Kære politikere, I vælger selv: Indflydelse eller hamsterhjul?

Offentlige ledere bør fokusere på tre enkle spørgsmål: Hvad er formålet, er der klarhed i roller og omstilling til nye udviklingsbehov? I det ledelsesparadigme er det politikernes rolle at bidrage til opstilling af målene og så ellers slippe forvaltningerne fri.

Tillykke! Vi har netop valgt godt 2.500 af jer, som de næste fire år skal knokle i landets regions- og byråd.

Det er hårdt arbejde, som I sjældent får nær nok tak for. Men hvad kommer der egentlig ud af det? Vil I sætte jer spor og få indflydelse på velfærdssamfundet? Eller vil I blot blive endnu en politiker i rækken, der måske nok kommer i lokalavisen og støver et par enkeltsager op, men som aldrig rigtig sætter retning eller sejl.

Valget er jeres.

Min påstand er, at meget kommer til at afhænge af, hvordan I griber jeres opgave an. Og der er brug for, at I er politikere på en ny måde, hvis vi skal udvikle velfærdssamfundet.

Det gælder både jer, der er valgt lokalt og regionalt, og jer, der sidder i Folketinget.

Uorden i økosystemet

Mange taler om økosystemet, hvor vi har et levende og vedvarende forhold mellem embedsværk, institutioner, politikere og civilsamfund som et mål.

Men vi behøver dog ikke stræbe så meget. Vi er allerede mere end nogensinde bundet tæt sammen i et økosystem, nemlig et psykologisk, organisatorisk og samfundsmæssigt økosystem, hvor vi for første gang i verdenshistorien i realtid agerer og reagerer på de samme forandringsimpulser.

Takket være informationsteknologi og data er alle mere end nogensinde ’connected’. Men hvad betyder den forbundethed for de roller og opgaver, de forskellige deltagere i økosystemet har?

Lige nu fungerer det ikke. Er man i tvivl, kan man læse fhv. folketings- og regionsrådsmedlem for de radikale Charlotte Fischers svada på Altinget i forbindelse med, at hun op til regionsrådsvalget opgav sit kandidatur:

”Vi er så tæt på rent Djøf-styre, som man overhovedet kan være,” skrev Charlotte Fischer og fik opbakning fra 60 pct. af sine og jeres politikerkolleger i regionerne i Altingets opfølgende rundspørge.

Løhde: Vi skal styre os

Men politikerne er ikke kun utilfredse med situationen. Politikerne er også utilfredse med sig selv:

”Jeg er fuldstændig enig i, at det er et problem, at vi politikere for ofte lovgiver på baggrund af enkeltsager. Derfor plejer jeg også at sige, at en af måderne at få mindre bureaukrati og bedre styring i den offentlige sektor er ved, at vi politikere bliver bedre til at styre os selv,” sagde innovationsminister Sophie Løhde til Berlingske i en artikelserie, hvor man også kan læse, at embedsmændene er trætte af politikernes evindelige krav om målinger og dokumentation, der virker som en spændetrøje.

Så det er hele vejen rundt. Og den uorden står i vejen for den videre udvikling af velfærdssamfundet. Der er brug for en ny måde at arbejde – ikke mindst sammen – på.

Opgør med managementtænkning

Jeg har tidligere på denne plads beskrevet, hvordan vi står over for et ledelsesmæssigt paradigmeskifte i det offentlige, hvor klassisk managementtænkning ikke rækker, fordi man ikke kan forudsige de præcise mål.

Jeg har advokeret for, at Slotsholmen og især Finansministeriet er nødsaget til at nytænke måden, de sætter rammerne for udviklingen af velfærdssamfundet på. Det gælder i tilgangen til effektiviseringer samt viljen til at påtage sig et langt større ansvar for at bidrage til nytænkning.

Den enkelte offentlige organisation kan selvfølgelig komme et stykke ad vejen, men organisationen vil aldrig kunne gå hele vejen, når incitamenterne til at eksperimentere, til at se på tværs og have modet til at ’fejle’ er ikkeeksisterende. For hvorfor løbe en risiko?

Skal vi helt i mål, så skal I, politikerne, også bidrage og tage jeres del af ansvaret.

Mere værdi end 100 analyser

I politikere skal spille jeres rolle i det ledelsesparadigme, der kommer efter den klassiske managementtænkning.

I stedet for at måle og veje og suboptimere bør den moderne offentlige leder i sit daglige virke fokusere på at balancere og besvare tre enkle spørgsmål:

  1. Formål: Har mine ledere og medarbejdere et præcist billede af vores eksistensberettigelse/mission og hvilke(n) kerneydelse(r), vi leverer til borgerne?
  2. Robusthed og effektivitet: Er min organisation indrettet enkelt og med klarhed i roller og ansvar for de opgaver, der skal løses? 
  3. Agilitet: Har min organisation den nødvendige omstillingsparathed til at møde de udviklingsbehov, der kommer? Og har jeg selv et klart billede af udviklingsbehovene? 

I politikere skal ikke løse hele managementopgaven og besvare alle ledelsesspørgsmål ovenfor. I skal først og fremmest bidrage til opstillingen af målene, fordi de er politisk styrede, og så skal I give forvaltningerne det udviklingsrum, det kræver at indfri ambitiøse mål.

Og endelig skal I have modet til at turde gå med i ’eksperimenterne’! 

Begynd et helt andet sted

Lad mig at være konkret:

Innovationsministeren har ”igangsat en kulegravning i 12 kommuner af regler og dokumentationskrav”, som bl.a. ”skal gøre os klogere på, om vi kan tilrettelægge styringen af vores dagtilbud og ældrepleje bedre”, som det formuleres i en ministeriel pressemeddelelse.

Det er en klassisk tilgang, der nok skal få held til at udpege 100 barrierer med udgangspunkt i det nuværende setup, men som aldrig vil nå længere end til at optimere inden for den eksisterende ramme.

Hvorfor ikke i stedet starte med at ’designe’ fremtidens dagtilbud med udgangspunkt i, hvad vi som samfund gerne vil?

Gennemfør et pilotprojekt, hvor man starter ved behovet og derefter designer det perfekte dagtilbud. På den måde skal man nok støde ind i alle de problemer og udfordringer, der er i det eksisterende system.

Og samtidig vil man kunne generere både nye ideer til, hvad man kan gøre helt anderledes i stedet for at producere flere hyldemeter analyser med udgangspunkt i det, som ikke fungerer.

Eller kig til England, hvor Digital Service Standard i den statslige it-strategi anviser 18 punkter, som statslige it-projekter skal overholde. Punkt 1 er selvfølgelig ’Forstå brugernes behov’, punkt 4 er ’Byg med agile og brugercentrerede metoder’ og punkt 18 er ’Foretag test med ministeren’.

Det er ambitiøst. De bygger på læring og puffer til udviklingen. Det er en strategi, der kan anvendes.

Til sammenligning har vi herhjemme fået regeringens strategi for it-styring i staten, der omtaler fem overordnede mål, der primært handler om styring og økonomi.

Forskellen taler for sig selv.  

Har I modet til at vælge indflydelsen

”Det eneste konstante er forandring,” sagde statsministeren i sidste års nytårstale. Det har han ret i. Og det gør usikkerhed om endemålet til et vilkår.

Derfor er I, kære politikere, nødt til at ændre arbejdsform. I skal formulere ambitioner og politiske mål, og I skal insistere på et udviklingsrum, som I meget gerne må være en del af selv.

De mest fremsynede af jer gør det allerede – f.eks. i de progressive kommuner, der udnytter mulighederne for borgerinddragende udviklingsudvalg (Styrelseslovens §17 stk. 4) og blander borgere, politikere og embedsmænd i arbejdet med udvikling og kvalificering af nye politiske løsninger.

Tænk, hvis den arbejdsform blev udbredt på Christiansborg.

Kære politikere, det er modigt at lade sig vælge – jeg håber, det mod også betyder, at I tør tage de samme risici, som I beder de offentlige ledere om.

Og I skal huske at rose og belønne og skabe rum til de institutioner og ledere, der tør udvikle og eksperimentere.

Jeg håber, at det er den måde, I vil gå til opgaven på.

Forrige artikel Det vigtigste medieforlig i årtier Det vigtigste medieforlig i årtier Næste artikel Når svaret er det rigtige spørgsmål Når svaret er det rigtige spørgsmål

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.