Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Jeg har et håb: at vi i 2030 kan se tilbage på et tiår, der har været et af de mest skelsættende inden for lederskab og virksomhedernes ledelse.

Mit håb er, at virksomhederne udvider deres ansvar og rolle i samfundet, nytænker deres vækststrategier og gentænker, hvad det i det hele taget vil sige at drive privat virksomhed.

I modsat fald vil erhvervslivet ikke have været den nødvendige partner i løsningen af en række af klodens største udfordringer.

Klimaforandringerne og indfrielsen af FN’s verdensmål udfordrer alle i samfundet – herunder erhvervslivet – til at definere deres rolle i udviklingen af en ny bæredygtig verdensorden. Spørgsmålet er, hvad det reelt betyder i den virkelige virksomhedsverden.

Måske finder vi nogle af svarene de kommende dage, uger og måneder, hvor klima og samfundsansvar er et gennemgående tema i flere arrangementer og initiativer.

Industriens ledere skal på morgendagens topmøde besvare, hvordan de “vil redde verden”. Det er et markant nybrud i forhold til tidligere år, hvor fokus var at redde konkurrenceevnen, og på, hvad politikerne kunne gøre for virksomhederne. Nu er det snarere omvendt. Derfor kan man håbe, at virksomhederne er klar til at vise et lederskab, der rækker ud over snævre eller kortsigtede egeninteresser. 

Mandag 23. september har UN Global Compact i samarbejde med blandt andet Sustainia sat “1.5 Degrees Leadership“ på dagsordenen ved organisationens årlige Private Sector Forum i New York i forbindelse med FN’s stort anlagte topmøde. Det er starten på en kampagne, der skal motivere internationale virksomheder til at forpligte sig til at være CO2-neutrale i 2050 og dermed indfri de krav, der fastlægges af 1,5 graders-målsætningen.

Deltagende virksomheder skal inden for to år udarbejde en plan for 2050-målsætningen – de såkaldte videnskabeligt baserede mål. Når det er godkendt, starter opfyldelsen. Herunder opfordres virksomhederne til at være ambassadører for 1,5 graders-målsætningen og påvirke politikere og myndigheder til at accelerere processen.

Og der er begrundet håb om, at det kan lykkes. De første omkring halvt hundrede virksomheder har forpligtet sig til 2050-målene herunder blandt andet Ørsted, Novozymes, Novo Nordisk, Pension Danmark og TDC.

Samfundsansvar er også det gennemgående tema for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse igennem hele 2020. Det udfoldes under overskriften “Responsible Business – A  Competitive Advantage”. I oplægget understreges kravet om, at virksomheder tager et etisk og moralsk ansvar over for det omgivende samfund, for klimaet, for diversiteten og for en social balance. Ifølge udspillet er ansvarlighed blevet det nye businessimperativ og forudsætningen for en stærk, langsigtet og bredspektret konkurrenceevne, hvor tillid er den “den ultimative valuta”.

Hvis det er rigtigt, har dansk erhvervsliv endnu en god grund til at skrue op for samfundsansvaret. En ny undersøgelse udarbejdet for de danske revisorer viser, at tilliden til dansk erhvervsliv smuldrer. Ifølge rapporten fra FSR har 35 procent af danskerne i dag mindre tillid til erhvervslivet end for fem år siden. Det kan et udvidet samfundsansvar måske rette op på, men hvordan? Det skal Dansk Selskab for Virksomhedsledelse diskutere ved sit årsmøde 8. oktober i København, ligesom det vil gennemsyre møderne i VL-grupperne foreløbig frem til juni 2020, hvor resultatet formidles ved årets VL Døgn.

Også internationalt bekræfter den ene undersøgelse efter den anden, at flere og flere virksomheder ønsker at vægte samfundsansvar højere end den finansielle bundlinje.

Tager man alle eksemplerne for pålydende, kunne det give håb om en gennemgribende disruption i bestyrelseslokaler og direktionskontorer world wide.

Om det sker, afhænger af, hvor dybt interessen stikker, når den skal omsættes til virkelighed. Samfundsansvar er jo ikke en ny dagsorden, og den er svær at argumentere imod på det generelle overordnede plan. Men hvis ikke den nuværende bølge skal ende som endnu et af de mange managementparadigmer, der har domineret ledelseslitteraturen igennem årtier, kræver det en helt ny forståelse af virksomhedernes berettigelse og raison d’etre – og dermed et nyt mindset på alle niveauer i virksomheden.

