Klimakampens danske taberopskrift

Danmark er ved at udvikle sig til et ’godt’ eksempel på den stigende afstand mellem internationale aftaler og den nationale politiske virkelighed. Klimarådets nye rapport afdækker klimakampens barrierer og muligheder, herunder hvordan et uambitiøst Danmark sovende kan nå sine CO2-mål.

Hvis verden ikke når sine klimamål – hvilket intet i øvrigt tyder på, at vi gør – kan årsagen bl.a. findes i eksemplet Danmark. Ikke fordi det alene vil være Danmarks skyld, men fordi vi er et eksempel på den afstand, der er mellem at bakke op om ambitiøse, langsigtede, globale erklæringer som f.eks. klimaaftalen fra Paris 2015 og så den nationale kortsigtede politiske virkelighed.

Når især Danmark fremhæves som forklaringen på de uindfriede klimamål, skyldes det, dels at man berettiget kan forvente, at vi som hidtidigt grønt foregangsland ville agere frontløber ved gennemførelsen af så vigtig en aftale. Dels at vi i forvejen er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger.

Men realiteten er, at Danmark – på linje med mange andre lande – deltager aktivt i et spil, der handler om at slippe så billigt som muligt fra den hastigt voksende klimaregning. Spillet foregår i denne tid i bl.a. EU, som har fastsat, at unionens samlede udledning skal begrænses med 40 pct. inden 2030, og at Danmark skal bidrage med 39 pct. reduktion af sit forbrug.

Hvad klimaspillet handler om, afdækkes overbevisende, men meget teknisk og indforstået i Klimarådets nye rapport ’Omstilling frem mod 2030: Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger’. Det er tung læsning, men to centrale budskaber stikker ud: Det ene er en klar advarsel til regeringen om ikke at slække på sine grønne ambitioner. Det kan på sigt vise sig at blive en fatal beslutning. Udover at skubbe store og voksende omkostninger foran os, risikerer vi at miste positionen som bæredygtigt foregangsland.

Det andet og nok så bekymrende budskab er, at rapporten viser, hvordan den danske regering både kan nedtone ambitionerne og alligevel på samme tid overholde sine klimamål. Det vil sige, at den ikke behøver at gennemføre nationale satsninger, det være sig investeringer i nye teknologier, nye reguleringer, der tvinger erhvervene til hurtigere omstilling, etc. Rapporten afdækker præcist, hvordan et politisk spil og lurepasning kan forhindre, at verden i tide omstiller sig til en ny klimavirkelighed, alt imedens den globale temperatur stiger med tre grader eller mere.

Nedenfor beskrives med inspiration fra Klimarådets rapport, hvordan og hvorfor det bliver umuligt at vinde det vigtige slag mod klimaforandringerne, der forudsætter, at den globale temperaturstigning holdes på maksimalt 2 grader.

Det tabte slag

Den internationalt berømmede klimaaftale fra COP21 i 2015 må allerede nu opgive sin første målsætning, der var at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 2 og helst 1,5 grader.

Indtil nu har kun 145 ud af de 195 lande, der har underskrevet aftalen, ratificeret den, og de bidrag om CO2-reduktioner, landene hidtil har indrapporteret, er klart utilstrækkelige for at kunne overholde 2-gradersmålet. Det i sig selv vil kræve en væsentlig forøgelse af alle landes ambitioner. Hertil kommer, at verdens største udleder af CO2, USA, for nylig meldte sig ud af klimaaftalen.

Hvor langt vi er fra målene afdækkes i FN’s miljøprograms, UNEP, ’Emissions Gap Report’ fra 2015. Den viser, at selv hvis landenes betingede tilsagn om reduktioner overholdes, vil vi alligevel være på vej mod en temperaturstigning på 3-3,5 grader. Hvilket betyder, at vi risikerer at passere så mange tipping points, at vi i realiteten har tabt kampen mod klimaforandringerne. Vi skal i hvert fald forberede os på vejrmæssige, økonomiske, sociale og sikkerhedspolitiske udfordringer i et hidtil uset omfang.

Det perspektiv burde i sig selv udløse alarmklokker og en intens politisk aktivitet verden over. Men nej, verden kan forgå, men bureaukratiet vil bestå. Første planlagte opdatering imellem klimaaftalens parter ventes først at finde sted i 2025, altså om 8 år!

EU har som nævnt indrapporteret, at unionen vil sikre en reduktion på 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.  Det forudsætter selvfølgelig, at alle medlemslande leverer deres bidrag til det fælles mål, bidrag, som altså allerede nu anses for utilstrækkelige. Analyser viser, at EU i så fald skal reducere CO2-udledningen med op til 55 pct. i 2030. Derfor må det forudses, at EU inden for de nærmeste år tvinges til at stille markant øgede krav til medlemslandene.

Foreløbig har der været afsat to år til at drøfte, hvordan EU’s 40 procents reduktion skal nås, og hvordan Danmark kan bidrage med sine 39 pct. Det har fuldstændig forudsigeligt givet anledning til en række hjemlige politiske udmeldinger, der bl.a. går ud på ikke at forpligte sig til noget konkret tal, men lurepasse. Der spores ingen stærk politisk vilje eller engagement, i forhold til at Danmarks skal være klimaforegangsland, og forståelsen for såvel klimaudfordringens omfang som de forretningsmæssige muligheder i at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger er stort set fraværende.

Danmarks passive omstilling

I stedet forventes Danmark at satse på en løsning, der stort set ikke kræver noget af os. Forklaring kommer her: Frem til 2020 kan Danmark opfylde sine klimamål med de allerede kendte aktiviteter. Udfordringen kommer fra 2021 til 2030. De 39 procents reduktion svarer skønsmæssigt til, at der skal gennemføres nye tiltag, som i alt reducerer udledningerne fra den såkaldte ikkekvotesektor (populært sagt biler, bønder og boliger) med i alt 28 mio. tons fra 2021 til 2030.

