Klimanyheden vi frygter og fortrænger

Trods globale aftaler risikerer vi at tabe kampen mod klimaforandringerne og Danmark sin position som foregangsland. Medens politikerne fortrænger virkeligheden ud fra kortsigtede hensyn, sender ny videnskabelig rapport en skarp advarsel om udviklingen de næste årtier.

Den 31. marts fremlagde den danske regering sin handlingsplan for at løse FN’s 17 verdensmål, bl.a. med fokus på klimaforandringerne. I sidste uge offentliggjorde Det Arktiske Råd sin opdaterede rapport over, hvordan udviklingen i de arktiske områder vil påvirke netop klimaforandringerne de kommende årtier. De to rapporter afdækker to forskellige virkeligheder og demonstrerer, hvorfor det kan blive svært at indfri verdensmålene inden for de mindre end 5.000 dage, der er tilbage, inden fristen udløber i 2030.

Den danske handlingsplan er interessant, fordi Danmark opfattes som en af verdens bæredygtige dukse og en rollemodel, som andre lande gerne spejler sig i. Den bekræfter også den nationale intention om at være et foregangsland inden for grøn omstilling, bæredygtig brug af naturressourcer og energieffektivitet. Målet er bl.a. at være fossilfri inden 2050. Men herudover har regeringens udspil mere karakter af en hensigtserklæring end en egentlig plan.

Anderledes kontant og konkret er budskabet fra Det Arktiske Råd i rapporten ’Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic’. Over 90 fremtrædende eksperter står bag undersøgelsen. Støttet af de senest opdaterede videnskabelige undersøgelser tegner rapporten et meget dramatisk billede af, hvordan eksistensbetingelserne på kloden vil blive markant forandrede blot i løbet af få årtier. Det ubehagelige og dybt bekymrende er, hvor hurtigt forandringerne sker. Det er ikke blot den digitale udvikling, der bliver ekspotentiel. Det samme gælder klimaforandringerne.

Den udfordring afdækkes også klart i de tilbagevende videnskabelige analyser. Hver gang en ny produceres, rapporterer den om nye accelerationer i klimaproblemerne. Den store IPCC-rapport, som FN udgav så sent som i november 2014, er således for længst overhalet af udviklingen. Hertil kommer manglen på mere præcise data. Den arktiske rapport påpeger et antal ’datakløfter’, hvor der er stærkt behov for at få en dybere forståelse af hastighed og konsekvenser.

Men rapporten er ikke i tvivl om, hvad og hvem der først rammes af den arktiske nedsmeltning, og lister en række uundgåelige konsekvenser. Her taler vi ikke om en fjern fremtid, men om hvad der vil ske fra nu af og med øget styrke de nærmeste årtier. Blandt de umiddelbare ’klimaofre’ er alle verdens kystområder, altså en række af verdens største byer, lavtliggende øer samt det globale økosystem. De vil opleve stadig flere og større oversvømmelser og ødelagte bygninger og infrastruktur. Andre områder vil lide under langvarig tørke og mangel på drikkevand.

Men hvad der er nok så skræmmende: Konsekvenserne af udviklingen i Arktis kan ifølge videnskaben ikke bremses inden for de næste 30-35 år. Det er den pris, der skal betales for mange års nedprioritering af klima og miljø.

Klimanyhed

Den politiske fortrængning

Konklusionerne i “Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic” er som nævnt blot den seneste af stadig flere tilsvarende skarpe advarsler fra videnskaben. Bl.a. udsendte EU for få måneder siden en rapport – “Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016”, der dokumenterer, hvordan de forskellige områder af Europa kan forudses ramt af klimaændringerne. Også her er konklusionen klar: Vi konfronteres med markante ændringer i livsbetingelserne, og det sker hurtigere end hidtil forudset, og alle lande vil blive stærkt berørt – også Danmark.

Det er denne videnskabeligt dokumenterede virkelighed, der tilsyneladende strider mod den politiske. Her opleves f.eks. en betydelig afstand imellem regeringens meget bredt formulerede “Handlingsplan for FN’s verdensmål” og de akutte og bastante krav til en indsats, som den arktiske rapport efterlyser.

Retfærdigvis skal det tilføjes, at handlingsplanen ikke kan opfattes som Danmarks eneste rapport om nationens mål for en grøn og bæredygtig udvikling. I sidste uge barslede Energikommissionen således med et omfattende og gennemarbejdet forslag til dansk energipolitik frem mod 2050. Men trods sin tyngde og dybde sidder man alligevel tilbage med fornemmelsen af, at rapporten befinder sig i en anden virkelighed, end den klimarapporterne afdækker. Energikommissionen forholder sig til sit eget afgrænsede kommissorium og inddrager ikke de voldsomme konsekvenser, som de accelererende klimaforandringer kan få også for prioriteringen af energipolitikken.

Den efterfølgende politiske debat vil utvivlsomt også fokusere på nationale udfordringer, såsom hvor hurtig statsstøtten til de alternative energier skal udfases etc. etc.

Her rammer vi sagens kerne: Den politiske fortrængning. De fleste politikere er antagelig bekendt med klimudfordringerne, men de mangler enten mod eller redskaber til at løse dem. Det gælder såvel de danske som mange andre landes politikere. Desværre er præsidenten for verdens næststørste CO2-udleder, Donald Trump, den mest fremtrædende fortrænger eller benægter af klimaforandringerne. Men det er ingen undskyldning for ’foregangslandets’ – dvs. vores egne – politiske ledere. Det burde tværtimod være deres chance.

Men problemet er, at effektive og hurtige løsninger kræver så omfattende indgreb, at de udfordrer en lang række hævdvundne opfattelser, politiske dagsordener og økonomiske interesser. Det kom fint til udtryk i DR’s udsendelse ’Bag Borgen’ i torsdags. I en dialog med de radikales Martin Lidegaard, tidligere minister for klima, energi og bygninger, fastholdt den danske klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) sin grønne realisme, som går ud på, at nok skal vi være ambitiøse, men ikke på bekostning af landbrugets kortsigtede konkurrenceevne. Lilleholt var dermed afvisende over for synspunktet om, at realismen netop handler om, at Danmark som det hidtidige foregangsland har alle forudsætninger for at score økonomiske gevinster på at udvikle langsigtede bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne. Der er åbenbart forskel på den kortsigtede politiske realisme og den langsigtede økonomiske.

Problemet er netop, at resultaterne af en ambitiøs indsats først kan måles på lang sigt, mens konsekvenserne i form af skærpet lovgivning og andre krav for såvel vælgere som virksomheder typisk opleves på kort sigt og ikke nødvendigvis er populære. Krav om ændret adfærd og øgede omkostninger er en giftig politisk cocktail. Så hellere fortrænge problemet eller normalisere det.

Men hvis det er strategien og prioriteringen i netop det land, der skulle være mønsterbryder og rollemodel, afdækker det klart og tydeligt, hvilke udfordringer verdenssamfundet konfronteres med, hvis det inden for blot et par årtier skal sikre dramatiske gennembrud i kampen mod klimaforandringerne. Med mindre altså andre nationer hurtigt overhaler Danmark som foregangsland.

Utopi og virkelighed

Hvis man betragter den internationale politiske klimaproces over en længere årrække, tyder alt på, at klodens klima forandrer sig langt hurtigere end det politiske, og at vi risikerer at tabe kampen mod klimaforandringerne. Efter 22 års tilløb med årlige COP-møder lykkedes det i december 2015 at nå til bred enighed i Paris – en enighed, der efterfølgende blev udfordret af USA. Men ifølge den arktiske rapport vil en fuld opfyldelse af Paris-aftalen først kunne stabilisere udviklingen fra 2050 og frem. Med andre ord har vi altså ikke styr på klimafordringerne de næste par årtier. I tillæg til de direkte klimarelaterede udfordringer som oversvømmelser og skader på bygninger og infrastruktur kommer de indirekte, men nok så alvorlige sociale og sikkerhedspolitiske konsekvenser.

I den optimale situation burde en institution med global troværdighed formidle det opråb, der sikrede en fælles forståelse for klimavirkeligheden, og initiere den indsats, der afbød de værste konsekvenser af de løbske klimaforandringer. Når katastrofer er sket, indføres der ofte undtagelsestilstande. Hvis alle advarsler skal tages for pålydende, burde denne institution begynde med at indføre en global undtagelsestilstand, indtil der var styr på de største klimaproblemer.

Men her bevæger vi os ud i utopiens verden. For det første fordi den eneste globale organisation, der har legitimiteten, nemlig FN, ikke har magten, og for det næste ville et udspil atter støde på de sædvanlige interessemodsætninger. Men det er også utopi at forvente, at en tilpasning i det nuværende tempo vil sikre de nødvendige løsninger i tide. Den udfordring kan uden overdrivelse betegnes som et af verdens største dilemmaer.

Her er der mere end nogensinde behov for en disruptiv rollemodel. Den virkelighed har vi hverken tid eller råd til at fortrænge.

Forrige artikel Storfavoritten Macrons tre største udfordringer Næste artikel Danmark har ikke sit på det tørre

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.