Kan møllerne fortsat snurre uden Vestas og Siemens?

Den danske vindmøllesektor står foran en diger omstillingsproces, hvis Danmark skal fastholde sin nuværende position som førende vindenergination. Nye konkurrenter – især fra Kina – pres fra energiselskaber og overkapacitet i branchen presser priserne hos mølleproducenterne. De er ikke længere automatisk de lokomotiver for innovation, der ellers har gjort danske underleverandører og universiteter sublime på området. Det handler om 37.000 danske
job og et bidrag til BNP på 26 mia. kr.

Anders Rostgaard Birkmann

Thyborøns indbyggere er i øjeblikket vidner til et eksperiment af de større. På kanten af Vesterhavet rejser den kinesiske vindmølleproducent Envision Energy en testvindmølle, der er uden historisk sidestykke. For det første har den kun to vinger frem for de normale tre. For det andet justeres de to vingers position i forhold til vinden halvvejs ude på møllevingen og ikke som traditionelt på vingenavet. For det tredje er møllen modulopbygget, så dens transformatorer og andre dele er pakket i separate containere, der kan udskiftes og leveres af forskellige leverandører. Fordelen? Den vil være nemmere og billigere at transportere og opstille som havvindmølle, hvor selve installationen i dag er en fordyrende faktor.

Alt dette naturligvis med forbehold. Der er tale om et eksperiment, og ingen siger, at møllen opfører sig, som den skal, i første forsøg. Til gengæld er den et meget konkret eksempel på en af de fortællinger, som danske politikere endnu har grund til at bryste sig af: At Danmark har en international førerposition inden for vindenergi.

CEO for Envision Energy Global Innovation Center i Silkeborg, Anders Rebsdorf, beskriver meget konkret Danmarks førerposition på denne måde:

"For kineserne kan det stadig være en udfordring at udvikle videre på den trevingede vindmølle, mens danske ingeniører gerne vil udfordres noget mere. Her har man lyst og overblik til mere radikal innovation," siger han.

Fra højteknologi til standardvare

Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved at være. Den velpolerede historie om den danske vindmølleindustris verdensklassekompetencer og knowhow er begyndt at få rustpletter. Forklaringen er, at den traditionelle vindmølle til landjorden, der tidligere var en udviklingsteknologi, er blevet en metervare, og det har gjort prisen på møllerne afgørende.

Blandt de store mølleproducenter er der således risiko for, at der bliver længere og længere imellem de store innovationer, der tidligere har holdt Danmark i front – og som også var med til at hive de danske underleverandører med i front og gøre dem bedre end deres udenlandske konkurrenter. Det store lokomotiv, Vestas Wind Systems, taber eksempelvis ordrer, skærer i omkostningerne og har senest meldt ud, at koncernen sænker sine investeringer i forskning og udvikling fra 450 til 350 mio. euro.

Samtidig pibler nytænkning frem fra andre afkroge af verden, og sammen med den øgede konkurrence på prisen betyder det, at der skal kigges helt andre steder hen, hvis industrien i Danmark skal bevare sin førerposition i verden – endsige overleve.

"De danske underleverandører skal koble sig op på flere producenter, hvis de skal være med i fremtiden," vurderer professor Poul Houman Andersen fra Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet.

Men, som vi kommer tilbage til, kniber det indtil videre gevaldigt.

Vestas lider

De færreste er i tvivl om, at det går skidt i den danske vindmølle-sektor. En kortlægning af udfordringerne giver det fulde billede af problemernes omfang og den hastighed, hvormed de er tiltaget. Men man får også et godt billede af situationens alvor, når man bare kigger på Vestas.

Prisen falder" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8d73-arb_02_globalvindmoellevaeksterstagneret.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/72396-arb_02_globalvindmoellevaeksterstagneret.png | Forstør   Luk

I årene 2007-2009 eksploderede antallet af vindmøller i verden. I de senere år har den årlige installation været på nogenlunde samme niveau.

