”Hvis der ikke er noget job at få i København, når jeg er færdig vil jeg hellere søge til udlandet end til provinsen”. Sådan sagde en ung CBS-studerende til Berlingske i sidste uge. Jeg vil ikke fordømme den studerende, for det er enhver forundt at forfølge sin egen lykke. Men citatet indrammer meget godt en af de hovedudfordringer, som det regionale Danmark i den grad kommer til at slås med i fremtiden: Hvordan skaber vi mere vækst og velstand i hele Danmark? Hvordan får vi de kloge hoveder ud i alle kroge af landet?

Kort før jul deltog jeg i en vækstkonference i Region Sjælland. Jeg er selv opvokset i en udkant af regionen og kender alt til de udfordringer, som man i store dele af Sydsjælland og Lolland-Falster har kæmpet med i mange år. Blandt andet har man for få højtuddannede, og dem man har pendler tit ind mod hovedstaden for at arbejde. Under konferencen var der flere som mente, at en løsning kunne være at skaffe flere videregående uddannelser til området, for så skulle arbejdspladserne nok følge efter. Det kan være fristende at drage den slutning, men vi ved faktisk ikke om, det er rigtigt.

Til gengæld ved vi to andre ting. Den første er, at de seneste 15 års centralisering af videregående uddannelser i større enheder har givet kvaliteten af uddannelserne et skub op ad.

I 1995 havde vi 250 videregående uddannelsesinstitutioner, i dag har vi omkring 40. Baggrunden for centraliseringen var bl.a., at der ikke var en tilstrækkelig kritisk masse i forhold til at bedrive både god undervisning og god forskning. Dén kritiske masse har vi skabt de fleste steder i dag. I et samfundsmæssigt perspektiv er det derfor ikke en optimal løsning at sprede vores uddannelser ud igen for at styrke den regionale vækst.

Det andet er, at etablering af flere videregående uddannelsesinstitutioner primært skaber flere offentlige arbejdspladser i første omgang. Men det, som er det vigtigste for det regionale Danmark, er at skabe vækst i den private sektor. Det er væksten og jobskabelsen i de private virksomheder, som skal betale for vores velfærd på lang sigt, og det er i præcis samme private virksomheder, at uddannelsesniveauet halter. Derfor gælder det bl.a. om for få flere højtuddannede ind i regionernes små og mellemstore private virksomheder (SMV).

Det kan bl.a. ske via videnpilotordningen, der giver virksomheder med mellem 2 og 100 medarbejdere mulighed for at få et tilskud på op til 12.500 kroner om måneden i et år til at ansætte en akademiker. En ny undersøgelse fra Uddannelsesministeriet viser, at to ud af tre videnpiloter fastansættes, når deres tilskud bortfalder og en tidligere analyse viser, at virksomheder, der ansætter en videnpilot, i gennemsnit får en merindtjening på 1,1 mio. kr. Desuden er akademikerne med til at skabe så meget vækst, at halvdelen af virksomhederne kan ansætte flere nye medarbejdere foruden videnpiloten.

Regeringen har afsat 26 mio.kr. i 2012, hvilket betyder, at ca. 200 virksomheder i hele landet kan ansætte en videnpilot. Succesen taget in mente kan det undre, at ordningen ikke skaleres endnu større op. Her burde regionerne tage sagen i egen hånd og sætte flere penge af til videnpiloter. Det betaler sig.

Hvis danske udkantsområder skal være mere end rekreativt paradis for sommerhusejere og pensionister, der vil nyde deres otium, er områderne først og fremmest nødt til at satse på privat jobskabelse, der igen kan tiltrække unge veluddannede mennesker, som kan se en fremtid for sig selv og familien i området.

For Danmarks skyld må målet være, at en ung CBS-studerende en dag udtaler til Berlingske: ”Når jeg er færdig med min uddannelse, drømmer jeg om et job i provinsen.”

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.