Kreativitet påvirker fremtidens ledelsesstil

Virksomheder kan lære meget af kreative discipliner som musik, arkitektur og design, hvis de vil sikre vækst og tiltrække de bedste talenter. Det gælder om at turde være nysgerrig, mulighedssøgende og begå fejl, man kan lære af.

Når jeg møder ledere rundt omkring i Skandinavien, Europa og USA, spørger jeg ofte, om de har designere ansat i deres firmaer. Svaret er typisk: ”Nej, jeg har uddannede ansatte fra f.eks. business-skoler (eller andre mere rationelle uddannelser). Jeg har ikke behov for folk, der kan tegne.”

Det er en dialog, jeg godt kan lide at åbne, for så kan jeg fortælle, hvorfor jeg mener, at designtankegangen kan give et unikt perspektiv på løsninger og kommunikation af strategiske, samfundsmæssige og forretningsmæssige udfordringer i forhold til de gængse. Helt basalt handler det om at tænke problemet og løsningerne anderledes, og i virkeligheden om at designe problemstillingen fra et andet perspektiv.

Jeg er selv uddannet designer fra Danmarks Designskole, så design har altid været min tilgang – også efter jeg begyndte på min MBA og andre strategi- og forretningsuddannelser. Jeg vil altid være designer og måske endnu mere nu, hvor jeg godt nok tegner mindre, men hvor mit lærred er blevet større og min palet mere farverig. Hvad jeg er blevet bekræftet i gennem mange projekter, observationer og ikke mindst gennem gode diskussioner med ledelser i virksomheder, der står over for store forandringer, teknologiske muligheder og udfordringer, er, at designere, kunstnere og kreative ofte har et anderledes perspektiv på ledelse. Designere og kreative folk – bær over med min generalisering – er ikke bange for at få beskidte hænder i processen for at skabe det bedste værk, og den samme ånd gælder naturligvis i udfordringerne ved ledelse.

Det er vigtigt, at verden forstår potentialet i design. Ikke for designs skyld, ikke for begrebets eller branchens skyld, men fordi virksomhederne og samfundet generelt kan nå langt, hvis vi i højere grad implementerer et design-mindset, for design er også psykologi, og design er også ledelse.

Best case eller den kreative tilgang

’Best case’-tilgangen, hvor man bygger sin beslutning på, at noget er lykkedes godt for andre, så derfor må det også lykkes for os, hvis vi gør det samme, står i stor kontrast til en kreativ tilgang, hvor intuition, kreativitet og hands-on i fællesskab skaber baggrund for handlinger og løsninger.

For det første tror jeg, at en design-tilgang vil ændre kulturen markant i virksomheder, og for det andet kan det føre til en ny måde at drive virksomheder på. Tag f.eks. Coca-Cola, som har udviklet en af deres nye logistikløsninger gennem meget kreative forsøg med designentreprenører. Eller Airbnb, som blev etableret af to designere og har skabt et nyt marked. Eller hvad med teknologivirksomheder som amerikanske Little Bits’ nysgerrige designtilgang i ledelsen, som har skabt nye produkter i samarbejde med deres brugere. Oftest styrkes designindsatsen i ledelsen af medarbejdernes nysgerrighed, hvilket leder til nye samarbejdsstrukturer og en mere åben tilgang til markedet. Det sker, fordi integration af kreativitet i ledelsen muliggør:

1. EMPATI OG NYSGERRIGHED: en reel interesse i medarbejderne, brugerne og de markeder, som firmaets produkter og services skal implementeres i.
2. NYE SAMARBEJDSSTRUKTURER: udnyttelse af tid til at innovere og skabe nye ideer samt en meget alsidig kompetence i organisationen og helt andre måder at måle medarbejdere på i fremtiden.
3. HURTIGERE OG MERE HYPPIGE TEST af produkter i kendte og nye markeder.

De kreative egenskaber er vigtige, fordi en stor del af den kreative proces ligger i den selvsikkerhed, der følger med kreativitet, og som tillader at ændre retning, fejle, lære af det og improvisere undervejs.

For folk, der arbejder kreativt, er det ’at gøre det rigtige’ ikke et resultat af logisk udvælgelse af en række evaluerede muligheder, men derimod baseret på intuition, viden og erfaring og på, hvad der er rigtigt i nuet i forhold til den kontekst, man designer til eller leder i.

I de seneste år er flere nye metoder kommet til, der beskriver de samme begreber, som den kreative proces indeholder. Men det er vigtigt at forstå, at det er et mindset: Det handler ikke om at forstå at sige det, men om at forstå at gøre det!

At tænke og skabe

Kreativitet handler om at tænke og at skabe, dvs. gøre noget. Den teknologiske udvikling ændrer og udfordrer hele tiden den måde, hvorpå virksomhederne skal organisere og strukturere sig. Heldigvis er der flere kompetencer, som teknologien endnu ikke besidder, såsom empati, intuition, kreativitet og kritisk tænkning. Derfor er designkompetencer en efterspurgt vare. Og netop ny teknologi gør det muligt for virksomheder at redefinere sig selv og få øje på nye udfordringer, muligheder og spændende nye løsninger.

Og hvordan gør man så det? Det er her, implementeringen af kreative kompetencer i ledelsen bliver rigtig interessant. Hvordan udfordrer vi den gængse tænkning og strukturer med en tilgang, der har kritisk tænkning og nysgerrighed som omdrejningspunkt, så vi ikke længere løser problemer med den samme tilgang, som vi har skabt dem?

Mit bud på, hvordan design kan implementeres konkret i ledelsen, og de gevinster et firma kan høste ved at adoptere en mere konkret tilgang til problemløsning, kan deles op i fire råd og er baseret på principperne i design thinking:

1. BEGYND VED BEGYNDELSEN. Design thinking begynder ved divergens, dvs. det bevidste forsøg på at udvide det antal muligheder, vi har, i stedet for at snævre dem ind. Designs rolle i at undersøge nye retninger har ikke megen værdi, hvis det først kommer i slutningen af innovationsprocessen. Derfor bør designere sidde med i bestyrelsen, deltage i strategiske marketingbeslutninger og være en del af den tidlige research- og udviklingsproces. Her vil de kunne bibringe den kapacitet, der er behov for, til at skabe nye ideer og kan benytte designmetoder til at udfordre strategien.

2. BRUG EMPATI, OG BENYT EN BRUGERCENTRERET TILGANG. Design thinking balancerer bruger-, teknologi- og forretningsperspektiver og har derfor brugeren som centralt omdrejningspunkt, uanset hvilken type problem der skal løses. En typisk måde at starte et projekt på er at fokusere på de eksisterende forretningsbegrænsninger, herunder marketingbudgetter, logistiknetværk og lignende, men det er en taktik, der leder til inkrementelle løsninger, der let kan kopieres. En anden ofte benyttet måde er at begynde med teknologien, men uden en konkret brugercentreret problemstilling er det risikofyldt og bedst at overlade til agile startups. Hvis man derimod starter med en brugercentreret tilgang, øger man chancerne for at udvikle helt nye ideer og helt nye kulturer i virksomhederne.

3. DEL INSPIRATIONEN. Glem ikke jeres interne netværk i organisationen. Tidligere har videndeling handlet om at effektivisere, men det er på tide at tænke på videndeling som støtte til inspiration – ikke kun strømlining af eksisterende programmer.

4. ØREMÆRK BUDGETTER TIL INNOVATION. Innovation og design thinking skal ikke bremses af interne regler, procedurer og budgetcyklus. Så i stedet for at lade budgetplanlægning tage modet fra jeres mest kreative ansatte, så overvej f.eks. at søge budgetter, i takt med at konkrete projekter opstår. Man kan ikke planlægge et helt år frem med innovative løsninger. Forsøg enten med en slags venturefond-løsning, eller overvej om ledelsen kan allokere budgetter, i takt med at forskellige milepæle nås.

Hvilke kompetencer skal styre virksomhederne i fremtiden?

Det handler ikke (kun) om den kreative branche – tværtimod. Det handler om, at vi bliver nødt til at redefinere mange af de traditionelle job til i højere grad at være skabende med en kreativ tilgang til at udvikle løsninger. Den skal sikre, at der er fokus på brugeren, så der skabes positiv effekt for dem, løsningen påvirker. I de sidste 15 år, hvor jeg har designet, arbejdet og rådgivet i bestyrelseslokalerne, har jeg forsøgt at kommunikere, at kreativitet kan være svaret på mange udfordringer. Men jeg er langtfra den eneste, der har arbejdet på at kommunikere budskabet om, hvordan kreativ problemløsning som tilgang kan bidrage positivt til ledelser og vækst. Det har været en tendens verden over, og nu bliver kreativ tænkning efterspurgt på mange niveauer. Nu er spørgsmålet – hvordan?

Vi har 200 års arv og mindset med opbygning af organisationer baseret på en traditionel, rationel tilgang til organisatoriske strukturer, jobbeskrivelser, måden at beskrive et problem på og den samme måde at løse de operationelle processer. Jeg taler for at anvende de ovenfor nævnte karakteristika fra de kreative industrier i andre industrier, samfundet og ledelser. Som følge af den teknologiske udvikling bliver virksomheder og organisationer i løbet af de kommende år nødt til at redefinere sig selv, og det kræver modige ledere. Derfor bliver virksomhedsledere – og virksomhedernes talenter – nødt til at løsrive sig fra en forældet struktur og i stedet blive til kreative mennesker, der skaber som en del af en ny fælles proces. Jeg tror på, at det er den eneste vej frem til at skabe fremtidens virksomheder og fremtidens vækst.

Forrige artikel Verdensmål og planetariske grænser Næste artikel En ny dansk nøgle til en bæredygtig verden

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.