Kommentar af 
Erik Rasmussen

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Jeg har et håb: at vi i 2030 kan se tilbage på et tiår, der har været et af de mest skelsættende inden for lederskab og virksomhedernes ledelse.

Mit håb er, at virksomhederne udvider deres ansvar og rolle i samfundet, nytænker deres vækststrategier og gentænker, hvad det i det hele taget vil sige at drive privat virksomhed.

I modsat fald vil erhvervslivet ikke have været den nødvendige partner i løsningen af en række af klodens største udfordringer.

Klimaforandringerne og indfrielsen af FN’s verdensmål udfordrer alle i samfundet – herunder erhvervslivet – til at definere deres rolle i udviklingen af en ny bæredygtig verdensorden. Spørgsmålet er, hvad det reelt betyder i den virkelige virksomhedsverden.

Måske finder vi nogle af svarene de kommende dage, uger og måneder, hvor klima og samfundsansvar er et gennemgående tema i flere arrangementer og initiativer.

Industriens ledere skal på morgendagens topmøde besvare, hvordan de “vil redde verden”. Det er et markant nybrud i forhold til tidligere år, hvor fokus var at redde konkurrenceevnen, og på, hvad politikerne kunne gøre for virksomhederne. Nu er det snarere omvendt. Derfor kan man håbe, at virksomhederne er klar til at vise et lederskab, der rækker ud over snævre eller kortsigtede egeninteresser. 

Mandag 23. september har UN Global Compact i samarbejde med blandt andet Sustainia sat “1.5 Degrees Leadership“ på dagsordenen ved organisationens årlige Private Sector Forum i New York i forbindelse med FN’s stort anlagte topmøde. Det er starten på en kampagne, der skal motivere internationale virksomheder til at forpligte sig til at være CO2-neutrale i 2050 og dermed indfri de krav, der fastlægges af 1,5 graders-målsætningen.

Deltagende virksomheder skal inden for to år udarbejde en plan for 2050-målsætningen – de såkaldte videnskabeligt baserede mål. Når det er godkendt, starter opfyldelsen. Herunder opfordres virksomhederne til at være ambassadører for 1,5 graders-målsætningen og påvirke politikere og myndigheder til at accelerere processen.

Og der er begrundet håb om, at det kan lykkes. De første omkring halvt hundrede virksomheder har forpligtet sig til 2050-målene herunder blandt andet Ørsted, Novozymes, Novo Nordisk, Pension Danmark og TDC.

Samfundsansvar er også det gennemgående tema for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse igennem hele 2020. Det udfoldes under overskriften “Responsible Business – A  Competitive Advantage”. I oplægget understreges kravet om, at virksomheder tager et etisk og moralsk ansvar over for det omgivende samfund, for klimaet, for diversiteten og for en social balance. Ifølge udspillet er ansvarlighed blevet det nye businessimperativ og forudsætningen for en stærk, langsigtet og bredspektret konkurrenceevne, hvor tillid er den “den ultimative valuta”.

Hvis det er rigtigt, har dansk erhvervsliv endnu en god grund til at skrue op for samfundsansvaret. En ny undersøgelse udarbejdet for de danske revisorer viser, at tilliden til dansk erhvervsliv smuldrer. Ifølge rapporten fra FSR har 35 procent af danskerne i dag mindre tillid til erhvervslivet end for fem år siden. Det kan et udvidet samfundsansvar måske rette op på, men hvordan? Det skal Dansk Selskab for Virksomhedsledelse diskutere ved sit årsmøde 8. oktober i København, ligesom det vil gennemsyre møderne i VL-grupperne foreløbig frem til juni 2020, hvor resultatet formidles ved årets VL Døgn.

Også internationalt bekræfter den ene undersøgelse efter den anden, at flere og flere virksomheder ønsker at vægte samfundsansvar højere end den finansielle bundlinje.

Tager man alle eksemplerne for pålydende, kunne det give håb om en gennemgribende disruption i bestyrelseslokaler og direktionskontorer world wide.

