Verden er skrumpet. Den teknologiske udvikling medfører, at information, varer og personer flytter sig hurtigere og hurtigere.

Men det er ikke kun hastigheden, der ændrer sig. Det er også udbredelsen af og adgangen til teknologierne. Selv i fjerne egne af verden kan man i dag gå på internettet og køre på gode, asfalterede veje, og med moderne produktionsteknologi skal der ikke mange klik til for at få en 3D-printer til at producere en reservedel på et containerskib ude midt i Stillehavet – eller i et rumfartøj tusindvis af kilometer borte.

Aldrig før har udtrykket ’kun fantasien sætter grænsen’ været mere passende.

Den øgede udbredelse og mobilitet er med til at udviske landegrænser, og i dag er kravet, at danske virksomheder og medarbejdere helt naturligt skal have en global tankegang ind under huden for at klare sig i nye konkurrencesituationer. Her står muligheder og udfordringer i en endeløs kø, mens nationale og internationale aktører krydser både brancheskel og landegrænser som det mest naturlige i denne verden. Og de gør det lynhurtigt.

Chicago, Singapore eller Ørestad er ét fedt

Kampen om markedsandele handler ikke længere om nabosognet eller nabolandet. Den er global. Skal der bygges et nyt hospital i Chennai i Indien, kan leverandørerne komme fra såvel Chicago som fra Singapore. Eller fra Ørestad.

Sidstnævnte er set med danske briller klart at foretrække, men for at blive valgt som leverandør til store projekter i udlandet kræver det, at man er konkurrencedygtig. Heldigvis ikke kun på prisen, men også i forhold til at have et pålideligt og stabilt omdømme og ved at have et innovativt produktsortiment i god kvalitet.

Men det kræver også, at man har nogle gode samarbejdspartnere og et godt internationalt netværk. Mange danske virksomheder er underleverandører eller nichevirksomheder. Deres force er ikke at bygge et helt hospital op fra bunden i Indien, at anlægge en hel ny dæmning i USA eller at skabe en ny, intelligent bydel i en storby et sted i Kina.

Til gengæld kan danske virksomheder levere enestående kvalitetsydelser, når et byggeri skal designes og projekteres, når der skal sættes vinduer, ventilationssystemer eller varmepumper i, eller når bygningen skal indrettes med møbler, måleudstyr, miljøvenlige løsninger eller andre former for inventar.

Samarbejdsvillige danske virksomheder

For at en virksomhed kan komme ud med sine produkter og ydelser, kræver det, at den enkelte virksomhed får adgang til store internationale samarbejder og interessante vækstmarkeder langt fra hovedkvarteret i Danmark. Den slags adgange opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Gennem det seneste år har vi set nogle gode danskledede allianceskabende initiativer i USA.

For eksempel har vandalliancen WTA California i Californien bragt danske virksomheder frem i forreste række, når udfordringer med vandforbrug og kortlægningen af grundvandsreserver skal løses i den vestvendte og til tider knastørre amerikanske stat. Og i Bridgeport, på den amerikanske østkyst, er det et samarbejde bestående af primært danske virksomheder, der står bag en ny systemløsning inden for fjernvarme.

Så det kan lade sig gøre, og samarbejde er ikke et nyt begreb for danske virksomheder. Og mange steder i verden er danskere og dansk erhvervsliv kendt for at være pålidelige og gode samarbejdspartnere.

Den seneste kortlægning af underleverandører i Danmark, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser, at samarbejdet på tværs af værdikæder er større i dag, end det har været tidligere. Leverandører, producenter og slutkunder er tæt knyttede – både fagligt og økonomisk – når nye produkter eller processer udtænkes og udføres.

Internationalisering: vi kan ikke være bedst til alt

Hvad der til gengæld ikke har ændret sig helt så meget over tid, er internationaliseringen. Danske virksomheder – ofte underleverandører – arbejder mest sammen med deres vigtigste kunder, og de ligger typisk i Danmark, Tyskland, USA, Norge og Sverige. Det er isoleret set fint – men er der ikke et stort potentiale i andre lande?

Selvfølgelig er der det. Rundt omkring på kloden kastes der mange milliarder efter projekter, initiativer og processer, hvor danske virksomheder kan gøre sig gældende. Både nært og fjernt skal købedygtige beslutningstagere skabe nye bæredygtige byer og lande, og voksende middelklasser og progressive ledere ønsker sig forbedringer på områder, hvor Danmark og dansk industri i høj grad kan og bør gøre sig gældende: Gode fødevarer, bedre sundhed, højere uddannelse, rent vand, grøn energi og ’smarte’, velfungerende byer og samfund.

Men det handler ikke om eksport alene. Der skal også noget med den anden vej, når virksomheder bevæger sig ud på den globale scene. For selv om vores hjemlige erhvervsliv og samfund på mange områder hører til i den absolutte verdenstop, kan vi ikke være verdens bedste til alting. Der sker rigtig meget omkring os, og videns- og innovationsmiljøer skyder op mange forskellige og til tider uventede steder.

Ideer kommer ikke kun hjemme på fabrikken

Silicon Valley stikker altid ud, når man taler om ny teknologi og innovationsmiljøer, men hvad med Shanghai, Tokyo og Berlin – eller Singapore, Tel Aviv og Bangalore?

Ny viden, teknologispring, innovation og helt nye produkter opstår mange andre steder end hjemme på fabrikken eller i ens egen afdeling for forretningsudvikling. Det er muligt, at det er der, produkterne forædles eller færdigbygges, men inspirationen og ideerne kommer i stadigt større omfang udefra.

Det skaber tre svære udfordringer for dansk erhvervsliv. Flere virksomheder skal ud på det globale marked, virksomhederne skal flere nye steder hen, og eksportmålsætningen skal kombineres med en søgen efter ny viden, innovationssamarbejder, varige partnerskaber og nye globale alliancer.

Værktøjer venter på at blive taget i brug

Det er ikke nemt. Selv om vi på det seneste har set flere af de største danske virksomheder indgå i nye internationale innovationssamarbejder, er det ikke et udbredt fænomen. Det er langtfra noget, man bare lige gør. Det kan tage tid; det kan være dyrt; det er svært at kende kompetencebehovet på forhånd; det kræver en målrettet strategi og en vedholdende indsats, og så kræver det sikkert også lidt held en gang i mellem. Er man en mindre dansk virksomhed – og dem er der mange af – kan både tid, penge og relevante kompetencer være knappe ressourcer.

Heldigvis findes der gode steder at starte. Det kan for eksempel ske via metoder og værktøjer, hvor det at række ud i søgen efter ny og aktuel viden ikke koster en formue og ikke begrænses af landegrænser. Crowdsourcing benyttes eksempelvis af flere og flere virksomheder, og i nogle vidensmiljøer arbejdes der med open science, hvor viden og forskning lægges frem til fri brug for alle, så bl.a. virksomheder kan søge efter innovative ideer og inspiration.

Og det kan blive endnu mere konkret gennem formelle partnerskaber. Det kan for eksempel være vedvarende globale alliancer med nogle af verdens fremmeste virksomheder, innovationshubs og universiteter, hvor strategier fastlægges og forankres i fællesskab, og hvor målsætninger både berører salg og distribution, men også innovationssamarbejde og målrettet produktudvikling.

Erhvervsliv, brancher og myndigheder i fælles indsats

Med digitalisering og øget mobilitet er verden blevet mindre, mens konkurrencen for dansk erhvervsliv er blevet hårdere. Udsyn og grænseoverskridende partnerskaber kan være en vej til at bibeholde en stærk dansk konkurrenceevne.

Men hvordan skabes disse alliancer? Hvordan får man mest muligt ud af dem? Og hvordan gøres det nemmere for mindre virksomheder at være med – og gerne i en form, hvor indsatsen tilbagebetales hurtigt, succesraten er høj og gevinsten tydelig?

Der findes nok ikke én ufejlbarlig metode dertil. Men det er vigtigt, at vi som land og erhvervsliv arbejder med et øget udsyn, skaber nye alliancer på tværs af nationer og kontinenter og gør os gældende som dygtige og imødekommende samarbejdspartnere.

Den indsats kræver en bred opbakning og dedikation fra erhvervslivet, selvfølgelig, men også fra brancheorganisationer, myndigheder, innovationsmiljøer, klynger, universiteter og danske repræsentationer i udlandet. Potentialet er stort, og det er nu, vejen skal banes.

Lad os nu komme i gang.