Kilde: Roland Berger, 2012. [/graph]

2012 har indtil videre været koncernchef Ditlev Engels annus horribilis, og så sent som 1. oktober sagde virksomheden farvel til 650 medarbejdere i bestræbelserne på at tilpasse sine omkostninger. Indtil for nylig var selvforståelsen hos ham og Vestas ellers en helt anden. Vestas rykkede i slutningen af 2011 ind i sit nye, store glasdomicil i Aarhus, hvor der er plads til at vokse. Men vokseværket er udeblevet, og det seneste år er det blevet endnu mere tydeligt, at Vestas er en udfordret forretning. Kaskaden af negative meldinger begyndte på en af de første dage i 2012, da Vestas nedjusterede et forventet resultat på 125 mio. euro til et rundt nul. Forklaringen var hovedsageligt produktionsmodningen af møllen V112-3.0 MW, der viste sig at tage længere tid end forventet. Det førte til en stribe af fyringer på de øverste etager i det nye Vestas-domicil. Finansdirektør Henrik Nørremark og chef for udviklingsafdelingen Finn Strøm Madsen var blot to ud af mange. Senere måtte bestyrelsesformand gennem 16 år Bent Erik Carlsen også forlade sin post.

Alt imens turbulensen susede på direktionsgangen og Ditlev Engel i en periode bar tre kasketter i direktionen, sendte koncernen også flere røgsignaler ud om, at det kneb i udviklingsdivisionen. Blandt andet efterlyste Vestas en samarbejdspartner til udviklingen af sine havvindmøller – et marked som Vestas aldrig har fået hånd om. Siden fulgte nyheden om, at budgettet til forskning og udvikling ville blive barberet med 100 mio. euro i 2012.

[graph title="Global vindmøllevækst er stagneret" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: GWEC, Global Wind Energy Council. 

Vestas har ikke ønsket at bidrage til denne artikel, fordi man i øjeblikket er i færd med at "retænke udviklingsaktiviteterne", men flere analytikere venter, at Vestas skærer på de mere langsigtede og radikale innovationer. Investor relationschef Lars Villadsen har bekræftet over for dagbladet Børsen, at det går i den retning. Det skete efter meddelelsen om, at man skærer i udviklingsbudgetterne:

"Skal vi præcisere, hvad der er skåret i, så er det nok noget af det, der rækker længere ud."

I august afslørede Berlingske Business, at Vestas er i dialog med japanske Mitsubishi. I kølvandet på problemerne i Vestas åbnede dette for nye spørgsmål: Hvor tæt bliver samarbejdet? Handler det om mere end en mølletype? Og hvis der reelt er tale om en overtagelse, vil Vestas så overhovedet bevare sin organisatoriske tyngde i Danmark?

Priserne falder

Ifølge en bred skare af danske og internationale aktieanalytikere burde Vestas have læst signalerne om et marked i total forandring langt tidligere, end det skete, og kunne dermed have stået stærkere i dag og haft mindre behov for at skære på eksempelvis udviklingsaktiviteter. Men med til historien hører imidlertid også, at den store omkalfatring af vindmølleindustrien er kommet bag på mange, og alle  – især vestlige producenter – er presset hårdt på priserne for vindmøller på landjorden. Se figur 1.

Fem trends vil ændre vindmøllebranchen for altid

1. Usikkert vækstpotentiale

Efter flere år med dobbeltcifrede vækstrater byder de kommende år kun på moderate vækstrater i Europa.

2. Konkurrence fra kinesiske aktører

Kinesiske vindmølleproducenter er ikke længere kun en stor udfordring i Kina, men en global udfordring på grund af aggressiv prissætning.

3. Kampen for at nå "grid parity"

I løbet af de næste 3-5 år vil vindmøller nå et prisniveau, der gør møllen til et relevant alternativ i energimixet.

4. Forsyningskæden ændrer karakter

De store vækstmarkeder vil være at finde på udviklingsmarkederne. Det betyder, at en yderligere globalisering er nødvendig.

