Jobstatistik for dummies

Den oppiskede debat om danskeres og udlændinges andel af jobvæksten beror langt hen ad vejen på en tanketorsk. Og det snyder både Løkke og Thorning.

Det er ikke tal, der er grebet helt ud af luften, når Dansk Arbejdsgiverforening påpeger, at den private jobvækst overvejende er gået til udlændinge. Til gengæld er det helt i skoven at konkludere derudfra, at danske statsborgere ikke har fået noget ud af beskæftigelsesfremgangen, sådan som Venstre har antydet i en kampagne om, at kun 700 nye job er gået til danskere. Men heller ikke Socialdemokraterne har helt styr på statistikkerne over beskæftigelsesfremgangen i Danmark.

De to partier har gerådet sig ud i en diskussion, hvor de begge tager fejl. Socialdemokraterne praler af at have skabt 40.000 nye arbejdspladser. Venstre mener, at der kun er tale om 700 til danskere. Begge parter tror sikkert, de har ret. Men det skyldes, at de begge er ofre for en tanketorsk.

Begge partier synes at lide af en forestilling om, at antallet af danskere i den erhvervsaktive alder er en konstant størrelse. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Fra begyndelsen af 2008 til 1. april 2015 er antallet af danske statsborgere i den erhvervsaktive alder faldet med 76.663 personer. I den nuværende regerings levetid (fra 1. oktober 2011 til 1. april 2015) er antallet faldet med 37.954 personer. Se figur 1.

Hvis opsvinget i den periode havde været uden effekt på danskernes beskæftigelse, skulle antallet af beskæftigede danskere derfor være faldet tilsvarende. Da rundt regnet 74 pct. af danskerne mellem 15 og 64 år er i beskæftigelse, skulle antallet af beskæftigede være faldet med ca. 74 pct. af de ca. 38.954 personer, der er forsvundet fra arbejdsmarkedet, dvs. med ca. 28.000 personer.

På grund af befolkningstilbagegangen er status quo derfor ikke lig med nul. Det er lig med minus 28.000 beskæftigede. Alle tal, der er bedre end minus 28.000, er dermed ensbetydende med fremgang i beskæftigelsen.

[graph title="Skrumpende dansk arbejdsstyrke" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b2e2e-goul_fig01_jobskabelse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3a740-goul_fig01_jobskabelse.png" text="På grund af lav fertilitet bliver den danske arbejdsstyrke år får år mindre i takt med, at de ældre generationer går på pension. Siden 2008 er antallet af danskere i den erhvervsaktive alder faldet med 76.663 personer. Derfor er selv en lille stigning i antallet af danskere i arbejde i virkeligheden en relativt stor stigning i beskæftigelsesgraden."]Kilde: Statistikbanken.dk (FOLK1).[/graph]

 

Desværre kan vi ikke gå hen i de sædvanlige statistikker og slå op, hvad det ”rigtige” tal er. Der mangler man nemlig en opdeling efter statsborgerskab.

Dansk Arbejdsgiverforening har skønnet, at det drejer sig om 700, som derfor har optrådt i debatten. Det er langtfra noget sikkert tal. Men skønnene forekommer ganske ædruelige, så det rammer sikkert ikke helt ved siden af.

Om tallet er 700 eller 2000 eller ligefrem minus 2000 er imidlertid ligegyldigt for diskussionen. Tallet er med sikkerhed langt bedre end de minus 28.000, som ville være udtryk for status quo. Og dermed er der sket en fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for danskerne. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi antager, at antallet på de 700 står til troende, vil det reelt betyde, at 28.700 danskere har fået andel i den stigende beskæftigelse.

Konklusionen er fuldstændig entydig: Danskerne har fået andel i den stigende beskæftigelse.

En anden måde at sige det samme på er, at danske statsborgere har haft en svagt stigende beskæftigelsesfrekvens. I øvrigt på trods af, at der er blevet omkring 40.000 flere studerende. Beskæftigelsesfrekvensen er et relativt tal, dvs. antal beskæftigede i forhold til befolkningen. Det er det tal, der giver mening i den aktuelle politiske debat.

Til gengæld skal man være meget forsigtig med, hvad man bruger de absolutte tal til. Til at besvare, om danskerne har fået glæde af fremgangen, giver de absolutte tal absolut ingen mening. Det har de. Punktum.

