ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.

Christina Bundgaard Mark          
Science and Innovation Officer, Innovation Centre Denmark - Shanghai

Kina underskrev i 2016 Parisaftalen,, som indebærer, at landet skal opstille og gennemføre såkaldte såkaldte nationalt bestemte reduktionsbidrag (NDC) til at formindske CO2-udledningen. I år skal Kina som andre underskrivende lande, indsende deres bud på, den reduktion man vil forpligte sig til.

Samtidig har partitoppen netop afsluttet den Nationale Folkekongres, der blandt drøftede den kommende femårsplan, der udstikker overordnede målsætninger og retningslinjer for kinesisk samfundsudvikling.

Femårsplanen forventes også at indeholde klimaperspektiver, og da Kina er verdens største udleder af CO2, får den, sammen med de reduktionsbidrag som Kina melder ud, afgørende betydning for resten af kloden.

De foreløbige indikationer tyder desværre på, at klimaambitionerne nedjusteres som konsekvens af den økonomiske afmatning. Hvis regeringen vil afbøde konsekvenserne af den økonomiske krise ved at udvide bygge- og anlægssektoren, der bruger store mængder stål og kører på energi fra kulkraftværker, vil vi se en fortsat stigning i CO2-udledningerne.

I Paris-aftalen har den kinesiske regering lovet at knække CO2-kurven inden 2030, men der er nogen usikkerhed om, hvorvidt Kina kan nå det. Efter en kort pause mellem 2014 og 2016 er Kinas CO2-udledninger steget igen de senere år.  I 2017 var stigningen på 1,7 procent, i 2018 på 2,3 procent, og foreløbige data indikerer at udledningen af CO2 steg med 4 procent i første halvdel af 2019.

Jernrisskålen

I Kina er luftforurening en central og nærværende miljøbekymring hos den kinesiske befolkning, ligesom billeder af et smog-indhyllet Beijing ivrigt bruges som illustration af den dystopiske fremtid, vi risikerer at møde, hvis der ikke gribes til handling.

Både Kinas CO2-udledninger og luftforurening kan hovedsageligt tilskrives Kinas energikilde nr. 1: kul. Kina baserer 58 procent af sit energiforbrug på kul.

Ifølge det Internationale Energiagentur producerer Kina 45 procent af verdens kul – et tal der er stadigt stigende. Fra 2017-2018 steg produktionen med 5,2 procent. De største producenter af kul er Kinas vestlige provinser, der står for produktionen af 1/3 af verdens kul. 

På trods af at energi fra vedvarende kilder stadig oftere slår kul på pris, fortsætter Kina anvendelsen og investeringer i kulindustrien. Men hvorfor?

De kinesiske kulselskaber og valseværker, hvoraf størstedelen er statsejede, har historisk løftet vigtige sociale opgaver, og de er fortsat fundamentet for mange kineseres velfærd. Under betegnelsen ”jernrisskålen” sikrer de store produktionsvirksomheder adgang til bl.a. børnehaver, skoler, sygehuse, boliger, plejehjem, pensioner, og jobsikkerhed.

Selvom markedsreformer selvsagt har betydet store ændringer for de statsejede virksomheder og deres funktion som socialt sikkerhedsnet, bidrager de i høj grad stadig til at fastholde den økonomiske og sociale stabilitet - specielt de fattigere, vestlige provinser.

Kul spiller også en afgørende rolle for det kinesiske arbejdsmarked. Udover de mange millioner som arbejder direkte med udvindingen er der milioner af arbejdspladser med distribution og andre indirekte jobs. 

Teknologisk udvikling og centrale ambitioner er ikke nok 

I den kinesiske regerings centrale strategier og reformer, ses klimainitiativer, grøn omstilling og energieffektivisering i stigende grad i sammenhæng med teknologiske fremskridt. Der investeres enorme summer i forskning, uddannelse og udvikling inden for fagområder, der bidrager til løsninger, der kan sikre et mere bæredygtigt kinesisk energisystem.

Men én ting er centrale politiske ambitioner og beslutninger, noget anden er implementering – en velkendt udfordring i et land, der tæller 1,4 milliarder indbyggere, og hvor der i både organisatorisk og geografisk forstand er langt fra politisk beslutningstager til lokal embedsmand.

For at sikre, at der på lokalt niveau arbejdes i en grønnere retning, indgår bl.a. energieffektivitet og forureningsniveauer nu som performanceindikatorer for lokale embedsmænd på linje med økonomisk vækst, social stabilitet og velfærd. Bæredygtighed spiller derfor i stigende grad en rolle for forfremmelse og partiavancement.

Vi hører oftest eksempler på den teknologiske udvikling fra ressourcestærke østlige provinser, der huser finansielle kraftcentre som Shanghai og Shenzhen. Men grøn omstilling er ikke kun implementering af nye løsninger – det er også udfasning af forældede systemer. 

Her må man vende blikket mod Vestkina, hvor man ved at udfase kul efterlader et socioøkonomisk vakuum, og hvor der er efterspørgsel på viden om hvordan grøn omstilling ikke bare bliver en succes for klima og miljø, men også for den lokale økonomi.

Dansk-kinesiske vidensamarbejder

Danmark og Kina har en lang tradition for forskningssamarbejder på energiområdet. Siden 2012 har Energistyrelsen samarbejdet med kinesiske myndigheder om China National Renewable Energy Centre (CNREC), ligesom der på Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) – det dansk-kinesiske universitet i Beijing - er en stærk og tværfaglig forskningsklynge inden for energi. 

Resultatet er, at vi sammen har udviklet tekniske løsninger, der kan implementeres både i Danmark og Kina. De massive kinesiske investeringer i forskning over mange år, betyder nemlig at nogle verdens førende videnmiljøer sidder på universiteterne Tsinghua, Jiao Tong, Tongji, og hos SDC’s samarbejdspartner Chinese Academy of Sciences.

Verden har brug for Kinas grønne omstilling i kampen mod globale klimaforandringer. Kinas mange andre kvantespring inden for forskning giver forhåbninger om at det kan lykkedes, men teknisk viden alene er ikke tilstrækkeligt. Det bliver også afgørende at løsninger kan implementeres, så den bæredygtig energi balanceres med de socio-økonomiske konsekvenser – også i de dele af Kina, der ikke pryder avisernes forsider.

 

Desværre har vi kun i begrænset omfang opbygget viden om de socio-økonomiske konsekvenser i Kina, og hvorvidt disse kan afbødes. Ikke desto mindre er det et perspektiv som alle med økonomiske og kommercielle interesser, herunder danske virksomheder, bør inddrage i ligningen, når der arbejdes med grøn omstilling i Kina.

Forrige artikel Anerkend dem der arbejdede, mens andre var hjemsendt Anerkend dem der arbejdede, mens andre var hjemsendt Næste artikel Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse? Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.