5. Havvindmøller skyder op

Industrialisering og reduktion af omkostninger vil være helt afgørende. Nye forretningsmodeller og partnerskaber i hele forsyningskæden er nødvendige.

Kilde

  • Roland Berger Strategy Consultants

Markederne er mere eller mindre kollapset. Frem til 2010 var tocifrede vækstrater dagens orden i vindmølleindustrien, men det er slut nu. De nyeste prognoser fra den globale vindorganisation GWEC (Global Wind Energy Council) tyder på vækst i installeret gigawatt-kapacitet, men slet ikke i de samme rater som i de gyldne dage i 2007-2009. Se figur 2. Gabet mellem dengang og nu har skabt en massiv overkapacitet i hele industrien.

Oven i den lavere vækst kommer også et ikke ubetydeligt pres fra energiselskaberne. Jagten på at gøre vindmøller til en rentabel del af elektricitetsnettet – at få dem til at nå det såkaldte "grid parity", hvor vindenergien er konkurrencedygtig med andre energiformer – medvirker også til at skabe et prispres. En analyse fra Tyskland begået af konsulenthuset Roland Berger viser, at først hvis vindmøllerne falder 20-25 procent i pris, vil de blive et reelt alternativ i det samlede energimix. Se figur 3.

Først når vindmøllerne når denne "grid parity", bliver branchen uafhængig af politikernes gunst. Og hvad sådan en uafhængighed betyder, kan det amerikanske marked tale med om. Det amerikanske vindmøllemarked blev ramt af en forhammer, efter at Washington har lagt op til at droppe støtten til grønne energiformer i 2013 og 2014. De politiske meldinger om at afskaffe ptc-ordningen faldt sammen med nye fund af skifergas dybt i den amerikanske undergrund. Fund, som vindindustrien frygter vil sætte vinddrømmene endnu mere på standby (se artiklen Billig skifergas truer markedet for vedvarende energi).

Kineserne kommer

Fremadrettet ser billedet heller ikke godt ud, og en af forklaringerne skal findes i Kina. Hidtil er de kinesiske vindmølleproducenter godt nok ikke blevet taget alvorligt i Europa og USA, fordi de kinesiske møller er af lavere kvalitet. Spørgsmålet er blot, om den bedre kvalitet i vestlige møller er nok til at forsvare, at de koster så meget mere end de billigere kinesiske vindmøller? Se figur 4. Noget tyder i hvert fald på, at de vestlige producenter ikke længere skal vide sig sikre. Ifølge Manfred Hader fra det tyske konsulenthus Roland Berger kan de kinesiske vindmøller komme til Europa tidligere end ventet.

Rentabel vindenergi kræver billigere møller" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/09d81-arb_05_kinasvindmoellerkosterdethalver.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/db2e0-arb_05_kinasvindmoellerkosterdethalver.png | Forstør   Luk

Kinesiske producenter har tidligere koncentreret sig om Kina, men her er markedet gået i stå, så nu prøver de kræfter med især udviklingsmarkederne. Her er de prismæssigt en stor trussel mod de europæiske leverandører.

Kilde: Roland Berger, 2012. [/graph]

"Når jeg taler med CEO’er fra europæiske energiselskaber, så har de alle en testvindmølle fra en kinesisk producent stående," siger han.

De kinesiske producenter er desuden ivrige efter at komme ud på verdensmarkedet. Dels fordi stagnationen også har ramt det kinesiske marked, der ganske enkelt mangler at udbygge sit elnet til at kapere de mange nye vindmøller. Dels fordi vindmølleindustrien i Kina er overrendt af kinesiske producenter, der på få år har presset de vestlige spillere – bl.a. Vestas – næsten ud af markedet. Se figur 5.

"Det er ret bemærkelsesværdigt, at Kina på blot fem år har opbygget en hel industri. Det er ikke set før," siger Manfred Hader fra Roland Berger. Han betegner den kinesiske strategi som nærmest darwinistisk.

"Man sætter 50 producenter til at konkurrere, top fem overlever, og nu da det kinesiske marked er fyldt op og stagneret, begynder de at kigge på verdensmarkedet," siger Manfred Hader.

Selv om de kinesiske producenter endnu ikke har fået fodfæste i Europa, er de på vej ud på verdensmarkedet. På vækstmarkedet Brasilien er det faktisk kinesiske Sinovel, der har fået fat, frem for Vestas, der ligesom flere andre vestlige leverandører har fået forbud mod at levere til brasilianske energiselskaber, fordi de ikke lever op til myndighedernes krav om, hvor stor en andel af møllen, der skal leveres af lokale producenter.

Radikal innovation mangler i Danmark

Den lyse fremtid, som vindmølleproducenterne gik i møde i midten af 00’erne, er i hvert fald i mange år frem passé. Markedet for vindmøller på landjorden bliver et sejt træk på grund af den lave markedsvækst og jagten på at presse priserne helt i bund. Innovation og udvikling, som indtil nu har drevet dansk mølleproduktion helt frem i front og trukket hele underindustrien med, er derfor truet. Ud over Envisions bud på den tovingende vindmølle er der efterhånden langt mellem de mere radikale innovationer.

[graph title="Kinas vindmøller koster det halve" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Roland Berger, 2012. 

Dertil kommer endnu en ubekendt faktor: De store vindmølleproducenters fremtid i Danmark.

Siemens har ganske vist hidtil holdt fast i Brande som base for sine vindmølleaktiviteter – en forretning, der bygger på Bonus Energy – og det er stadig meldingen, når man spørger i dag. Heller ikke Vestas har indtil videre ytret ønsker om at forlade Danmark.

Men vi skal næppe forvente status quo, vurderer professor Poul Houman Andersen, der for nylig præsenterede en omfattende analyse af branchen og dens underleverandører med titlen "Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien".

"Vi må forvente, at et salg af Vestas er realistisk, og i så fald vil der ske en rekonfigurering. Siemens har også et internationalt ejerskab, og et sådant ejerskab giver en anden logik. De beslutningscentre, som underleverandører skal påvirke, ligger formentlig ikke i Danmark om få år. Underleverandørerne kan altså ikke længere forvente, at de har den samme adgang til selskaberne," siger Poul Houman Andersen.

37.000 job på spil

Historien om turbulensen i vindmøllebranchen – som i øjeblikket får størst mediebevågenhed på grund af Vestas’ problemer – handler dog i sidste ende om meget mere end vindmølleproducenters fremtid i Danmark. Hele underindustrien er truet, og den er ikke uden betydning for Danmark. En kortlægning fra revisionshuset Deloitte viser, at vindenergisektoren i 2010 bidrog direkte til Danmarks samlede bruttonationalprodukt med 17,68 mia. kroner. Derudover var der et indirekte bidrag på 7,64 mia. kroner i form af industrier, der leverer ydelser til sektoren. Samlet betyder tallene, at vindmøllesektoren bidrog med 1 procent af Danmarks BNP.

Kinesiske producenter pibler frem" caption="Figur 5  

Figur 6  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ac439-arb_06_stadigmegetsalgtildanskeleverandoerer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2e105-arb_06_stadigmegetsalgtildanskeleverandoerer.png | Forstør   Luk

Underleverandørerne i den danske vindmølleindustri leverer i høj grad kun ydelser til danske virksomheder og tager dermed ikke del i globaliseringen.

Kilde: Roland Berger, 2012. [/graph]

Deloitte kiggede også på beskæftigelsen i industrien. I 2010 var 37.442 personer fuldtidsbeskæftigede i industrien og følgeindustrien, og en stor del af dem er ingeniører eller andre højtuddannede fra universiteterne.

Ud over at sektoren gavner dansk økonomi, er den også med til at akkumulere viden og er dermed en meget stærk årsag til, at en kinesisk virksomhed som Envision Energy valgte netop Danmark som base for sine udviklingsaktiviteter.

Økonomi, beskæftigelse og knowhow er altså de elementer, der er på spil, når en aktør som Vestas klarer sig skidt. For det betyder, at de radikale innovationer – dem der for alvor sikrer kæmpe spring – i højere grad vil finde sted uden for landets grænser, advarer professor Poul Houman Andersen fra Aarhus Universitet.

"Der vil komme andre måder at tænke vindmøller på. Envision eksperimenterer lige nu med den tovingede mølle, der er radikalt anderledes end den teknologi, vi har set i mange år med de trevingede møller. Og der er andre eksempler," siger han.

Hans advarsel er ikke hevet ud af den blå luft. I slipstrømmen fra atomkraftulykken på Fukushima-værket har japanerne fået øjnene op for vindenergi som et nyt alternativ i energimixet. Fokus er især rettet mod havvindmøller, og her skal der tænkes innovativt. I og med at undergrunden i havet ud for de japanske kyster ligger langt dybere end i eksempelvis Nordsøen eller farvandene omkring Danmark, eksperimenterer japanerne med havvindmøller på flydende fundamenter. Det kan på længere sigt vise sig at være netop den type havvindmøller, der vinder i den globale konkurrence.

Til Kina med Vestas

Spørgsmålet er, om underleverandørerne også vil hægte sig på et eventyr som det japanske. Mange underleverandører har traditionelt lagt sig tæt ind under Vestas’ vinger og er gledet med på fremdriften fra vindfabrikkens globale væksteventyr. Men der er flere tegn på, at strategien er risikabel.

Ud af Vestas’ kinesiske skygge

Svendborg-virksomheden C.C. Jensen, der producerer oliefiltreringsudstyr til bl.a. vindmøller, etablerede sig i Kina i forbindelse med Vestas Kina-eventyr. Men det stod hurtigt klart, at virksomheden skulle have flere ben at stå på for at få succes i Kina.

"Vi brugte muligheden til at udvide omsætningen på et nyt marked. Vi har brugt kræfter på at rykke tættere på de lokale vindmøllefabrikanter i Kina, levere til bilfabrikkerne og oparbejde relationer til marineindustrien," siger Ulrich Ritsing, der er salgsdirektør hos C.C. Jensen.

Den brede tilgang viste sig at være fornuftig. Produktionen af vindmøller er reduceret kraftigt – men der er dog en tendens til, at flere ordrer går til kinesiske producenter. Inden for marineindustrien er antallet af nybyggede skibe også faldende. Til gengæld går det godt for bilfabrikkerne i Kina, og det bidrager til at holde omsætningen oppe.

"Nogle af de andre underleverandører, der tog skridtet, da Gamesa og Vestas opfordrede dem til at rejse med, har det skidt, fordi udviklingen er bremset så hårdt op," siger Ulrich Ritsing, der også er formand for Dansk Eksportforening.

Det opbremsede vindmøllemarked i Kina har også konsekvenser for C.C. Jensen, der – trods fart på bilsektoren – har problemer med at holde budgettet for 2012 i Kina.

Tag for eksempel Vestas’ Kina-eventyr, der foreløbig ikke har fået en lykkelig slutning. Da Vestas i 2009 for alvor mandede op på det kinesiske marked med en fabrik i Hohhot i det indre Mongoliet, rykkede flere danske virksomheder med som underleverandører. Men for et par måneder siden lukkede Vestas en af sine fabrikker, den i Hohhot – til bet for de underleverandører, der var rykket med.

En af dem, der faktisk klarede skærene, var Svendborg-virksomheden C.C. Jensen. Virksomheden er fortsat på kinesisk jord, fordi den valgte at satse bredere i Kina end blot på Vestas: Virksomheden leverer bl.a. til marine- og bilindustrien i Kina, fortæller salgsdirektør Ulrich Ritsing.

