Kultur er det afgørende parameter i en vindervirksomhed

Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så måske du skulle tage et kig på dig selv som kulturskaber: Er du mest en leder eller mest en manager?

Et af de vigtigste parametre for en virksomheds succes er dens kultur. Det kan lyde fortærsket, men det er sandt. ’Culture eats strategy for breakfast’ siges det, og jeg er enig langt hen ad vejen, selv om jeg nok hælder mod, at værdien er større, hvis strategi og kultur går hånd i hånd.

Kultur er fantastisk, og jeg ser kultureffekten hver dag i min egen organisation. Vi efterlever en stærk fællesskabsfølelse, der dækker hele virksomheden og er videreført fra stifterne.

På mine mange besøg hos virksomheder rundt omkring i landet har jeg efterhånden også lært at spotte, hvor den stærke kultur er til stede, og hvor den er fraværende. Med ’stærk’ tænker jeg her på kultur, der skaber succes, selv om succes ikke i sig selv er afgørende for, om en kultur kan være stærkt forankret.

Tænk f.eks. på kommunalt ansatte. Der har i hvert fald tidligere været en bred opfattelse af en stærk omend ikke just proaktiv og arbejdsom kommunal kultur, som det har været nemt at gøre sig lystig over. Tag bare vittigheden ”Lad os lege kommunekontor; den, der rør sig først, har tabt.” Det siger vist alt.

Jeg skal ikke gøre mig yderligere munter på det område eller på andres bekostning. Det offentlige har også flyttet sig ganske betragteligt, og bl.a. sygehusvæsenet tager deres store tørn.

Ingen over V2MOM

Desværre er det ofte sådan, at kulturen i mange organisationer får et skud for boven, når de tre klassiske områder i management – ressourceoptimering, optimering af systemer/metoder og medarbejdertilfredshed – ikke får samme opmærksomhed.

Typisk er det reelt kun optimering og kolde tal, der styrer. Derfor tror mange organisationer fortsat, at man kan spare sig ud af nedgang, eller køre medarbejderne lidt hårdere. Jeg ser det lige omvendt.

Min påstand er, at har du medarbejderne med dig, vil de af sig selv arbejde hårdere for at hjælpe deres arbejdsplads, kolleger og sig selv.

Salesforce har, siden virksomheden blev etableret, arbejdet ud fra en model, der hedder V2MOM. Den er også blevet kaldt Salesforces bedst bevarede hemmelighed, og den står i sin engelske ordlyd for:

Vision – hvad vil vi?

Values – hvilke værdier styrer vores adfærd?

Methods – hvordan vil vi gøre det?

Obstacles – hvad forhindrer os i at gøre det?

Measures – hvordan ved vi, at vi har nået målet?

Hos os er der ikke nogen strategi ved siden af eller oven over V2MOM. Og selv om udkastet kommer fra the Executive Board, så bliver strategien først forankret i organisationen, når alle medarbejdere har haft en mulighed for at kommentere mål og prioriteter. Det skaber en kulturmæssig forankring, og dermed bliver V2MOM et ledelses- og kulturredskab. Salesforce anvender det overalt, også i de virksomheder, vi investerer i eller opkøber. Fordi det virker! Men hvorfor virker det?

Kommunikation er nøglen

En væsentlig del af årsagen er, at dette setup opfordrer til refleksion, og til at kommunikationen flyder begge veje. Det er fundamentet for en åben dialog, hvor temaerne og rammerne kun er defineret i udgangspunktet. Dialog er grundlaget for en vinderkultur.

Kommunikationen skal ikke kun strømme fra toppen og ned. Man skal ville dialogen. Der er ikke plads til tomme ’rigtige holdninger’ uden handling, og alle skal være klar til at udfordre selvforståelse og virksomhedskultur. Der er ikke noget, der hedder ’sådan har vi altid gjort’ eller anden vanetænkning, og ingen er for fine til at tage imod forslag til forbedringer.

Udgangspunktet er, at medarbejderne skal have modet til at være ærlige og have tillid til, at ledelsen kan håndtere kritik og feedback. Omvendt skal ledelsen håndtere kritik og feedback med respekt og åbent sind, for ellers er dette meget udviklende loop dødsdømt. Den åbenhed bør være en del af kulturen.

Det virker umiddelbart logisk. Organisationen bør stå sammen, og derfor undrer det mig, at jeg kan observere direktioner og ledergrupper, der mener, at de er hævet over organisationen, og føler, at kritik, dialog og feedback ikke er påkrævet eller berettiget, blot fordi der står direktør eller chef på deres visitkort. Men det er jo netop dér, man skal vise, at man tager opgaven på sig og sigter efter at være leder og ikke manager.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at de, der mener, at de kan sætte sig selv over dialog og feedback i udviklingens navn, slet ikke hører hjemme på en ledelsespost. Det kan derfor kun gå for langsomt med at få dem udskiftet. De er fejlcastet til jobbet og har ganske enkelt ikke forstået deres måske fornemmeste opgave.

Et andet afgørende delelement i en stærk virksomhedskultur er værdisættet. Hos Salesforce er det samlet i ordet Ohana. Det kan lyde meget Hawaii- og blomsterkransagtigt, og det er det også. Måske ikke dét, de fleste forventer af en Fortune 500-virksomhed.

Ohana betyder på hawaiiansk familie; familie gennem blod, adoption eller samhørighed. Oversat til virksomhedssprog betyder det, at man tager ansvar for hinanden og anerkender, at man er afhængige af hinanden. Det er fundamentet for kulturen hos Salesforce, og det virker.

Ud med pleaserne

Hvis vi lige lander helikopteren igen og rykker tættere på hverdagen, så melder spørgsmålet sig om, hvordan man så starter en vinderkultur, og hvordan man bygger den op?

Det er der ikke et enkelt svar på, men jeg har to klare bud: Det første handler om, hvad der er vigtigst ledelsesmæssigt. Det andet om, hvilke karaktertræk man skal se efter hos sine medarbejdere. 

Punkt 1 på to-do-listen er for mig at se: Ledelsen skal indse, at medarbejderne virkelig er virksomhedens vigtigste ressource. Det skal ikke bare være noget, man siger, fordi det forventes af en – det er altafgørende for alles succes, at medarbejderne er med på vognen. Men hvordan kommer de det? Mit bud er: Kommunikér klart og ærligt, accepter og kommunikér ud fra medarbejdernes ståsted og inkludér dem i processen gennem dialog og tydelige mål.

Punkt 2 handler også om medarbejderne. For hvem skal man så hyre, og hvad skal man se efter hos en potentiel ny medarbejder?

Personligt kigger jeg efter disse elementer: adfærd, dvs. om man er reflekterende og omstillingsparat. Passion og værdier, som f.eks. ’jeg tager ansvar, også selv om ansvaret ikke er mit’. Værdighed, dvs. jeg opfører mig ordentligt og kritiserer ikke unødigt. Vil man det gode, f.eks. være betænksom og hjælpe andre mennesker, og endelig, at man holder, hvad man lover, og leverer som aftalt.

Medarbejdere skal ville og turde. Og rent faktisk mener jeg ikke, at pleasere kan bruges til ret meget. De har så travlt med at se godt ud over for chefen og med at undgå udfordringer, hvor de kan støde nogen eller lave fejl, at de bliver repræsentanter for alt det, der bremser virksomheden. Der er intet tabt ved at sige farvel til dem. Tværtimod.

Det skaber langt større værdi for virksomheden, når medarbejderne tør sige deres mening, tage dialogen, udfordre status quo og prøve at flytte sig selv og de opgaver, de sidder med, i en bedre retning. Men naturligvis også at de accepterer en beslutning.

Kig efter gnisten

Den eneste måde at undgå fejl er ved ikke at lave noget. Og det er en endnu større fejl. Til gengæld skal ledelsen acceptere, at fejl kan forekomme, og vurdere dem i den rette kontekst. Er fejlen opstået, fordi opgaven er misforstået, eller er den sket i indsatsen for at finde nye veje til måle? Det første skal afhjælpes, det andet belønnes. En vinderkultur skaber plads til begge dele.

Hvornår eksploderer krudtet så? Det gør det, når man tilsætter gnist. Gnisten skal være der. Medarbejderne skal motiveres af produkt, kolleger, kultur og miljø – ikke kun af beløbet på de første lønsedler.

Medarbejderne skal ikke kun være der for at have et job. De skal sigte efter at have et fedt job. Og med det mener jeg et job, der er sjovt, givende, lærende og motiverende, og hvor man selv bidrager til, at andre også har det sådan, ved at lytte, hjælpe og løfte.

Men det kræver den samme indstilling hos ledere og ledelse. Glæden ved jobbet er med til at skabe værdi i kulturen, og kulturen skaber glæde ved jobbet.

Ovenstående simple, men vigtige temaer skaber i min optik en god kultur. Det kan koges ned til følgende sætning: Respekter dine medarbejdere, og de vil respektere dig og hinanden, kommunikér ud fra indsigt og accept af de bekymringer, ønsker og overvejelser, dine medarbejdere har, og de vil lytte til dine budskaber konstruktivt og bære dem videre.

Kultur handler om mennesker og værdier. Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så tag også et kig på dig selv som kulturskaber i ovenstående kontekst. Er du mest en leder eller en manager? Vil medarbejderne følge dig, fordi de har lyst, føler sig respekteret og kan se og forstå målet, eller er det, fordi de er bange for, hvad du kan gøre mod dem, hvis de lader være?

Forrige artikel Det kan vi mennesker lære af den kunstige intelligens Næste artikel Mellem handlekraft og ydmyghed – Macrons svære balancegang
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.