Klogere børn for færre timer

Ny bevægelse for selvlæring udfordrer skolens monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation. I fremtiden skal vores børns kompetencer udvikles i en lang række forskellige miljøer og på tidspunkter, som ligger uden for 8-16.

Debatten om lærernes arbejdstid spidser voldsomt til i disse dage og truer med at aflyse den længe ventede folkeskolereform. Regeringens plan om at uddanne den dygtigste generation nogensinde står og falder med, om lærerne går med til at flytte timer fra forberedelse til undervisning.

Timetallet er blevet den afgørende parameter i indsatsen for at reformere og nytænke den danske folkeskole. Eller sat på spidsen: Uden flere undervisningstimer må de danske forældre fortsat finde sig i, at poderne klarer sig utilfredsstillende i OECD’s PISA-test.

Vi har i snart mange år lagt ører til, at den danske folkeskole er for slap. Ungerne har for få timer, og det boglige niveau er for lavt. Som journalist har jeg selv været med til at bære den opfattelse frem, og nu har regeringen besluttet, at der skal flere timer på skemaet i dansk og matematik.

Men hvad nu, hvis vores diagnose af folkeskolen er forkert? Hvis udfordringen med at styrke elevernes uddannelsesniveau slet ikke hænger sammen med, hvor mange timer lærerne underviser?

Jeg stødte for nylig på en midaldrende, indisk uddannelsesprofessor, og han har fået mine øjne op for, at den største fejl ved det danske skolesystem muligvis ikke er antallet af timer, men nærmere den altdominerende og meget snævre opfattelse, at læring kun kan finde sted i skoleregi med en uddannet underviser ved tavlen.

Læring uden lærere og klasseværelser

Professoren hedder Sugata Mitra og modtog for nylig, og som den første nogensinde, den prestigefyldte TED Talk-pris 2013 på 1 million dollar for sine eksperimenter med børn og læring. Vel at mærke eksperimenter, der ifølge en lang række toneangivende medier som Forbes og Huffington Post vil revolutionere den måde, vi tænker børns uddannelse på.

De sidste ti år har Mitra fået et stort antal børn til at tage svær viden til sig trods et dårligt fagligt udgangspunkt. Det er sket gennem en lang række eksperimenter foretaget fra Indiens fattigste slumbyer til britiske provinsbyer, hvor børnene minder meget om de danske.

Følg Ida Strand

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Ida Strand skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

I en af sine populære TED Talks, der er set mere end 1,3 millioner gange på YouTube, fortæller han om en gruppe 12-årige tamilsktalende børn fra en fattig sydindisk by. På blot to måneder fik de tilegnet sig avanceret viden om bioteknologi på et niveau, der svarer til niveauet på de bedste indiske privatskoler. Og det, selv om materialet var på engelsk og dermed et fremmedsprog.

De opsigtsvækkende resultater er opnået uden brug af lærere, undervisningstimer eller klasselokaler, men ved at sætte børnene sammen i mindre, selvorganiserende grupper og give dem adgang til internettet.

Se et af Mitras oplæg på Ted Talks her.

Det grundlæggende udgangspunkt for Mitras studier er, at børn er motiveret af valg og af de interesser, som de deler med deres venner. Ved at sætte børn i grupper tvinges de til at tale sammen og reflektere på en måde, så viden hænger bedre fast. Forældre til computerspilsramte børn – vel at mærke de forældre, der lader sig begejstre over børnenes dedikation – kender effekten fra platformsspil, hvor børn samarbejder i cyberspace om en fælles mission.

Når læringsprocessen styres af børnene selv frem for en lærers undervisningsplan, styrker det børnenes motivation og dermed også indlæringen. Børnene lærer at reflektere og løse problemer på et højt niveau. Kompetencer, der ifølge Mitra er svære at opdyrke i den traditionelle måde at tænke skole på. Som han retorisk spørger i et af sine oplæg: “Hvis det findes på Google, hvorfor så bruge tid på at stoppe det ind i dit hoved?”

Flere timer er ikke nok

En anden vigtig pointe fra Mitras studier er, at børn kan tilegne sig kompliceret stof alle steder på alle tidspunkter, så længe de kan interagere i grupper og har adgang til cyberspace. En gruppe børn fra Hyderabad har f.eks. lært matematik uden for skoletiden ved at samles om offentlige computere opstillet rundt om i byen. En stor øjenåbner for alle os, der gennem årene har adopteret et tunnelsyn, der gør skolen og klasselokalet til det altoverskyggende centrum for indlæring.

Hvorfor kan en stor del af denne læring ikke lige så godt finde sted på andre tidspunkter og uden for skolens rammer – derhjemme, hos kammeraterne og rundt omkring i det offentlige rum?

[quote align="right" author=""]De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.[/quote]

Et af Mitras nyere eksperimenter hedder Nanny Cloud. Via nettet bruger 600 frivillige britiske bedstemødre hver en time på at møde børn i den virtuelle sky for gennem debat og diskussion at lære dem om forskellige emner.

Det er et godt eksempel på de store uudnyttede potentialer, der ligger i at tænke læring som en bevægelse, der rækker langt ud over skolen og de professionelt uddannede lærere. Tænk på, hvad vi i Danmark kunne få ud af at aktivere den store ressource af pensionister, der trods deres alder stadig kan lære rigtig meget fra sig?

Mitras studier har potentiale til at sætte gang i en større og for Danmarks vedkommende tiltrængt bevægelse for at gøre op med et forældet syn på vores skoler, og hvad det vil sige at tilegne sig viden. En debat, der indtil nu har været kogt ind til at handle om flere timer på skemaet.

Men hvad nu, hvis den formel, der skal til for at gøre de danske børn klogere, hverken indeholder flere lærere eller undervisningstimer, men derimod en køreplan for bedre at udnytte de danske skoleelevers eminente evne til selv at tilegne sig viden?

Den berømte science fiction-forfatter Arthur C. Clark har udtalt, at ”en lærer, der kan erstattes af en maskine, bør erstattes”. De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.

Skolerne skal være omdrejningspunkt for uddannelse, men langtfra det eneste sted. Vi får kun den dygtigste generation nogensinde, hvis vi lærer at acceptere selvlæring, ikke som et begreb, der tages i brug, når skolen løber tør for vikartimer i budgettet, men som en enorm ressource, som vores børn selv besidder, når de bringes sammen og får adgang til cyberspace.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu