I sidste uge udkom det eksklusive internationale magasin Monocle med et særtillæg om Danmark, bestilt og betalt af Udenrigsministeriet som del af indsatsen for at brande Danmark i udlandet.

Og selv om det næppe har været en billig affære, er pengene givet godt ud. For kun en tåbe har ikke lyst til at begive sig mod det lille land mod nord, efter at have set den lille teaser-film, der er oploadet til anledningen på Monocles hjemmeside.

På blot 2 minutter og 8 sekunder udfoldes den glitrende og forførende fortælling om landet med de 400 øer og 7500 kilometer rene sandstrande, der boomer med verdensklasse inden for kunst, arkitektur, design, økologi og gastronomi. Begreber som det nordiske køkken, en unik sommerhuskultur og bæredygtige byer sælger varen og understreger, at vi her har at gøre med et overflødighedshorn af fordele og muligheder.

Indsatsen er skræddersyet til de udenlandske turister og investorer, der har svigtet landet de senere år.

Men også vores egen regering kunne med fordel lade sig inspirere her. For lige så forhippet Monocle er på at fremstille Danmark fra sin absolut bedste side, lige så lost er Thorning og co. i jagten på den fortælling, der skal vinde vælgerne tilbage og vriste magten fra de medier, der i fraværet af et klart regeringsbåret projekt er gået ombord i et uudtømmeligt tagselvbord af prekære enkeltsager.

Regeringen er kommet historisk dårlig fra start, og den bløder i meningsmålingerne. Mindre end tre måneder tog det at vende en sejr, der varslede nye tider og visionære tiltag, til en ødelæggende historie om en uerfaren løftebrudsregering, der vandt valget på falske budskaber.

Der er ingen tvivl om, at den massive dyrkelse af personsager, der allerede involverer adskillige ministre og ministeremner, gør det ekstra svært at sætte en fremadrettet og positiv dagsorden. ”Vi rider stormen af”-strategien virker mindre og mindre som en klog løsning i forhold til at håndtere de skrupsultne medier, der drives af mantraet ”Mere vil have mere”.

Men det vil være for let at placere skylden for regeringens deroute hos medierne alene.

Efter ti år i opposition burde skufferne bugne over med visionære planer og ideer til storstilede projekter, der kunne give regeringen en markant profil. Det kan godt være, at de foregående regeringer ikke er et pragteksemplar. Men  Rasmussen den 1. med sin vision om en minimalstat et klart projekt om at slanke den offentlige sektor og sætte borgerne fri. Rasmussen den 2. sin strukturreform og privatiseringen af offentlige sundhedsydelser. Projekter, der i begge tilfælde kom fra statsministeren bord, men som også satte et stort fedt aftryk på den førte politik.

Hvad er Thornings unikke projekt? Hvor bliver regeringens store fortælling af? Den fortælling, der skal samle landet og vinde vælgerne tilbage. Den fortælling, der skal erobre bolden fra medierne og hjælpe Thorning til at fremstå som en stærk leder? Og – ikke mindst – den fortælling, der skal styrke vores konkurrenceevne og lede landet mod ny vækst?

Mulighederne har været der. Regeringsgrundlaget skulper over med visionære tiltag og forløbet omkring finansloven var blandt de mindst problematiske i mange år og resulterede i flere markante aftaler.

I fredags lancerede regeringen sit seneste udspil - den meget ambitiøse energiplan Vores energi, der går efter at omstille det danske transport- og energisystem til 100 pct. vedvarende energi i 2050. Lykkedes det, bliver Danmark frontløbernation på området. En fantastisk historie, der har potentiale til at samle nationen om et fælles vinderprojekt på samme måde, som at opbygningen af det danske velfærdssamfund har kunnet samle sektorer om et fælles projekt gennem årtier.

Alligevel var det ikke klimavisioner, der dominerede statsministerens pressemøde i denne uge, men derimod kritiske spørgsmål om en manglende fattigdomsgrænse og udsigterne til dyrere kollektiv trafik. Endnu et par løftebrudshistorier er føjet til samlingen.

Monocles brandingfremstød giver flere stikord til oplagte fortællinger, der – hvis de får det rigtige indhold og klædes rigtigt på – vil kunne transformere regeringen og dens ministre til visionære politikere, der vil noget med Danmark ud over at lede og styre på et administrativt plan.

Tag f.eks. økologien. Danske forbrugere sætter verdensrekord i forbrug af økologiske fødevarer og nye tal viser, at den økologiske eksport har svært ved at følge med den globale efterspørgsel. Læg hertil en stolt tradition som landbrugsnation og stærke kompetencer inden for fødevareproduktion. Hvorfor ikke blive det land i verden, der satser 100 pct. på økologi og dermed underbygger vores brand som en af verdens reneste lande med høj livskvalitet? En fortælling, der flugter godt med den ambitiøse danske miljø- og klimapolitik og samtidig giver en af vores største sektorer – landbruget – et tiltrængt innovationsløft.

Eller tag design. Den danske designtradition er verdenskendt. Overalt i den offentlige sektor eksperimenterer man i disse år med at bruge forskellige designtilgange til at inddrage og aktivere borgerne på måder, der øger tilfredsheden og samtidig letter den offentlige sektor for et voksende udgiftspres, ofte med afsæt i nye former for offentlige-private partnerskaber. Danmark står dermed i startposition til at blive det land i verden, der leder an i udviklingen af nye velfærdsløsninger. En fortælling, der flugter godt med vores image som velfærdsnation og samtidig giver adgang til et voksende globalt marked for nye velfærdsløsninger.

Mulighederne er mange flere, hvis – vel at mærke – viljen er til stede.

Monocles lille film slutter med følgende catch-line: To discover why the future looks bright for Denmark. Det skulle da være mærkeligt, hvis Thorning og co. bliver de sidste, der gør denne opdagelse.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.