Når Danmark til den tid nærmest kan sove sig igennem 10 års omstilling, skyldes det to forhold: For det første godskrives Danmark for en forventet mindre CO2-udledning fra arealanvendelse og skovbrug uden at skulle gennemføre nye tiltag på det område. Det sparer os for godt halvdelen af de 28 mio. tons. Desuden kan 8 mio. tons reddes via EU’s kvotesystem, hvis vi accepterer at annullere en tilsvarende mængde CO2-kvoter. Da der i forvejen er overskud af kvoter i EU, og de derfor er meget billige, har den løsning beskeden effekt på klimaet. Af samme grund anbefaler Klimarådet, at Danmark afstår fra at udnytte denne mulighed.

Tilbage er så ca. 5 mio. tons. At nå det mål over en tiårig periode bliver ingen større udfordring og relativt billigt. Klimarådet har lavet en pakke af løsninger, som bl.a. omfatter energirenovering af bygninger, brug af varmepumper i forskellige størrelse og til forskellige formål, solvarme, energieffektivisering og elbiler m.m.

Med andre ord og tal: Danmark kan uden omkostninger efterleve EU’s klimamål i 2030

Man kan ikke beskylde rådet for at bruge markante udtryk og skarpe vendinger. Men mellem de forsigtigt formulerede linjer efterlades ingen i tvivl om budskabet:

Danmarks grønne omstilling går i stå, hvis ikke der snarest udvises politisk mod og handlekraft til at forberede os på fremtidens klima- og energivirkelighed. Som følge af de accelererende klimaforandringer skal vi indstille os på langt højere reduktionskrav, fordi EU hurtigt tvinges til at udstikke nye mål. Klimarådet har peget på en snes omstillingsmuligheder. De skal forberedes nu og bringes i spil fra 2021.

Dette er ikke kun et spørgsmål om at nå 2030-målene, men også om at sikre, at Danmarks store ambition om at være et lavemissionssamfund i 2050 kan indfries. Der er ingen tvivl om, at Klimarådet er dybt bekymret for, om Danmark i tide når at omstille sig til den virkelighed, den globale opvarmning så hastigt udvikler, og ikke mindst over politikernes manglende grønne vilje.

Det er ikke alene et spørgsmål om konkrete initiativer, men om selve ens politiske mindset, og om hvordan man ser på Danmarks ansvar og rolle i verden. Det handler om, hvorvidt Danmark som nation og med regeringen i front skal praktisere en udtrykkelig ambition om at tage teten i den grønne omstilling – både fordi det forventes af et land som Danmark, og for at udnytte de store forretningsmæssige muligheder, der ligger i at være grønt foregangsland.

Det er lige præcis her, man kan dele Klimarådets bekymringer. Hvis en reel grøn omstilling virkelig var regeringens ambition, ville det være en vigtig prioritering i såvel 2025-planen som i den nye udenrigspolitiske strategi, der begge er udspil, der afdækker de vigtigste satsninger for regeringen. Desværre er det ikke tilfældet. Klimaet er stort set fraværende i begge udspil.

Alt dette bekræfter, at regeringens såkaldt ’grønne realisme’ synes at have fortrængt de grønne ambitioner, som hidtil har gjort Danmark til et internationalt foregangsland.

Den danske taberopskrift

Når Danmark er et interessant eksempel, er det, fordi vi illustrerer, hvad der formentlig vil ske i mange af de andre lande, der står bag klimaaftalen i Paris. Når begejstringen over de flotte taler om at stå sammen om den fælles udfordring har lagt sig, og glassene med bobler er tømt, venter den politiske virkelighed nemlig.

Og når en ellers så bæredygtig nation som vor egen ikke kan og vil overføre den globale begejstring til nationale politiske initiativer, hvad så med de mange lande, der har ringere forudsætninger end os? Kravene til Danmark på 39 procents CO2-reduktion i 2030 er højere end for mange andre, men vi udleder også mere. Og ifølge Klimarådets rapport har vi også muligheder for at løse opgaven nemmere. Vi har altså alle forudsætninger for at rejse det grønne flag.

Opskriften på at tabe en klimakamp er dermed såre enkel:

Man indleder med at bakke stærkt op om internationale aftaler og er blandt de fremmeste ambassadører, når der skal skåles og tages pressebilleder, men man forpligter sig ikke mere end andre, når aftalerne skal gennemføres. Samtidig er det vigtigt, at man finder argumenter for, at man allerede har gjort mere end andre. Hvis det ikke virker, kan man altid henvise til, at omstillingen koster job og konkurrenceevne. Der er som regel mindst et par erhverv, der vil føle sig truet, og dem skal der – naturligvis – tages hensyn til. Og så skal man for alt i verden undgå at rode sig ud i alt for abstrakte diskussioner, f.eks. om klodens ’krav’ til grønne omlægninger. De fleste kan alligevel ikke overskue dem, og så risikerer man heller ikke at fremstå som klimakyniker, hvis snakken skulle falde på den arv, vi f.eks. giver videre til kommende generationer.

Og således er der stor afstand mellem internationale, relativt uforpligtende aftaler og den nationale forpligtende politiske virkelighed. Hvem der vinder, hersker der ingen tvivl om, ej heller hvem der taber: Det gør klimaet og os alle sammen.

Forrige artikel Mellem handlekraft og ydmyghed – Macrons svære balancegang Næste artikel Mandag Morgen i ske med BAT-kartellet
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.