Sustainia gerne bidrage til at løfte, og tænketanken tager det første skridt på onsdag den 8. februar i Operaen i København. Her markerer vi nedtællingen fra de 5.000 dage ved at lancere et nyt verdensmål: det 18, som man kunne kalde for ’You’ eller ’dig’. Da politikerne vedtog verdensmålene, overså de en vigtig detalje, nemlig at målene også skal kunne forstås af de mennesker, der skal sikre resultaterne. Det 18. verdensmål handler derfor om at forstå de 17 andre mål – at gøre de globale mål til personlige mål for alle mennesker, fordi det er det enkelte menneske, der gennem sin adfærd kan redde verden. Det er den detalje, Sustainia vil fokusere på.

Et fyldt operahus med 1.500 mennesker deltager i begivenheden, der er arrangeret i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademi og Realdania. Overskriften er ’Sustainia Living’, fordi programmet fokuserer på, hvordan vi igennem vores valg af livsstil kan skabe et bæredygtigt samfund. Samtidig lanceres en global kampagne under sloganet ’Jeg er nummer 18’. Formålet er at engagere mennesker i lande verden over til at forholde sig til verdensmålene og blive en del af løsningen.

Forestillingen sendes direkte via live-stream og sociale medier til hele verden fra kl. 20:00. I Operaen formidles budskabet af nøglepersoner, som hver især inden for deres område er ’bæredygtige pionerer’. Det være sig inden for arkitektur, design, mode, mad, sport m.v. På scenen ses bl.a. arkitekt Bjarke Ingels, madkunstneren Claus Meyer, Kunstakademiets rektor Lene Dammand Lund, tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard, direktør for UN Global Compact Lise Kingo og den fremtrædende internationale forkæmper for bæredygtig mode Livia Firth. Det hele rundes af med at hædre danske og udenlandske pionerer, der har gjort en særlig indsats for at skabe en bæredygtig verden. Sustainia uddeler således sine årlige priser blandt 100 udvalgte kandidater. En anden bæredygtighedsforkæmper, Tivolis underholdningschef, Nikolaj Koppel, binder som konferencier programmet sammen.

Til lejligheden har studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi omdannet Operaen til et grønt væksthus, hvor grønne øer med bæredygtige løsninger vil fylde foyeren og scenen åbne til en verden udenfor.

En forestilling i Operaen og en global kampagne løser i sig selv ikke de udfordringer, vi konfronteres med de kommende 5.000 dage, og den skaber heller ikke en verdensomspændende bevægelse. Men formålet er blot at illustrere og give ét eksempel på vigtigheden af at bruge sproget og de bedste virkemidler inden for kommunikation til at skabe ny opmærksomhed og ny adfærd. Udgangspunktet er, at de 17 verdensmål kan formidles som en basal god historie.

I realiteten udgør de 5.000 dages omstilling drejebogen til et potentielt medrivende drama – i positiv forstand. Men virkemidlerne skal blot være andre end tykke rapporter og store indforståede konferencer. Her skal der hentes inspiration fra kunstens, kulturens og idrættens evner til at skabe oplevelser, der engagerer mennesker, og derfor er Operaen med dens historie for drama et perfekt afsæt for at lancere det 18. verdensmål.

Et globalt laboratorium

For Sustainia slutter projektet imidlertid ikke her. Vi har en ambition om at oversætte de 17 verdensmål til en egentlig samfundsmodel – og gøre Danmark til verdens største og første laboratorium for, hvordan en nation i praksis kan implementere målene. Det er også en måde at gøre målene nærværende på for alle instanser i samfundet. Der er flere grunde til, at Danmark er et oplagt valg.

• For det første er vi et af de lande i verden, der er nået længst med at indfri verdensmålene. Vi ligger sammen med de øvrige nordiske lande helt i toppen, også selv om vi alle har en række uindfriede løfter foran os.


• For det andet har Danmark gode historiske erfaringer med at skabe store forandringer igennem brede bevægelser, bl.a. pga. den sociale og økonomiske sammenhængskraft og stor gensidig tillid.


• For det tredje har vi været frontløbere i udviklingen af bæredygtige initiativer og grønne teknologier. Vi har forvandlet et sæt af værdier til sunde forretninger.


• For det fjerde – og nok så vigtige – er der tegn på, at vi er ved at tabe den grønne pust. Det kommer bl.a. til udtryk i The Climate Change Performance Index, hvor Danmark er gledet ned fra en topplacering til nummer 13. Det argumenterer i sig selv for nytænkning.

Det planlagte ’laboratorium’ vil fokusere på, hvordan grøn livsstil kan blive en lige så interessant forretning som grøn teknologi og dermed inddrage byer, bygninger, boliger, transport, fødevarer, mode og sundhed i én sammenhængende klynge – alle forhold, der både kan trække på danske kompetencer, imødekomme en forventet stigende international efterspørgsel, og som retter sig mod forbrugernes valg og livskvalitet. Formålet er at vise, hvordan producenterne kan gøre det nemmere for konsumenterne at leve bæredygtigt. Dermed skabes på samme tid nye erhvervsmuligheder og bedre livsvilkår for borgerne

En række institutioner, organisationer og virksomheder er involveret i udviklingen af projektet, der i positivt fald lanceres i foråret 2017. Det vil også kunne fungere som et praktisk drevet supplement til regeringens nationale målsætninger om en indfrielse af verdensmålene – og dermed bidrage til at placere Danmark i en international frontposition. Den første partner er Det Kongelige Danske Kunstakademi, der i foråret besluttede at dedikere al undervisning og alle akademiske aktiviteter de næste tre år til at udvikle løsninger på de 17 mål. Dermed er der også skabt et brohoved til næste generation.

Ved at gøre Danmark til et bæredygtigt laboratorium i verdensklasse kan Danmark styrke sin position som et grønt foregangsland og dermed åbne nye erhvervsmuligheder. Det vil samtidig være et overbevisende eksempel på, hvordan en hel befolkning kan opfylde udvalgte verdensmål. Selv om alle nationer er forskellige, vil ideen og processen være en ’salgsvare’ og et eksempel på, hvordan en ambitiøs og kompleks kommunikationsopgave kan løftes. Det er også en god historie at skrive om – og et spændende ’stykke’ at kunne opføre i Operaen til næste år.