"Nogle af de underleverandører, der tog skridtet, da Vestas og Gamesa opfordrede dem til at rykke med, har det skidt," siger Ulrich Ritsing, der som formand for Dansk Eksportforening har kontakt til mange af dem.

"Der var selvfølgelig en risiko for, at det kunne ske, da man tog skridtet, men mange var totalt euforiske, og vindmøllespecialisterne forecastede bare vækst, vækst og vækst," siger han. Se tekstboksen Ud af Vestas skygge.

Den vanskelige globalisering

En stor del af de danske underleverandører i vindmølleindustrien har vanskeligt ved at få internationalt fodfæste. Se figur 6. Kun halvdelen af de godt 100 vindenergivirksomheder, der deltog i undersøgelsen bag rapporten "Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien", genererer mere end 25 procent af deres vindenergirelaterede omsætning hos vindmøllefabrikanter eller underleverandører uden for Danmark. Danske selskaber under udenlandsk ejerskab havde en højere grad af salg til udlandet. Mens 92 procent af virksomhederne under udenlandsk kontrol havde aktiviteter i udlandet, gjaldt det kun 63 procent af de danske.

Professor Poul Houman Andersen opsummerer:

"Det danske innovationssystem har en tendens til at lukke sig om sig selv. De udenlandsk ejede er bedre til at finde omsætning uden for landets grænser," konstaterer han.

Mere systematisk samarbejde

Branchen skal i alle led hanke op i sig selv, hvis den vil bevare sin førerposition.

Det viser analyserne fra bl.a. Poul Houman Andersen og strategikonsulenterne Roland Berger.

Branchen skal blive bedre til at se ud over Danmarks grænser. Ikke kun for at få en bredere kundebase, men også for at høste viden fra de steder i verden, hvor produktionstyngdepunkterne inden for vindmølleindustrien ligger i dag.

"Man kan blive et af de knudepunkter, der forbinder viden fra det ene marked til det andet," siger Poul Houman Andersen.

Den globale underleverandør

Gennem 20 år har AH Industries været en af de store producenter af ståldele til vindmøllers tårne, naceller og nav. Det har krævet tilpasninger i forretningsmodellen at forblive en attraktiv underleverandør. Års prispres betyder, at AH Industries får sine komponenter fra en fabrik i Kina, en i Tyskland og tre i Danmark.

"Vi har ikke mange kunder i Kina endnu, men bruger primært vores kinesiske base til at eksportere til Europa og USA," siger adm. direktør Steffen B. Jespersen.

Fordelingen af opgaverne foregår typisk på den måde, at prototyperne udvikles i Danmark i tæt samarbejde med vindmølleproducenten. Når møllen er klar til seriefremstilling, skal prisen ned, hvorefter produktionen af komponenterne rykker til Kina eller Leipzig-fabrikken, der kan producere komponenterne væsentligt billigere end i Danmark.

"Vi rykkede egentlig til Tyskland for at være tættere på det centraleuropæiske marked og spare transportomkostninger, men som en uventet sidegevinst sparede vi væsentligt på lønomkostningerne på grund af de arbejdsmarkedsreformer, som Tyskland har gennemført de seneste år," siger Steffen B. Jespersen.

Med flere produktionssteder kan AH Industries også øge forsyningssikkerheden. Hvis efterspørgslen stiger mere i Europa, end fabrikken i Danmark kan håndtere, kan fabrikken i Kina levere komponenterne.

Kunderne – de store vindmølleproducenter – skal også være bedre indkøbere. I dag er branchen præget af mange uformelle relationer mellem ingeniører hos underleverandører og producenter, men på det mere systematiske niveau er der stadig et meget højt fokus på pris, mener Manfred Hader fra Roland Berger.

"Vindindustrien mangler generelt systematisk samarbejde mellem producenter og leverandører. I stedet for at alt handler om at presse producenterne på priserne, kan man ved bedre samarbejde forsøge at forbedre værdikæden og skabe bedre løsninger for begge parter," siger han.

Det synspunkt deler en af de store underleverandører af ståldele, vingenav og flanger, AH Industries i Kolding:

"Vi skal have en endnu højere grad af joint development mellem producenter og leverandører. Producenterne skal lukke mere op, og vi skal byde os mere til. Vi har en ualmindelig stor vidensbase," fastslår adm. direktør Steffen B. Jespersen fra AH Industries. Stålvirksomheden i Kolding er en af de virksomheder, der via en globaliseringsstrategi med produktion i Kina og Tyskland har kunnet holde omkostningerne nede og skabe en stabil vareforsyning. Se tekstboks.

Adm. direktør Jan Hylleberg fra brancheorganisationen Vindmølleindustrien medgiver, at branchen har udfordringer.

"Det er stadigvæk en umoden værdikæde, og kravet er at gøre sig så robust som muligt. Det vil helt klart ske," siger han og peger bl.a. på en høj grad af fusionsaktivitet i sektoren, ligesom rigtig mange virksomheder går sammen i strategiske samarbejder, så de kan byde ind på større projekter.

Håb om nye lokomotiver

Stærkere underleverandører er dog kun et af flere parametre, der skal til, hvis Danmark skal gøre sig en forhåbning om at bevare vindenergieventyret.

Nye lokomotiver, der kan trække, hvis dampen går af Siemens og Vestas, er nødvendige, vurderer partner Steen Halbye fra venturekapitalfirmaet Seed Capital.

[graph title="Stadig megen dansk omsætning hos underleverandører" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: "Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien", Houman & Drejer, 2012. 

"Jeg håber meget, at det næste lag af internationale fyrtårne er på vej. Mit håb er, at Siemens og Vestas var første bølge, og at en ny type højtspecialiserede underleverandører kan være næste bølge," siger han.

For nylig investerede Seed Capital 7 mio. kr. i en virksomhed, der med højteknologi forbedrer møllers ydeevne. Virksomheden Windar Photonics udvikler avanceret laserudstyr, der måler vindhastigheden foran vindmøllen, så møllerne altid kan vende vingerne optimalt i forhold til vinden. Windar Photonics er et spinoff fra udviklingsmiljøet på DTU Risø.

Af andre potentielle lokomotiver nævnes Mita-Teknik i Rødkærsbro. Virksomheden arbejder med at optimere kontrolsystemer til møller og udvikle løsninger til fremtidens møller, og blev for nylig overtaget af kapitalfonden Axcel, hvis ambition er at øge selskabets globale markedstilstedeværelse.

De forjættede havvindmøller

Mens de traditionelle møller på landjorden lige nu befinder sig på et presset marked, er drømmene anderledes sødmefyldte, når det handler om havvindmøller. Offshore-møller vil være det helt store vækstmarked i de kommende år, og det endda selv om de stadig er langt mindre rentable end vindmøller på landjorden. Se figur 7. Men flere parametre trækker i retning af, at havvindmøller på trods af prisforskellen er attraktive. På havet er det muligt at opstille større møller med større kapacitet, de gode lokaliteter på landjorden er efterhånden taget, og energiselskaberne kan få havvindmølleparkerne til i højere grad at opføre sig som et traditionelt kraftværk, fordi de ikke skal til at udbygge elnettet i nærheden af nye vindmøller på landjorden.

[graph title="Kraftig europæisk vækst i havvindmøller" caption="Figur 7  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/f3a27-arb_07_kraftigeuropaeiskvaekstihavvindmoeller.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4fa65-arb_07_kraftigeuropaeiskvaekstihavvindmoeller.png" text="Selv om det er dyrt, vil antallet af gigawatt, som er produceret af havvindmøller vokse på verdensplan."]Kilde: Roland Berger, 2012. [/graph]

Indtil videre sidder danske og europæiske producenter på offshore-markedet. Ifølge tal fra den europæiske vindorganisation EWEA stod Siemens for 74 procent af den samlede kapacitet af havvindmøler, der blev sluttet til elnettet i første halvår af 2012. Den største indkøber i halvåret var Dong Energi.

