Klimanyheden vi frygter og fortrænger

Trods globale aftaler risikerer vi at tabe kampen mod klimaforandringerne og Danmark sin position som foregangsland. Medens politikerne fortrænger virkeligheden ud fra kortsigtede hensyn, sender ny videnskabelig rapport en skarp advarsel om udviklingen de næste årtier.

Den 31. marts fremlagde den danske regering sin handlingsplan for at løse FN’s 17 verdensmål, bl.a. med fokus på klimaforandringerne. I sidste uge offentliggjorde Det Arktiske Råd sin opdaterede rapport over, hvordan udviklingen i de arktiske områder vil påvirke netop klimaforandringerne de kommende årtier. De to rapporter afdækker to forskellige virkeligheder og demonstrerer, hvorfor det kan blive svært at indfri verdensmålene inden for de mindre end 5.000 dage, der er tilbage, inden fristen udløber i 2030.

Den danske handlingsplan er interessant, fordi Danmark opfattes som en af verdens bæredygtige dukse og en rollemodel, som andre lande gerne spejler sig i. Den bekræfter også den nationale intention om at være et foregangsland inden for grøn omstilling, bæredygtig brug af naturressourcer og energieffektivitet. Målet er bl.a. at være fossilfri inden 2050. Men herudover har regeringens udspil mere karakter af en hensigtserklæring end en egentlig plan.

Anderledes kontant og konkret er budskabet fra Det Arktiske Råd i rapporten ’Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic’. Over 90 fremtrædende eksperter står bag undersøgelsen. Støttet af de senest opdaterede videnskabelige undersøgelser tegner rapporten et meget dramatisk billede af, hvordan eksistensbetingelserne på kloden vil blive markant forandrede blot i løbet af få årtier. Det ubehagelige og dybt bekymrende er, hvor hurtigt forandringerne sker. Det er ikke blot den digitale udvikling, der bliver ekspotentiel. Det samme gælder klimaforandringerne.

Den udfordring afdækkes også klart i de tilbagevende videnskabelige analyser. Hver gang en ny produceres, rapporterer den om nye accelerationer i klimaproblemerne. Den store IPCC-rapport, som FN udgav så sent som i november 2014, er således for længst overhalet af udviklingen. Hertil kommer manglen på mere præcise data. Den arktiske rapport påpeger et antal ’datakløfter’, hvor der er stærkt behov for at få en dybere forståelse af hastighed og konsekvenser.

Men rapporten er ikke i tvivl om, hvad og hvem der først rammes af den arktiske nedsmeltning, og lister en række uundgåelige konsekvenser. Her taler vi ikke om en fjern fremtid, men om hvad der vil ske fra nu af og med øget styrke de nærmeste årtier. Blandt de umiddelbare ’klimaofre’ er alle verdens kystområder, altså en række af verdens største byer, lavtliggende øer samt det globale økosystem. De vil opleve stadig flere og større oversvømmelser og ødelagte bygninger og infrastruktur. Andre områder vil lide under langvarig tørke og mangel på drikkevand.

Men hvad der er nok så skræmmende: Konsekvenserne af udviklingen i Arktis kan ifølge videnskaben ikke bremses inden for de næste 30-35 år. Det er den pris, der skal betales for mange års nedprioritering af klima og miljø.

Klimanyhed

Den politiske fortrængning

Konklusionerne i “Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic” er som nævnt blot den seneste af stadig flere tilsvarende skarpe advarsler fra videnskaben. Bl.a. udsendte EU for få måneder siden en rapport – “Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016”, der dokumenterer, hvordan de forskellige områder af Europa kan forudses ramt af klimaændringerne. Også her er konklusionen klar: Vi konfronteres med markante ændringer i livsbetingelserne, og det sker hurtigere end hidtil forudset, og alle lande vil blive stærkt berørt – også Danmark.

Det er denne videnskabeligt dokumenterede virkelighed, der tilsyneladende strider mod den politiske. Her opleves f.eks. en betydelig afstand imellem regeringens meget bredt formulerede “Handlingsplan for FN’s verdensmål” og de akutte og bastante krav til en indsats, som den arktiske rapport efterlyser.

Retfærdigvis skal det tilføjes, at handlingsplanen ikke kan opfattes som Danmarks eneste rapport om nationens mål for en grøn og bæredygtig udvikling. I sidste uge barslede Energikommissionen således med et omfattende og gennemarbejdet forslag til dansk energipolitik frem mod 2050. Men trods sin tyngde og dybde sidder man alligevel tilbage med fornemmelsen af, at rapporten befinder sig i en anden virkelighed, end den klimarapporterne afdækker. Energikommissionen forholder sig til sit eget afgrænsede kommissorium og inddrager ikke de voldsomme konsekvenser, som de accelererende klimaforandringer kan få også for prioriteringen af energipolitikken.

Den efterfølgende politiske debat vil utvivlsomt også fokusere på nationale udfordringer, såsom hvor hurtig statsstøtten til de alternative energier skal udfases etc. etc.

Her rammer vi sagens kerne: Den politiske fortrængning. De fleste politikere er antagelig bekendt med klimudfordringerne, men de mangler enten mod eller redskaber til at løse dem. Det gælder såvel de danske som mange andre landes politikere. Desværre er præsidenten for verdens næststørste CO2-udleder, Donald Trump, den mest fremtrædende fortrænger eller benægter af klimaforandringerne. Men det er ingen undskyldning for ’foregangslandets’ – dvs. vores egne – politiske ledere. Det burde tværtimod være deres chance.

Men problemet er, at effektive og hurtige løsninger kræver så omfattende indgreb, at de udfordrer en lang række hævdvundne opfattelser, politiske dagsordener og økonomiske interesser. Det kom fint til udtryk i DR’s udsendelse ’Bag Borgen’ i torsdags. I en dialog med de radikales Martin Lidegaard, tidligere minister for klima, energi og bygninger, fastholdt den danske klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) sin grønne realisme, som går ud på, at nok skal vi være ambitiøse, men ikke på bekostning af landbrugets kortsigtede konkurrenceevne. Lilleholt var dermed afvisende over for synspunktet om, at realismen netop handler om, at Danmark som det hidtidige foregangsland har alle forudsætninger for at score økonomiske gevinster på at udvikle langsigtede bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne. Der er åbenbart forskel på den kortsigtede politiske realisme og den langsigtede økonomiske.

Problemet er netop, at resultaterne af en ambitiøs indsats først kan måles på lang sigt, mens konsekvenserne i form af skærpet lovgivning og andre krav for såvel vælgere som virksomheder typisk opleves på kort sigt og ikke nødvendigvis er populære. Krav om ændret adfærd og øgede omkostninger er en giftig politisk cocktail. Så hellere fortrænge problemet eller normalisere det.

Men hvis det er strategien og prioriteringen i netop det land, der skulle være mønsterbryder og rollemodel, afdækker det klart og tydeligt, hvilke udfordringer verdenssamfundet konfronteres med, hvis det inden for blot et par årtier skal sikre dramatiske gennembrud i kampen mod klimaforandringerne. Med mindre altså andre nationer hurtigt overhaler Danmark som foregangsland.

Utopi og virkelighed

Hvis man betragter den internationale politiske klimaproces over en længere årrække, tyder alt på, at klodens klima forandrer sig langt hurtigere end det politiske, og at vi risikerer at tabe kampen mod klimaforandringerne. Efter 22 års tilløb med årlige COP-møder lykkedes det i december 2015 at nå til bred enighed i Paris – en enighed, der efterfølgende blev udfordret af USA. Men ifølge den arktiske rapport vil en fuld opfyldelse af Paris-aftalen først kunne stabilisere udviklingen fra 2050 og frem. Med andre ord har vi altså ikke styr på klimafordringerne de næste par årtier. I tillæg til de direkte klimarelaterede udfordringer som oversvømmelser og skader på bygninger og infrastruktur kommer de indirekte, men nok så alvorlige sociale og sikkerhedspolitiske konsekvenser.

I den optimale situation burde en institution med global troværdighed formidle det opråb, der sikrede en fælles forståelse for klimavirkeligheden, og initiere den indsats, der afbød de værste konsekvenser af de løbske klimaforandringer. Når katastrofer er sket, indføres der ofte undtagelsestilstande. Hvis alle advarsler skal tages for pålydende, burde denne institution begynde med at indføre en global undtagelsestilstand, indtil der var styr på de største klimaproblemer.

Men her bevæger vi os ud i utopiens verden. For det første fordi den eneste globale organisation, der har legitimiteten, nemlig FN, ikke har magten, og for det næste ville et udspil atter støde på de sædvanlige interessemodsætninger. Men det er også utopi at forvente, at en tilpasning i det nuværende tempo vil sikre de nødvendige løsninger i tide. Den udfordring kan uden overdrivelse betegnes som et af verdens største dilemmaer.

Her er der mere end nogensinde behov for en disruptiv rollemodel. Den virkelighed har vi hverken tid eller råd til at fortrænge.

Forrige artikel Storfavoritten Macrons tre største udfordringer Næste artikel Danmark har ikke sit på det tørre
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.