Indførelsen af ny velfærdsteknologi sejler i landets kommuner.

Når en kommune indfører robotstøvsugere eller genoptræner syge pr. video, sker det oftest, uden at kommunen har analyseret konsekvenserne for borgere og personale – eller for den sags skyld sat et mål for, hvad teknologien skal give af effektiviseringsgevinst. Det er heller ikke sandsynligt, at kommunen har studeret de erfaringer, som andre kommuner har gjort sig med samme teknologier, for der sker i dag ingen koordineret erfaringsopsamling eller -udveksling imellem landets 98 kommuner. På samme måde køber kommunerne ind hver for sig, med fare for, at de investerer i it-systemer, der viser sig ikke at kunne tale sammen hen over kommunegrænserne.

Kommunernes indførelse af velfærdsteknologi er ”et klondike, der i mange tilfælde er drevet af teknologifix – eksempelvis hos en salgsdirektør, der begejstret kan fortælle om en ny teknologi, som kommunen så køber”. Sådan lyder karakteristikken fra en af dem, der har størst indsigt i området – Per Schultz Eeg, senior-principal i virksomheden Devoteam, der arbejder med strategisk rådgivning om velfærdsteknologi.

Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen ser på situationen med alvor: “Der er masser af ildsjæle og enkeltinitiativer, men det forplanter sig ikke.”

Ganske sigende for teknologiarbejdet i landets kommuner, har ingen overblik over kommunernes brug af velfærdsteknologi. Ikke Kommunernes Landsforening, ikke Økonomi- og Indenrigsministeriet, ikke Digitaliseringsstyrelsen eller nogen af de andre aktører, der kunne have interesse i at sikre koordinering og kvalitet på området.

Tradition for velfærdsinnovation

Det kommunale teknologi-klondike er alvorligt for kommunekasserne, der risikerer at gå glip af store effektiviseringsgevinster. Men det er lige så alvorligt for danske producenter af velfærdsteknologiske løsninger.

Et kreativt parløb mellem det offentlige og danske virksomheder har ellers betydet, at Danmark i mange år har været frontløber på innovative velfærdsløsninger. Virksomheder som Oticon, Coloplast og Novo Nordisk er alle skabt på fundamentet af Velfærdsdanmark, og sektoren beskæftiger allerede knap 38.000 medarbejdere og omsætter for 33 milliarder kr. Se boks.

Helt i tråd med denne danske tradition regner regeringen med, at nye digitale velfærdsteknologier – ud over at effektivisere den offentlige sektor – også skal udløse et veritabelt eksporteventyr, hvor en ny underskov af virksomheder tager deres nyudviklede og innovative teknologier ud på eksportmarkederne og skaber nye danske job.

Problemet er bare, at det innovative parløb mellem erhverv og myndigheder i øjeblikket slet ikke fungerer på det kommunale område. Og da de danske producenter af velfærdsteknologi er unge på markedet – hver tredje er kommet til siden 2006 og halvdelen siden 2000 – har de stærkt brug for solide kundereferencer fra hjemmemarkedet for at kunne begå sig på det globale marked.

Risiko for nye it-skandaler

Men kommunerne foretrækker at gøre deres investeringer i velfærdsteknologi hver for sig. I stedet for at koordinere deres indkøb og stimulere et marked for udvikling af nye velfærdsteknologier er mange kommuner i øjeblikket alene på vej i udbud med en række forskellige systemer. Det gælder for eksempel DUBU, der skal håndtere udsatte børn og unge, og DHUV, der skal digitalisere sagsbehandlingen på området for handicappede og udsatte voksne.

En underskov af danske velfærdsteknologiske leverandører har sat deres lid til, at en innovativ indkøbspolitik i landets kommuner skulle være løftestangen for deres eksport. Den drøm kniber gevaldigt med at blive til virkelighed, når kommunerne falder ud af ligningen og hverken koordinerer deres indkøb eller løfter deres investeringer ud af den eksperimentelle projektfase. Konsekvensen er, at de danske virksomheders eksportchancer bliver ringere, mener Dansk Industri.

“Det er vigtigt, at man kan dokumentere, at produktet kan afsættes på hjemmemarkedet,” siger branchedirektør Mette Rose Skaksen. Hun har rygdækning i en undersøgelse, som viser, at 59 pct. af virksomhedernes brug af netop referencer til offentlige kunder i høj grad eller meget høj grad har betydning for deres eksport. Se figur 1.

En analyse foretaget af konsulentfirmaet Damvad sætter tal på den danske eksportudfordring. Mens Rusland har øget sin import af velfærdsteknologiske løsninger med 488 pct. siden 2001, er den danske eksport af velfærdsteknologiske produkter til Rusland kun vokset med 72 pct. i samme periode. Se figur 2.

Tidligere har OECD dokumenteret, at Danmark halter bagefter. I perioden 1999-2008 steg den danske eksport af velfærdsteknologier med 98 pct., mens den i samme periode for sammenlignelige EU-lande i gennemsnit voksede med 178 pct.

KL betænkelig ved centralisering

I erkendelse af den problematiske situation i kommunerne barsler regeringen med en digitaliseringsreform af velfærdsområderne, der til sommer bl.a. skal styrke koordineringen i kommunerne.

Men Kommunernes Landsforening, som er en af de centrale høringsparter i reformarbejdet, er ikke udelt begejstret for at centralisere den kommunale velfærdsteknologi.

Hvis centraliseringen af for eksempel kommunernes indkøb af velfærdsteknologi sker efter de klassiske ressortafgrænsninger, så frygter KL, at det vil cementere de siloer, som den digitale udvikling netop har potentiale til at gøre op med.

Afdelingschef i KL Ralf Klitgaard Jensen er ganske vist enig i, at der er brug for en styrket koordinering af kommunernes velfærdsteknologiske initiativer. Men han mener primært, det er en god ide, når der er tale om teknologier, som går på tværs af etablerede sektor- og myndighedsgrænser. Og den udvikling er allerede i gang, mener han.

[graph title="Helhedstænkningen mangler" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/cca30-anders_fig2_helhedstaenkningen_mangler.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f220d-anders_fig2_helhedstaenkningen_mangler.png" text="Mens mange kommuner sætter effektiviseringsmål på investeringer i velfærdsteknologi, er der længere mellem de kommuner, der eksempelvis indtænker borgerne ved at indføre velfærdsmål."]Kilde: Rambøll Management, 2012. [/graph]

”Der har været en markant bevægelse i retning af, at vi arbejder fælles kommunalt og offentligt. Lige nu er vi eksempelvis i gang med at konkurrenceudsætte en række store kritiske systemer, der ligger hos KMD – blandt andet kontanthjælpsystemet og sygedagpengesystemet. Her bygger vi på en ny fælleskommunal rammearkitektur, der gør, at tingene hænger sammen,” siger Ralf Klitgaard Jensen.

Mandag Morgens månedsmagasin, Navigation, bringer i sit næste nummer, der udkommer i morgen, en større analyse af kommunernes indførelse af nye velfærdsteknologier.