Kære politikere, I vælger selv: Indflydelse eller hamsterhjul?

Offentlige ledere bør fokusere på tre enkle spørgsmål: Hvad er formålet, er der klarhed i roller og omstilling til nye udviklingsbehov? I det ledelsesparadigme er det politikernes rolle at bidrage til opstilling af målene og så ellers slippe forvaltningerne fri.

Tillykke! Vi har netop valgt godt 2.500 af jer, som de næste fire år skal knokle i landets regions- og byråd.

Det er hårdt arbejde, som I sjældent får nær nok tak for. Men hvad kommer der egentlig ud af det? Vil I sætte jer spor og få indflydelse på velfærdssamfundet? Eller vil I blot blive endnu en politiker i rækken, der måske nok kommer i lokalavisen og støver et par enkeltsager op, men som aldrig rigtig sætter retning eller sejl.

Valget er jeres.

Min påstand er, at meget kommer til at afhænge af, hvordan I griber jeres opgave an. Og der er brug for, at I er politikere på en ny måde, hvis vi skal udvikle velfærdssamfundet.

Det gælder både jer, der er valgt lokalt og regionalt, og jer, der sidder i Folketinget.

Uorden i økosystemet

Mange taler om økosystemet, hvor vi har et levende og vedvarende forhold mellem embedsværk, institutioner, politikere og civilsamfund som et mål.

Men vi behøver dog ikke stræbe så meget. Vi er allerede mere end nogensinde bundet tæt sammen i et økosystem, nemlig et psykologisk, organisatorisk og samfundsmæssigt økosystem, hvor vi for første gang i verdenshistorien i realtid agerer og reagerer på de samme forandringsimpulser.

Takket være informationsteknologi og data er alle mere end nogensinde ’connected’. Men hvad betyder den forbundethed for de roller og opgaver, de forskellige deltagere i økosystemet har?

Lige nu fungerer det ikke. Er man i tvivl, kan man læse fhv. folketings- og regionsrådsmedlem for de radikale Charlotte Fischers svada på Altinget i forbindelse med, at hun op til regionsrådsvalget opgav sit kandidatur:

”Vi er så tæt på rent Djøf-styre, som man overhovedet kan være,” skrev Charlotte Fischer og fik opbakning fra 60 pct. af sine og jeres politikerkolleger i regionerne i Altingets opfølgende rundspørge.

Løhde: Vi skal styre os

Men politikerne er ikke kun utilfredse med situationen. Politikerne er også utilfredse med sig selv:

”Jeg er fuldstændig enig i, at det er et problem, at vi politikere for ofte lovgiver på baggrund af enkeltsager. Derfor plejer jeg også at sige, at en af måderne at få mindre bureaukrati og bedre styring i den offentlige sektor er ved, at vi politikere bliver bedre til at styre os selv,” sagde innovationsminister Sophie Løhde til Berlingske i en artikelserie, hvor man også kan læse, at embedsmændene er trætte af politikernes evindelige krav om målinger og dokumentation, der virker som en spændetrøje.

Så det er hele vejen rundt. Og den uorden står i vejen for den videre udvikling af velfærdssamfundet. Der er brug for en ny måde at arbejde – ikke mindst sammen – på.

Opgør med managementtænkning

Jeg har tidligere på denne plads beskrevet, hvordan vi står over for et ledelsesmæssigt paradigmeskifte i det offentlige, hvor klassisk managementtænkning ikke rækker, fordi man ikke kan forudsige de præcise mål.

Jeg har advokeret for, at Slotsholmen og især Finansministeriet er nødsaget til at nytænke måden, de sætter rammerne for udviklingen af velfærdssamfundet på. Det gælder i tilgangen til effektiviseringer samt viljen til at påtage sig et langt større ansvar for at bidrage til nytænkning.

Den enkelte offentlige organisation kan selvfølgelig komme et stykke ad vejen, men organisationen vil aldrig kunne gå hele vejen, når incitamenterne til at eksperimentere, til at se på tværs og have modet til at ’fejle’ er ikkeeksisterende. For hvorfor løbe en risiko?

Skal vi helt i mål, så skal I, politikerne, også bidrage og tage jeres del af ansvaret.

