Klimanyheden vi frygter og fortrænger

Trods globale aftaler risikerer vi at tabe kampen mod klimaforandringerne og Danmark sin position som foregangsland. Medens politikerne fortrænger virkeligheden ud fra kortsigtede hensyn, sender ny videnskabelig rapport en skarp advarsel om udviklingen de næste årtier.

Den 31. marts fremlagde den danske regering sin handlingsplan for at løse FN’s 17 verdensmål, bl.a. med fokus på klimaforandringerne. I sidste uge offentliggjorde Det Arktiske Råd sin opdaterede rapport over, hvordan udviklingen i de arktiske områder vil påvirke netop klimaforandringerne de kommende årtier. De to rapporter afdækker to forskellige virkeligheder og demonstrerer, hvorfor det kan blive svært at indfri verdensmålene inden for de mindre end 5.000 dage, der er tilbage, inden fristen udløber i 2030.

Den danske handlingsplan er interessant, fordi Danmark opfattes som en af verdens bæredygtige dukse og en rollemodel, som andre lande gerne spejler sig i. Den bekræfter også den nationale intention om at være et foregangsland inden for grøn omstilling, bæredygtig brug af naturressourcer og energieffektivitet. Målet er bl.a. at være fossilfri inden 2050. Men herudover har regeringens udspil mere karakter af en hensigtserklæring end en egentlig plan.

Anderledes kontant og konkret er budskabet fra Det Arktiske Råd i rapporten ’Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic’. Over 90 fremtrædende eksperter står bag undersøgelsen. Støttet af de senest opdaterede videnskabelige undersøgelser tegner rapporten et meget dramatisk billede af, hvordan eksistensbetingelserne på kloden vil blive markant forandrede blot i løbet af få årtier. Det ubehagelige og dybt bekymrende er, hvor hurtigt forandringerne sker. Det er ikke blot den digitale udvikling, der bliver ekspotentiel. Det samme gælder klimaforandringerne.

Den udfordring afdækkes også klart i de tilbagevende videnskabelige analyser. Hver gang en ny produceres, rapporterer den om nye accelerationer i klimaproblemerne. Den store IPCC-rapport, som FN udgav så sent som i november 2014, er således for længst overhalet af udviklingen. Hertil kommer manglen på mere præcise data. Den arktiske rapport påpeger et antal ’datakløfter’, hvor der er stærkt behov for at få en dybere forståelse af hastighed og konsekvenser.

Men rapporten er ikke i tvivl om, hvad og hvem der først rammes af den arktiske nedsmeltning, og lister en række uundgåelige konsekvenser. Her taler vi ikke om en fjern fremtid, men om hvad der vil ske fra nu af og med øget styrke de nærmeste årtier. Blandt de umiddelbare ’klimaofre’ er alle verdens kystområder, altså en række af verdens største byer, lavtliggende øer samt det globale økosystem. De vil opleve stadig flere og større oversvømmelser og ødelagte bygninger og infrastruktur. Andre områder vil lide under langvarig tørke og mangel på drikkevand.

Men hvad der er nok så skræmmende: Konsekvenserne af udviklingen i Arktis kan ifølge videnskaben ikke bremses inden for de næste 30-35 år. Det er den pris, der skal betales for mange års nedprioritering af klima og miljø.

Klimanyhed

Den politiske fortrængning

Konklusionerne i “Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic” er som nævnt blot den seneste af stadig flere tilsvarende skarpe advarsler fra videnskaben. Bl.a. udsendte EU for få måneder siden en rapport – “Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016”, der dokumenterer, hvordan de forskellige områder af Europa kan forudses ramt af klimaændringerne. Også her er konklusionen klar: Vi konfronteres med markante ændringer i livsbetingelserne, og det sker hurtigere end hidtil forudset, og alle lande vil blive stærkt berørt – også Danmark.

Det er denne videnskabeligt dokumenterede virkelighed, der tilsyneladende strider mod den politiske. Her opleves f.eks. en betydelig afstand imellem regeringens meget bredt formulerede “Handlingsplan for FN’s verdensmål” og de akutte og bastante krav til en indsats, som den arktiske rapport efterlyser.

Retfærdigvis skal det tilføjes, at handlingsplanen ikke kan opfattes som Danmarks eneste rapport om nationens mål for en grøn og bæredygtig udvikling. I sidste uge barslede Energikommissionen således med et omfattende og gennemarbejdet forslag til dansk energipolitik frem mod 2050. Men trods sin tyngde og dybde sidder man alligevel tilbage med fornemmelsen af, at rapporten befinder sig i en anden virkelighed, end den klimarapporterne afdækker. Energikommissionen forholder sig til sit eget afgrænsede kommissorium og inddrager ikke de voldsomme konsekvenser, som de accelererende klimaforandringer kan få også for prioriteringen af energipolitikken.

Den efterfølgende politiske debat vil utvivlsomt også fokusere på nationale udfordringer, såsom hvor hurtig statsstøtten til de alternative energier skal udfases etc. etc.

Her rammer vi sagens kerne: Den politiske fortrængning. De fleste politikere er antagelig bekendt med klimudfordringerne, men de mangler enten mod eller redskaber til at løse dem. Det gælder såvel de danske som mange andre landes politikere. Desværre er præsidenten for verdens næststørste CO2-udleder, Donald Trump, den mest fremtrædende fortrænger eller benægter af klimaforandringerne. Men det er ingen undskyldning for ’foregangslandets’ – dvs. vores egne – politiske ledere. Det burde tværtimod være deres chance.

Men problemet er, at effektive og hurtige løsninger kræver så omfattende indgreb, at de udfordrer en lang række hævdvundne opfattelser, politiske dagsordener og økonomiske interesser. Det kom fint til udtryk i DR’s udsendelse ’Bag Borgen’ i torsdags. I en dialog med de radikales Martin Lidegaard, tidligere minister for klima, energi og bygninger, fastholdt den danske klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) sin grønne realisme, som går ud på, at nok skal vi være ambitiøse, men ikke på bekostning af landbrugets kortsigtede konkurrenceevne. Lilleholt var dermed afvisende over for synspunktet om, at realismen netop handler om, at Danmark som det hidtidige foregangsland har alle forudsætninger for at score økonomiske gevinster på at udvikle langsigtede bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne. Der er åbenbart forskel på den kortsigtede politiske realisme og den langsigtede økonomiske.

Problemet er netop, at resultaterne af en ambitiøs indsats først kan måles på lang sigt, mens konsekvenserne i form af skærpet lovgivning og andre krav for såvel vælgere som virksomheder typisk opleves på kort sigt og ikke nødvendigvis er populære. Krav om ændret adfærd og øgede omkostninger er en giftig politisk cocktail. Så hellere fortrænge problemet eller normalisere det.

Men hvis det er strategien og prioriteringen i netop det land, der skulle være mønsterbryder og rollemodel, afdækker det klart og tydeligt, hvilke udfordringer verdenssamfundet konfronteres med, hvis det inden for blot et par årtier skal sikre dramatiske gennembrud i kampen mod klimaforandringerne. Med mindre altså andre nationer hurtigt overhaler Danmark som foregangsland.

Utopi og virkelighed

Hvis man betragter den internationale politiske klimaproces over en længere årrække, tyder alt på, at klodens klima forandrer sig langt hurtigere end det politiske, og at vi risikerer at tabe kampen mod klimaforandringerne. Efter 22 års tilløb med årlige COP-møder lykkedes det i december 2015 at nå til bred enighed i Paris – en enighed, der efterfølgende blev udfordret af USA. Men ifølge den arktiske rapport vil en fuld opfyldelse af Paris-aftalen først kunne stabilisere udviklingen fra 2050 og frem. Med andre ord har vi altså ikke styr på klimafordringerne de næste par årtier. I tillæg til de direkte klimarelaterede udfordringer som oversvømmelser og skader på bygninger og infrastruktur kommer de indirekte, men nok så alvorlige sociale og sikkerhedspolitiske konsekvenser.

I den optimale situation burde en institution med global troværdighed formidle det opråb, der sikrede en fælles forståelse for klimavirkeligheden, og initiere den indsats, der afbød de værste konsekvenser af de løbske klimaforandringer. Når katastrofer er sket, indføres der ofte undtagelsestilstande. Hvis alle advarsler skal tages for pålydende, burde denne institution begynde med at indføre en global undtagelsestilstand, indtil der var styr på de største klimaproblemer.

Men her bevæger vi os ud i utopiens verden. For det første fordi den eneste globale organisation, der har legitimiteten, nemlig FN, ikke har magten, og for det næste ville et udspil atter støde på de sædvanlige interessemodsætninger. Men det er også utopi at forvente, at en tilpasning i det nuværende tempo vil sikre de nødvendige løsninger i tide. Den udfordring kan uden overdrivelse betegnes som et af verdens største dilemmaer.

Her er der mere end nogensinde behov for en disruptiv rollemodel. Den virkelighed har vi hverken tid eller råd til at fortrænge.

Forrige artikel Storfavoritten Macrons tre største udfordringer Næste artikel Danmark har ikke sit på det tørre

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.