ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.

Christina Bundgaard Mark          
Science and Innovation Officer, Innovation Centre Denmark - Shanghai

Kina underskrev i 2016 Parisaftalen,, som indebærer, at landet skal opstille og gennemføre såkaldte såkaldte nationalt bestemte reduktionsbidrag (NDC) til at formindske CO2-udledningen. I år skal Kina som andre underskrivende lande, indsende deres bud på, den reduktion man vil forpligte sig til.

Samtidig har partitoppen netop afsluttet den Nationale Folkekongres, der blandt drøftede den kommende femårsplan, der udstikker overordnede målsætninger og retningslinjer for kinesisk samfundsudvikling.

Femårsplanen forventes også at indeholde klimaperspektiver, og da Kina er verdens største udleder af CO2, får den, sammen med de reduktionsbidrag som Kina melder ud, afgørende betydning for resten af kloden.

De foreløbige indikationer tyder desværre på, at klimaambitionerne nedjusteres som konsekvens af den økonomiske afmatning. Hvis regeringen vil afbøde konsekvenserne af den økonomiske krise ved at udvide bygge- og anlægssektoren, der bruger store mængder stål og kører på energi fra kulkraftværker, vil vi se en fortsat stigning i CO2-udledningerne.

I Paris-aftalen har den kinesiske regering lovet at knække CO2-kurven inden 2030, men der er nogen usikkerhed om, hvorvidt Kina kan nå det. Efter en kort pause mellem 2014 og 2016 er Kinas CO2-udledninger steget igen de senere år.  I 2017 var stigningen på 1,7 procent, i 2018 på 2,3 procent, og foreløbige data indikerer at udledningen af CO2 steg med 4 procent i første halvdel af 2019.

Jernrisskålen

I Kina er luftforurening en central og nærværende miljøbekymring hos den kinesiske befolkning, ligesom billeder af et smog-indhyllet Beijing ivrigt bruges som illustration af den dystopiske fremtid, vi risikerer at møde, hvis der ikke gribes til handling.

Både Kinas CO2-udledninger og luftforurening kan hovedsageligt tilskrives Kinas energikilde nr. 1: kul. Kina baserer 58 procent af sit energiforbrug på kul.

Ifølge det Internationale Energiagentur producerer Kina 45 procent af verdens kul – et tal der er stadigt stigende. Fra 2017-2018 steg produktionen med 5,2 procent. De største producenter af kul er Kinas vestlige provinser, der står for produktionen af 1/3 af verdens kul. 

På trods af at energi fra vedvarende kilder stadig oftere slår kul på pris, fortsætter Kina anvendelsen og investeringer i kulindustrien. Men hvorfor?

De kinesiske kulselskaber og valseværker, hvoraf størstedelen er statsejede, har historisk løftet vigtige sociale opgaver, og de er fortsat fundamentet for mange kineseres velfærd. Under betegnelsen ”jernrisskålen” sikrer de store produktionsvirksomheder adgang til bl.a. børnehaver, skoler, sygehuse, boliger, plejehjem, pensioner, og jobsikkerhed.

Selvom markedsreformer selvsagt har betydet store ændringer for de statsejede virksomheder og deres funktion som socialt sikkerhedsnet, bidrager de i høj grad stadig til at fastholde den økonomiske og sociale stabilitet - specielt de fattigere, vestlige provinser.

Kul spiller også en afgørende rolle for det kinesiske arbejdsmarked. Udover de mange millioner som arbejder direkte med udvindingen er der milioner af arbejdspladser med distribution og andre indirekte jobs. 

Teknologisk udvikling og centrale ambitioner er ikke nok 

I den kinesiske regerings centrale strategier og reformer, ses klimainitiativer, grøn omstilling og energieffektivisering i stigende grad i sammenhæng med teknologiske fremskridt. Der investeres enorme summer i forskning, uddannelse og udvikling inden for fagområder, der bidrager til løsninger, der kan sikre et mere bæredygtigt kinesisk energisystem.

Men én ting er centrale politiske ambitioner og beslutninger, noget anden er implementering – en velkendt udfordring i et land, der tæller 1,4 milliarder indbyggere, og hvor der i både organisatorisk og geografisk forstand er langt fra politisk beslutningstager til lokal embedsmand.

For at sikre, at der på lokalt niveau arbejdes i en grønnere retning, indgår bl.a. energieffektivitet og forureningsniveauer nu som performanceindikatorer for lokale embedsmænd på linje med økonomisk vækst, social stabilitet og velfærd. Bæredygtighed spiller derfor i stigende grad en rolle for forfremmelse og partiavancement.

Vi hører oftest eksempler på den teknologiske udvikling fra ressourcestærke østlige provinser, der huser finansielle kraftcentre som Shanghai og Shenzhen. Men grøn omstilling er ikke kun implementering af nye løsninger – det er også udfasning af forældede systemer. 

Her må man vende blikket mod Vestkina, hvor man ved at udfase kul efterlader et socioøkonomisk vakuum, og hvor der er efterspørgsel på viden om hvordan grøn omstilling ikke bare bliver en succes for klima og miljø, men også for den lokale økonomi.

Dansk-kinesiske vidensamarbejder

Danmark og Kina har en lang tradition for forskningssamarbejder på energiområdet. Siden 2012 har Energistyrelsen samarbejdet med kinesiske myndigheder om China National Renewable Energy Centre (CNREC), ligesom der på Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) – det dansk-kinesiske universitet i Beijing - er en stærk og tværfaglig forskningsklynge inden for energi. 

Resultatet er, at vi sammen har udviklet tekniske løsninger, der kan implementeres både i Danmark og Kina. De massive kinesiske investeringer i forskning over mange år, betyder nemlig at nogle verdens førende videnmiljøer sidder på universiteterne Tsinghua, Jiao Tong, Tongji, og hos SDC’s samarbejdspartner Chinese Academy of Sciences.

Verden har brug for Kinas grønne omstilling i kampen mod globale klimaforandringer. Kinas mange andre kvantespring inden for forskning giver forhåbninger om at det kan lykkedes, men teknisk viden alene er ikke tilstrækkeligt. Det bliver også afgørende at løsninger kan implementeres, så den bæredygtig energi balanceres med de socio-økonomiske konsekvenser – også i de dele af Kina, der ikke pryder avisernes forsider.

 

Desværre har vi kun i begrænset omfang opbygget viden om de socio-økonomiske konsekvenser i Kina, og hvorvidt disse kan afbødes. Ikke desto mindre er det et perspektiv som alle med økonomiske og kommercielle interesser, herunder danske virksomheder, bør inddrage i ligningen, når der arbejdes med grøn omstilling i Kina.

Forrige artikel Anerkend dem der arbejdede, mens andre var hjemsendt Anerkend dem der arbejdede, mens andre var hjemsendt Næste artikel Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse? Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.