Den danske produktivitetskrise er i sin kerne en innovationskrise. Der findes en tæt sammenhæng mellem virksomheders innovationsevne og en nations produktivitet, og danske virksomheder er ganske enkelt for dårlige til at nytænke produkter og processer til at kunne følge med i den globale konkurrence, som tingene ser ud i dag.

Det viser Mandag Morgens gennemgang af de nyeste analyser og benchmarks af produktivitet og innovation, samt samtaler med økonomer, produktivitets- og innovationseksperter.

Og situationen er alvorlig. Danmark er ved at blive hægtet af det tiltagende globale økonomiske opsving. Vi halter langt efter vore nabolande Tyskland og Sverige, som nu begge er ved at indhente krisens BNP-tab. I Danmark ligger BNP fortsat 4,5 procent fra 2008-niveauet.

Den danske vækstkrise tilskrives et langvarigt efterslæb i produktivitetsvækst i forhold til vores konkurrenter. Og her spiller ringe evne til innovation en central rolle. Som professor i økonomi ved CBS, Anders Sørensen, siger:

“Der er ingen tvivl om, at virksomheder bliver mere produktive af at have innovationsaktiviteter. Så øges omfanget af innovation i erhvervslivet, fører det også til højere produktivitet.”

Anders Sørensen dokumenterer i en ny undersøgelse en klar sammenhæng mellem innovation og produktivitet i dansk erhvervsliv. Virksomheder, som investerer i innovation, har højere produktivitet, end virksomheder, der ikke investerer på feltet.

Ganske vist scorer Danmark højt på EUs seneste innovations-rangliste. Men det gælder kun inden for offentlig forskning. Ser man på landenes evne til at få forskningen omsat til innovation i små og mellemstore virksomheder, er den danske præstation langt fra overbevisende.

Udfordringen bekræftes af en ny analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriets tænketank FORA, der viser, at Danmarks produktivitetsefterslæb i forhold til vores konkurrenter primært skyldes, at dansk erhvervsliv samlet set ikke formår at innovere sig til højere produktivitet.

“Danmark har i praksis ikke fået noget bidrag til produktivitetsvæksten fra innovation de sidste 10 år,” vurderer analysechef i FORA, Andreas Blohm Graversen.

Det bemærkelsesværdige ved FORA-analysen er, at den for første gang sætter tal på det bidrag til Danmarks produktivitetsvækst, der kommer fra innovationsaktiviteter i virksomhederne.

Analysen viser, at den beskedne årlige produktivitetsvækst i dansk erhvervsliv i perioden 1997-2007 primært kommer fra investeringer i bedre it-systemer. Hele 0,9 procent af erhvervslivets gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst på 1,1 pct. kommer herfra, mens bedre uddannet arbejdskraft og investeringer i bedre produktionsudstyr har bidraget med hhv. 0,1 pct. Meget bemærkelsesværdigt har innovation slet ikke bidraget til produktivitetsvæksten. I de mest produktive lande er det lige omvendt. Her har innovation de seneste 10 år været den største bidragyder til produktivitetsvæksten, viser FORAs analyse. Hvis Danmark kunne formå at skabe et lige så stort bidrag fra innovation, som de bedste nationer på området, så ville produktivitetsvæksten kunne øges med 1,4 pct. Se figur 1.

“Stort set hele forskellen i produktivitetsudvikling mellem Danmark og de lande, der har haft den største produktivitetsvækst de sidste 10 år, kan henføres til det manglende bidrag fra innovation i Danmark,” konstaterer Andreas Blohm Graversen.

Det danske produktivitetsefterslæb i forhold til de 4 nationer med højest produktivitetsvækst i verden, svarer til et dansk velstandstab på 20 pct. på bare ti år, fremhæves det i rapporten.

