Kinesiske subsidier presser de frie markeder

Den kinesiske stat tøver ikke med at påvirke bestemte markeder og virksomheder. Det kan få stor betydning for danske virksomheder – ikke mindst inden for vedvarende energi.

For få uger siden forsvarede jeg min ph.d.-afhandling på CBS. Et af de centrale områder, jeg har undersøgt, er Kinas statsinterventioner og ikke mindst samspillet mellem Kinas Kommunistiske Parti og virksomhederne. Lad mig her dele et par interessante pointer om de erhvervspolitiske konsekvenser af udviklingen i den kinesiske sektor for vedvarende energi.

I dag er Kina verdens største investor i vedvarende energi. Det betyder, at danske og vestlige virksomheder i stigende grad skal lykkes i Kina, hvis de skal fastholde eller vinde globale markedsandele.

Men det betyder også, at effekterne af Kinas statsinterventioner gennem subsidier og politisk farvet långivning får direkte indflydelse på vilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Ikke mindst fordi den øgede internationalisering af det kinesiske erhvervsliv betyder flere og stærkere kinesiske virksomheder på verdensmarkedet. Derfor kan vi være tvunget til at tænke Kinas måde at drive økonomi og markeder på ind i vores egen erhvervspolitik.

Ingen statslig berøringsangst

Kinas satsning på vedvarende energi illustrerer nemlig et syn på markedet, som adskiller sig grundlæggende fra det, vi ser i vestlige lande. For på trods af at Kinas nyere historie kan ses som en lang udrulning af markedsprincipper, så er den kinesiske stat stadig i stand til at udøve stor indflydelse på markedsdannelsen.

Følg Nis Høyrup

Det hænger sammen med, at markedsreformer blev indført som et middel til at skabe større vækst. Målet var basalt set at styrke den kinesiske stat, og markedsreformerne var derfor ikke drevet af ønsket om større individuel frihed.

Der er med andre ord intet helligt over markedet i Kina, og der er ingen statslig berøringsangst forbundet med at blande sig i markedsdannelsen. Staten er eksempelvis ikke bange for at satse på nogle teknologier frem for andre, hvilket investeringerne i vedvarende energi også er et udtryk for. Altså lige præcis den pick the winners-strategi, som vores økonomiske teoribøger advarer imod.

Men uanset hvor meget vi teoretiserer over de negative konsekvenser ved statslig indblanding, så har det betydelige konsekvenser, når den kinesiske stat trækker et marked i en bestemt retning eller ligefrem skaber helt nye.

Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt nye subsidier kan lanceres i Kina. Og kombinationen af fleksibilitet og betydelige økonomiske muskler vil fortsat gøre det attraktivt for virksomheder at orientere sig mod det kinesiske marked. Det gælder ikke mindst, hvis det handler om at introducere nye teknologier. Her evner den kinesiske stat at satse hurtigt – og stort.

Markedet for elbiler vil formentlig blive et eksempel på dette. Det skal dog bemærkes, at de udenlandske virksomheders forståelige nervøsitet ved at bringe deres nyeste teknologier til Kina fortsat må forventes at lægge en dæmper på tendensen.

[quote align="right" author=""]Den kinesiske regerings indflydelse på markederne har også konsekvenser for vores egen erhvervspolitik. Vi bliver nødt til at tage udviklingen i Kina i betragtning, når vi f.eks. fastlægger vores egne subsidier.[/quote]

Subsidier som rammebetingelse

Samtidig er den kinesiske stat meget lydhør over for virksomhedernes økonomiske behov. Mange af de førende virksomheder inden for vedvarende energi betragter ligefrem subsidier som noget, der kan forhandles løbende. Og eftersom der ikke er noget marked uden subsidier, er det reelt set virksomhedernes væsentligste rammebetingelse, der forhandles om.

Det siger sig selv, hvor afgørende den indflydelse er for virksomhederne.

Et andet væsentligt aspekt er den mere usynlige støtte i form af lukrative lån til virksomheder inden for politisk prioriterede markeder som eksempelvis vedvarende energi. Denne politisk farvede långivning rulles ud, så snart den kinesiske stat har sat bæredygtig udvikling og vedvarende energi på dagsordenen. Hermed får de kinesiske virksomheder en konkurrencefordel både på det kinesiske marked og på verdensmarkedet.

Globaliseringens konsekvenser

Den kinesiske regerings indflydelse på markederne har også konsekvenser for vores egen erhvervspolitik. Vi bliver nødt til at tage udviklingen i Kina i betragtning, når vi f.eks. fastlægger vores egne subsidier.

Et af argumenterne for subsidier er nemlig, at man på længere sigt håber på at skabe stærke virksomheder, der kan stå på egne ben og konkurrere i markedet uden subsidier. Men i en globaliseret verden er dynamikken ikke helt så enkel. Her kan effekten af det ene lands subsidier meget let tilfalde et andet land.

Det er bl.a. sket for den tyske og spanske støtte til solenergi, som har gjort Kina til verdens førende producent af solceller. Udviklingen på det kinesiske marked skal altså i langt højere grad end tidligere tænkes ind i udformningen af forskellige erhvervsstøtteordninger. Ikke mindst når Kina i forvejen kan tilbyde yderst lukrative vilkår for virksomheder inden for fremstillingsindustrien.

På et mere overordnet plan er vi i Danmark og Europa udfordret af den kinesiske måde at drive økonomi på, hvor staten blander sig i markedet og gør forskel på sektorer.

Vi har næppe set det sidste til Kinas industripolitiske satsninger og evne til at skabe markeder. Det store spørgsmål er derfor, om de vestlige regeringer fortsat vil insistere på at lade markederne passe sig selv, eller om vi i højere grad kommer til at tilpasse os Kina?

Et politisk initiativ fra maj måned sidste år fra kommissæren for konkurrencepolitik, Joaquín Almunia, løfter måske lidt af sløret. Med henvisning til en modernisering af statsstøttepolitikken udtalte han:

“Under the present circumstances, public support to firms is fully justified and needed provided it is efficient, well-designed and addresses a real market failure.”

Subsidier er kommet på dagsordenen i de mere liberalt indstillede økonomier. Sådan er vilkårene i en globaliseret verden, hvor faste principper hurtigt kan komme under pres.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Er danske studerende nogle svæklinge? Næste artikel Lokal retfærdighed skaber bedre resultater

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.