Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud

Den offentlige sektor skal turde innovere og gå nye veje i opgaveløsningen, lyder det igen og igen fra politisk hold. Alligevel viser regeringens kommende sammenhængsreform, at man gør, som man plejer. Fokus er stadig på stordriftsfordele og strømlining af administrative systemer.

”Hvis vi alene gør, som vi plejer, så får vi det, vi plejer.”

Sådan sagde Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, da hun i foråret præsenterede linjerne i den nye sammenhængsreform af den offentlige sektor. Jeg kunne ikke være mere enig. Tænk, hvis vi turde gøre op med vante rutiner og udnytte den trækkraft for innovation, som den offentlige sektor burde være.

Det lød alt sammen så godt dengang i april, da tre ministre bebudede, at der var behov for at turde gå nye veje i den offentlige sektor. Den offentlige sektor skulle ikke kun køre længere på literen, men også køre ad nye veje i jagten på bedre velfærd; turde prøve noget nyt; vise mod.

Her et halvt år senere synes det stik modsatte at være tilfældet. Finansministeriet har sat arbejdet med at finde ”nye veje” i system, og optimeringsmaskinen buldrer derudad. Og det er her, problemerne opstår – for eksempel under temaet ’Bedre velfærd på tværs af sektorer’, hvor et af udspillene fokuserer på at ”samle offentlige indkøb” for at sikre bedre priser gennem stordriftsfordele, eller under temaet ’Nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor’, hvis primære fokus er at strømline administrative systemer og opgaver på tværs af det offentlige for at frigøre tid til kerneopgaven.

Hvorvidt modet har svigtet på Slotsholmen, eller hvorvidt det her faktisk er Finansministeriets forestilling om, hvad det vil sige at gå nye veje, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men nye veje er det i hvert fald ikke.

Et halvt år inde i arbejdet med sammenhængsreformen er faktum, at regeringen og Finansministeriet insisterer på at gå ad de samme afgræssede stier, som de har gået så mange gange før. De søger at strømline, sammenlægge og optimere på udgiftsposterne frem for at udvikle, eksperimentere og teste nye løsninger.

Jeg siger ikke, at der ikke er penge at spare ved at strømline, sammenlægge og optimere, f.eks. ved at sammenlægge offentlige indkøb. Det er bare ikke noget nyt.

Det offentlige som innovationsmotor

For at blive ved eksemplet med de offentlige indkøb, så burde Finansministeriet i stedet udfordre selve præmissen for offentlige indkøb. Den grundlæggende fejlslutning i Finansministeriet er her, at offentlige indkøb udelukkende anerkendes som en kæmpemæssig udgift, der skal nedbringes. Bevares, 300 mia. kr. årligt er da også en markant udgift.

Men når nu ambitionen med reformen er at udvikle bedre velfærd, hvorfor ser vi så ikke i stedet de 300 mia. kr. som en kæmpemæssig potentiel driver for nytænkning og, ja, hvem ved, bedre og smartere måder at gøre tingene på?

Vi kan kigge mod USA for inspiration. I 1958 grundlagde præsident Eisenhower det legendariske DARPA, som siden har fungeret som en forsknings- og udviklingsorganisation i det amerikanske forsvar. Det er DARPA, vi bl.a. kan takke for store teknologiske gennembrud som f.eks. internettet (i hvert fald den moderne version) og GPS’en. 

Allerede i 1990’erne indså topembedsmænd i organisationen, at for mange af deres offentlige udbud med alenlange kravsspecifikationer hverken resulterede i overholdte budgetter eller nye, gode løsninger. Løsningen blev et væsentligt kortere udbudsmateriale og – her kommer det vigtige – et udbudsmateriale, som stillede opgaven ved at forklare problemet uden på forhånd at præsentere løsningen.

Ud fra den logik satte DARPA og NASA i 2011 intet mindre end interstellare rumrejser i udbud, i erkendelse af at de ikke selv kunne udvikle en løsning, som gør det muligt for satellitter at rejse mellem stjernerne. Licitationen blev vundet af en privat fond, som blev stiftet til formålet af den tidligere NASA-astronaut Mae Jemison. Ambitionen er at begejstre en hel generation på tværs af den private, civile og offentlige sektor til at slå kræfterne sammen i jagten på en løsning, sådan at interstellare rumrejser er en realitet inden 2112.

De store armbevægelser til trods har DARPA selvsagt et noget mindre budget end den samlede offentlige sektor i Danmark og nogle andre frihedsgrader end den danske stat.

Alligevel kan vi lade os inspirere. Forestil dig for eksempel, hvis sygehusbyggerierne i Danmark var sat i udbud ud fra ovenstående logik. I stedet for selv at definere den ønskede model ned til mindste detalje for så at sætte bygningen af sygehuset i udbud med detaljeret kravsspecifikation til m2, indretning, funktionalitet, m.v., kunne man have sat selve kravsspecifikationen i udbud og bedt om løsningsforslag til, hvordan fremtidens sygehus leverer sundhedsløsninger i verdensklasse for borgerne i Danmark.

Pointen er ikke, at det offentlige ikke selv skal blande sig og sætte ord på, hvad de har brug for. Pointen er snarere, at der ligger et stort potentiale for at udvikle velfærden, hvis vi tillader private og civile kræfter at byde ind med deres innovationskraft via de offentlige udbud. Men det vil ikke ske, så længe man fra centralt hold insisterer på at analysere sig fra problem til løsning for så at sætte implementeringen af løsningen i udbud bagefter.

På den måde får man præcis det, man efterspørger. Og det er ikke altid det, samfundet har brug for.

Fremtidens folkeskole i udbud

Uddannelsesområdet er et godt eksempel. Som jeg nævnte indledningsvis, fokuserer sammenhængsreformen under overskriften ’Nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor’ alene på at samle administrative opgaver på tværs af det offentlige, så der frigives tid til kerneopgaven.

Igen er logikken soleklar: Der er stordriftsfordele og besparelser at hente ved at tænke de administrative opgaver sammen. Og det er der givetvis også. Det er bare ikke dér, der er brug for kræfterne, når man løfter blikket fra excel-arkene og ud i virkeligheden.

På uddannelsesområdet er det snarere selve kerneopgaven, dvs. læring, som har brug for statens opmærksomhed. Nye digitale teknologier som virtual reality og kunstig intelligens betyder, at rammerne for læring er i forandring. Det gælder også de fysiske rammer, som forsvinder, i takt med at undervisningen i stigende grad foregår digitalt.

Det problem tager sammenhængsreformen ikke hånd om. Første skridt ville være at anerkende, at udfordringerne på uddannelsesområdet ikke kan løses fra centralt hold. I stedet kunne man sætte ’problemet’ i udbud og udnytte innovationskraften i det omkringliggende samfund.

Hvor skulle finansieringen komme fra, tænker du måske? Tja, man kunne starte med at skære en tredjedel af budgettet til de analyser, Slotsholmen laver i forsøget på at udvikle løsningerne, før de sætter dem i udbud.

Se dét ville være at gå nye veje. Og det indebærer, ganske som Sophie Løhde påpegede, at vi stopper med at gøre det, vi plejer.

Forrige artikel DR skal levere public responsibility Næste artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.