I denne uge lanceres det 18. verdensmål

Hvis FN’s 17 verdensmål skal opfyldes inden udgangen af 2030, skal tempoet skrues markant op, og processen nytænkes. Det er temaet for en stor forestilling i Operaen på onsdag og for lanceringen af et eksperiment, der kan gøre Danmark til en global rollemodel.

5.000 dage til at løse en række af de største globale udfordringer. Det er status i disse dage. Ifølge FN’s 17 mål for en bæredygtig verden skal løsningerne være implementeret inden udgangen af 2030. De blev vedtaget i september 2015, er meget omfattende, ambitiøse og komplekse. En overordnet vurdering af tempoet rejser tvivl om, i hvilket omfang vi kan nå i mål inden for tidsfristen. Nok er der såvel politisk som i erhvervslivet et øget fokus på de 17 mål, men dels sker omstillingen langsomt og uensartet, dels accelererer en række af de globale udfordringer. Det gælder bl.a. klimaforandringerne.

Derfor er der brug for at nytænke processen.

Den politiske vilje og ambition er svingende trods gennembruddet med en global aftale i Paris i december 2015. Men nu skal den implementeres, og her bestemmes farten i høj grad af nationale politiske hensyn. De er kortsigtede og i stigende grad populistiske, og med en klimafornægtende amerikansk præsident er en ny joker spillet ind i hele processen.

Samtidig dokumenterer en rapport udarbejdet af FN’s miljøprogram, UNEP, at løfterne fra Paris-aftalen ikke er tilstrækkelige. Selv hvis alle lande indfrier deres løfter fra Paris, vil vi således stadig risikere en global temperaturstigning på 2,9-3,4 grader – og dermed passere et kritisk tipping point.

I det internationale erhvervsliv går det heldigvis hurtigere, ikke mindst i takt med at virksomhederne indser, at de 17 verdensmål også åbner for helt nye markedsmuligheder, samtidig med at investorerne bliver stadig mere bæredygtige i deres prioriteringer. Alligevel må der sættes spørgsmålstegn ved dybden og især bredden i virksomhedernes engagement.

Ifølge rapporten Better Business Better World, udarbejdet af the Business & Sustainable Development Commission, har kun en tredjedel af virksomhederne forholdt sig til FN-målene. En tidligere undersøgelse fra revisions- og konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers blandt verdens førende selskaber viser, at nok planlægger 71 pct. at adressere udfordringerne, men kun 13 pct. har identificeret de nødvendige redskaber.

Til gengæld må der fæstnes lid til, at byerne og de store metropoler vil tage teten, hvilket der også er hårdt brug for. Deres evne til at udvikle bæredygtig infrastruktur og bæredygtige livsvilkår kan blive afgørende for, om og i hvilken grad verdensmålene nås, men de arbejder i sagens natur med langsigtede projekter, hvor effekten måles over årtier.

Verdensmålenes blinde vinkel

Men den vigtigste og måske mest oversete faktor er den, der er mindst involveret, nemlig verdens befolkning. Uden at mennesker verden over ændrer adfærd og lever bæredygtigt, er der ingen chancer for at nå målene. Men der er normalt meget lang leveringstid på nye kulturer, vaner og mindset. Den udfordring forstærkes af, at de færreste mennesker nogensinde har hørt om de 17 verdensmål, selv om de dybest set vil forme og på visse områder være afgørende for deres fremtid.

Tag bare den engelske forkortelse af Sustainable Development Goals, SDG, der også bruges flittigt herhjemme. Den er i sig selv uforståelig og vil sikkert for de fleste lede tanken hen på en sjælden sygdom eller lignende.

Skal udviklingen for alvor accelereres, må der skabes et folkeligt pres drevet af menneskers ønsker om bedre og sundere livsvilkår. Skal befolkningerne inden for de næste 5.000 dage mobiliseres og bidrage til opfyldelsen af verdensmålene, står vi over for den måske største og vigtigste kommunikationsopgave nogensinde. Intet mindre. Den forudsætter bl.a., at vi oversætter målene til billeder og til et sprog, der gør dem attraktive, nærværende og genkendelige for almindelige mennesker i alle egne af kloden. Men det kan være lige så svært at udvikle samlende og engagerende budskaber til forskellige folkeslag i verden som at få politikere og virksomheder til at forenes om overordnede missioner – uanset hvor rigtige og bæredygtige de tager sig ud. Igen spiller snævre præferencer og prioriteringer ind.

Men forsøgene skal gøres, og eksperimenter må sættes i gang. Med tanke på, hvor store politiske omvæltninger der skete alene i 2016 drevet af ’en frygtens ideologi’, kunne ’en mulighedernes ideologi’ måske i løbet af få år udløse andre gennembrud, f.eks. at mennesker verden over vil støtte en bevægelse, der har til formål at forene bedre livsvilkår for såvel dem selv som for verden.

Timingen er under alle omstændigheder perfekt i forhold til at skabe et alternativ til den usikkerhed og frustration, der synes at dominere den generelle stemning. Og mulighederne eksisterer og understøttes via den globale transparens og sammenhæng, der hurtigt kan udvikles bl.a. via sociale medier. Det handler blot om, hvilke budskaber der skal kommunikeres på hvilken måde og til hvem.

Det er, hvad verdens vigtigste og største kommunikationsopgave må handle om. 

Verdenspremiere i Operaen

Den opgave vil Sustainia gerne bidrage til at løfte, og tænketanken tager det første skridt på onsdag den 8. februar i Operaen i København. Her markerer vi nedtællingen fra de 5.000 dage ved at lancere et nyt verdensmål: det 18, som man kunne kalde for ’You’ eller ’dig’. Da politikerne vedtog verdensmålene, overså de en vigtig detalje, nemlig at målene også skal kunne forstås af de mennesker, der skal sikre resultaterne. Det 18. verdensmål handler derfor om at forstå de 17 andre mål – at gøre de globale mål til personlige mål for alle mennesker, fordi det er det enkelte menneske, der gennem sin adfærd kan redde verden. Det er den detalje, Sustainia vil fokusere på.

Et fyldt operahus med 1.500 mennesker deltager i begivenheden, der er arrangeret i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademi og Realdania. Overskriften er ’Sustainia Living’, fordi programmet fokuserer på, hvordan vi igennem vores valg af livsstil kan skabe et bæredygtigt samfund. Samtidig lanceres en global kampagne under sloganet ’Jeg er nummer 18’. Formålet er at engagere mennesker i lande verden over til at forholde sig til verdensmålene og blive en del af løsningen.

Forestillingen sendes direkte via live-stream og sociale medier til hele verden fra kl. 20:00. I Operaen formidles budskabet af nøglepersoner, som hver især inden for deres område er ’bæredygtige pionerer’. Det være sig inden for arkitektur, design, mode, mad, sport m.v. På scenen ses bl.a. arkitekt Bjarke Ingels, madkunstneren Claus Meyer, Kunstakademiets rektor Lene Dammand Lund, tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard, direktør for UN Global Compact Lise Kingo og den fremtrædende internationale forkæmper for bæredygtig mode Livia Firth. Det hele rundes af med at hædre danske og udenlandske pionerer, der har gjort en særlig indsats for at skabe en bæredygtig verden. Sustainia uddeler således sine årlige priser blandt 100 udvalgte kandidater. En anden bæredygtighedsforkæmper, Tivolis underholdningschef, Nikolaj Koppel, binder som konferencier programmet sammen.

Til lejligheden har studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi omdannet Operaen til et grønt væksthus, hvor grønne øer med bæredygtige løsninger vil fylde foyeren og scenen åbne til en verden udenfor.

