Kom nu ud på det globale marked

Med digitalisering og øget mobilitet er verden blevet mindre, mens konkurrencen for dansk erhvervsliv er blevet hårdere. Udsyn og grænseoverskridende partnerskaber kan være en vej til at bibeholde en stærk konkurrenceevne. Men hvordan gøres det nemmere for mindre virksomheder at være med?

Verden er skrumpet. Den teknologiske udvikling medfører, at information, varer og personer flytter sig hurtigere og hurtigere.

Men det er ikke kun hastigheden, der ændrer sig. Det er også udbredelsen af og adgangen til teknologierne. Selv i fjerne egne af verden kan man i dag gå på internettet og køre på gode, asfalterede veje, og med moderne produktionsteknologi skal der ikke mange klik til for at få en 3D-printer til at producere en reservedel på et containerskib ude midt i Stillehavet – eller i et rumfartøj tusindvis af kilometer borte.

Aldrig før har udtrykket ’kun fantasien sætter grænsen’ været mere passende.

Den øgede udbredelse og mobilitet er med til at udviske landegrænser, og i dag er kravet, at danske virksomheder og medarbejdere helt naturligt skal have en global tankegang ind under huden for at klare sig i nye konkurrencesituationer. Her står muligheder og udfordringer i en endeløs kø, mens nationale og internationale aktører krydser både brancheskel og landegrænser som det mest naturlige i denne verden. Og de gør det lynhurtigt.

Chicago, Singapore eller Ørestad er ét fedt

Kampen om markedsandele handler ikke længere om nabosognet eller nabolandet. Den er global. Skal der bygges et nyt hospital i Chennai i Indien, kan leverandørerne komme fra såvel Chicago som fra Singapore. Eller fra Ørestad.

Sidstnævnte er set med danske briller klart at foretrække, men for at blive valgt som leverandør til store projekter i udlandet kræver det, at man er konkurrencedygtig. Heldigvis ikke kun på prisen, men også i forhold til at have et pålideligt og stabilt omdømme og ved at have et innovativt produktsortiment i god kvalitet.

Men det kræver også, at man har nogle gode samarbejdspartnere og et godt internationalt netværk. Mange danske virksomheder er underleverandører eller nichevirksomheder. Deres force er ikke at bygge et helt hospital op fra bunden i Indien, at anlægge en hel ny dæmning i USA eller at skabe en ny, intelligent bydel i en storby et sted i Kina.

Til gengæld kan danske virksomheder levere enestående kvalitetsydelser, når et byggeri skal designes og projekteres, når der skal sættes vinduer, ventilationssystemer eller varmepumper i, eller når bygningen skal indrettes med møbler, måleudstyr, miljøvenlige løsninger eller andre former for inventar.

Samarbejdsvillige danske virksomheder

For at en virksomhed kan komme ud med sine produkter og ydelser, kræver det, at den enkelte virksomhed får adgang til store internationale samarbejder og interessante vækstmarkeder langt fra hovedkvarteret i Danmark. Den slags adgange opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Gennem det seneste år har vi set nogle gode danskledede allianceskabende initiativer i USA.

For eksempel har vandalliancen WTA California i Californien bragt danske virksomheder frem i forreste række, når udfordringer med vandforbrug og kortlægningen af grundvandsreserver skal løses i den vestvendte og til tider knastørre amerikanske stat. Og i Bridgeport, på den amerikanske østkyst, er det et samarbejde bestående af primært danske virksomheder, der står bag en ny systemløsning inden for fjernvarme.

Så det kan lade sig gøre, og samarbejde er ikke et nyt begreb for danske virksomheder. Og mange steder i verden er danskere og dansk erhvervsliv kendt for at være pålidelige og gode samarbejdspartnere.

Den seneste kortlægning af underleverandører i Danmark, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser, at samarbejdet på tværs af værdikæder er større i dag, end det har været tidligere. Leverandører, producenter og slutkunder er tæt knyttede – både fagligt og økonomisk – når nye produkter eller processer udtænkes og udføres.

Internationalisering: vi kan ikke være bedst til alt

Hvad der til gengæld ikke har ændret sig helt så meget over tid, er internationaliseringen. Danske virksomheder – ofte underleverandører – arbejder mest sammen med deres vigtigste kunder, og de ligger typisk i Danmark, Tyskland, USA, Norge og Sverige. Det er isoleret set fint – men er der ikke et stort potentiale i andre lande?