Seks centrale spørgsmål

Reelt er der tale om en helt ny, samfundsbevidst virksomhedsmodel. Den kunne tage sit udgangspunkt i spørgsmålene her: 

  • Nye prioriteringer: Hvad er de vigtigste forskelle på nutidens virksomhed med ensidigt fokus på en finansiel bundlinje og fremtidens samfundsbevidste virksomhed med langt bredere succeskriterier? Og hvad betyder det for virksomhedens selvforståelse og prioriteringer?
  • Nyt syn på bundlinjen: Hvordan påvirker samfundsansvaret bundlinjen? Over hvilken periode skal det måles?
  • Nye mål for konkurrenceevnen: Hvordan defineres den samfundsbevidste konkurrenceevne? Hvis samfundsansvar er den nye konkurrencekraft, skal den også kunne præciseres og gøres målbar og enkel at forfølge.
  • Nyt syn på vækstmål: Hvordan prioriteres vækstmålene, når samfundshensyn skal respekteres og indarbejdes?
  • Nye kompetencer: Hvilke nye kompetencer skal udvikles og tiltrækkes? Ændret fokus og rolle kræver nye indsigter og kompetencer. Men hvilke på hvilke niveauer? Hvordan vil det for eksempel påvirke sammensætningen af en bestyrelse?
  • Nye krav om engagement: Hvordan engageres hele virksomheden i den nye samfundsrolle? Hvordan sikres det, at samfundsansvar ikke blot forbliver en overordnet vision for bestyrelse og direktion, der aldrig siver ned igennem virksomheden? I så fald bliver indsatsen halvhjertet og kortsigtet og forvirrer hele transformationen.

Spørgsmålene er eksempler på de udfordringer, der nødvendigvis skal håndteres, hvis samfundsansvar skal beskrive en ny, langtidsholdbar og bæredygtig forretningsmodel, der er forudsætningen for, at virksomhederne kan være troværdige partnere til de omfattende transformationer, som alle samfund skal gennemgå de nærmeste år.

En samfundsbevidst, dansk ledelsesmodel

Danmark har besluttet at være en global rollemodel i kampen for klimaet igennem sit 70/30-mål – at reducere CO2 med 70 procent i 2030.

Hvis det skal lykkes, bør dansk erhvervsliv have en tilsvarende ambition om at blive en global rollemodel i samfundsansvar. Det vil sige, at vi tager initiativ til at omsætte samfundsansvar til en reel ledelsesmodel, der blandt andet besvarer de seks ovennævnte spørgsmål.

Heldigvis har vi også gode forudsætninger, eftersom de toneangivende danske selskaber i forvejen er kendte for deres sociale ansvar og bæredygtige hensyn. Det kan blandt andet tilskrives, at mange af dem er fondsejede og dermed har mulighed for at forfølge langsigtede og bredere mål i højere grad end kortsigtet profitmaksimering.

Såvel DI som Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har taget dagsordenen til sig.

Mit håb er, at de også føler forpligtelsen til at gribe muligheden og ansvaret for sikre, at en samfundsbevidst ledelsesmodel bliver en dansk styrkeposition og en international rollemodel.

Med det følger også behovet for at udvikle praktiske værktøjer til, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig til nye samfunds- og markedsvilkår og dermed sikre, at vi netop om ti år kan se tilbage på perioden som skelsættende i bestræbelsen på at skabe en bæredygtig ledelsesmodel. Ovenikøbet med store danske fingeraftryk.

Det vil samtidig styrke realismen og muligheden i regeringens klimamodel, være et smukt og overbevisende udtryk for, hvad samfundsansvar handler om – og et eksempel på den form for partnerskaber, som er FN’s 17. og sidste verdensmål.

Hvis ikke netop Danmark skulle sætte standarden her, hvem skulle så?



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvad Jakob Ellemann-Jensen kan lære af de konservative magtkampe Hvad Jakob Ellemann-Jensen kan lære af de konservative magtkampe Næste artikel Ronkedorernes efterår Ronkedorernes efterår

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.