Kultur er det afgørende parameter i en vindervirksomhed

Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så måske du skulle tage et kig på dig selv som kulturskaber: Er du mest en leder eller mest en manager?

Et af de vigtigste parametre for en virksomheds succes er dens kultur. Det kan lyde fortærsket, men det er sandt. ’Culture eats strategy for breakfast’ siges det, og jeg er enig langt hen ad vejen, selv om jeg nok hælder mod, at værdien er større, hvis strategi og kultur går hånd i hånd.

Kultur er fantastisk, og jeg ser kultureffekten hver dag i min egen organisation. Vi efterlever en stærk fællesskabsfølelse, der dækker hele virksomheden og er videreført fra stifterne.

På mine mange besøg hos virksomheder rundt omkring i landet har jeg efterhånden også lært at spotte, hvor den stærke kultur er til stede, og hvor den er fraværende. Med ’stærk’ tænker jeg her på kultur, der skaber succes, selv om succes ikke i sig selv er afgørende for, om en kultur kan være stærkt forankret.

Tænk f.eks. på kommunalt ansatte. Der har i hvert fald tidligere været en bred opfattelse af en stærk omend ikke just proaktiv og arbejdsom kommunal kultur, som det har været nemt at gøre sig lystig over. Tag bare vittigheden ”Lad os lege kommunekontor; den, der rør sig først, har tabt.” Det siger vist alt.

Jeg skal ikke gøre mig yderligere munter på det område eller på andres bekostning. Det offentlige har også flyttet sig ganske betragteligt, og bl.a. sygehusvæsenet tager deres store tørn.

Ingen over V2MOM

Desværre er det ofte sådan, at kulturen i mange organisationer får et skud for boven, når de tre klassiske områder i management – ressourceoptimering, optimering af systemer/metoder og medarbejdertilfredshed – ikke får samme opmærksomhed.

Typisk er det reelt kun optimering og kolde tal, der styrer. Derfor tror mange organisationer fortsat, at man kan spare sig ud af nedgang, eller køre medarbejderne lidt hårdere. Jeg ser det lige omvendt.

Min påstand er, at har du medarbejderne med dig, vil de af sig selv arbejde hårdere for at hjælpe deres arbejdsplads, kolleger og sig selv.

Salesforce har, siden virksomheden blev etableret, arbejdet ud fra en model, der hedder V2MOM. Den er også blevet kaldt Salesforces bedst bevarede hemmelighed, og den står i sin engelske ordlyd for:

Vision – hvad vil vi?

Values – hvilke værdier styrer vores adfærd?

Methods – hvordan vil vi gøre det?

Obstacles – hvad forhindrer os i at gøre det?

Measures – hvordan ved vi, at vi har nået målet?

Hos os er der ikke nogen strategi ved siden af eller oven over V2MOM. Og selv om udkastet kommer fra the Executive Board, så bliver strategien først forankret i organisationen, når alle medarbejdere har haft en mulighed for at kommentere mål og prioriteter. Det skaber en kulturmæssig forankring, og dermed bliver V2MOM et ledelses- og kulturredskab. Salesforce anvender det overalt, også i de virksomheder, vi investerer i eller opkøber. Fordi det virker! Men hvorfor virker det?

Kommunikation er nøglen

En væsentlig del af årsagen er, at dette setup opfordrer til refleksion, og til at kommunikationen flyder begge veje. Det er fundamentet for en åben dialog, hvor temaerne og rammerne kun er defineret i udgangspunktet. Dialog er grundlaget for en vinderkultur.

Kommunikationen skal ikke kun strømme fra toppen og ned. Man skal ville dialogen. Der er ikke plads til tomme ’rigtige holdninger’ uden handling, og alle skal være klar til at udfordre selvforståelse og virksomhedskultur. Der er ikke noget, der hedder ’sådan har vi altid gjort’ eller anden vanetænkning, og ingen er for fine til at tage imod forslag til forbedringer.

Udgangspunktet er, at medarbejderne skal have modet til at være ærlige og have tillid til, at ledelsen kan håndtere kritik og feedback. Omvendt skal ledelsen håndtere kritik og feedback med respekt og åbent sind, for ellers er dette meget udviklende loop dødsdømt. Den åbenhed bør være en del af kulturen.

Det virker umiddelbart logisk. Organisationen bør stå sammen, og derfor undrer det mig, at jeg kan observere direktioner og ledergrupper, der mener, at de er hævet over organisationen, og føler, at kritik, dialog og feedback ikke er påkrævet eller berettiget, blot fordi der står direktør eller chef på deres visitkort. Men det er jo netop dér, man skal vise, at man tager opgaven på sig og sigter efter at være leder og ikke manager.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at de, der mener, at de kan sætte sig selv over dialog og feedback i udviklingens navn, slet ikke hører hjemme på en ledelsespost. Det kan derfor kun gå for langsomt med at få dem udskiftet. De er fejlcastet til jobbet og har ganske enkelt ikke forstået deres måske fornemmeste opgave.