Men det er ikke en garanti for, at det bliver ved med at være sådan. Envision Energy, der eksperimenterer med den tovingede mølle, håber i hvert fald på sigt at blive en leverandør på linje med de store danske. En af udfordringerne er at nedbringe omkostningerne. Det skal den tovingede vindmølle hjælpe med til, fortæller direktør hos Envision Energy, Anders Rebsdorf:

"At vi kun har to vinger, giver os mulighed for at lave det meste monteringsarbejde på land. Jo kortere tid det tager at rejse og idriftsætte vindmøllen, desto mindre risikoeksponering har man i forhold til vind og vejr, og jo færre typisk specialuddannede folk skal bruges til at opsætte møllerne på havet," siger han.

Det kan med andre ord godt være, at Danmark er i front i dag, men Manfred Hader fra Roland Berger tør ikke satse alle sine sparepenge på, at det bliver ved.

"Flere lande eksperimenterer, og det er sikkert, at de europæiske producenter ikke vil være alene derude," konstaterer han.

Viden forsvinder ikke bare

Det er alt for tidligt at erklære vindmølleeventyret for dødt, selv om udfordringerne hober sig op. Flere vindmølleproducenter – også ud over Vestas, Siemens og Envision Energy – har udviklingsaktiviteter i Danmark. Kinesiske Ming Yang Wind Power har et mindre udviklingscenter lokaliseret på DTU Risø Campus. Indiske Suzlon Energy har en udviklingsafdeling i Aarhus. Dertil kommer nogle af verdens bedste og mest avancerede testfaciliteter: det store testcenter ved Østerild i Thy, testcentret Høvsøre og udviklingscentret Lindø Offshore Renewable Center. Og der er også behov for en vis andel af produktion i Europa for at servicere det europæiske marked. Det er ganske enkelt for dyrt at fragte de store stålelementer på tværs af kloden.

Institutdirektør for DTU Vindenergi, Peter Hauge Madsen, frygter heller ikke, at det høje niveau af viden forsvinder fra den ene dag til den anden.

"Selv om Vestas og Siemens skulle vælge at etablere udviklingsafdelinger i andre lande, så er det vanskeligt at overføre viden. Der vil gå mange år, før udviklingsafdelingerne forsvinder – hvis nogensinde," siger han.

Det kræver vilje

I en bygning på Torvet i Silkeborg sidder Anders Rebsdorf på sit kontor med en fornemmelse af, at det danske fundament for et fortsat vindeventyr er til stede, men at gnisten skal tændes. Han kalder på en ny vilje – fra branchen og fra samfundet.

Abonner på analyser om grøn økonomi

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om lederskab.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

"Vi skal ud af comfortzonen. Du er nødt til at blive udfordret som ingeniør, så vi skal have nogle virksomheder, der vil og tør. Vi kigger fremad og søger efter mere end blot stabile løsninger fra underleverandørerne," siger han. Han peger selv på sin 40 mand store udviklingsafdeling og prototypen på den tovingede mølle.

"Vi er 20 mennesker og har brugt mellem 100 og 200 mio. kr. på at lave en ny mølle. Det er en brøkdel af, hvad de andre bruger på at udvikle i dag. Vi har villet, vi gør det, og det kan lade sig gøre. Vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke lyder for hovne, men der skal noget vilje til," siger han. Og det skal være en vilje, som også afspejler sig fra samfundets side, mener han:

"Testcentret i Østerild er et super værktøj, der viser viljen fra samfundets side, og det kommer til at hjælpe os 10-15 år frem. Energiforliget rummer også teknologifremmende elementer. Men der er desværre også ting, der peger i andre retninger. Tag Højteknologifonden. Det er da trist at læse om, at man barberer dens midler ned. Det matcher ikke ønsket om at styrke højteknologisk innovation," siger han.

Kilder


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu