Kinesiske subsidier presser de frie markeder

Den kinesiske stat tøver ikke med at påvirke bestemte markeder og virksomheder. Det kan få stor betydning for danske virksomheder – ikke mindst inden for vedvarende energi.

For få uger siden forsvarede jeg min ph.d.-afhandling på CBS. Et af de centrale områder, jeg har undersøgt, er Kinas statsinterventioner og ikke mindst samspillet mellem Kinas Kommunistiske Parti og virksomhederne. Lad mig her dele et par interessante pointer om de erhvervspolitiske konsekvenser af udviklingen i den kinesiske sektor for vedvarende energi.

I dag er Kina verdens største investor i vedvarende energi. Det betyder, at danske og vestlige virksomheder i stigende grad skal lykkes i Kina, hvis de skal fastholde eller vinde globale markedsandele.

Men det betyder også, at effekterne af Kinas statsinterventioner gennem subsidier og politisk farvet långivning får direkte indflydelse på vilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Ikke mindst fordi den øgede internationalisering af det kinesiske erhvervsliv betyder flere og stærkere kinesiske virksomheder på verdensmarkedet. Derfor kan vi være tvunget til at tænke Kinas måde at drive økonomi og markeder på ind i vores egen erhvervspolitik.

Ingen statslig berøringsangst

Kinas satsning på vedvarende energi illustrerer nemlig et syn på markedet, som adskiller sig grundlæggende fra det, vi ser i vestlige lande. For på trods af at Kinas nyere historie kan ses som en lang udrulning af markedsprincipper, så er den kinesiske stat stadig i stand til at udøve stor indflydelse på markedsdannelsen.

Følg Nis Høyrup

Det hænger sammen med, at markedsreformer blev indført som et middel til at skabe større vækst. Målet var basalt set at styrke den kinesiske stat, og markedsreformerne var derfor ikke drevet af ønsket om større individuel frihed.

Der er med andre ord intet helligt over markedet i Kina, og der er ingen statslig berøringsangst forbundet med at blande sig i markedsdannelsen. Staten er eksempelvis ikke bange for at satse på nogle teknologier frem for andre, hvilket investeringerne i vedvarende energi også er et udtryk for. Altså lige præcis den pick the winners-strategi, som vores økonomiske teoribøger advarer imod.

Men uanset hvor meget vi teoretiserer over de negative konsekvenser ved statslig indblanding, så har det betydelige konsekvenser, når den kinesiske stat trækker et marked i en bestemt retning eller ligefrem skaber helt nye.

Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt nye subsidier kan lanceres i Kina. Og kombinationen af fleksibilitet og betydelige økonomiske muskler vil fortsat gøre det attraktivt for virksomheder at orientere sig mod det kinesiske marked. Det gælder ikke mindst, hvis det handler om at introducere nye teknologier. Her evner den kinesiske stat at satse hurtigt – og stort.

Markedet for elbiler vil formentlig blive et eksempel på dette. Det skal dog bemærkes, at de udenlandske virksomheders forståelige nervøsitet ved at bringe deres nyeste teknologier til Kina fortsat må forventes at lægge en dæmper på tendensen.

[quote align="right" author=""]Den kinesiske regerings indflydelse på markederne har også konsekvenser for vores egen erhvervspolitik. Vi bliver nødt til at tage udviklingen i Kina i betragtning, når vi f.eks. fastlægger vores egne subsidier.[/quote]

Subsidier som rammebetingelse

Samtidig er den kinesiske stat meget lydhør over for virksomhedernes økonomiske behov. Mange af de førende virksomheder inden for vedvarende energi betragter ligefrem subsidier som noget, der kan forhandles løbende. Og eftersom der ikke er noget marked uden subsidier, er det reelt set virksomhedernes væsentligste rammebetingelse, der forhandles om.

Det siger sig selv, hvor afgørende den indflydelse er for virksomhederne.

Et andet væsentligt aspekt er den mere usynlige støtte i form af lukrative lån til virksomheder inden for politisk prioriterede markeder som eksempelvis vedvarende energi. Denne politisk farvede långivning rulles ud, så snart den kinesiske stat har sat bæredygtig udvikling og vedvarende energi på dagsordenen. Hermed får de kinesiske virksomheder en konkurrencefordel både på det kinesiske marked og på verdensmarkedet.

Globaliseringens konsekvenser

Den kinesiske regerings indflydelse på markederne har også konsekvenser for vores egen erhvervspolitik. Vi bliver nødt til at tage udviklingen i Kina i betragtning, når vi f.eks. fastlægger vores egne subsidier.

Et af argumenterne for subsidier er nemlig, at man på længere sigt håber på at skabe stærke virksomheder, der kan stå på egne ben og konkurrere i markedet uden subsidier. Men i en globaliseret verden er dynamikken ikke helt så enkel. Her kan effekten af det ene lands subsidier meget let tilfalde et andet land.

Det er bl.a. sket for den tyske og spanske støtte til solenergi, som har gjort Kina til verdens førende producent af solceller. Udviklingen på det kinesiske marked skal altså i langt højere grad end tidligere tænkes ind i udformningen af forskellige erhvervsstøtteordninger. Ikke mindst når Kina i forvejen kan tilbyde yderst lukrative vilkår for virksomheder inden for fremstillingsindustrien.

På et mere overordnet plan er vi i Danmark og Europa udfordret af den kinesiske måde at drive økonomi på, hvor staten blander sig i markedet og gør forskel på sektorer.

Vi har næppe set det sidste til Kinas industripolitiske satsninger og evne til at skabe markeder. Det store spørgsmål er derfor, om de vestlige regeringer fortsat vil insistere på at lade markederne passe sig selv, eller om vi i højere grad kommer til at tilpasse os Kina?

Et politisk initiativ fra maj måned sidste år fra kommissæren for konkurrencepolitik, Joaquín Almunia, løfter måske lidt af sløret. Med henvisning til en modernisering af statsstøttepolitikken udtalte han:

“Under the present circumstances, public support to firms is fully justified and needed provided it is efficient, well-designed and addresses a real market failure.”

Subsidier er kommet på dagsordenen i de mere liberalt indstillede økonomier. Sådan er vilkårene i en globaliseret verden, hvor faste principper hurtigt kan komme under pres.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Er danske studerende nogle svæklinge? Næste artikel Lokal retfærdighed skaber bedre resultater

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.