Kreativitet påvirker fremtidens ledelsesstil

Virksomheder kan lære meget af kreative discipliner som musik, arkitektur og design, hvis de vil sikre vækst og tiltrække de bedste talenter. Det gælder om at turde være nysgerrig, mulighedssøgende og begå fejl, man kan lære af.

Når jeg møder ledere rundt omkring i Skandinavien, Europa og USA, spørger jeg ofte, om de har designere ansat i deres firmaer. Svaret er typisk: ”Nej, jeg har uddannede ansatte fra f.eks. business-skoler (eller andre mere rationelle uddannelser). Jeg har ikke behov for folk, der kan tegne.”

Det er en dialog, jeg godt kan lide at åbne, for så kan jeg fortælle, hvorfor jeg mener, at designtankegangen kan give et unikt perspektiv på løsninger og kommunikation af strategiske, samfundsmæssige og forretningsmæssige udfordringer i forhold til de gængse. Helt basalt handler det om at tænke problemet og løsningerne anderledes, og i virkeligheden om at designe problemstillingen fra et andet perspektiv.

Jeg er selv uddannet designer fra Danmarks Designskole, så design har altid været min tilgang – også efter jeg begyndte på min MBA og andre strategi- og forretningsuddannelser. Jeg vil altid være designer og måske endnu mere nu, hvor jeg godt nok tegner mindre, men hvor mit lærred er blevet større og min palet mere farverig. Hvad jeg er blevet bekræftet i gennem mange projekter, observationer og ikke mindst gennem gode diskussioner med ledelser i virksomheder, der står over for store forandringer, teknologiske muligheder og udfordringer, er, at designere, kunstnere og kreative ofte har et anderledes perspektiv på ledelse. Designere og kreative folk – bær over med min generalisering – er ikke bange for at få beskidte hænder i processen for at skabe det bedste værk, og den samme ånd gælder naturligvis i udfordringerne ved ledelse.

Det er vigtigt, at verden forstår potentialet i design. Ikke for designs skyld, ikke for begrebets eller branchens skyld, men fordi virksomhederne og samfundet generelt kan nå langt, hvis vi i højere grad implementerer et design-mindset, for design er også psykologi, og design er også ledelse.

Best case eller den kreative tilgang

’Best case’-tilgangen, hvor man bygger sin beslutning på, at noget er lykkedes godt for andre, så derfor må det også lykkes for os, hvis vi gør det samme, står i stor kontrast til en kreativ tilgang, hvor intuition, kreativitet og hands-on i fællesskab skaber baggrund for handlinger og løsninger.

For det første tror jeg, at en design-tilgang vil ændre kulturen markant i virksomheder, og for det andet kan det føre til en ny måde at drive virksomheder på. Tag f.eks. Coca-Cola, som har udviklet en af deres nye logistikløsninger gennem meget kreative forsøg med designentreprenører. Eller Airbnb, som blev etableret af to designere og har skabt et nyt marked. Eller hvad med teknologivirksomheder som amerikanske Little Bits’ nysgerrige designtilgang i ledelsen, som har skabt nye produkter i samarbejde med deres brugere. Oftest styrkes designindsatsen i ledelsen af medarbejdernes nysgerrighed, hvilket leder til nye samarbejdsstrukturer og en mere åben tilgang til markedet. Det sker, fordi integration af kreativitet i ledelsen muliggør:

1. EMPATI OG NYSGERRIGHED: en reel interesse i medarbejderne, brugerne og de markeder, som firmaets produkter og services skal implementeres i.
2. NYE SAMARBEJDSSTRUKTURER: udnyttelse af tid til at innovere og skabe nye ideer samt en meget alsidig kompetence i organisationen og helt andre måder at måle medarbejdere på i fremtiden.
3. HURTIGERE OG MERE HYPPIGE TEST af produkter i kendte og nye markeder.

De kreative egenskaber er vigtige, fordi en stor del af den kreative proces ligger i den selvsikkerhed, der følger med kreativitet, og som tillader at ændre retning, fejle, lære af det og improvisere undervejs.

For folk, der arbejder kreativt, er det ’at gøre det rigtige’ ikke et resultat af logisk udvælgelse af en række evaluerede muligheder, men derimod baseret på intuition, viden og erfaring og på, hvad der er rigtigt i nuet i forhold til den kontekst, man designer til eller leder i.

I de seneste år er flere nye metoder kommet til, der beskriver de samme begreber, som den kreative proces indeholder. Men det er vigtigt at forstå, at det er et mindset: Det handler ikke om at forstå at sige det, men om at forstå at gøre det!

At tænke og skabe

Kreativitet handler om at tænke og at skabe, dvs. gøre noget. Den teknologiske udvikling ændrer og udfordrer hele tiden den måde, hvorpå virksomhederne skal organisere og strukturere sig. Heldigvis er der flere kompetencer, som teknologien endnu ikke besidder, såsom empati, intuition, kreativitet og kritisk tænkning. Derfor er designkompetencer en efterspurgt vare. Og netop ny teknologi gør det muligt for virksomheder at redefinere sig selv og få øje på nye udfordringer, muligheder og spændende nye løsninger.

Og hvordan gør man så det? Det er her, implementeringen af kreative kompetencer i ledelsen bliver rigtig interessant. Hvordan udfordrer vi den gængse tænkning og strukturer med en tilgang, der har kritisk tænkning og nysgerrighed som omdrejningspunkt, så vi ikke længere løser problemer med den samme tilgang, som vi har skabt dem?

Mit bud på, hvordan design kan implementeres konkret i ledelsen, og de gevinster et firma kan høste ved at adoptere en mere konkret tilgang til problemløsning, kan deles op i fire råd og er baseret på principperne i design thinking:

1. BEGYND VED BEGYNDELSEN. Design thinking begynder ved divergens, dvs. det bevidste forsøg på at udvide det antal muligheder, vi har, i stedet for at snævre dem ind. Designs rolle i at undersøge nye retninger har ikke megen værdi, hvis det først kommer i slutningen af innovationsprocessen. Derfor bør designere sidde med i bestyrelsen, deltage i strategiske marketingbeslutninger og være en del af den tidlige research- og udviklingsproces. Her vil de kunne bibringe den kapacitet, der er behov for, til at skabe nye ideer og kan benytte designmetoder til at udfordre strategien.

2. BRUG EMPATI, OG BENYT EN BRUGERCENTRERET TILGANG. Design thinking balancerer bruger-, teknologi- og forretningsperspektiver og har derfor brugeren som centralt omdrejningspunkt, uanset hvilken type problem der skal løses. En typisk måde at starte et projekt på er at fokusere på de eksisterende forretningsbegrænsninger, herunder marketingbudgetter, logistiknetværk og lignende, men det er en taktik, der leder til inkrementelle løsninger, der let kan kopieres. En anden ofte benyttet måde er at begynde med teknologien, men uden en konkret brugercentreret problemstilling er det risikofyldt og bedst at overlade til agile startups. Hvis man derimod starter med en brugercentreret tilgang, øger man chancerne for at udvikle helt nye ideer og helt nye kulturer i virksomhederne.

3. DEL INSPIRATIONEN. Glem ikke jeres interne netværk i organisationen. Tidligere har videndeling handlet om at effektivisere, men det er på tide at tænke på videndeling som støtte til inspiration – ikke kun strømlining af eksisterende programmer.

4. ØREMÆRK BUDGETTER TIL INNOVATION. Innovation og design thinking skal ikke bremses af interne regler, procedurer og budgetcyklus. Så i stedet for at lade budgetplanlægning tage modet fra jeres mest kreative ansatte, så overvej f.eks. at søge budgetter, i takt med at konkrete projekter opstår. Man kan ikke planlægge et helt år frem med innovative løsninger. Forsøg enten med en slags venturefond-løsning, eller overvej om ledelsen kan allokere budgetter, i takt med at forskellige milepæle nås.

Hvilke kompetencer skal styre virksomhederne i fremtiden?

Det handler ikke (kun) om den kreative branche – tværtimod. Det handler om, at vi bliver nødt til at redefinere mange af de traditionelle job til i højere grad at være skabende med en kreativ tilgang til at udvikle løsninger. Den skal sikre, at der er fokus på brugeren, så der skabes positiv effekt for dem, løsningen påvirker. I de sidste 15 år, hvor jeg har designet, arbejdet og rådgivet i bestyrelseslokalerne, har jeg forsøgt at kommunikere, at kreativitet kan være svaret på mange udfordringer. Men jeg er langtfra den eneste, der har arbejdet på at kommunikere budskabet om, hvordan kreativ problemløsning som tilgang kan bidrage positivt til ledelser og vækst. Det har været en tendens verden over, og nu bliver kreativ tænkning efterspurgt på mange niveauer. Nu er spørgsmålet – hvordan?

Vi har 200 års arv og mindset med opbygning af organisationer baseret på en traditionel, rationel tilgang til organisatoriske strukturer, jobbeskrivelser, måden at beskrive et problem på og den samme måde at løse de operationelle processer. Jeg taler for at anvende de ovenfor nævnte karakteristika fra de kreative industrier i andre industrier, samfundet og ledelser. Som følge af den teknologiske udvikling bliver virksomheder og organisationer i løbet af de kommende år nødt til at redefinere sig selv, og det kræver modige ledere. Derfor bliver virksomhedsledere – og virksomhedernes talenter – nødt til at løsrive sig fra en forældet struktur og i stedet blive til kreative mennesker, der skaber som en del af en ny fælles proces. Jeg tror på, at det er den eneste vej frem til at skabe fremtidens virksomheder og fremtidens vækst.

Forrige artikel Verdensmål og planetariske grænser Næste artikel En ny dansk nøgle til en bæredygtig verden

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.