Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Af Jesper Dalgaard Pøhler, redaktør på Ledelse i Dag

”Passive chefer er velmenende idioter.” ”Ledere læner sig for meget op ad tal.” ”Er din chef psykopat?” ”Elsker du din chef? Lad være!” 

Ovenstående er alle tre eksempler fra aviser og ledelsesmedier (herunder mit eget), som har en negativ tone over for lederen. Og forståeligt nok. For dårlig ledelse kan medføre stress, mobning, konkurser og andre store både menneskelige og samfundsmæssige skader.

Spørgsmålet er bare, om det er en konstruktiv tilgang, hvis vi reelt ønsker os bedre – eller ligefrem god – ledelse?

Er din chef psykopat?

Jeg har nu arbejdet hos Ledernes Hovedorganisation i halvandet år. Et job, jeg takkede ja til, fordi jeg synes, at ledelse er ekstremt vigtigt. Det er vigtigt for samfundet, for organisationerne og for de mennesker, der hver eneste dag ’udsættes’ for ledere i størstedelen af deres vågne timer.

Jeg har siddet til mange familiesammenkomster og kaffeaftaler og hørt folk fortælle, hvordan deres chef er psykopat, manipulerende, fraværende eller bare godt gammeldags inkompetent. Når snakken falder på ledelse, fremhæver folk ofte de dårlige chefer, som de har mødt gennem tiden.

Det kan umiddelbart skyldes to ting: Enten skyldes det danskernes generelle trang til at brokke sig, hver gang muligheden byder sig. Eller også skyldes det, at dårlige chefer er ekstremt nedbrydende for samarbejde, trivsel og motivation. Ja, faktisk for livskvaliteten i det hele taget, for de fleste af os tilbringer trods alt mange timer på arbejdspladsen dagligt. 

Men hvad med de gode chefer? Dem, der lytter til vores problemer. Dem, der lægger og følger strategien uden at skade medarbejdere på vejen. Dem, der fejrer den gode holdindsats. Dem, der inspirerer i skåltalerne. Og dem, som sætter ambitiøse mål, øger motivationen og sætter andre før dem selv.

Hvorfor bliver vi ikke bedre til at dele de gode historier om de rollemodeller, der bør bane vejen for andre ledere – og for psykopaterne, de inkompetente og alle derimellem? Vi skal ikke bare dele historierne om topledernes økonomiske succes i C25, men alle de gode historier om gode ledere – linje-, mellem- og topledere fra både den offentlige, den private og den frivillige sektor. 

Der er gode ledere alle vegne. Dem vil jeg gerne fokusere mere på, og jeg vil også gerne have endnu flere af dem.

Hvordan får vi bedre ledere?

Jeg tvivler på, at der findes mennesker, der ønsker sig en dårlig leder. Eller en dårlig kollega eller ven, for den sags skyld. Løsningen kan i nogle tilfælde være at skifte arbejdsplads, men det er langtfra ligetil, og det er heller ikke en langtidsholdbar løsning. For så bliver den dårlige leder jo bare siddende i sin stilling.

Jeg håber derfor, at vi alle kan blive bedre til at skabe endnu flere gode ledere. Det vil jeg gøre ved at bringe artikler, der fokuserer på og inspirerer til god ledelse. Det er derfor, jeg arbejder, hvor jeg gør. 

Men jeg kan også gøre det som medarbejder ved at stille kritiske og konstruktive spørgsmål – ved at spørge ind til mine lederes beslutninger og blive klogere på deres grundlag og udgangspunkter. Det er nemlig et absolut fåtal af mennesker, der gør det, de gør, med onde intentioner.

Som mellemleder kan du lede opad og hjælpe din chef til at lede bedre. Som forsker kan du undersøge eksemplerne på ledelse, der virker. Og som journalist kan du ændre overskrifterne fra ”Er din chef psykopat?” til en mere konstruktiv journalistisk vinkel. I dag virker det eksempelvis utænkeligt med clickbate-overskriften: ”Jane skabte motiverede medarbejdere. Du gætter aldrig, hvad hun gjorde”. 

Hvad kan ledere gøre ved det?

Som leder kan du især være med til at fremhæve den gode ledelse, der hver dag finder sted på danske arbejdspladser. Det kan du gøre ved at fortælle dine kollegaer og medarbejdere, hvorfor du gør, som du gør. Du kan invitere til kritik og feedback – og bede om det samme den anden vej. Du kan spørge ind til dine medarbejderes beslutningsgrundlag, og du kan udfordre dit eget.

Men frem for alt kan du som leder arbejde med dig selv. Hvis du kan lede dig selv, har du et godt udgangspunkt for at lede andre, lyder det flere steder. Hvis du synes, at du er en god leder – og det håber jeg, at du gør – kan du være med til at inspirere dine medledere rundt omkring. Du kan gå foran og vise andre, at ledere kan være andet end magtliderlige eller psykopater. Den danske lederstab består nemlig af rigtig mange dygtige ledere på forskellige niveauer i mange forskellige typer af organisationer. Dem vil jeg gerne høre mere om.

Jeg er fuldt overbevist om, at der findes dårlige ledere derude. Og jeg mener, at ledere har et stort ansvar for at opføre sig ordentligt – både på det finansielle og på det menneskelige plan. Men jeg ved også, at der findes rigtig mange gode ledere. Vi har netop selv hyldet én af dem med prisen Årets Leder 2018. 

Og så ved jeg, at hvis der er én ting, der ikke får folk til at ændre adfærd, så er det at fortælle dem, at de er dumme og dårlige, og at det, de gør, er forkert. Det gælder også for ledere.

For ledere er også mennesker. Og alle mennesker kan blive bedre med den rette feedback.

Forrige artikel Sådan organiserer du den digitale innovation Sådan organiserer du den digitale innovation Næste artikel Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Incitamentsystemet, bonusser og gyldne håndtryk for syge resultater er psykopatvenlige

    En måde at undgå ledelse med psykopatiske træk er at indføre et incitamentsystem for direktioner og bestyrelser i toppen af private og offentlige organisationer, som understøtter de bæredygtige menneskelige ledelsesværdier, som er ønskværdige for os - der hvor vi er - og alle steder. Bundlinjefokus med skyklapper på er ikke en del af sådan et system.

  • Anmeld

    Jesper Dalgaard Pøhler · Redaktør, LEDELSE i DAG

    Incitamentsystemer skaber ikke psykopater

    Kære Margit

    Tak for din kommentar. Jeg vil ikke mene, at incitamentsystemer hverken fremmer eller hæmmer antallet af psykopater. Når det er sagt, mener jeg bestemt godt, at man kan kigge på flere forskellige typer incitamentsystemer. Man kan også se på ansættelsesproceduren, hvis man har negative erfaringer med de ledere, man har ansat.

    Hilsener fra Jesper

  • Anmeld

    Jørgen Truels Jensen · folkepensionist

    Problem og konklusion.

    "Magtliderlige psykopater" antyder, at der også findes psykopater som ikke er magtliderlige. Hvorfor mener MM det nødvendigt, at understrege problemet med "psykopater"? Hvis der virkelig menes psykopater, er konklusionen, "alle mennesker kan blive bedre med den rette feedback" helt gal, for det der er galt med psykopater er jo, at de kan ikke se noget galt i at sætte sig selv forrest.

  • Anmeld

    Jesper Dalgaard Pøhler · Redaktør

    Kan psykopater forbedres?

    Kære Jørgen

    Tak for kommentaren. Jeg kan ikke svare på MMs vegne, men jeg vil give dig ret i, at psykopater kræver en helt særlig feedback og naturligvis behandling. Det, jeg adresserer i mit indlæg, er, at debatten ofte bliver skævvredet, så det fremstår som om, den danske lederflok er fyldt med (magtliderlige) psykopater. Det, synes jeg ikke, er retvisende.

    Hilsener fra Jesper


Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.