Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud

Den offentlige sektor skal turde innovere og gå nye veje i opgaveløsningen, lyder det igen og igen fra politisk hold. Alligevel viser regeringens kommende sammenhængsreform, at man gør, som man plejer. Fokus er stadig på stordriftsfordele og strømlining af administrative systemer.

”Hvis vi alene gør, som vi plejer, så får vi det, vi plejer.”

Sådan sagde Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, da hun i foråret præsenterede linjerne i den nye sammenhængsreform af den offentlige sektor. Jeg kunne ikke være mere enig. Tænk, hvis vi turde gøre op med vante rutiner og udnytte den trækkraft for innovation, som den offentlige sektor burde være.

Det lød alt sammen så godt dengang i april, da tre ministre bebudede, at der var behov for at turde gå nye veje i den offentlige sektor. Den offentlige sektor skulle ikke kun køre længere på literen, men også køre ad nye veje i jagten på bedre velfærd; turde prøve noget nyt; vise mod.

Her et halvt år senere synes det stik modsatte at være tilfældet. Finansministeriet har sat arbejdet med at finde ”nye veje” i system, og optimeringsmaskinen buldrer derudad. Og det er her, problemerne opstår – for eksempel under temaet ’Bedre velfærd på tværs af sektorer’, hvor et af udspillene fokuserer på at ”samle offentlige indkøb” for at sikre bedre priser gennem stordriftsfordele, eller under temaet ’Nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor’, hvis primære fokus er at strømline administrative systemer og opgaver på tværs af det offentlige for at frigøre tid til kerneopgaven.

Hvorvidt modet har svigtet på Slotsholmen, eller hvorvidt det her faktisk er Finansministeriets forestilling om, hvad det vil sige at gå nye veje, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men nye veje er det i hvert fald ikke.

Et halvt år inde i arbejdet med sammenhængsreformen er faktum, at regeringen og Finansministeriet insisterer på at gå ad de samme afgræssede stier, som de har gået så mange gange før. De søger at strømline, sammenlægge og optimere på udgiftsposterne frem for at udvikle, eksperimentere og teste nye løsninger.

Jeg siger ikke, at der ikke er penge at spare ved at strømline, sammenlægge og optimere, f.eks. ved at sammenlægge offentlige indkøb. Det er bare ikke noget nyt.

Det offentlige som innovationsmotor

For at blive ved eksemplet med de offentlige indkøb, så burde Finansministeriet i stedet udfordre selve præmissen for offentlige indkøb. Den grundlæggende fejlslutning i Finansministeriet er her, at offentlige indkøb udelukkende anerkendes som en kæmpemæssig udgift, der skal nedbringes. Bevares, 300 mia. kr. årligt er da også en markant udgift.

Men når nu ambitionen med reformen er at udvikle bedre velfærd, hvorfor ser vi så ikke i stedet de 300 mia. kr. som en kæmpemæssig potentiel driver for nytænkning og, ja, hvem ved, bedre og smartere måder at gøre tingene på?

Vi kan kigge mod USA for inspiration. I 1958 grundlagde præsident Eisenhower det legendariske DARPA, som siden har fungeret som en forsknings- og udviklingsorganisation i det amerikanske forsvar. Det er DARPA, vi bl.a. kan takke for store teknologiske gennembrud som f.eks. internettet (i hvert fald den moderne version) og GPS’en. 

Allerede i 1990’erne indså topembedsmænd i organisationen, at for mange af deres offentlige udbud med alenlange kravsspecifikationer hverken resulterede i overholdte budgetter eller nye, gode løsninger. Løsningen blev et væsentligt kortere udbudsmateriale og – her kommer det vigtige – et udbudsmateriale, som stillede opgaven ved at forklare problemet uden på forhånd at præsentere løsningen.

Ud fra den logik satte DARPA og NASA i 2011 intet mindre end interstellare rumrejser i udbud, i erkendelse af at de ikke selv kunne udvikle en løsning, som gør det muligt for satellitter at rejse mellem stjernerne. Licitationen blev vundet af en privat fond, som blev stiftet til formålet af den tidligere NASA-astronaut Mae Jemison. Ambitionen er at begejstre en hel generation på tværs af den private, civile og offentlige sektor til at slå kræfterne sammen i jagten på en løsning, sådan at interstellare rumrejser er en realitet inden 2112.

De store armbevægelser til trods har DARPA selvsagt et noget mindre budget end den samlede offentlige sektor i Danmark og nogle andre frihedsgrader end den danske stat.

Alligevel kan vi lade os inspirere. Forestil dig for eksempel, hvis sygehusbyggerierne i Danmark var sat i udbud ud fra ovenstående logik. I stedet for selv at definere den ønskede model ned til mindste detalje for så at sætte bygningen af sygehuset i udbud med detaljeret kravsspecifikation til m2, indretning, funktionalitet, m.v., kunne man have sat selve kravsspecifikationen i udbud og bedt om løsningsforslag til, hvordan fremtidens sygehus leverer sundhedsløsninger i verdensklasse for borgerne i Danmark.

Pointen er ikke, at det offentlige ikke selv skal blande sig og sætte ord på, hvad de har brug for. Pointen er snarere, at der ligger et stort potentiale for at udvikle velfærden, hvis vi tillader private og civile kræfter at byde ind med deres innovationskraft via de offentlige udbud. Men det vil ikke ske, så længe man fra centralt hold insisterer på at analysere sig fra problem til løsning for så at sætte implementeringen af løsningen i udbud bagefter.

På den måde får man præcis det, man efterspørger. Og det er ikke altid det, samfundet har brug for.

Fremtidens folkeskole i udbud

Uddannelsesområdet er et godt eksempel. Som jeg nævnte indledningsvis, fokuserer sammenhængsreformen under overskriften ’Nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor’ alene på at samle administrative opgaver på tværs af det offentlige, så der frigives tid til kerneopgaven.

Igen er logikken soleklar: Der er stordriftsfordele og besparelser at hente ved at tænke de administrative opgaver sammen. Og det er der givetvis også. Det er bare ikke dér, der er brug for kræfterne, når man løfter blikket fra excel-arkene og ud i virkeligheden.

På uddannelsesområdet er det snarere selve kerneopgaven, dvs. læring, som har brug for statens opmærksomhed. Nye digitale teknologier som virtual reality og kunstig intelligens betyder, at rammerne for læring er i forandring. Det gælder også de fysiske rammer, som forsvinder, i takt med at undervisningen i stigende grad foregår digitalt.

Det problem tager sammenhængsreformen ikke hånd om. Første skridt ville være at anerkende, at udfordringerne på uddannelsesområdet ikke kan løses fra centralt hold. I stedet kunne man sætte ’problemet’ i udbud og udnytte innovationskraften i det omkringliggende samfund.

Hvor skulle finansieringen komme fra, tænker du måske? Tja, man kunne starte med at skære en tredjedel af budgettet til de analyser, Slotsholmen laver i forsøget på at udvikle løsningerne, før de sætter dem i udbud.

Se dét ville være at gå nye veje. Og det indebærer, ganske som Sophie Løhde påpegede, at vi stopper med at gøre det, vi plejer.

Forrige artikel DR skal levere public responsibility Næste artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”