Mere værdi end 100 analyser

I politikere skal spille jeres rolle i det ledelsesparadigme, der kommer efter den klassiske managementtænkning.

I stedet for at måle og veje og suboptimere bør den moderne offentlige leder i sit daglige virke fokusere på at balancere og besvare tre enkle spørgsmål:

  1. Formål: Har mine ledere og medarbejdere et præcist billede af vores eksistensberettigelse/mission og hvilke(n) kerneydelse(r), vi leverer til borgerne?
  2. Robusthed og effektivitet: Er min organisation indrettet enkelt og med klarhed i roller og ansvar for de opgaver, der skal løses? 
  3. Agilitet: Har min organisation den nødvendige omstillingsparathed til at møde de udviklingsbehov, der kommer? Og har jeg selv et klart billede af udviklingsbehovene? 

I politikere skal ikke løse hele managementopgaven og besvare alle ledelsesspørgsmål ovenfor. I skal først og fremmest bidrage til opstillingen af målene, fordi de er politisk styrede, og så skal I give forvaltningerne det udviklingsrum, det kræver at indfri ambitiøse mål.

Og endelig skal I have modet til at turde gå med i ’eksperimenterne’! 

Begynd et helt andet sted

Lad mig at være konkret:

Innovationsministeren har ”igangsat en kulegravning i 12 kommuner af regler og dokumentationskrav”, som bl.a. ”skal gøre os klogere på, om vi kan tilrettelægge styringen af vores dagtilbud og ældrepleje bedre”, som det formuleres i en ministeriel pressemeddelelse.

Det er en klassisk tilgang, der nok skal få held til at udpege 100 barrierer med udgangspunkt i det nuværende setup, men som aldrig vil nå længere end til at optimere inden for den eksisterende ramme.

Hvorfor ikke i stedet starte med at ’designe’ fremtidens dagtilbud med udgangspunkt i, hvad vi som samfund gerne vil?

Gennemfør et pilotprojekt, hvor man starter ved behovet og derefter designer det perfekte dagtilbud. På den måde skal man nok støde ind i alle de problemer og udfordringer, der er i det eksisterende system.

Og samtidig vil man kunne generere både nye ideer til, hvad man kan gøre helt anderledes i stedet for at producere flere hyldemeter analyser med udgangspunkt i det, som ikke fungerer.

Eller kig til England, hvor Digital Service Standard i den statslige it-strategi anviser 18 punkter, som statslige it-projekter skal overholde. Punkt 1 er selvfølgelig ’Forstå brugernes behov’, punkt 4 er ’Byg med agile og brugercentrerede metoder’ og punkt 18 er ’Foretag test med ministeren’.

Det er ambitiøst. De bygger på læring og puffer til udviklingen. Det er en strategi, der kan anvendes.

Til sammenligning har vi herhjemme fået regeringens strategi for it-styring i staten, der omtaler fem overordnede mål, der primært handler om styring og økonomi.

Forskellen taler for sig selv.  

Har I modet til at vælge indflydelsen

”Det eneste konstante er forandring,” sagde statsministeren i sidste års nytårstale. Det har han ret i. Og det gør usikkerhed om endemålet til et vilkår.

Derfor er I, kære politikere, nødt til at ændre arbejdsform. I skal formulere ambitioner og politiske mål, og I skal insistere på et udviklingsrum, som I meget gerne må være en del af selv.

De mest fremsynede af jer gør det allerede – f.eks. i de progressive kommuner, der udnytter mulighederne for borgerinddragende udviklingsudvalg (Styrelseslovens §17 stk. 4) og blander borgere, politikere og embedsmænd i arbejdet med udvikling og kvalificering af nye politiske løsninger.

Tænk, hvis den arbejdsform blev udbredt på Christiansborg.

Kære politikere, det er modigt at lade sig vælge – jeg håber, det mod også betyder, at I tør tage de samme risici, som I beder de offentlige ledere om.

Og I skal huske at rose og belønne og skabe rum til de institutioner og ledere, der tør udvikle og eksperimentere.

Jeg håber, at det er den måde, I vil gå til opgaven på.

Forrige artikel Det vigtigste medieforlig i årtier Det vigtigste medieforlig i årtier Næste artikel Når svaret er det rigtige spørgsmål Når svaret er det rigtige spørgsmål

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.