Jobstatistik for dummies

Den oppiskede debat om danskeres og udlændinges andel af jobvæksten beror langt hen ad vejen på en tanketorsk. Og det snyder både Løkke og Thorning.

Det er ikke tal, der er grebet helt ud af luften, når Dansk Arbejdsgiverforening påpeger, at den private jobvækst overvejende er gået til udlændinge. Til gengæld er det helt i skoven at konkludere derudfra, at danske statsborgere ikke har fået noget ud af beskæftigelsesfremgangen, sådan som Venstre har antydet i en kampagne om, at kun 700 nye job er gået til danskere. Men heller ikke Socialdemokraterne har helt styr på statistikkerne over beskæftigelsesfremgangen i Danmark.

De to partier har gerådet sig ud i en diskussion, hvor de begge tager fejl. Socialdemokraterne praler af at have skabt 40.000 nye arbejdspladser. Venstre mener, at der kun er tale om 700 til danskere. Begge parter tror sikkert, de har ret. Men det skyldes, at de begge er ofre for en tanketorsk.

Begge partier synes at lide af en forestilling om, at antallet af danskere i den erhvervsaktive alder er en konstant størrelse. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Fra begyndelsen af 2008 til 1. april 2015 er antallet af danske statsborgere i den erhvervsaktive alder faldet med 76.663 personer. I den nuværende regerings levetid (fra 1. oktober 2011 til 1. april 2015) er antallet faldet med 37.954 personer. Se figur 1.

Hvis opsvinget i den periode havde været uden effekt på danskernes beskæftigelse, skulle antallet af beskæftigede danskere derfor være faldet tilsvarende. Da rundt regnet 74 pct. af danskerne mellem 15 og 64 år er i beskæftigelse, skulle antallet af beskæftigede være faldet med ca. 74 pct. af de ca. 38.954 personer, der er forsvundet fra arbejdsmarkedet, dvs. med ca. 28.000 personer.

På grund af befolkningstilbagegangen er status quo derfor ikke lig med nul. Det er lig med minus 28.000 beskæftigede. Alle tal, der er bedre end minus 28.000, er dermed ensbetydende med fremgang i beskæftigelsen.

[graph title="Skrumpende dansk arbejdsstyrke" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b2e2e-goul_fig01_jobskabelse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3a740-goul_fig01_jobskabelse.png" text="På grund af lav fertilitet bliver den danske arbejdsstyrke år får år mindre i takt med, at de ældre generationer går på pension. Siden 2008 er antallet af danskere i den erhvervsaktive alder faldet med 76.663 personer. Derfor er selv en lille stigning i antallet af danskere i arbejde i virkeligheden en relativt stor stigning i beskæftigelsesgraden."]Kilde: Statistikbanken.dk (FOLK1).[/graph]

 

Desværre kan vi ikke gå hen i de sædvanlige statistikker og slå op, hvad det ”rigtige” tal er. Der mangler man nemlig en opdeling efter statsborgerskab.

Dansk Arbejdsgiverforening har skønnet, at det drejer sig om 700, som derfor har optrådt i debatten. Det er langtfra noget sikkert tal. Men skønnene forekommer ganske ædruelige, så det rammer sikkert ikke helt ved siden af.

Om tallet er 700 eller 2000 eller ligefrem minus 2000 er imidlertid ligegyldigt for diskussionen. Tallet er med sikkerhed langt bedre end de minus 28.000, som ville være udtryk for status quo. Og dermed er der sket en fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for danskerne. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi antager, at antallet på de 700 står til troende, vil det reelt betyde, at 28.700 danskere har fået andel i den stigende beskæftigelse.

Konklusionen er fuldstændig entydig: Danskerne har fået andel i den stigende beskæftigelse.

En anden måde at sige det samme på er, at danske statsborgere har haft en svagt stigende beskæftigelsesfrekvens. I øvrigt på trods af, at der er blevet omkring 40.000 flere studerende. Beskæftigelsesfrekvensen er et relativt tal, dvs. antal beskæftigede i forhold til befolkningen. Det er det tal, der giver mening i den aktuelle politiske debat.

Til gengæld skal man være meget forsigtig med, hvad man bruger de absolutte tal til. Til at besvare, om danskerne har fået glæde af fremgangen, giver de absolutte tal absolut ingen mening. Det har de. Punktum.

Man kan dog godt blive klogere af at se på de absolutte tal. De afspejler, at danskerne får for få børn, og at det danske befolkningstal derfor på langt sigt går tilbage – ligesom i de fleste andre europæiske lande.

Fertilitetsproblemet

Befolkningstilbagegang pga. for lave fødselstal er et globalt problem. I Japan siger den officielle befolkningsprognose, at næsten ¾ af befolkningen i den erhvervsaktive alder vil være forsvundet i begyndelsen af næste århundrede.

Japan er verdenshistoriens største ”naturlige eksperiment” siden den sorte død i 1300-tallet, og man er efterhånden ved at indse, hvor uoverskuelige ændringer, befolkningstilbagegangen vil medføre.

Japan har ingen nævneværdig indvandring, og japanske politikere er ikke indstillet på at gennemføre den modernisering af familien og den offentlige sektor, der skal til for at drive fødselstallet i vejret. I Danmarks naboland Tyskland har man moderniseret, men ikke nok. Og trods en pæn indvandring er det ikke nok til at forhindre et fald i befolkning og i særdeleshed i arbejdsstyrken.

Skandinavien er en oase, fordi fertiliteten er relativt høj. Det har en meget enkel forklaring – nemlig at forholdene for børnefamilierne er bedre end i de fleste andre lande. Men der skal ikke så meget til at ødelægge det: Efter genopretningspakken 2010, der satte loft over børnepengene, faldt fertiliteten i Danmark pludseligt og voldsomt, og det gik ikke overraskende mest ud over barn nummer 3 og derover. Det er ikke rettet op endnu – men vil vise sig, når vi om 30 år diskuterer antallet af beskæftigede danskere.

Fertilitetsproblemet og den langsigtede befolkningstilbagegang skyldes ikke, at folk ikke ønsker at få børn. Det skyldes, at de er forhindret i det – af økonomiske grunde i bredeste forstand.

Desværre er fertilitetspolitikken endnu ikke blevet en del af den økonomiske politik i Danmark – og endnu mindre en del af valgkampen.

Arbejdsstyrken igen

At det er indvandrere, der skaber beskæftigelsen, har i øvrigt en forhistorie: Hovedparten af den fremgang i beskæftigelsen, vi havde i Danmark fra 1996 til 2008, hvilede også på indvandrere. Nærmere bestemt på ikke-vestlige indvandrere. Det skyldtes både et større antal af dem og i særdeleshed en markant stigning i beskæftigelsesfrekvenserne.

Når det gælder indvandrere/personer med indvandrerbaggrund, glemmer man ironisk nok i den offentlige debat helt de absolutte tal. Selv om ikke mindst Dansk Arbejdsgiverforening har påpeget, at det økonomiske opsving ville være sluttet længe før 2008, hvis man ikke havde haft denne arbejdskraftreserve.

Men i modsætning til den nuværende debat om danske statsborgere har den offentlige debat om personer med indvandrerbaggrund altid udelukkende drejet sig om beskæftigelsesfrekvenserne. Og så glemte man i øvrigt helt at fejre, at beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere var voldsomt stigende fra 1996 til 2008 – indvandrerne fik faktisk glæde af det økonomiske opsving.

At det var personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund, der sikrede beskæftigelsesfremgangen frem til 2008, er en vigtig oplysning. Efter alt at dømme vil der også vise sig at være flere ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse i 2014, end der var i 2008. Men det er et lidet oplysende tal, hvis man vil vide, om det er gået dem godt på arbejdsmarkedet. For der er nemlig i mellemtiden blevet en hel del flere af dem, så beskæftigelsesgabet til danskerne er faktisk blevet udvidet lidt.

Måske er den øjeblikkelige politiske talforvirring folkeskolens skyld. Danskerne er ikke længere så gode til brøkregning, og det er nok deraf, forvirringen opstår. Men en brøk har altså både en tæller og en nævner. Og spørgsmålet, om danskerne har haft glæde af beskæftigelsesfremgangen, kan ikke måles ved alene at se på tælleren. Man er også nødt til at huske nævneren.

Læs flere af Jørgen Goul Andersens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra produktionsnation til designnation Næste artikel Derfor bør du stemme på Ida Auken

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør