Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Kampen om den politiske ytringsfrihed

KOMMENTAR: Skal flere faktakrav vinde indpas i den politiske debat på de sociale platforme, eller skal det være den fri kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning?

Foto: Jonathan Ernst Reuters/Ritzau Scanpix

Skal lige præcis politikerne i demokratiets navn have lov til at sige, lige hvad de har lyst til på de sociale platforme uden samme sted at risikere at blive faktatjekket og censureret for de løgne, manipulationer og fortielser, de måtte finde på? Skal ordet være helt frit her med undtagelse af direkte voldsopfordringer eller injurierende angreb på andre mennesker? Altså uden at en moderator griber ind over for åbenlyst usaglige påstande og enten fjerner dem eller påfører dem en varedeklaration med sandt eller falsk?

Facebook og Twitter er endt på hver sin side i det slagsmål med deres storkunde, præsident Donald Trump, som fører valgkamp på netop de medier. De traditionelle medier med få undtagelser har Trump jo for længst erklæret krig. Det paradoksale er, at det netop er Trumps ynglingsmedie, Twitter, hvor han har 80 millioner følgere, der nu er havnet i skudlinjen. Twitter havde forleden formastet sig til at censurere og skjule indholdet af ét af præsidentens mange tweets. Tweetet blev flagget af Twitter, hvilket betyder, at det sociale medie gør opmærksom på, at tweetet bryder med Twitters retningslinjer ved at forherlige vold. Efterfølgende gentog Det Hvide Hus i et tweet de eksakt samme ord, som Trump havde skrevet. Det tweet er nu også blevet flagget. Forinden havde Twitter markeret et andet af præsidentens opslag om brevstemmer som vildledende. Opslaget påstod, at brevstemmer vil føre til valgsvindel.

Så gik Trump i krig mod Twitter, Facebook, Instagram og YouTube. Han underskrev et præsidentielt dekret, som måske engang, hvis det nogensinde bliver til lov, giver mulighed for at pille ved den nuværende juridiske beskyttelse, som de sociale platforme har mod sagsanlæg for indhold, som andre har lagt på deres platforme. Over hele verden – også i Danmark – taler politikerne om at give de sociale platforme større ansvar for indholdet, og samtidig taler andre om knægtelse af ytringsfriheden, hvis platformene faktisk griber ind og fjerner mere indhold. Netop af den grund har Facebook tilsyneladende lagt sig på[MO1]  en anden kurs end Twitter. Zuckerberg vil lade politikerne undtage for et kritisk eftersyn af deres opslag, medmindre der er tale om en direkte overtrædelse af Facebooks interne guidelines. Og trods protester fra Facebooks egne medarbejdere kan man stadig finde Trumps opslag på Facebook med samme indhold som hans tweets.

Sagen er, at brugerne af de sociale medier har skabt et globalt monster i volumen, som gør det umuligt for nogen virksomhed at være i fuld kontrol med indholdet på platformen trods løbende tilpasning af etiske guidelines, overvågningsrobotter, menneskelig overvågning, uafhængige tredjepartsfaktatjekkere og almindelig selvjustits på nettet. Dokumenterbare falske påstande blander sig med skønsmæssigt forkerte påstande, mangel på nuancer, bevidst manipulation og godtroende naivitet. Så det, de sociale platforme reelt kan gøre, er at fjerne det værste. Derfor er Facebook og alle de andre skræmt ved tanken om en lovændring.

Opfordringer til vold og terror, injurier, hadefulde personangreb, racistiske opslag, vildledende sundhedsråd, børneporno og falske profiler. Det er den slags, vi må forvente, at de sociale platforme reagerer på og fjerner. Og så kan de derudover faktatjekke konkrete påstande fra brugerne med de fleste følgere og opslag med de fleste delinger, som dermed også bærer det største ansvar for trafikken, opmærksomheden og den eventuelle misinformation på platformene.

Løsningen på at holde orden på de sociale platforme er ikke at gøre dem til medier og give dem samme demokratiske ansvar som professionelle medier. Vi er alle tjent med, at der er en forskel. Og at folk ved, hvor de kan finde kvalitetsindhold, der har været igennem en redigering, og hvor påstande og udsagn er blevet efterprøvet og dokumenteret. Skal politikerne have fripas til ikke at blive tjekket på de sociale platforme, når nu en meget stor del af den politiske debat netop er flyttet dertil? Vil det forbedre vores demokrati og styrke en sund debatkultur? Nej, faktisk tværtimod. Det vil kunne risikere at føre den demokratiske debat helt på vildspor og øge polariseringen i samfundet.

Disclamer: TjekDet.dk - redaktionelt faktatjekinitiativ ejet af Mandag Morgen - har en kontrakt med Facebook om at udføre uafhængige tredjeparts faktatjek af udvalgte opslag på den danske Facebook og Instagram platform.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu