Kreativitet påvirker fremtidens ledelsesstil

Virksomheder kan lære meget af kreative discipliner som musik, arkitektur og design, hvis de vil sikre vækst og tiltrække de bedste talenter. Det gælder om at turde være nysgerrig, mulighedssøgende og begå fejl, man kan lære af.

Når jeg møder ledere rundt omkring i Skandinavien, Europa og USA, spørger jeg ofte, om de har designere ansat i deres firmaer. Svaret er typisk: ”Nej, jeg har uddannede ansatte fra f.eks. business-skoler (eller andre mere rationelle uddannelser). Jeg har ikke behov for folk, der kan tegne.”

Det er en dialog, jeg godt kan lide at åbne, for så kan jeg fortælle, hvorfor jeg mener, at designtankegangen kan give et unikt perspektiv på løsninger og kommunikation af strategiske, samfundsmæssige og forretningsmæssige udfordringer i forhold til de gængse. Helt basalt handler det om at tænke problemet og løsningerne anderledes, og i virkeligheden om at designe problemstillingen fra et andet perspektiv.

Jeg er selv uddannet designer fra Danmarks Designskole, så design har altid været min tilgang – også efter jeg begyndte på min MBA og andre strategi- og forretningsuddannelser. Jeg vil altid være designer og måske endnu mere nu, hvor jeg godt nok tegner mindre, men hvor mit lærred er blevet større og min palet mere farverig. Hvad jeg er blevet bekræftet i gennem mange projekter, observationer og ikke mindst gennem gode diskussioner med ledelser i virksomheder, der står over for store forandringer, teknologiske muligheder og udfordringer, er, at designere, kunstnere og kreative ofte har et anderledes perspektiv på ledelse. Designere og kreative folk – bær over med min generalisering – er ikke bange for at få beskidte hænder i processen for at skabe det bedste værk, og den samme ånd gælder naturligvis i udfordringerne ved ledelse.

Det er vigtigt, at verden forstår potentialet i design. Ikke for designs skyld, ikke for begrebets eller branchens skyld, men fordi virksomhederne og samfundet generelt kan nå langt, hvis vi i højere grad implementerer et design-mindset, for design er også psykologi, og design er også ledelse.

Best case eller den kreative tilgang

’Best case’-tilgangen, hvor man bygger sin beslutning på, at noget er lykkedes godt for andre, så derfor må det også lykkes for os, hvis vi gør det samme, står i stor kontrast til en kreativ tilgang, hvor intuition, kreativitet og hands-on i fællesskab skaber baggrund for handlinger og løsninger.

For det første tror jeg, at en design-tilgang vil ændre kulturen markant i virksomheder, og for det andet kan det føre til en ny måde at drive virksomheder på. Tag f.eks. Coca-Cola, som har udviklet en af deres nye logistikløsninger gennem meget kreative forsøg med designentreprenører. Eller Airbnb, som blev etableret af to designere og har skabt et nyt marked. Eller hvad med teknologivirksomheder som amerikanske Little Bits’ nysgerrige designtilgang i ledelsen, som har skabt nye produkter i samarbejde med deres brugere. Oftest styrkes designindsatsen i ledelsen af medarbejdernes nysgerrighed, hvilket leder til nye samarbejdsstrukturer og en mere åben tilgang til markedet. Det sker, fordi integration af kreativitet i ledelsen muliggør:

1. EMPATI OG NYSGERRIGHED: en reel interesse i medarbejderne, brugerne og de markeder, som firmaets produkter og services skal implementeres i.
2. NYE SAMARBEJDSSTRUKTURER: udnyttelse af tid til at innovere og skabe nye ideer samt en meget alsidig kompetence i organisationen og helt andre måder at måle medarbejdere på i fremtiden.
3. HURTIGERE OG MERE HYPPIGE TEST af produkter i kendte og nye markeder.

De kreative egenskaber er vigtige, fordi en stor del af den kreative proces ligger i den selvsikkerhed, der følger med kreativitet, og som tillader at ændre retning, fejle, lære af det og improvisere undervejs.

For folk, der arbejder kreativt, er det ’at gøre det rigtige’ ikke et resultat af logisk udvælgelse af en række evaluerede muligheder, men derimod baseret på intuition, viden og erfaring og på, hvad der er rigtigt i nuet i forhold til den kontekst, man designer til eller leder i.

I de seneste år er flere nye metoder kommet til, der beskriver de samme begreber, som den kreative proces indeholder. Men det er vigtigt at forstå, at det er et mindset: Det handler ikke om at forstå at sige det, men om at forstå at gøre det!

At tænke og skabe

Kreativitet handler om at tænke og at skabe, dvs. gøre noget. Den teknologiske udvikling ændrer og udfordrer hele tiden den måde, hvorpå virksomhederne skal organisere og strukturere sig. Heldigvis er der flere kompetencer, som teknologien endnu ikke besidder, såsom empati, intuition, kreativitet og kritisk tænkning. Derfor er designkompetencer en efterspurgt vare. Og netop ny teknologi gør det muligt for virksomheder at redefinere sig selv og få øje på nye udfordringer, muligheder og spændende nye løsninger.

Og hvordan gør man så det? Det er her, implementeringen af kreative kompetencer i ledelsen bliver rigtig interessant. Hvordan udfordrer vi den gængse tænkning og strukturer med en tilgang, der har kritisk tænkning og nysgerrighed som omdrejningspunkt, så vi ikke længere løser problemer med den samme tilgang, som vi har skabt dem?

Mit bud på, hvordan design kan implementeres konkret i ledelsen, og de gevinster et firma kan høste ved at adoptere en mere konkret tilgang til problemløsning, kan deles op i fire råd og er baseret på principperne i design thinking:

1. BEGYND VED BEGYNDELSEN. Design thinking begynder ved divergens, dvs. det bevidste forsøg på at udvide det antal muligheder, vi har, i stedet for at snævre dem ind. Designs rolle i at undersøge nye retninger har ikke megen værdi, hvis det først kommer i slutningen af innovationsprocessen. Derfor bør designere sidde med i bestyrelsen, deltage i strategiske marketingbeslutninger og være en del af den tidlige research- og udviklingsproces. Her vil de kunne bibringe den kapacitet, der er behov for, til at skabe nye ideer og kan benytte designmetoder til at udfordre strategien.

2. BRUG EMPATI, OG BENYT EN BRUGERCENTRERET TILGANG. Design thinking balancerer bruger-, teknologi- og forretningsperspektiver og har derfor brugeren som centralt omdrejningspunkt, uanset hvilken type problem der skal løses. En typisk måde at starte et projekt på er at fokusere på de eksisterende forretningsbegrænsninger, herunder marketingbudgetter, logistiknetværk og lignende, men det er en taktik, der leder til inkrementelle løsninger, der let kan kopieres. En anden ofte benyttet måde er at begynde med teknologien, men uden en konkret brugercentreret problemstilling er det risikofyldt og bedst at overlade til agile startups. Hvis man derimod starter med en brugercentreret tilgang, øger man chancerne for at udvikle helt nye ideer og helt nye kulturer i virksomhederne.

3. DEL INSPIRATIONEN. Glem ikke jeres interne netværk i organisationen. Tidligere har videndeling handlet om at effektivisere, men det er på tide at tænke på videndeling som støtte til inspiration – ikke kun strømlining af eksisterende programmer.

4. ØREMÆRK BUDGETTER TIL INNOVATION. Innovation og design thinking skal ikke bremses af interne regler, procedurer og budgetcyklus. Så i stedet for at lade budgetplanlægning tage modet fra jeres mest kreative ansatte, så overvej f.eks. at søge budgetter, i takt med at konkrete projekter opstår. Man kan ikke planlægge et helt år frem med innovative løsninger. Forsøg enten med en slags venturefond-løsning, eller overvej om ledelsen kan allokere budgetter, i takt med at forskellige milepæle nås.

Hvilke kompetencer skal styre virksomhederne i fremtiden?

Det handler ikke (kun) om den kreative branche – tværtimod. Det handler om, at vi bliver nødt til at redefinere mange af de traditionelle job til i højere grad at være skabende med en kreativ tilgang til at udvikle løsninger. Den skal sikre, at der er fokus på brugeren, så der skabes positiv effekt for dem, løsningen påvirker. I de sidste 15 år, hvor jeg har designet, arbejdet og rådgivet i bestyrelseslokalerne, har jeg forsøgt at kommunikere, at kreativitet kan være svaret på mange udfordringer. Men jeg er langtfra den eneste, der har arbejdet på at kommunikere budskabet om, hvordan kreativ problemløsning som tilgang kan bidrage positivt til ledelser og vækst. Det har været en tendens verden over, og nu bliver kreativ tænkning efterspurgt på mange niveauer. Nu er spørgsmålet – hvordan?

Vi har 200 års arv og mindset med opbygning af organisationer baseret på en traditionel, rationel tilgang til organisatoriske strukturer, jobbeskrivelser, måden at beskrive et problem på og den samme måde at løse de operationelle processer. Jeg taler for at anvende de ovenfor nævnte karakteristika fra de kreative industrier i andre industrier, samfundet og ledelser. Som følge af den teknologiske udvikling bliver virksomheder og organisationer i løbet af de kommende år nødt til at redefinere sig selv, og det kræver modige ledere. Derfor bliver virksomhedsledere – og virksomhedernes talenter – nødt til at løsrive sig fra en forældet struktur og i stedet blive til kreative mennesker, der skaber som en del af en ny fælles proces. Jeg tror på, at det er den eneste vej frem til at skabe fremtidens virksomheder og fremtidens vækst.

Forrige artikel Verdensmål og planetariske grænser Næste artikel En ny dansk nøgle til en bæredygtig verden
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.