Selv om USA stadig er verdens største økonomi og importør, slår Kinas økonomiske formåen hårdt igennem på de internationale handelsmønstre. Et studie fra Associated Press viser, hvordan Kina på ganske få år har overtaget rollen som vigtigste handelspartner for størstedelen af verdens lande.

Hvor USA i 2006 var vigtigste handelspartner for 127 lande, og Kina var det for 70, så indtog Kina i 2011 førstepladsen for 124 lande mod 76 til USA. Det er et på alle måder voldsomt skifte i handelsmønstrene på ganske få år.

Herhjemme er det stadig vores nabolande, der er vores klart vigtigste handelspartnere. Men tilbage i 2008 skete et skifte, hvor vores samhandel med Kina (inkl. Hongkong) blev større end med USA. En ubemærket revolution for et Danmark, der traditionelt har stærke transatlantiske bånd.

Det er værd at bemærke, at der med samhandel menes både eksport og import. Danmarks eksport til USA er f.eks. meget højere end vores eksport til Kina. Det er derimod vores store import fra Kina, der trækker op i regnskabet og gør Kina til en vigtigere samhandelspartner end USA.

Den rolle har Kina indtaget i en lang række vestlige lande, som sikrer sig de billigste input til produktionen fra det store land. Et handelsunderskud med Kina er derfor ikke nødvendigvis en dårlig ting, eftersom det ville have været dyrere at købe ind andre steder eller selv at stå for produktionen.

Et nyt hjemmemarked

Skiftet i handelsmønstre betyder naturligvis, at konsekvenserne af Kinas økonomiske og politiske udvikling på godt og ondt kommer tættere på og får større betydning for os. Vi skal i stigende grad indstille os på det kinesiske marked og forstå de prioriteringer og udviklingstendenser, der driver den kinesiske vækstmotor. Store danske virksomheder som Danfoss og Grundfos kalder eksempelvis Kina for deres andet hjemmemarked.

Dermed markerer de den mentale omstillingsproces, som et svært marked som det kinesiske kræver. For enhver mindre eller mellemstor dansk virksomhed er det imidlertid en betydelig mundfuld at kaste sig ud i netop den øvelse. Det kræver mange ressourcer at trænge igennem kinesiske barrierer af teknisk, kulturel og sproglig karakter.

Vi skal desuden være opmærksomme på en anden vigtig udviklingstendens. Kinesernes måde at drive økonomi og forretning på får nemlig større og større betydning på det globale marked.

I et internationalt, men vestligt udviklet handelssystem er det givet, at den proces vil skabe gnidninger. Kinesiske virksomheder vokser op under forhold med subsidierede råvarer, billig energiforsyning samt landleje og politisk motiveret långivning i prioriterede sektorer. Og det får eksempelvis betydning for de kinesiske virksomheders evne til at ramme de laveste prisniveauer på det globale marked inden for et givent kvalitetsniveau.

Samtidig er den kinesiske stat villig til at fastholde et meget højt aktivitetsniveau for eksportfinansiering, dvs. den type finansiering der skal understøtte omkostningstunge eller risikofyldte eksportordrer, hvilket er et meget afgørende konkurrenceparameter.

Kina følger ikke internationale regler

I den vestlige verden har vi valgt at udvikle og følge retningslinjerne fra OECD, så vi kun konkurrerer på pris og kvalitet og ikke udvikler et kapløb i eksportfinansiering. Der er bare det problem, at Kina ikke følge disse retningslinjer.

Det er vigtigt at holde fast i, at den kinesiske stat selvfølgelig er i sin gode ret til at bruge hele den industripolitiske malerpalet. Noget synes dog at være i konflikt med ånden i det regelsæt fra WTO, som kineserne har underskrevet, og det skal vi selvfølgelig holde dem fast på.

Resten er vi tvunget til at forholde os til fra sag til sag, og så overveje, hvilke svar vi kan komme op med. Tyngden af den kinesiske økonomi har dog definitivt ændret styrkeforholdet, så man ikke længere kan forestille sig, at Vesten kan sætte Kina på plads og diktere udviklingen.

I stedet skal vi indgå i en løbende forhandling. Det betyder, at vi kan blive tvunget til at se på vores egen måde at gøre tingene på, hvis vi ikke skal miste konkurrencekraft i forhold til de kinesiske virksomheder.

Givet er det i hvert fald, at det fortsat vil skabe mange udfordringer, når de kinesiske virksomheder støt og roligt ændrer det globale handelssystem.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.