Kinesiske subsidier presser de frie markeder

Den kinesiske stat tøver ikke med at påvirke bestemte markeder og virksomheder. Det kan få stor betydning for danske virksomheder – ikke mindst inden for vedvarende energi.

For få uger siden forsvarede jeg min ph.d.-afhandling på CBS. Et af de centrale områder, jeg har undersøgt, er Kinas statsinterventioner og ikke mindst samspillet mellem Kinas Kommunistiske Parti og virksomhederne. Lad mig her dele et par interessante pointer om de erhvervspolitiske konsekvenser af udviklingen i den kinesiske sektor for vedvarende energi.

I dag er Kina verdens største investor i vedvarende energi. Det betyder, at danske og vestlige virksomheder i stigende grad skal lykkes i Kina, hvis de skal fastholde eller vinde globale markedsandele.

Men det betyder også, at effekterne af Kinas statsinterventioner gennem subsidier og politisk farvet långivning får direkte indflydelse på vilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Ikke mindst fordi den øgede internationalisering af det kinesiske erhvervsliv betyder flere og stærkere kinesiske virksomheder på verdensmarkedet. Derfor kan vi være tvunget til at tænke Kinas måde at drive økonomi og markeder på ind i vores egen erhvervspolitik.

Ingen statslig berøringsangst

Kinas satsning på vedvarende energi illustrerer nemlig et syn på markedet, som adskiller sig grundlæggende fra det, vi ser i vestlige lande. For på trods af at Kinas nyere historie kan ses som en lang udrulning af markedsprincipper, så er den kinesiske stat stadig i stand til at udøve stor indflydelse på markedsdannelsen.

Følg Nis Høyrup

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Nis Høyrup skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

Det hænger sammen med, at markedsreformer blev indført som et middel til at skabe større vækst. Målet var basalt set at styrke den kinesiske stat, og markedsreformerne var derfor ikke drevet af ønsket om større individuel frihed.

Der er med andre ord intet helligt over markedet i Kina, og der er ingen statslig berøringsangst forbundet med at blande sig i markedsdannelsen. Staten er eksempelvis ikke bange for at satse på nogle teknologier frem for andre, hvilket investeringerne i vedvarende energi også er et udtryk for. Altså lige præcis den pick the winners-strategi, som vores økonomiske teoribøger advarer imod.

Men uanset hvor meget vi teoretiserer over de negative konsekvenser ved statslig indblanding, så har det betydelige konsekvenser, når den kinesiske stat trækker et marked i en bestemt retning eller ligefrem skaber helt nye.

Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt nye subsidier kan lanceres i Kina. Og kombinationen af fleksibilitet og betydelige økonomiske muskler vil fortsat gøre det attraktivt for virksomheder at orientere sig mod det kinesiske marked. Det gælder ikke mindst, hvis det handler om at introducere nye teknologier. Her evner den kinesiske stat at satse hurtigt – og stort.

Markedet for elbiler vil formentlig blive et eksempel på dette. Det skal dog bemærkes, at de udenlandske virksomheders forståelige nervøsitet ved at bringe deres nyeste teknologier til Kina fortsat må forventes at lægge en dæmper på tendensen.

[quote align="right" author=""]Den kinesiske regerings indflydelse på markederne har også konsekvenser for vores egen erhvervspolitik. Vi bliver nødt til at tage udviklingen i Kina i betragtning, når vi f.eks. fastlægger vores egne subsidier.[/quote]

Subsidier som rammebetingelse

Samtidig er den kinesiske stat meget lydhør over for virksomhedernes økonomiske behov. Mange af de førende virksomheder inden for vedvarende energi betragter ligefrem subsidier som noget, der kan forhandles løbende. Og eftersom der ikke er noget marked uden subsidier, er det reelt set virksomhedernes væsentligste rammebetingelse, der forhandles om.

Det siger sig selv, hvor afgørende den indflydelse er for virksomhederne.

Et andet væsentligt aspekt er den mere usynlige støtte i form af lukrative lån til virksomheder inden for politisk prioriterede markeder som eksempelvis vedvarende energi. Denne politisk farvede långivning rulles ud, så snart den kinesiske stat har sat bæredygtig udvikling og vedvarende energi på dagsordenen. Hermed får de kinesiske virksomheder en konkurrencefordel både på det kinesiske marked og på verdensmarkedet.

Globaliseringens konsekvenser

Den kinesiske regerings indflydelse på markederne har også konsekvenser for vores egen erhvervspolitik. Vi bliver nødt til at tage udviklingen i Kina i betragtning, når vi f.eks. fastlægger vores egne subsidier.

Et af argumenterne for subsidier er nemlig, at man på længere sigt håber på at skabe stærke virksomheder, der kan stå på egne ben og konkurrere i markedet uden subsidier. Men i en globaliseret verden er dynamikken ikke helt så enkel. Her kan effekten af det ene lands subsidier meget let tilfalde et andet land.

Det er bl.a. sket for den tyske og spanske støtte til solenergi, som har gjort Kina til verdens førende producent af solceller. Udviklingen på det kinesiske marked skal altså i langt højere grad end tidligere tænkes ind i udformningen af forskellige erhvervsstøtteordninger. Ikke mindst når Kina i forvejen kan tilbyde yderst lukrative vilkår for virksomheder inden for fremstillingsindustrien.

På et mere overordnet plan er vi i Danmark og Europa udfordret af den kinesiske måde at drive økonomi på, hvor staten blander sig i markedet og gør forskel på sektorer.

Vi har næppe set det sidste til Kinas industripolitiske satsninger og evne til at skabe markeder. Det store spørgsmål er derfor, om de vestlige regeringer fortsat vil insistere på at lade markederne passe sig selv, eller om vi i højere grad kommer til at tilpasse os Kina?

Et politisk initiativ fra maj måned sidste år fra kommissæren for konkurrencepolitik, Joaquín Almunia, løfter måske lidt af sløret. Med henvisning til en modernisering af statsstøttepolitikken udtalte han:

“Under the present circumstances, public support to firms is fully justified and needed provided it is efficient, well-designed and addresses a real market failure.”

Subsidier er kommet på dagsordenen i de mere liberalt indstillede økonomier. Sådan er vilkårene i en globaliseret verden, hvor faste principper hurtigt kan komme under pres.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu