Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Jeg har et håb: at vi i 2030 kan se tilbage på et tiår, der har været et af de mest skelsættende inden for lederskab og virksomhedernes ledelse.

Mit håb er, at virksomhederne udvider deres ansvar og rolle i samfundet, nytænker deres vækststrategier og gentænker, hvad det i det hele taget vil sige at drive privat virksomhed.

I modsat fald vil erhvervslivet ikke have været den nødvendige partner i løsningen af en række af klodens største udfordringer.

Klimaforandringerne og indfrielsen af FN’s verdensmål udfordrer alle i samfundet – herunder erhvervslivet – til at definere deres rolle i udviklingen af en ny bæredygtig verdensorden. Spørgsmålet er, hvad det reelt betyder i den virkelige virksomhedsverden.

Måske finder vi nogle af svarene de kommende dage, uger og måneder, hvor klima og samfundsansvar er et gennemgående tema i flere arrangementer og initiativer.

Industriens ledere skal på morgendagens topmøde besvare, hvordan de “vil redde verden”. Det er et markant nybrud i forhold til tidligere år, hvor fokus var at redde konkurrenceevnen, og på, hvad politikerne kunne gøre for virksomhederne. Nu er det snarere omvendt. Derfor kan man håbe, at virksomhederne er klar til at vise et lederskab, der rækker ud over snævre eller kortsigtede egeninteresser. 

Mandag 23. september har UN Global Compact i samarbejde med blandt andet Sustainia sat “1.5 Degrees Leadership“ på dagsordenen ved organisationens årlige Private Sector Forum i New York i forbindelse med FN’s stort anlagte topmøde. Det er starten på en kampagne, der skal motivere internationale virksomheder til at forpligte sig til at være CO2-neutrale i 2050 og dermed indfri de krav, der fastlægges af 1,5 graders-målsætningen.

Deltagende virksomheder skal inden for to år udarbejde en plan for 2050-målsætningen – de såkaldte videnskabeligt baserede mål. Når det er godkendt, starter opfyldelsen. Herunder opfordres virksomhederne til at være ambassadører for 1,5 graders-målsætningen og påvirke politikere og myndigheder til at accelerere processen.

Og der er begrundet håb om, at det kan lykkes. De første omkring halvt hundrede virksomheder har forpligtet sig til 2050-målene herunder blandt andet Ørsted, Novozymes, Novo Nordisk, Pension Danmark og TDC.

Samfundsansvar er også det gennemgående tema for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse igennem hele 2020. Det udfoldes under overskriften “Responsible Business – A  Competitive Advantage”. I oplægget understreges kravet om, at virksomheder tager et etisk og moralsk ansvar over for det omgivende samfund, for klimaet, for diversiteten og for en social balance. Ifølge udspillet er ansvarlighed blevet det nye businessimperativ og forudsætningen for en stærk, langsigtet og bredspektret konkurrenceevne, hvor tillid er den “den ultimative valuta”.

Hvis det er rigtigt, har dansk erhvervsliv endnu en god grund til at skrue op for samfundsansvaret. En ny undersøgelse udarbejdet for de danske revisorer viser, at tilliden til dansk erhvervsliv smuldrer. Ifølge rapporten fra FSR har 35 procent af danskerne i dag mindre tillid til erhvervslivet end for fem år siden. Det kan et udvidet samfundsansvar måske rette op på, men hvordan? Det skal Dansk Selskab for Virksomhedsledelse diskutere ved sit årsmøde 8. oktober i København, ligesom det vil gennemsyre møderne i VL-grupperne foreløbig frem til juni 2020, hvor resultatet formidles ved årets VL Døgn.

Også internationalt bekræfter den ene undersøgelse efter den anden, at flere og flere virksomheder ønsker at vægte samfundsansvar højere end den finansielle bundlinje.

Tager man alle eksemplerne for pålydende, kunne det give håb om en gennemgribende disruption i bestyrelseslokaler og direktionskontorer world wide.

Om det sker, afhænger af, hvor dybt interessen stikker, når den skal omsættes til virkelighed. Samfundsansvar er jo ikke en ny dagsorden, og den er svær at argumentere imod på det generelle overordnede plan. Men hvis ikke den nuværende bølge skal ende som endnu et af de mange managementparadigmer, der har domineret ledelseslitteraturen igennem årtier, kræver det en helt ny forståelse af virksomhedernes berettigelse og raison d’etre – og dermed et nyt mindset på alle niveauer i virksomheden.

Seks centrale spørgsmål

Reelt er der tale om en helt ny, samfundsbevidst virksomhedsmodel. Den kunne tage sit udgangspunkt i spørgsmålene her: 

  • Nye prioriteringer: Hvad er de vigtigste forskelle på nutidens virksomhed med ensidigt fokus på en finansiel bundlinje og fremtidens samfundsbevidste virksomhed med langt bredere succeskriterier? Og hvad betyder det for virksomhedens selvforståelse og prioriteringer?
  • Nyt syn på bundlinjen: Hvordan påvirker samfundsansvaret bundlinjen? Over hvilken periode skal det måles?
  • Nye mål for konkurrenceevnen: Hvordan defineres den samfundsbevidste konkurrenceevne? Hvis samfundsansvar er den nye konkurrencekraft, skal den også kunne præciseres og gøres målbar og enkel at forfølge.
  • Nyt syn på vækstmål: Hvordan prioriteres vækstmålene, når samfundshensyn skal respekteres og indarbejdes?
  • Nye kompetencer: Hvilke nye kompetencer skal udvikles og tiltrækkes? Ændret fokus og rolle kræver nye indsigter og kompetencer. Men hvilke på hvilke niveauer? Hvordan vil det for eksempel påvirke sammensætningen af en bestyrelse?
  • Nye krav om engagement: Hvordan engageres hele virksomheden i den nye samfundsrolle? Hvordan sikres det, at samfundsansvar ikke blot forbliver en overordnet vision for bestyrelse og direktion, der aldrig siver ned igennem virksomheden? I så fald bliver indsatsen halvhjertet og kortsigtet og forvirrer hele transformationen.

Spørgsmålene er eksempler på de udfordringer, der nødvendigvis skal håndteres, hvis samfundsansvar skal beskrive en ny, langtidsholdbar og bæredygtig forretningsmodel, der er forudsætningen for, at virksomhederne kan være troværdige partnere til de omfattende transformationer, som alle samfund skal gennemgå de nærmeste år.

En samfundsbevidst, dansk ledelsesmodel

Danmark har besluttet at være en global rollemodel i kampen for klimaet igennem sit 70/30-mål – at reducere CO2 med 70 procent i 2030.

Hvis det skal lykkes, bør dansk erhvervsliv have en tilsvarende ambition om at blive en global rollemodel i samfundsansvar. Det vil sige, at vi tager initiativ til at omsætte samfundsansvar til en reel ledelsesmodel, der blandt andet besvarer de seks ovennævnte spørgsmål.

Heldigvis har vi også gode forudsætninger, eftersom de toneangivende danske selskaber i forvejen er kendte for deres sociale ansvar og bæredygtige hensyn. Det kan blandt andet tilskrives, at mange af dem er fondsejede og dermed har mulighed for at forfølge langsigtede og bredere mål i højere grad end kortsigtet profitmaksimering.

Såvel DI som Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har taget dagsordenen til sig.

Mit håb er, at de også føler forpligtelsen til at gribe muligheden og ansvaret for sikre, at en samfundsbevidst ledelsesmodel bliver en dansk styrkeposition og en international rollemodel.

Med det følger også behovet for at udvikle praktiske værktøjer til, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig til nye samfunds- og markedsvilkår og dermed sikre, at vi netop om ti år kan se tilbage på perioden som skelsættende i bestræbelsen på at skabe en bæredygtig ledelsesmodel. Ovenikøbet med store danske fingeraftryk.

Det vil samtidig styrke realismen og muligheden i regeringens klimamodel, være et smukt og overbevisende udtryk for, hvad samfundsansvar handler om – og et eksempel på den form for partnerskaber, som er FN’s 17. og sidste verdensmål.

Hvis ikke netop Danmark skulle sætte standarden her, hvem skulle så?



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvad Jakob Ellemann-Jensen kan lære af de konservative magtkampe Hvad Jakob Ellemann-Jensen kan lære af de konservative magtkampe Næste artikel Ronkedorernes efterår Ronkedorernes efterår

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør