Kære politikere, I vælger selv: Indflydelse eller hamsterhjul?

Offentlige ledere bør fokusere på tre enkle spørgsmål: Hvad er formålet, er der klarhed i roller og omstilling til nye udviklingsbehov? I det ledelsesparadigme er det politikernes rolle at bidrage til opstilling af målene og så ellers slippe forvaltningerne fri.

Tillykke! Vi har netop valgt godt 2.500 af jer, som de næste fire år skal knokle i landets regions- og byråd.

Det er hårdt arbejde, som I sjældent får nær nok tak for. Men hvad kommer der egentlig ud af det? Vil I sætte jer spor og få indflydelse på velfærdssamfundet? Eller vil I blot blive endnu en politiker i rækken, der måske nok kommer i lokalavisen og støver et par enkeltsager op, men som aldrig rigtig sætter retning eller sejl.

Valget er jeres.

Min påstand er, at meget kommer til at afhænge af, hvordan I griber jeres opgave an. Og der er brug for, at I er politikere på en ny måde, hvis vi skal udvikle velfærdssamfundet.

Det gælder både jer, der er valgt lokalt og regionalt, og jer, der sidder i Folketinget.

Uorden i økosystemet

Mange taler om økosystemet, hvor vi har et levende og vedvarende forhold mellem embedsværk, institutioner, politikere og civilsamfund som et mål.

Men vi behøver dog ikke stræbe så meget. Vi er allerede mere end nogensinde bundet tæt sammen i et økosystem, nemlig et psykologisk, organisatorisk og samfundsmæssigt økosystem, hvor vi for første gang i verdenshistorien i realtid agerer og reagerer på de samme forandringsimpulser.

Takket være informationsteknologi og data er alle mere end nogensinde ’connected’. Men hvad betyder den forbundethed for de roller og opgaver, de forskellige deltagere i økosystemet har?

Lige nu fungerer det ikke. Er man i tvivl, kan man læse fhv. folketings- og regionsrådsmedlem for de radikale Charlotte Fischers svada på Altinget i forbindelse med, at hun op til regionsrådsvalget opgav sit kandidatur:

”Vi er så tæt på rent Djøf-styre, som man overhovedet kan være,” skrev Charlotte Fischer og fik opbakning fra 60 pct. af sine og jeres politikerkolleger i regionerne i Altingets opfølgende rundspørge.

Løhde: Vi skal styre os

Men politikerne er ikke kun utilfredse med situationen. Politikerne er også utilfredse med sig selv:

”Jeg er fuldstændig enig i, at det er et problem, at vi politikere for ofte lovgiver på baggrund af enkeltsager. Derfor plejer jeg også at sige, at en af måderne at få mindre bureaukrati og bedre styring i den offentlige sektor er ved, at vi politikere bliver bedre til at styre os selv,” sagde innovationsminister Sophie Løhde til Berlingske i en artikelserie, hvor man også kan læse, at embedsmændene er trætte af politikernes evindelige krav om målinger og dokumentation, der virker som en spændetrøje.

Så det er hele vejen rundt. Og den uorden står i vejen for den videre udvikling af velfærdssamfundet. Der er brug for en ny måde at arbejde – ikke mindst sammen – på.

Opgør med managementtænkning

Jeg har tidligere på denne plads beskrevet, hvordan vi står over for et ledelsesmæssigt paradigmeskifte i det offentlige, hvor klassisk managementtænkning ikke rækker, fordi man ikke kan forudsige de præcise mål.

Jeg har advokeret for, at Slotsholmen og især Finansministeriet er nødsaget til at nytænke måden, de sætter rammerne for udviklingen af velfærdssamfundet på. Det gælder i tilgangen til effektiviseringer samt viljen til at påtage sig et langt større ansvar for at bidrage til nytænkning.

Den enkelte offentlige organisation kan selvfølgelig komme et stykke ad vejen, men organisationen vil aldrig kunne gå hele vejen, når incitamenterne til at eksperimentere, til at se på tværs og have modet til at ’fejle’ er ikkeeksisterende. For hvorfor løbe en risiko?

Skal vi helt i mål, så skal I, politikerne, også bidrage og tage jeres del af ansvaret.

Mere værdi end 100 analyser

I politikere skal spille jeres rolle i det ledelsesparadigme, der kommer efter den klassiske managementtænkning.

I stedet for at måle og veje og suboptimere bør den moderne offentlige leder i sit daglige virke fokusere på at balancere og besvare tre enkle spørgsmål:

  1. Formål: Har mine ledere og medarbejdere et præcist billede af vores eksistensberettigelse/mission og hvilke(n) kerneydelse(r), vi leverer til borgerne?
  2. Robusthed og effektivitet: Er min organisation indrettet enkelt og med klarhed i roller og ansvar for de opgaver, der skal løses? 
  3. Agilitet: Har min organisation den nødvendige omstillingsparathed til at møde de udviklingsbehov, der kommer? Og har jeg selv et klart billede af udviklingsbehovene? 

I politikere skal ikke løse hele managementopgaven og besvare alle ledelsesspørgsmål ovenfor. I skal først og fremmest bidrage til opstillingen af målene, fordi de er politisk styrede, og så skal I give forvaltningerne det udviklingsrum, det kræver at indfri ambitiøse mål.

Og endelig skal I have modet til at turde gå med i ’eksperimenterne’! 

Begynd et helt andet sted

Lad mig at være konkret:

Innovationsministeren har ”igangsat en kulegravning i 12 kommuner af regler og dokumentationskrav”, som bl.a. ”skal gøre os klogere på, om vi kan tilrettelægge styringen af vores dagtilbud og ældrepleje bedre”, som det formuleres i en ministeriel pressemeddelelse.

Det er en klassisk tilgang, der nok skal få held til at udpege 100 barrierer med udgangspunkt i det nuværende setup, men som aldrig vil nå længere end til at optimere inden for den eksisterende ramme.

Hvorfor ikke i stedet starte med at ’designe’ fremtidens dagtilbud med udgangspunkt i, hvad vi som samfund gerne vil?

Gennemfør et pilotprojekt, hvor man starter ved behovet og derefter designer det perfekte dagtilbud. På den måde skal man nok støde ind i alle de problemer og udfordringer, der er i det eksisterende system.

Og samtidig vil man kunne generere både nye ideer til, hvad man kan gøre helt anderledes i stedet for at producere flere hyldemeter analyser med udgangspunkt i det, som ikke fungerer.

Eller kig til England, hvor Digital Service Standard i den statslige it-strategi anviser 18 punkter, som statslige it-projekter skal overholde. Punkt 1 er selvfølgelig ’Forstå brugernes behov’, punkt 4 er ’Byg med agile og brugercentrerede metoder’ og punkt 18 er ’Foretag test med ministeren’.

Det er ambitiøst. De bygger på læring og puffer til udviklingen. Det er en strategi, der kan anvendes.

Til sammenligning har vi herhjemme fået regeringens strategi for it-styring i staten, der omtaler fem overordnede mål, der primært handler om styring og økonomi.

Forskellen taler for sig selv.  

Har I modet til at vælge indflydelsen

”Det eneste konstante er forandring,” sagde statsministeren i sidste års nytårstale. Det har han ret i. Og det gør usikkerhed om endemålet til et vilkår.

Derfor er I, kære politikere, nødt til at ændre arbejdsform. I skal formulere ambitioner og politiske mål, og I skal insistere på et udviklingsrum, som I meget gerne må være en del af selv.

De mest fremsynede af jer gør det allerede – f.eks. i de progressive kommuner, der udnytter mulighederne for borgerinddragende udviklingsudvalg (Styrelseslovens §17 stk. 4) og blander borgere, politikere og embedsmænd i arbejdet med udvikling og kvalificering af nye politiske løsninger.

Tænk, hvis den arbejdsform blev udbredt på Christiansborg.

Kære politikere, det er modigt at lade sig vælge – jeg håber, det mod også betyder, at I tør tage de samme risici, som I beder de offentlige ledere om.

Og I skal huske at rose og belønne og skabe rum til de institutioner og ledere, der tør udvikle og eksperimentere.

Jeg håber, at det er den måde, I vil gå til opgaven på.

Forrige artikel Det vigtigste medieforlig i årtier Det vigtigste medieforlig i årtier Næste artikel Når svaret er det rigtige spørgsmål Når svaret er det rigtige spørgsmål
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.