Man kan dog godt blive klogere af at se på de absolutte tal. De afspejler, at danskerne får for få børn, og at det danske befolkningstal derfor på langt sigt går tilbage – ligesom i de fleste andre europæiske lande.

Fertilitetsproblemet

Befolkningstilbagegang pga. for lave fødselstal er et globalt problem. I Japan siger den officielle befolkningsprognose, at næsten ¾ af befolkningen i den erhvervsaktive alder vil være forsvundet i begyndelsen af næste århundrede.

Japan er verdenshistoriens største ”naturlige eksperiment” siden den sorte død i 1300-tallet, og man er efterhånden ved at indse, hvor uoverskuelige ændringer, befolkningstilbagegangen vil medføre.

Japan har ingen nævneværdig indvandring, og japanske politikere er ikke indstillet på at gennemføre den modernisering af familien og den offentlige sektor, der skal til for at drive fødselstallet i vejret. I Danmarks naboland Tyskland har man moderniseret, men ikke nok. Og trods en pæn indvandring er det ikke nok til at forhindre et fald i befolkning og i særdeleshed i arbejdsstyrken.

Skandinavien er en oase, fordi fertiliteten er relativt høj. Det har en meget enkel forklaring – nemlig at forholdene for børnefamilierne er bedre end i de fleste andre lande. Men der skal ikke så meget til at ødelægge det: Efter genopretningspakken 2010, der satte loft over børnepengene, faldt fertiliteten i Danmark pludseligt og voldsomt, og det gik ikke overraskende mest ud over barn nummer 3 og derover. Det er ikke rettet op endnu – men vil vise sig, når vi om 30 år diskuterer antallet af beskæftigede danskere.

Fertilitetsproblemet og den langsigtede befolkningstilbagegang skyldes ikke, at folk ikke ønsker at få børn. Det skyldes, at de er forhindret i det – af økonomiske grunde i bredeste forstand.

Desværre er fertilitetspolitikken endnu ikke blevet en del af den økonomiske politik i Danmark – og endnu mindre en del af valgkampen.

Arbejdsstyrken igen

At det er indvandrere, der skaber beskæftigelsen, har i øvrigt en forhistorie: Hovedparten af den fremgang i beskæftigelsen, vi havde i Danmark fra 1996 til 2008, hvilede også på indvandrere. Nærmere bestemt på ikke-vestlige indvandrere. Det skyldtes både et større antal af dem og i særdeleshed en markant stigning i beskæftigelsesfrekvenserne.

Når det gælder indvandrere/personer med indvandrerbaggrund, glemmer man ironisk nok i den offentlige debat helt de absolutte tal. Selv om ikke mindst Dansk Arbejdsgiverforening har påpeget, at det økonomiske opsving ville være sluttet længe før 2008, hvis man ikke havde haft denne arbejdskraftreserve.

Men i modsætning til den nuværende debat om danske statsborgere har den offentlige debat om personer med indvandrerbaggrund altid udelukkende drejet sig om beskæftigelsesfrekvenserne. Og så glemte man i øvrigt helt at fejre, at beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere var voldsomt stigende fra 1996 til 2008 – indvandrerne fik faktisk glæde af det økonomiske opsving.

At det var personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund, der sikrede beskæftigelsesfremgangen frem til 2008, er en vigtig oplysning. Efter alt at dømme vil der også vise sig at være flere ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse i 2014, end der var i 2008. Men det er et lidet oplysende tal, hvis man vil vide, om det er gået dem godt på arbejdsmarkedet. For der er nemlig i mellemtiden blevet en hel del flere af dem, så beskæftigelsesgabet til danskerne er faktisk blevet udvidet lidt.

Måske er den øjeblikkelige politiske talforvirring folkeskolens skyld. Danskerne er ikke længere så gode til brøkregning, og det er nok deraf, forvirringen opstår. Men en brøk har altså både en tæller og en nævner. Og spørgsmålet, om danskerne har haft glæde af beskæftigelsesfremgangen, kan ikke måles ved alene at se på tælleren. Man er også nødt til at huske nævneren.

Læs flere af Jørgen Goul Andersens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra produktionsnation til designnation Næste artikel Derfor bør du stemme på Ida Auken

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.