Innovationsstrategien der blev væk

Over de seneste 10 år har regeringen forsømt at tilpasse innovationssystemet til den rivende udvikling fra industri- til servicekonkurrence. Og heller ikke i forhold til de seneste års ellers dominerende vækstdagsorden prioriteres innovation tilsyneladende synderlig højt. Det mener blandt andre udviklingschef i tænketanken DEA, Mikkel Bülow Skovborg:

“Det blev lovet helt tilbage i 2007, at vi ville få en ny, konkret innovationsstrategi. Den er ikke kommet endnu.”

Det har ellers ikke skortet på udmeldinger fra regeringen om, at den vil lancere en ny innovationsstrategi, der kan rette op på de danske virksomheders innovationsefterslæb, som gentagne gange er blevet påpeget i regeringens årlige konkurrenceevneredegørelser. To statsministre og tre erhvervsministre har siden 2007 jævnligt annonceret, at en såkaldt virksomhedsrettet innovationsstrategi var på trapperne. Men indtil videre har bestræbelserne kun resulteret i et såkaldt “oplæg” til en innovationsstrategi, der bl.a. udpeger 8 indsatsområder og en stribe nye initiativer, der skal danne grundlag for det videre arbejde med at “virksomhedsrette innovationssystemet”.

“Men vi savner stadig strategien, dens indhold, og hvordan man vil operationalisere den,” siger Mikkel Bülow Skovborg.

Nuværende erhvervsminister Brian Mikkelsen har annonceret, at en sådan vil lande “i 2011”. Men det har ikke været muligt for Mandag Morgen at få ham til at konkretisere lanceringstidspunktet yderligere:

“Vækstforum arbejder nu videre med innovation, som forventes at indgå i deres anbefalinger til regeringen, der skal drøftes på et møde i Vækstforum i marts. På den baggrund vil regeringen yderligere se på behovet for af virksomhedsrette innovationssystemet,” siger Brian Mikkelsen til Mandag Morgen.

Mere service, tak

Mikkel Bülow Skovborg er imidlertid ikke i tvivl om, hvor strategien bør sætte ind, for at virksomhedsrette innovationssystemet mere til Danmarks nuværende erhvervsstruktur:

“Vi er særligt udfordret på serviceområdet, som fylder mere og mere af Danmarks BNP, men det er slet ikke afspejlet i det nuværende innovationssystem. Ligeledes fylder det internationale element og vidensamarbejde med udlandet heller ikke meget i systemet. Det bør der rettes op på i den nye strategi,” siger han.

Mikkel Bülow Skovborg vil, som formand for det ny-etablerede innovationsnetværk “Service Platform”, i den kommende tid bidrage mere konkret med, hvordan servicesektoren, der i dag står for over 70 pct. af Danmarks BNP og hele 8 ud af 10 nye job, kan blive mere innovativ.

“Service Platform” drives af et konsortium bestående af fem GTSer, fem universiteter og to videnmiljøer. Initiativet sparkes officielt i gang på konferencen Serviceinnovation 2011 den 3. marts. Platformens mission bliver at se nærmere på, hvordan sektorens produktivitet, internationalisering, ledelse og kompetenceniveau kan øges.

Også Anders Sørensen peger på servicesektoren og serviceinnovation som et vigtigt indsatsområde i en kommende innovationsstrategi.

“Selv om størstedelen af arbejdsstyrken i dag er beskæftiget i servicesektoren, ved vi ikke særlig meget om mekanismerne i serviceinnovation. Det er vigtigt at åbne den sorte boks,” siger han og efterlyser “større bevågenhed på, hvordan man kan støtte op om servicevirksomhederne”.

Fokus på globale erhverv

FORAs nye kortlægning af den danske produktivitetskrise underbygger, at serviceinnovation er et vigtigt indsatsområde. Den svage danske produktivitetsvækst skyldes i særlig grad, at serviceerhvervene har svært ved at udnytte innovation til at hæve produktiviteten.

Men analysen går endnu tættere på, og viser at problemerne i særlig grad opstår i de såkaldte globale erhverv. Det vil sige erhverv, der har mulighed for at sælge deres varer og services på de globale markeder, såsom fødevarer, medicinalvarer, it-services og international transport.

“Servicesektoren fylder meget og har haft markant lavere produktivitetsvækst end fremstillingsindustrien. Så det er helt sikkert, at vi skal have serviceinnovation op at køre. Men også inden for flere fremstillingserhverv har vi store udfordringer, for industrien er fortsat kernen i de globale erhverv, hvor fremtidens vækst skal hentes,” siger Andreas Blohm Graversen.

De globale erhverv har godt nok generelt højere produktivitet end de lokale erhverv, såsom detailhandel, restauranter og mange byggefag, der er kendetegnet ved kun at have mulighed for at sælge deres varer og services på det lokale marked. Men analysen viser, at produktivitetsudviklingen i de globale erhverv i Danmark har været særdeles svag i forhold til udviklingen i lande, vi sammenligner os med. Og at Danmark i dag har et produktivitetsniveau i de globale erhverv, der ligger 40 pct. under niveauet i f.eks. USA og Sverige. Se figur 2.

FORAs analyse viser også, at Danmark i særlig grad sættes til vægs, når det gælder om at udnytte innovation til at øge produktiviteten i de globale erhverv. Mens de mest produktive nationer har brugt innovation som platform til at skabe produktivitetsvækst i de globale erhverv, er det samlede innovationsbidrag til produktivitetsvækst i de globale erhverv herhjemme negativt.

En nærmere kortlægning af innovationsbidraget til produktivitetsvækst i 13 brancher viser, at Danmark i 12 af de 13 brancher har et væsentligt lavere bidrag fra innovation end top 4- og EU5-lande. Særlig forretningsservice og landbrug og fødevarer går i stort minus, og Danmark får ikke nær så meget ud af innovation i de højteknologiske brancher, som de øvrige lande. Se figur 3.

Behov for specialisering

En af forklaringerne på, at Danmark halter bagud på innovation og produktivitet, skal ifølge FORA muligvis findes i, at udgangspunktet for danske innovationsprogrammer hidtil har været, at de skulle være åbne for alle virksomheder. Midlerne er dermed blevet bredt ud på mange, men mindre projekter.

Top 4- og EU-landene har i modsætning hertil i højere grad prioriteret landets styrkepositioner i innovationspolitikken. Der er fokuseret på færre, men større strategiske sats¬ninger. Og det er muligvis den primære årsag til, at landene i løbet af de seneste 10 år er løbet fra Danmark, særligt inden for de globale erhverv.

“I specialiserede klynger er der flere vidensarbejdere, mere innovation og højere produktivitet. De regioner, der er mest specialiseret og rummer store konkurrencedygtige erhvervsklynger, har den højeste produktivitet og velstand,” hedder det i rapporten.

I den sammenhæng konstateres det, at kun den danske hovedstadsregion har en specialisering på linje med de rigeste metropoler i EU. “Ikke-metropolregioner” i Danmark halter til gengæld langt efter de samme regioner i Top 4-landene. Således er 30-40 pct. af arbejdsstyrken i de i globale erhverv uden for hovedstadsregionerne i Sverige, Finland og Storbritannien beskæftiget i specialiserede klynger. I regioner uden for hovedstadsregionen i Danmark gælder det kun 19 pct.

“En konsekvens af globaliseringen er netop, at landene bliver mere og mere specialiserede. Der har Danmarks innovationspolitik hidtil ikke været strategisk og fokuseret nok, set med mine øjne,” siger Andreas Blohm Graversen.

Han foreslår, at Danmark fremover må have bedre øje for, hvad Danmarks specielle styrker er og træffe nogle valg ud fra det. “Der skal en mere offensiv innovationspolitik til for at lukke produktivitetsgabet,” konstaterer han.