Om det sker, afhænger af, hvor dybt interessen stikker, når den skal omsættes til virkelighed. Samfundsansvar er jo ikke en ny dagsorden, og den er svær at argumentere imod på det generelle overordnede plan. Men hvis ikke den nuværende bølge skal ende som endnu et af de mange managementparadigmer, der har domineret ledelseslitteraturen igennem årtier, kræver det en helt ny forståelse af virksomhedernes berettigelse og raison d’etre – og dermed et nyt mindset på alle niveauer i virksomheden.

Seks centrale spørgsmål

Reelt er der tale om en helt ny, samfundsbevidst virksomhedsmodel. Den kunne tage sit udgangspunkt i spørgsmålene her: 

  • Nye prioriteringer: Hvad er de vigtigste forskelle på nutidens virksomhed med ensidigt fokus på en finansiel bundlinje og fremtidens samfundsbevidste virksomhed med langt bredere succeskriterier? Og hvad betyder det for virksomhedens selvforståelse og prioriteringer?
  • Nyt syn på bundlinjen: Hvordan påvirker samfundsansvaret bundlinjen? Over hvilken periode skal det måles?
  • Nye mål for konkurrenceevnen: Hvordan defineres den samfundsbevidste konkurrenceevne? Hvis samfundsansvar er den nye konkurrencekraft, skal den også kunne præciseres og gøres målbar og enkel at forfølge.
  • Nyt syn på vækstmål: Hvordan prioriteres vækstmålene, når samfundshensyn skal respekteres og indarbejdes?
  • Nye kompetencer: Hvilke nye kompetencer skal udvikles og tiltrækkes? Ændret fokus og rolle kræver nye indsigter og kompetencer. Men hvilke på hvilke niveauer? Hvordan vil det for eksempel påvirke sammensætningen af en bestyrelse?
  • Nye krav om engagement: Hvordan engageres hele virksomheden i den nye samfundsrolle? Hvordan sikres det, at samfundsansvar ikke blot forbliver en overordnet vision for bestyrelse og direktion, der aldrig siver ned igennem virksomheden? I så fald bliver indsatsen halvhjertet og kortsigtet og forvirrer hele transformationen.

Spørgsmålene er eksempler på de udfordringer, der nødvendigvis skal håndteres, hvis samfundsansvar skal beskrive en ny, langtidsholdbar og bæredygtig forretningsmodel, der er forudsætningen for, at virksomhederne kan være troværdige partnere til de omfattende transformationer, som alle samfund skal gennemgå de nærmeste år.

En samfundsbevidst, dansk ledelsesmodel

Danmark har besluttet at være en global rollemodel i kampen for klimaet igennem sit 70/30-mål – at reducere CO2 med 70 procent i 2030.

Hvis det skal lykkes, bør dansk erhvervsliv have en tilsvarende ambition om at blive en global rollemodel i samfundsansvar. Det vil sige, at vi tager initiativ til at omsætte samfundsansvar til en reel ledelsesmodel, der blandt andet besvarer de seks ovennævnte spørgsmål.

Heldigvis har vi også gode forudsætninger, eftersom de toneangivende danske selskaber i forvejen er kendte for deres sociale ansvar og bæredygtige hensyn. Det kan blandt andet tilskrives, at mange af dem er fondsejede og dermed har mulighed for at forfølge langsigtede og bredere mål i højere grad end kortsigtet profitmaksimering.

Såvel DI som Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har taget dagsordenen til sig.

Mit håb er, at de også føler forpligtelsen til at gribe muligheden og ansvaret for sikre, at en samfundsbevidst ledelsesmodel bliver en dansk styrkeposition og en international rollemodel.

Med det følger også behovet for at udvikle praktiske værktøjer til, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig til nye samfunds- og markedsvilkår og dermed sikre, at vi netop om ti år kan se tilbage på perioden som skelsættende i bestræbelsen på at skabe en bæredygtig ledelsesmodel. Ovenikøbet med store danske fingeraftryk.

Det vil samtidig styrke realismen og muligheden i regeringens klimamodel, være et smukt og overbevisende udtryk for, hvad samfundsansvar handler om – og et eksempel på den form for partnerskaber, som er FN’s 17. og sidste verdensmål.

Hvis ikke netop Danmark skulle sætte standarden her, hvem skulle så?


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu