Kultur er det afgørende parameter i en vindervirksomhed

Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så måske du skulle tage et kig på dig selv som kulturskaber: Er du mest en leder eller mest en manager?

Et af de vigtigste parametre for en virksomheds succes er dens kultur. Det kan lyde fortærsket, men det er sandt. ’Culture eats strategy for breakfast’ siges det, og jeg er enig langt hen ad vejen, selv om jeg nok hælder mod, at værdien er større, hvis strategi og kultur går hånd i hånd.

Kultur er fantastisk, og jeg ser kultureffekten hver dag i min egen organisation. Vi efterlever en stærk fællesskabsfølelse, der dækker hele virksomheden og er videreført fra stifterne.

På mine mange besøg hos virksomheder rundt omkring i landet har jeg efterhånden også lært at spotte, hvor den stærke kultur er til stede, og hvor den er fraværende. Med ’stærk’ tænker jeg her på kultur, der skaber succes, selv om succes ikke i sig selv er afgørende for, om en kultur kan være stærkt forankret.

Tænk f.eks. på kommunalt ansatte. Der har i hvert fald tidligere været en bred opfattelse af en stærk omend ikke just proaktiv og arbejdsom kommunal kultur, som det har været nemt at gøre sig lystig over. Tag bare vittigheden ”Lad os lege kommunekontor; den, der rør sig først, har tabt.” Det siger vist alt.

Jeg skal ikke gøre mig yderligere munter på det område eller på andres bekostning. Det offentlige har også flyttet sig ganske betragteligt, og bl.a. sygehusvæsenet tager deres store tørn.

Ingen over V2MOM

Desværre er det ofte sådan, at kulturen i mange organisationer får et skud for boven, når de tre klassiske områder i management – ressourceoptimering, optimering af systemer/metoder og medarbejdertilfredshed – ikke får samme opmærksomhed.

Typisk er det reelt kun optimering og kolde tal, der styrer. Derfor tror mange organisationer fortsat, at man kan spare sig ud af nedgang, eller køre medarbejderne lidt hårdere. Jeg ser det lige omvendt.

Min påstand er, at har du medarbejderne med dig, vil de af sig selv arbejde hårdere for at hjælpe deres arbejdsplads, kolleger og sig selv.

Salesforce har, siden virksomheden blev etableret, arbejdet ud fra en model, der hedder V2MOM. Den er også blevet kaldt Salesforces bedst bevarede hemmelighed, og den står i sin engelske ordlyd for:

Vision – hvad vil vi?

Values – hvilke værdier styrer vores adfærd?

Methods – hvordan vil vi gøre det?

Obstacles – hvad forhindrer os i at gøre det?

Measures – hvordan ved vi, at vi har nået målet?

Hos os er der ikke nogen strategi ved siden af eller oven over V2MOM. Og selv om udkastet kommer fra the Executive Board, så bliver strategien først forankret i organisationen, når alle medarbejdere har haft en mulighed for at kommentere mål og prioriteter. Det skaber en kulturmæssig forankring, og dermed bliver V2MOM et ledelses- og kulturredskab. Salesforce anvender det overalt, også i de virksomheder, vi investerer i eller opkøber. Fordi det virker! Men hvorfor virker det?

Kommunikation er nøglen

En væsentlig del af årsagen er, at dette setup opfordrer til refleksion, og til at kommunikationen flyder begge veje. Det er fundamentet for en åben dialog, hvor temaerne og rammerne kun er defineret i udgangspunktet. Dialog er grundlaget for en vinderkultur.

Kommunikationen skal ikke kun strømme fra toppen og ned. Man skal ville dialogen. Der er ikke plads til tomme ’rigtige holdninger’ uden handling, og alle skal være klar til at udfordre selvforståelse og virksomhedskultur. Der er ikke noget, der hedder ’sådan har vi altid gjort’ eller anden vanetænkning, og ingen er for fine til at tage imod forslag til forbedringer.

Udgangspunktet er, at medarbejderne skal have modet til at være ærlige og have tillid til, at ledelsen kan håndtere kritik og feedback. Omvendt skal ledelsen håndtere kritik og feedback med respekt og åbent sind, for ellers er dette meget udviklende loop dødsdømt. Den åbenhed bør være en del af kulturen.

Det virker umiddelbart logisk. Organisationen bør stå sammen, og derfor undrer det mig, at jeg kan observere direktioner og ledergrupper, der mener, at de er hævet over organisationen, og føler, at kritik, dialog og feedback ikke er påkrævet eller berettiget, blot fordi der står direktør eller chef på deres visitkort. Men det er jo netop dér, man skal vise, at man tager opgaven på sig og sigter efter at være leder og ikke manager.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at de, der mener, at de kan sætte sig selv over dialog og feedback i udviklingens navn, slet ikke hører hjemme på en ledelsespost. Det kan derfor kun gå for langsomt med at få dem udskiftet. De er fejlcastet til jobbet og har ganske enkelt ikke forstået deres måske fornemmeste opgave.

Et andet afgørende delelement i en stærk virksomhedskultur er værdisættet. Hos Salesforce er det samlet i ordet Ohana. Det kan lyde meget Hawaii- og blomsterkransagtigt, og det er det også. Måske ikke dét, de fleste forventer af en Fortune 500-virksomhed.

Ohana betyder på hawaiiansk familie; familie gennem blod, adoption eller samhørighed. Oversat til virksomhedssprog betyder det, at man tager ansvar for hinanden og anerkender, at man er afhængige af hinanden. Det er fundamentet for kulturen hos Salesforce, og det virker.

Ud med pleaserne

Hvis vi lige lander helikopteren igen og rykker tættere på hverdagen, så melder spørgsmålet sig om, hvordan man så starter en vinderkultur, og hvordan man bygger den op?

Det er der ikke et enkelt svar på, men jeg har to klare bud: Det første handler om, hvad der er vigtigst ledelsesmæssigt. Det andet om, hvilke karaktertræk man skal se efter hos sine medarbejdere. 

Punkt 1 på to-do-listen er for mig at se: Ledelsen skal indse, at medarbejderne virkelig er virksomhedens vigtigste ressource. Det skal ikke bare være noget, man siger, fordi det forventes af en – det er altafgørende for alles succes, at medarbejderne er med på vognen. Men hvordan kommer de det? Mit bud er: Kommunikér klart og ærligt, accepter og kommunikér ud fra medarbejdernes ståsted og inkludér dem i processen gennem dialog og tydelige mål.

Punkt 2 handler også om medarbejderne. For hvem skal man så hyre, og hvad skal man se efter hos en potentiel ny medarbejder?

Personligt kigger jeg efter disse elementer: adfærd, dvs. om man er reflekterende og omstillingsparat. Passion og værdier, som f.eks. ’jeg tager ansvar, også selv om ansvaret ikke er mit’. Værdighed, dvs. jeg opfører mig ordentligt og kritiserer ikke unødigt. Vil man det gode, f.eks. være betænksom og hjælpe andre mennesker, og endelig, at man holder, hvad man lover, og leverer som aftalt.

Medarbejdere skal ville og turde. Og rent faktisk mener jeg ikke, at pleasere kan bruges til ret meget. De har så travlt med at se godt ud over for chefen og med at undgå udfordringer, hvor de kan støde nogen eller lave fejl, at de bliver repræsentanter for alt det, der bremser virksomheden. Der er intet tabt ved at sige farvel til dem. Tværtimod.

Det skaber langt større værdi for virksomheden, når medarbejderne tør sige deres mening, tage dialogen, udfordre status quo og prøve at flytte sig selv og de opgaver, de sidder med, i en bedre retning. Men naturligvis også at de accepterer en beslutning.

Kig efter gnisten

Den eneste måde at undgå fejl er ved ikke at lave noget. Og det er en endnu større fejl. Til gengæld skal ledelsen acceptere, at fejl kan forekomme, og vurdere dem i den rette kontekst. Er fejlen opstået, fordi opgaven er misforstået, eller er den sket i indsatsen for at finde nye veje til måle? Det første skal afhjælpes, det andet belønnes. En vinderkultur skaber plads til begge dele.

Hvornår eksploderer krudtet så? Det gør det, når man tilsætter gnist. Gnisten skal være der. Medarbejderne skal motiveres af produkt, kolleger, kultur og miljø – ikke kun af beløbet på de første lønsedler.

Medarbejderne skal ikke kun være der for at have et job. De skal sigte efter at have et fedt job. Og med det mener jeg et job, der er sjovt, givende, lærende og motiverende, og hvor man selv bidrager til, at andre også har det sådan, ved at lytte, hjælpe og løfte.

Men det kræver den samme indstilling hos ledere og ledelse. Glæden ved jobbet er med til at skabe værdi i kulturen, og kulturen skaber glæde ved jobbet.

Ovenstående simple, men vigtige temaer skaber i min optik en god kultur. Det kan koges ned til følgende sætning: Respekter dine medarbejdere, og de vil respektere dig og hinanden, kommunikér ud fra indsigt og accept af de bekymringer, ønsker og overvejelser, dine medarbejdere har, og de vil lytte til dine budskaber konstruktivt og bære dem videre.

Kultur handler om mennesker og værdier. Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så tag også et kig på dig selv som kulturskaber i ovenstående kontekst. Er du mest en leder eller en manager? Vil medarbejderne følge dig, fordi de har lyst, føler sig respekteret og kan se og forstå målet, eller er det, fordi de er bange for, hvad du kan gøre mod dem, hvis de lader være?

Forrige artikel Det kan vi mennesker lære af den kunstige intelligens Næste artikel Mellem handlekraft og ydmyghed – Macrons svære balancegang

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.