Et andet afgørende delelement i en stærk virksomhedskultur er værdisættet. Hos Salesforce er det samlet i ordet Ohana. Det kan lyde meget Hawaii- og blomsterkransagtigt, og det er det også. Måske ikke dét, de fleste forventer af en Fortune 500-virksomhed.

Ohana betyder på hawaiiansk familie; familie gennem blod, adoption eller samhørighed. Oversat til virksomhedssprog betyder det, at man tager ansvar for hinanden og anerkender, at man er afhængige af hinanden. Det er fundamentet for kulturen hos Salesforce, og det virker.

Ud med pleaserne

Hvis vi lige lander helikopteren igen og rykker tættere på hverdagen, så melder spørgsmålet sig om, hvordan man så starter en vinderkultur, og hvordan man bygger den op?

Det er der ikke et enkelt svar på, men jeg har to klare bud: Det første handler om, hvad der er vigtigst ledelsesmæssigt. Det andet om, hvilke karaktertræk man skal se efter hos sine medarbejdere. 

Punkt 1 på to-do-listen er for mig at se: Ledelsen skal indse, at medarbejderne virkelig er virksomhedens vigtigste ressource. Det skal ikke bare være noget, man siger, fordi det forventes af en – det er altafgørende for alles succes, at medarbejderne er med på vognen. Men hvordan kommer de det? Mit bud er: Kommunikér klart og ærligt, accepter og kommunikér ud fra medarbejdernes ståsted og inkludér dem i processen gennem dialog og tydelige mål.

Punkt 2 handler også om medarbejderne. For hvem skal man så hyre, og hvad skal man se efter hos en potentiel ny medarbejder?

Personligt kigger jeg efter disse elementer: adfærd, dvs. om man er reflekterende og omstillingsparat. Passion og værdier, som f.eks. ’jeg tager ansvar, også selv om ansvaret ikke er mit’. Værdighed, dvs. jeg opfører mig ordentligt og kritiserer ikke unødigt. Vil man det gode, f.eks. være betænksom og hjælpe andre mennesker, og endelig, at man holder, hvad man lover, og leverer som aftalt.

Medarbejdere skal ville og turde. Og rent faktisk mener jeg ikke, at pleasere kan bruges til ret meget. De har så travlt med at se godt ud over for chefen og med at undgå udfordringer, hvor de kan støde nogen eller lave fejl, at de bliver repræsentanter for alt det, der bremser virksomheden. Der er intet tabt ved at sige farvel til dem. Tværtimod.

Det skaber langt større værdi for virksomheden, når medarbejderne tør sige deres mening, tage dialogen, udfordre status quo og prøve at flytte sig selv og de opgaver, de sidder med, i en bedre retning. Men naturligvis også at de accepterer en beslutning.

Kig efter gnisten

Den eneste måde at undgå fejl er ved ikke at lave noget. Og det er en endnu større fejl. Til gengæld skal ledelsen acceptere, at fejl kan forekomme, og vurdere dem i den rette kontekst. Er fejlen opstået, fordi opgaven er misforstået, eller er den sket i indsatsen for at finde nye veje til måle? Det første skal afhjælpes, det andet belønnes. En vinderkultur skaber plads til begge dele.

Hvornår eksploderer krudtet så? Det gør det, når man tilsætter gnist. Gnisten skal være der. Medarbejderne skal motiveres af produkt, kolleger, kultur og miljø – ikke kun af beløbet på de første lønsedler.

Medarbejderne skal ikke kun være der for at have et job. De skal sigte efter at have et fedt job. Og med det mener jeg et job, der er sjovt, givende, lærende og motiverende, og hvor man selv bidrager til, at andre også har det sådan, ved at lytte, hjælpe og løfte.

Men det kræver den samme indstilling hos ledere og ledelse. Glæden ved jobbet er med til at skabe værdi i kulturen, og kulturen skaber glæde ved jobbet.

Ovenstående simple, men vigtige temaer skaber i min optik en god kultur. Det kan koges ned til følgende sætning: Respekter dine medarbejdere, og de vil respektere dig og hinanden, kommunikér ud fra indsigt og accept af de bekymringer, ønsker og overvejelser, dine medarbejdere har, og de vil lytte til dine budskaber konstruktivt og bære dem videre.

Kultur handler om mennesker og værdier. Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så tag også et kig på dig selv som kulturskaber i ovenstående kontekst. Er du mest en leder eller en manager? Vil medarbejderne følge dig, fordi de har lyst, føler sig respekteret og kan se og forstå målet, eller er det, fordi de er bange for, hvad du kan gøre mod dem, hvis de lader være?

Forrige artikel Det kan vi mennesker lære af den kunstige intelligens Næste artikel Mellem handlekraft og ydmyghed – Macrons svære balancegang

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling