Kom nu ud på det globale marked

Med digitalisering og øget mobilitet er verden blevet mindre, mens konkurrencen for dansk erhvervsliv er blevet hårdere. Udsyn og grænseoverskridende partnerskaber kan være en vej til at bibeholde en stærk konkurrenceevne. Men hvordan gøres det nemmere for mindre virksomheder at være med?

Verden er skrumpet. Den teknologiske udvikling medfører, at information, varer og personer flytter sig hurtigere og hurtigere.

Men det er ikke kun hastigheden, der ændrer sig. Det er også udbredelsen af og adgangen til teknologierne. Selv i fjerne egne af verden kan man i dag gå på internettet og køre på gode, asfalterede veje, og med moderne produktionsteknologi skal der ikke mange klik til for at få en 3D-printer til at producere en reservedel på et containerskib ude midt i Stillehavet – eller i et rumfartøj tusindvis af kilometer borte.

Aldrig før har udtrykket ’kun fantasien sætter grænsen’ været mere passende.

Den øgede udbredelse og mobilitet er med til at udviske landegrænser, og i dag er kravet, at danske virksomheder og medarbejdere helt naturligt skal have en global tankegang ind under huden for at klare sig i nye konkurrencesituationer. Her står muligheder og udfordringer i en endeløs kø, mens nationale og internationale aktører krydser både brancheskel og landegrænser som det mest naturlige i denne verden. Og de gør det lynhurtigt.

Chicago, Singapore eller Ørestad er ét fedt

Kampen om markedsandele handler ikke længere om nabosognet eller nabolandet. Den er global. Skal der bygges et nyt hospital i Chennai i Indien, kan leverandørerne komme fra såvel Chicago som fra Singapore. Eller fra Ørestad.

Sidstnævnte er set med danske briller klart at foretrække, men for at blive valgt som leverandør til store projekter i udlandet kræver det, at man er konkurrencedygtig. Heldigvis ikke kun på prisen, men også i forhold til at have et pålideligt og stabilt omdømme og ved at have et innovativt produktsortiment i god kvalitet.

Men det kræver også, at man har nogle gode samarbejdspartnere og et godt internationalt netværk. Mange danske virksomheder er underleverandører eller nichevirksomheder. Deres force er ikke at bygge et helt hospital op fra bunden i Indien, at anlægge en hel ny dæmning i USA eller at skabe en ny, intelligent bydel i en storby et sted i Kina.

Til gengæld kan danske virksomheder levere enestående kvalitetsydelser, når et byggeri skal designes og projekteres, når der skal sættes vinduer, ventilationssystemer eller varmepumper i, eller når bygningen skal indrettes med møbler, måleudstyr, miljøvenlige løsninger eller andre former for inventar.

Samarbejdsvillige danske virksomheder

For at en virksomhed kan komme ud med sine produkter og ydelser, kræver det, at den enkelte virksomhed får adgang til store internationale samarbejder og interessante vækstmarkeder langt fra hovedkvarteret i Danmark. Den slags adgange opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Gennem det seneste år har vi set nogle gode danskledede allianceskabende initiativer i USA.

For eksempel har vandalliancen WTA California i Californien bragt danske virksomheder frem i forreste række, når udfordringer med vandforbrug og kortlægningen af grundvandsreserver skal løses i den vestvendte og til tider knastørre amerikanske stat. Og i Bridgeport, på den amerikanske østkyst, er det et samarbejde bestående af primært danske virksomheder, der står bag en ny systemløsning inden for fjernvarme.

Så det kan lade sig gøre, og samarbejde er ikke et nyt begreb for danske virksomheder. Og mange steder i verden er danskere og dansk erhvervsliv kendt for at være pålidelige og gode samarbejdspartnere.

Den seneste kortlægning af underleverandører i Danmark, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser, at samarbejdet på tværs af værdikæder er større i dag, end det har været tidligere. Leverandører, producenter og slutkunder er tæt knyttede – både fagligt og økonomisk – når nye produkter eller processer udtænkes og udføres.

Internationalisering: vi kan ikke være bedst til alt

Hvad der til gengæld ikke har ændret sig helt så meget over tid, er internationaliseringen. Danske virksomheder – ofte underleverandører – arbejder mest sammen med deres vigtigste kunder, og de ligger typisk i Danmark, Tyskland, USA, Norge og Sverige. Det er isoleret set fint – men er der ikke et stort potentiale i andre lande?

Selvfølgelig er der det. Rundt omkring på kloden kastes der mange milliarder efter projekter, initiativer og processer, hvor danske virksomheder kan gøre sig gældende. Både nært og fjernt skal købedygtige beslutningstagere skabe nye bæredygtige byer og lande, og voksende middelklasser og progressive ledere ønsker sig forbedringer på områder, hvor Danmark og dansk industri i høj grad kan og bør gøre sig gældende: Gode fødevarer, bedre sundhed, højere uddannelse, rent vand, grøn energi og ’smarte’, velfungerende byer og samfund.

Men det handler ikke om eksport alene. Der skal også noget med den anden vej, når virksomheder bevæger sig ud på den globale scene. For selv om vores hjemlige erhvervsliv og samfund på mange områder hører til i den absolutte verdenstop, kan vi ikke være verdens bedste til alting. Der sker rigtig meget omkring os, og videns- og innovationsmiljøer skyder op mange forskellige og til tider uventede steder.

Ideer kommer ikke kun hjemme på fabrikken

Silicon Valley stikker altid ud, når man taler om ny teknologi og innovationsmiljøer, men hvad med Shanghai, Tokyo og Berlin – eller Singapore, Tel Aviv og Bangalore?

Ny viden, teknologispring, innovation og helt nye produkter opstår mange andre steder end hjemme på fabrikken eller i ens egen afdeling for forretningsudvikling. Det er muligt, at det er der, produkterne forædles eller færdigbygges, men inspirationen og ideerne kommer i stadigt større omfang udefra.

Det skaber tre svære udfordringer for dansk erhvervsliv. Flere virksomheder skal ud på det globale marked, virksomhederne skal flere nye steder hen, og eksportmålsætningen skal kombineres med en søgen efter ny viden, innovationssamarbejder, varige partnerskaber og nye globale alliancer.

Værktøjer venter på at blive taget i brug

Det er ikke nemt. Selv om vi på det seneste har set flere af de største danske virksomheder indgå i nye internationale innovationssamarbejder, er det ikke et udbredt fænomen. Det er langtfra noget, man bare lige gør. Det kan tage tid; det kan være dyrt; det er svært at kende kompetencebehovet på forhånd; det kræver en målrettet strategi og en vedholdende indsats, og så kræver det sikkert også lidt held en gang i mellem. Er man en mindre dansk virksomhed – og dem er der mange af – kan både tid, penge og relevante kompetencer være knappe ressourcer.

Heldigvis findes der gode steder at starte. Det kan for eksempel ske via metoder og værktøjer, hvor det at række ud i søgen efter ny og aktuel viden ikke koster en formue og ikke begrænses af landegrænser. Crowdsourcing benyttes eksempelvis af flere og flere virksomheder, og i nogle vidensmiljøer arbejdes der med open science, hvor viden og forskning lægges frem til fri brug for alle, så bl.a. virksomheder kan søge efter innovative ideer og inspiration.

Og det kan blive endnu mere konkret gennem formelle partnerskaber. Det kan for eksempel være vedvarende globale alliancer med nogle af verdens fremmeste virksomheder, innovationshubs og universiteter, hvor strategier fastlægges og forankres i fællesskab, og hvor målsætninger både berører salg og distribution, men også innovationssamarbejde og målrettet produktudvikling.

Erhvervsliv, brancher og myndigheder i fælles indsats

Med digitalisering og øget mobilitet er verden blevet mindre, mens konkurrencen for dansk erhvervsliv er blevet hårdere. Udsyn og grænseoverskridende partnerskaber kan være en vej til at bibeholde en stærk dansk konkurrenceevne.

Men hvordan skabes disse alliancer? Hvordan får man mest muligt ud af dem? Og hvordan gøres det nemmere for mindre virksomheder at være med – og gerne i en form, hvor indsatsen tilbagebetales hurtigt, succesraten er høj og gevinsten tydelig?

Der findes nok ikke én ufejlbarlig metode dertil. Men det er vigtigt, at vi som land og erhvervsliv arbejder med et øget udsyn, skaber nye alliancer på tværs af nationer og kontinenter og gør os gældende som dygtige og imødekommende samarbejdspartnere.

Den indsats kræver en bred opbakning og dedikation fra erhvervslivet, selvfølgelig, men også fra brancheorganisationer, myndigheder, innovationsmiljøer, klynger, universiteter og danske repræsentationer i udlandet. Potentialet er stort, og det er nu, vejen skal banes.

Lad os nu komme i gang.

Forrige artikel Danmarks nye erhvervsikoner venter i kulissen Danmarks nye erhvervsikoner venter i kulissen Næste artikel Hvad er egentlig meningen med dit arbejde? Hvad er egentlig meningen med dit arbejde?

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.