En forestilling i Operaen og en global kampagne løser i sig selv ikke de udfordringer, vi konfronteres med de kommende 5.000 dage, og den skaber heller ikke en verdensomspændende bevægelse. Men formålet er blot at illustrere og give ét eksempel på vigtigheden af at bruge sproget og de bedste virkemidler inden for kommunikation til at skabe ny opmærksomhed og ny adfærd. Udgangspunktet er, at de 17 verdensmål kan formidles som en basal god historie.

I realiteten udgør de 5.000 dages omstilling drejebogen til et potentielt medrivende drama – i positiv forstand. Men virkemidlerne skal blot være andre end tykke rapporter og store indforståede konferencer. Her skal der hentes inspiration fra kunstens, kulturens og idrættens evner til at skabe oplevelser, der engagerer mennesker, og derfor er Operaen med dens historie for drama et perfekt afsæt for at lancere det 18. verdensmål.

Et globalt laboratorium

For Sustainia slutter projektet imidlertid ikke her. Vi har en ambition om at oversætte de 17 verdensmål til en egentlig samfundsmodel – og gøre Danmark til verdens største og første laboratorium for, hvordan en nation i praksis kan implementere målene. Det er også en måde at gøre målene nærværende på for alle instanser i samfundet. Der er flere grunde til, at Danmark er et oplagt valg.


  • For det første er vi et af de lande i verden, der er nået længst med at indfri verdensmålene. Vi ligger sammen med de øvrige nordiske lande helt i toppen, også selv om vi alle har en række uindfriede løfter foran os.

  • For det andet har Danmark gode historiske erfaringer med at skabe store forandringer igennem brede bevægelser, bl.a. pga. den sociale og økonomiske sammenhængskraft og stor gensidig tillid.

  • For det tredje har vi været frontløbere i udviklingen af bæredygtige initiativer og grønne teknologier. Vi har forvandlet et sæt af værdier til sunde forretninger.

  • For det fjerde – og nok så vigtige – er der tegn på, at vi er ved at tabe den grønne pust. Det kommer bl.a. til udtryk i The Climate Change Performance Index, hvor Danmark er gledet ned fra en topplacering til nummer 13. Det argumenterer i sig selv for nytænkning.


Det planlagte ’laboratorium’ vil fokusere på, hvordan grøn livsstil kan blive en lige så interessant forretning som grøn teknologi og dermed inddrage byer, bygninger, boliger, transport, fødevarer, mode og sundhed i én sammenhængende klynge – alle forhold, der både kan trække på danske kompetencer, imødekomme en forventet stigende international efterspørgsel, og som retter sig mod forbrugernes valg og livskvalitet. Formålet er at vise, hvordan producenterne kan gøre det nemmere for konsumenterne at leve bæredygtigt. Dermed skabes på samme tid nye erhvervsmuligheder og bedre livsvilkår for borgerne

En række institutioner, organisationer og virksomheder er involveret i udviklingen af projektet, der i positivt fald lanceres i foråret 2017. Det vil også kunne fungere som et praktisk drevet supplement til regeringens nationale målsætninger om en indfrielse af verdensmålene – og dermed bidrage til at placere Danmark i en international frontposition. Den første partner er Det Kongelige Danske Kunstakademi, der i foråret besluttede at dedikere al undervisning og alle akademiske aktiviteter de næste tre år til at udvikle løsninger på de 17 mål. Dermed er der også skabt et brohoved til næste generation.

Ved at gøre Danmark til et bæredygtigt laboratorium i verdensklasse kan Danmark styrke sin position som et grønt foregangsland og dermed åbne nye erhvervsmuligheder. Det vil samtidig være et overbevisende eksempel på, hvordan en hel befolkning kan opfylde udvalgte verdensmål. Selv om alle nationer er forskellige, vil ideen og processen være en ’salgsvare’ og et eksempel på, hvordan en ambitiøs og kompleks kommunikationsopgave kan løftes. Det er også en god historie at skrive om – og et spændende ’stykke’ at kunne opføre i Operaen til næste år.

Forrige artikel Der er ikke brug for én digital ambassadør - der er brug for 71 Næste artikel Trump og det geopolitiske skakspil

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.