Kultur er det afgørende parameter i en vindervirksomhed

Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så måske du skulle tage et kig på dig selv som kulturskaber: Er du mest en leder eller mest en manager?

Et af de vigtigste parametre for en virksomheds succes er dens kultur. Det kan lyde fortærsket, men det er sandt. ’Culture eats strategy for breakfast’ siges det, og jeg er enig langt hen ad vejen, selv om jeg nok hælder mod, at værdien er større, hvis strategi og kultur går hånd i hånd.

Kultur er fantastisk, og jeg ser kultureffekten hver dag i min egen organisation. Vi efterlever en stærk fællesskabsfølelse, der dækker hele virksomheden og er videreført fra stifterne.

På mine mange besøg hos virksomheder rundt omkring i landet har jeg efterhånden også lært at spotte, hvor den stærke kultur er til stede, og hvor den er fraværende. Med ’stærk’ tænker jeg her på kultur, der skaber succes, selv om succes ikke i sig selv er afgørende for, om en kultur kan være stærkt forankret.

Tænk f.eks. på kommunalt ansatte. Der har i hvert fald tidligere været en bred opfattelse af en stærk omend ikke just proaktiv og arbejdsom kommunal kultur, som det har været nemt at gøre sig lystig over. Tag bare vittigheden ”Lad os lege kommunekontor; den, der rør sig først, har tabt.” Det siger vist alt.

Jeg skal ikke gøre mig yderligere munter på det område eller på andres bekostning. Det offentlige har også flyttet sig ganske betragteligt, og bl.a. sygehusvæsenet tager deres store tørn.

Ingen over V2MOM

Desværre er det ofte sådan, at kulturen i mange organisationer får et skud for boven, når de tre klassiske områder i management – ressourceoptimering, optimering af systemer/metoder og medarbejdertilfredshed – ikke får samme opmærksomhed.

Typisk er det reelt kun optimering og kolde tal, der styrer. Derfor tror mange organisationer fortsat, at man kan spare sig ud af nedgang, eller køre medarbejderne lidt hårdere. Jeg ser det lige omvendt.

Min påstand er, at har du medarbejderne med dig, vil de af sig selv arbejde hårdere for at hjælpe deres arbejdsplads, kolleger og sig selv.

Salesforce har, siden virksomheden blev etableret, arbejdet ud fra en model, der hedder V2MOM. Den er også blevet kaldt Salesforces bedst bevarede hemmelighed, og den står i sin engelske ordlyd for:

Vision – hvad vil vi?

Values – hvilke værdier styrer vores adfærd?

Methods – hvordan vil vi gøre det?

Obstacles – hvad forhindrer os i at gøre det?

Measures – hvordan ved vi, at vi har nået målet?

Hos os er der ikke nogen strategi ved siden af eller oven over V2MOM. Og selv om udkastet kommer fra the Executive Board, så bliver strategien først forankret i organisationen, når alle medarbejdere har haft en mulighed for at kommentere mål og prioriteter. Det skaber en kulturmæssig forankring, og dermed bliver V2MOM et ledelses- og kulturredskab. Salesforce anvender det overalt, også i de virksomheder, vi investerer i eller opkøber. Fordi det virker! Men hvorfor virker det?

Kommunikation er nøglen

En væsentlig del af årsagen er, at dette setup opfordrer til refleksion, og til at kommunikationen flyder begge veje. Det er fundamentet for en åben dialog, hvor temaerne og rammerne kun er defineret i udgangspunktet. Dialog er grundlaget for en vinderkultur.

Kommunikationen skal ikke kun strømme fra toppen og ned. Man skal ville dialogen. Der er ikke plads til tomme ’rigtige holdninger’ uden handling, og alle skal være klar til at udfordre selvforståelse og virksomhedskultur. Der er ikke noget, der hedder ’sådan har vi altid gjort’ eller anden vanetænkning, og ingen er for fine til at tage imod forslag til forbedringer.

Udgangspunktet er, at medarbejderne skal have modet til at være ærlige og have tillid til, at ledelsen kan håndtere kritik og feedback. Omvendt skal ledelsen håndtere kritik og feedback med respekt og åbent sind, for ellers er dette meget udviklende loop dødsdømt. Den åbenhed bør være en del af kulturen.

Det virker umiddelbart logisk. Organisationen bør stå sammen, og derfor undrer det mig, at jeg kan observere direktioner og ledergrupper, der mener, at de er hævet over organisationen, og føler, at kritik, dialog og feedback ikke er påkrævet eller berettiget, blot fordi der står direktør eller chef på deres visitkort. Men det er jo netop dér, man skal vise, at man tager opgaven på sig og sigter efter at være leder og ikke manager.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at de, der mener, at de kan sætte sig selv over dialog og feedback i udviklingens navn, slet ikke hører hjemme på en ledelsespost. Det kan derfor kun gå for langsomt med at få dem udskiftet. De er fejlcastet til jobbet og har ganske enkelt ikke forstået deres måske fornemmeste opgave.

Et andet afgørende delelement i en stærk virksomhedskultur er værdisættet. Hos Salesforce er det samlet i ordet Ohana. Det kan lyde meget Hawaii- og blomsterkransagtigt, og det er det også. Måske ikke dét, de fleste forventer af en Fortune 500-virksomhed.

Ohana betyder på hawaiiansk familie; familie gennem blod, adoption eller samhørighed. Oversat til virksomhedssprog betyder det, at man tager ansvar for hinanden og anerkender, at man er afhængige af hinanden. Det er fundamentet for kulturen hos Salesforce, og det virker.

Ud med pleaserne

Hvis vi lige lander helikopteren igen og rykker tættere på hverdagen, så melder spørgsmålet sig om, hvordan man så starter en vinderkultur, og hvordan man bygger den op?

Det er der ikke et enkelt svar på, men jeg har to klare bud: Det første handler om, hvad der er vigtigst ledelsesmæssigt. Det andet om, hvilke karaktertræk man skal se efter hos sine medarbejdere. 

Punkt 1 på to-do-listen er for mig at se: Ledelsen skal indse, at medarbejderne virkelig er virksomhedens vigtigste ressource. Det skal ikke bare være noget, man siger, fordi det forventes af en – det er altafgørende for alles succes, at medarbejderne er med på vognen. Men hvordan kommer de det? Mit bud er: Kommunikér klart og ærligt, accepter og kommunikér ud fra medarbejdernes ståsted og inkludér dem i processen gennem dialog og tydelige mål.

Punkt 2 handler også om medarbejderne. For hvem skal man så hyre, og hvad skal man se efter hos en potentiel ny medarbejder?

Personligt kigger jeg efter disse elementer: adfærd, dvs. om man er reflekterende og omstillingsparat. Passion og værdier, som f.eks. ’jeg tager ansvar, også selv om ansvaret ikke er mit’. Værdighed, dvs. jeg opfører mig ordentligt og kritiserer ikke unødigt. Vil man det gode, f.eks. være betænksom og hjælpe andre mennesker, og endelig, at man holder, hvad man lover, og leverer som aftalt.

Medarbejdere skal ville og turde. Og rent faktisk mener jeg ikke, at pleasere kan bruges til ret meget. De har så travlt med at se godt ud over for chefen og med at undgå udfordringer, hvor de kan støde nogen eller lave fejl, at de bliver repræsentanter for alt det, der bremser virksomheden. Der er intet tabt ved at sige farvel til dem. Tværtimod.

Det skaber langt større værdi for virksomheden, når medarbejderne tør sige deres mening, tage dialogen, udfordre status quo og prøve at flytte sig selv og de opgaver, de sidder med, i en bedre retning. Men naturligvis også at de accepterer en beslutning.

Kig efter gnisten

Den eneste måde at undgå fejl er ved ikke at lave noget. Og det er en endnu større fejl. Til gengæld skal ledelsen acceptere, at fejl kan forekomme, og vurdere dem i den rette kontekst. Er fejlen opstået, fordi opgaven er misforstået, eller er den sket i indsatsen for at finde nye veje til måle? Det første skal afhjælpes, det andet belønnes. En vinderkultur skaber plads til begge dele.

Hvornår eksploderer krudtet så? Det gør det, når man tilsætter gnist. Gnisten skal være der. Medarbejderne skal motiveres af produkt, kolleger, kultur og miljø – ikke kun af beløbet på de første lønsedler.

Medarbejderne skal ikke kun være der for at have et job. De skal sigte efter at have et fedt job. Og med det mener jeg et job, der er sjovt, givende, lærende og motiverende, og hvor man selv bidrager til, at andre også har det sådan, ved at lytte, hjælpe og løfte.

Men det kræver den samme indstilling hos ledere og ledelse. Glæden ved jobbet er med til at skabe værdi i kulturen, og kulturen skaber glæde ved jobbet.

Ovenstående simple, men vigtige temaer skaber i min optik en god kultur. Det kan koges ned til følgende sætning: Respekter dine medarbejdere, og de vil respektere dig og hinanden, kommunikér ud fra indsigt og accept af de bekymringer, ønsker og overvejelser, dine medarbejdere har, og de vil lytte til dine budskaber konstruktivt og bære dem videre.

Kultur handler om mennesker og værdier. Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så tag også et kig på dig selv som kulturskaber i ovenstående kontekst. Er du mest en leder eller en manager? Vil medarbejderne følge dig, fordi de har lyst, føler sig respekteret og kan se og forstå målet, eller er det, fordi de er bange for, hvad du kan gøre mod dem, hvis de lader være?

Forrige artikel Det kan vi mennesker lære af den kunstige intelligens Næste artikel Mellem handlekraft og ydmyghed – Macrons svære balancegang

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.