ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Af Peter Normann Vangsbo
Direktør, Innovation Centre Denmark, Seoul

Det tog Danmark 120 år at reducere landbrugets andel af BNP fra 40 procent til 5 procent. Den samme kurve tog blot 30 år i Sydkorea.

Det er dramatisk. Landbrugsarealet i Korea er faldet med 24 procent over de seneste 50 år, og landbrugets andel af den samlede arbejdskraft er faldet fra 60 procent i 1949 til blot 5,7 procent i 2015.

Samtidig er gennemsnitsalderen for landmænd steget i takt med den generelle aldring af den sydkoreanske befolkning, samt som resultat af den unge befolknings søgen mod storbyer. 

Resultatet er en af de laveste grader af selvforsyning af fødevarer i Asien – og en massiv afhængighed af importerede varer.

Udviklingen modsvares af en hastigt stigende urbanisering. Befolkningen i hovedstaden Seoul steg fra cirka 2 millioner indbyggere i tiden umiddelbart efter Koreakrigen afslutning i 1953, til 10,5 millioner indbyggere i 1990. Tallet er dog faldet lidt igen, med 10 procent i 2020 i forhold til 1990.

Fokus på Climate Smart Agriculture

Bekymringen over det svindende landbrug kombineret med den stigende trussel fra klimaforandringer i form af ekstreme vejrforhold har fået den koreanske regering til at tage en række midler i brug for at undgå en fremtidig fødevarekrise.

Tiltagene inkluderer finansielle incitamenter for unge mennesker, der ønsker at uddanne sig til landmænd, og støtte til det, man kalder ”Climate Smart Agriculture”, hvilket involverer avancerede nye teknologier, som informationsteknologi, bioteknologi og nano-teknologi.

Dette øgede fokus på landbrugsteknologier i Korea kan åbne for et nyt eksporteventyr, for danske landbrug har flere styrkepositioner som precision farming, robotteknologier i landbruget, nye forarbejdningsteknologier og nye produkter og proteintyper (for eksempel græsser og insekter) inden for blandt andet foder og fødevarer.

Nye tiltag for at fremme urban fødevareproduktion

En anden strategi for at imødekomme behov for lokal fødevareproduktion er udbredelsen af byfarme – et koncept, der har oplevet stigende popularitet i storbyer i Sydkorea over de seneste år. Ifølge Gyeonggi Agricultural Research and Extension Services var mere end 552.000 indbyggere involveret i landbrugsaktiviteter i byområder i 2018 .

Regeringen afsatte i 2012, hvad der svarer til 130 millioner kroner til at støtte diverse initiativer inden for urban farming. Ifølge the Korea Times er antallet af byfarme steget med 600 procent hen over de seneste syv år, og i Seoul alene udgør de grønne arealer, der primært er at finde på hustage og lignende områder, omkring 170 hektarer. 

Derudover peger kommunen i deres “Seoul as an Agro-city Vision” på en række fokusområder inden for urban farming. Disse inkluderer oplæring af eksperter, etablering af et city support-center samt promovering af internationalt samarbejde.

Derudover er der en lang række private initiativer til at dyrke økologiske, lokale og let tilgængelige fødevarer. 

Som den første af sin slags blev en såkaldt “metro farm” åbnet i september 2019, ved en undergrundsstation i det sydlige Seoul. Firmaet Farm 8 har i samarbejde med kommunale myndigheder udviklet det 394 kvadratmeter store område, der blandt andet dyrker otte forskellige slags afgrøder under LED-lys og har et helt område dedikeret til at undervise børn i vigtigheden af friske fødevarer.

Derudover tilberedes og sælges der salater produceret med friske afgrøder fra farmen, i en tilhørende cafe.  

I 2014 introducerede arkitektfirmaet Aprilli Design Studio en skyskraber kaldet Urban Skyfarm, der havde til formål at fungere som en ramme for vertikalt landbrug. Projektet skal bygges i bydelen Jung-Gu og siges at have plads til op mod 5000 frugttræer på de forskellige plateauer. 

Ud over at bidrage til den lokale fødevareproduktion vil en bygning som denne kunne hjælpe til at skabe bedre luftkvalitet og generering af vedvarende energi fra solpaneler.   

Byfarmene spiller også en stor rolle med henblik på jobskabelse i Seoul – hvilket har en særlig aktualitet i farvandet på den nylige stigning i ledighed som et resultat af covid-19. 

Specifikt i hovedstaden har Seoul Metropolitan Government udpeget en række områder, der skal fungere som fokus for den fremtidige jobskabelse. To af de fokusområder er “cultivating local community based town enterprise”, samt “cultivating city agriculture experts”. Begge disse kan antages at være til gavn for udbredelsen og finansieringen af byfarme i Seoul. 

Bynatur styker byernes resiliens mod klimaforandringer

Seouls forskellige tiltag for at fremme byfarme svarer på mange punkter til Københavns Kommunes indsats for at skabe en grøn by. I København er KBH 2025 Klimaplanen rammen om diverse grønne tiltag, der alle skal gøre deres til at opnå en klimaneutral by inden 2025. 

Mere specifikt fremlagde Københavns Kommune deres Bynatur i København Strategi 2015-2025 i 2015 , som fokuserer på at udbrede og optimere grønne områder i byen.

To grønne tiltag i København, der skal hjælpe i den retning, er ØsterGro og Scandiagade i Sydhavnen. 

ØsterGro er en 600 kvadratmeter stor have på taget af et bilauktionshus i Æbeløgade på Østerbro. Farmen blev etableret i 2014, med det formål at skabe en lokal og økologisk fødevareproduktion, samt for at give lokale beboere en mulighed for at lære om bæredygtigt landbrug.

Ifølge ØsterGros egen hjemmeside omfatter deres byhave “grøntsagsmark, bier, drivhus, høns, kaniner, kompost, udekøkken, liv og glade dage”. Derudover tilbydes der rundvisninger og oplæg om bæredygtighed og grøn innovation, samt læringsforløb for folkeskoler og landbrugsskoler m.m.

De otte haver i Scandiagade i Sydhavnen er et nyere tiltag, der blev igangsat i 2016 og indviet i foråret 2019. Projektet er en del af Områdefornyelse Sydhavnens kvarterplan og består af otte nedsunkne haver, der hver især har deres egen karakter.

En af haverne er blandt andet specifikt designet til at undersøge, hvordan dyr og planteliv håndterer regn, og er derfor med til at adressere konsekvenserne af klimaforandringer og øget regnfald i de lavtliggende områder af Sydhavnen. 

Og ja, Seoul Metropolitan Goverment kender til projekterne og er meget interesseret i at skabe en bynatur-alliance med København for at dele viden om, hvordan bynatur kan styrke byernes resiliens mod klimaforandring, og hvordan frivillige lokalborgere kan benytte og vedligeholde lommer af bynatur. 

Den danske erfaring inden for udvikling og implementering af grønne projekter som ovennævnte, kombineret med den koreanske interesse i at udvide denne slags initiativer, kunne let danne rammen om et større samarbejde mellem de to lande.

Forrige artikel Missioner er ledelsesbrændstof til tiden Missioner er ledelsesbrændstof til tiden Næste artikel Hvor fri er en fri kommune? Hvor fri er en fri kommune?
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.