Selvfølgelig er der det. Rundt omkring på kloden kastes der mange milliarder efter projekter, initiativer og processer, hvor danske virksomheder kan gøre sig gældende. Både nært og fjernt skal købedygtige beslutningstagere skabe nye bæredygtige byer og lande, og voksende middelklasser og progressive ledere ønsker sig forbedringer på områder, hvor Danmark og dansk industri i høj grad kan og bør gøre sig gældende: Gode fødevarer, bedre sundhed, højere uddannelse, rent vand, grøn energi og ’smarte’, velfungerende byer og samfund.

Men det handler ikke om eksport alene. Der skal også noget med den anden vej, når virksomheder bevæger sig ud på den globale scene. For selv om vores hjemlige erhvervsliv og samfund på mange områder hører til i den absolutte verdenstop, kan vi ikke være verdens bedste til alting. Der sker rigtig meget omkring os, og videns- og innovationsmiljøer skyder op mange forskellige og til tider uventede steder.

Ideer kommer ikke kun hjemme på fabrikken

Silicon Valley stikker altid ud, når man taler om ny teknologi og innovationsmiljøer, men hvad med Shanghai, Tokyo og Berlin – eller Singapore, Tel Aviv og Bangalore?

Ny viden, teknologispring, innovation og helt nye produkter opstår mange andre steder end hjemme på fabrikken eller i ens egen afdeling for forretningsudvikling. Det er muligt, at det er der, produkterne forædles eller færdigbygges, men inspirationen og ideerne kommer i stadigt større omfang udefra.

Det skaber tre svære udfordringer for dansk erhvervsliv. Flere virksomheder skal ud på det globale marked, virksomhederne skal flere nye steder hen, og eksportmålsætningen skal kombineres med en søgen efter ny viden, innovationssamarbejder, varige partnerskaber og nye globale alliancer.

Værktøjer venter på at blive taget i brug

Det er ikke nemt. Selv om vi på det seneste har set flere af de største danske virksomheder indgå i nye internationale innovationssamarbejder, er det ikke et udbredt fænomen. Det er langtfra noget, man bare lige gør. Det kan tage tid; det kan være dyrt; det er svært at kende kompetencebehovet på forhånd; det kræver en målrettet strategi og en vedholdende indsats, og så kræver det sikkert også lidt held en gang i mellem. Er man en mindre dansk virksomhed – og dem er der mange af – kan både tid, penge og relevante kompetencer være knappe ressourcer.

Heldigvis findes der gode steder at starte. Det kan for eksempel ske via metoder og værktøjer, hvor det at række ud i søgen efter ny og aktuel viden ikke koster en formue og ikke begrænses af landegrænser. Crowdsourcing benyttes eksempelvis af flere og flere virksomheder, og i nogle vidensmiljøer arbejdes der med open science, hvor viden og forskning lægges frem til fri brug for alle, så bl.a. virksomheder kan søge efter innovative ideer og inspiration.

Og det kan blive endnu mere konkret gennem formelle partnerskaber. Det kan for eksempel være vedvarende globale alliancer med nogle af verdens fremmeste virksomheder, innovationshubs og universiteter, hvor strategier fastlægges og forankres i fællesskab, og hvor målsætninger både berører salg og distribution, men også innovationssamarbejde og målrettet produktudvikling.

Erhvervsliv, brancher og myndigheder i fælles indsats

Med digitalisering og øget mobilitet er verden blevet mindre, mens konkurrencen for dansk erhvervsliv er blevet hårdere. Udsyn og grænseoverskridende partnerskaber kan være en vej til at bibeholde en stærk dansk konkurrenceevne.

Men hvordan skabes disse alliancer? Hvordan får man mest muligt ud af dem? Og hvordan gøres det nemmere for mindre virksomheder at være med – og gerne i en form, hvor indsatsen tilbagebetales hurtigt, succesraten er høj og gevinsten tydelig?

Der findes nok ikke én ufejlbarlig metode dertil. Men det er vigtigt, at vi som land og erhvervsliv arbejder med et øget udsyn, skaber nye alliancer på tværs af nationer og kontinenter og gør os gældende som dygtige og imødekommende samarbejdspartnere.

Den indsats kræver en bred opbakning og dedikation fra erhvervslivet, selvfølgelig, men også fra brancheorganisationer, myndigheder, innovationsmiljøer, klynger, universiteter og danske repræsentationer i udlandet. Potentialet er stort, og det er nu, vejen skal banes.

Lad os nu komme i gang.

Forrige artikel Danmarks nye erhvervsikoner venter i kulissen Danmarks nye erhvervsikoner venter i kulissen Næste artikel Hvad er egentlig meningen med dit arbejde? Hvad er egentlig meningen med dit arbejde?
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.