Kun bedre produktivitet kan løfte eksporten

Der skal meget mere til end ”bedre rammevilkår”, hvis flere danske virksomheder skal tage det helt nødvendige skridt ud i den barske konkurrence på eksportmarkederne. Virksomhedens adgangsbillet til eksport er nemlig hele 35 pct. bedre produktivitet, end konkurrencen på hjemmemarkedet kræver. Det viser ny forskning. Flere erhverv bliver i de kommende år ramt af global konkurrence, og så skal de også på intens produktivitetsjagt for at begå sig – ude som hjemme.

Anders Rostgaard Birkmann

Svaret på danske virksomheders kolossale udfordring med at flytte forretningen ud over landets grænser ligger i langt højere grad hos virksomhederne end hos landets politikere.

Nye bemærkelsesværdige tal viser, at produktiviteten hos eksportvirksomheder er omkring 35 pct. højere, end hos deres danske konkurrenter, der udelukkende sælger på hjemmemarkedet.

De få eksporterer" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/65dc1-arb_fig02_the_happy_few.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/52239-arb_fig02_the_happy_few.png | Forstør   Luk

Få store virksomheder tegner dansk eksport. I grove tal står 10 pct. af eksportvirksomhederne for 90 pct. af den samlede danske eksport.

Note: 1 Begrebet ”aktive virksomheder” er Danmarks Statistiks bud på det reelle antal virksomheder i Danmark. Således frasorteres en lang række CVR-registrerede virksomheder med hobbylignende aktivitet, ingen eller meget lille omsætning., Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, 2011. [/graph]

De nye forskningsresultater, der stammer fra flere forskningsprojekter, er samlet af professor i international økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder, der i snart fire år har stået i spidsen for et omfattende forskningsprojekt med titlen “Made in Denmark 2050”. Projektet, der har været forankret på Aarhus Universitet og støttet af Tuborgfondet, kaster et helt nyt lys over Danmarks akilleshæl: Kun omkring 7,5 pct. af danske virksomheder eksporterer varer eller ydelser. En høj produktivitet viser sig nu at være det uomgængelige krav for at kunne bide skeer med internationale konkurrenter.

“Hvis du kun har ét skud i bøssen, så er produktiviteten den bedste indikator på, om en virksomhed nu eller i fremtiden bliver en god eksportør. At det bare er ’godt nok’ er ikke godt nok i den barske internationale konkurrence,” siger Philipp Schröder.

Den nye forskning peger dermed også på et andet overraskende faktum: at det langt fra er nok alene at ændre dramatisk på de danske rammevilkår i håbet om at sikre danske virksomheders konkurrence på den internationale scene.

[graph title="“The happy few”" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Beregninger foretaget af GlobID, Aarhus Universitet. 

Ny forståelse i konkurrencedebatten

Den nye forskning bidrager dermed med et mere nuanceret billede end det, der hidtil har været på banen. I det offentlige rum handler diskussionen om danske virksomheders formåen i en global verden fortsat næsten ensidigt om Danmarks konkurrenceevne i form af erhvervslivets rammevilkår, lønninger og nationale forskelle. Den nye forskning viser imidlertid sort på hvidt, at det er en alt for snæver betragtning. En ændring af de generelle rammevilkår vil næppe kunne øge produktiviteten bredt i erhvervslivet med de nødvendige 35 pct., således at også de fodslæbende virksomheder kan være med i den internationale konkurrence.

Ifølge forskningen er det også for snævert at fokusere på at sænke lønninger og effektivisere produktionsapparatet for at højne virksomhedernes produktivitet. En luksuslakridsproducent som Bülows kan således sagtens være mere produktiv end Haribo, selv om Haribo formentlig har et mere effektivt og strømlinet produktionsapparat. Bülows produktivitetsforøgelse ligger bl.a. i intelligent markedsføring, indpakning og benarbejde med det rette valg af salgskanaler – elementer, som netop kan blive Danmarks styrke.

Stigende globalisering" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ce6b6-arb_fig04_store_virksomheder_oger_eksporten_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6befb-arb_fig04_store_virksomheder_oger_eksporten_0.png | Forstør   Luk

Især de store danske virksomheder står for den danske eksport, og siden årtusindeskiftet er det også dem, der har øget eksporten mest.

Kilde: Danmarks Nationalbank, OECD. [/graph]

Danmarks akilleshæl

Når man fra forskningsmæssig kant i disse år fokuserer så voldsomt på at afkode eksportvirksomhedernes succesformel, afspejler det en ambition om at besvare det spørgsmål, der gennem årtier har stået som lidt af et mysterium: Hvorfor eksporterer så forholdsvis få danske virksomheder? Og hvorfor er det kun et fåtal af dem, der står for størstedelen af eksporten?

I en større særkørsel kortlagde Danmarks Statistik for lidt over et år siden netop denne skævhed i publikationen “Danmarks Udenrigshandel 2010”. Kortlægningen viser, at ud af Danmarks knap 300.000 virksomheder er det kun 7,5 pct., der eksporterer. Se figur 1. Blandt denne gruppe på godt 22.000 virksomheder er det især de store virksomheder, der dominerer eksporten. Reelt er billedet af Danmarks eksport, at 10 pct. af eksportvirksomhederne  står for 90 pct. af eksporten, viser beregninger fra Aarhus Universitet. Se figur 2 ovenfor.

[graph title="De store øger eksporten" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Eksportråd, 2013. 

“Hvis man dykker lidt længere ned i tallene, viser de, at halvdelen af den samlede danske eksport klares af omkring 100 virksomheder. Har vi bare 10 flere af dem, så vil det være rigtigt godt,” konstaterer Philipp Schröder.

En øget andel af eksporterende virksomheder er imidlertid ikke kun et spørgsmål om ‘nice to have’. Det er en ren og skær nødvendighed, fordi flere og flere erhverv bliver omfattet af globaliseringen.

Den globale markedsplads er i dag en realitet, men er stadig langtfra fuldt udbygget. Flere erhverv vil altså i de kommende år blive udsat for den intense globale konkurrence.

Det er fortsættelsen af en udvikling, hvor globaliseringen i løbet af de seneste årtier langsomt er skyllet ind over Danmark og har udfordret danske virksomheder. Det skete, dengang de store amerikanske burgerkæder McDonalds og Burger King stjal markedsandele fra danske grillbarer i 1980’erne. Og det sker i dag, når store it-giganter som Google, Facebook og Apple bejler til danske annoncører og leverer en hidtil uset konkurrencesituation i den danske medieverden.

Høj pris for kvalitet

En af verdens førende spillere inden for udvikling og produktion af maskiner til fødevareindustrier hedder Cabinplant og ligger i Hårby på Fyn. Virksomheden hører til den mere ukendte skare af meget succesfulde danske virksomheder, der på trods af udskældte rammevilkår og høje danske lønninger klarer sig endog rigtig godt på de globale markeder. Nøglen til succesen ligger bl.a. i, at kunderne tilvælger Cabinplant, selv om virksomhedens maskiner typisk kan være 20 pct. dyrere end konkurrenternes.

“Inden for grøntsagsindustrien er vi en slags Mercedes eller Rolls Royce målt mod de andre, så vi bliver stort set altid inviteret med til at give tilbud,” siger medejer og adm. direktør Ralf Astrup.

En stor del af forklaringen på Cabinplants succes ligger i, at den fynske producent af maskiner til fødevareindustrien ligger kvalitetsmæssigt i en liga for sig. Og der kan være gode grunde for en fødevareproducent til at investere i kvalitetsmaskinerier. En producent af frostærter på pose lider nemlig alvorlige tab, hvis maskineriet bryder ned, netop som ærterne er høstet. Ikke alene er Cabinplants skræddersyede maskiner mere driftsikre, virksomheden tilbyder også service til sine kunder inden for 24 timer.

Hele dette setup gør, at Cabinplant i dag fungerer med udgangspunkt i Hårby, hvor 200 ansatte er beskæftiget. Derudover beskæftiger Cabinplant 60 personer i Polen.

Ralf Astrup medgiver imidlertid også, at det ikke er en nem leg at begå sig på de internationale markeder, og at det kræver tålmodighed og tid – og dermed også penge.

“En hel banal ting er sprogbarrieren. Der er mange lande, hvor de ikke taler de gængse sprog som engelsk, tysk, spansk og fransk. F.eks. i Østeuropa og Polen taler de ikke andet end lokalsproget. Også Italien. Og Grækenland. Og Asien. Derfor er man dybt afhængige af at finde den rigtige partner på lokalmarkedet. Det kan tage flere år,” siger han.

Og nye virksomheder kommer ikke længere kun fra vestlige økonomier. Et godt eksempel er den kinesiske producent af netværksudstyr Huawei, der de senere år har fået godt fat i det europæiske netværksmarked og bl.a. konkurrerer med svenske Ericsson. Et andet eksempel er den kinesiske pc-producent Lenovo, der sammen med andre udenlandske pc-producenter eliminerede danske pc-producenter som Amitech og Zepto.

Statistikkerne viser også, at den globale markedsplads kun fortsætter med at vokse. Se figur 3 ovenfor.

Der er især fire forklaringer på globaliseringsvæksten, mener mangeårig forsker i danske virksomheders eksportevne, professor Tage Koed Madsen fra Syddansk Universitet:

  • Transportomkostningerne falder eksponentielt. Det gør det muligt at skabe en omkostningseffektiv global værdikæde.
  • Informationsteknologien udvisker grænser. Den gør det lettere at kommunikere med leverandører og kunder, muliggør produkttilpasninger over lange afstande og skaber muligheden for pengeoverførsler i hele verden.
  • Verdenshandlen bliver liberaliseret. Frihandelsaftaler har ganske enkelt nedbrudt gamle toldbarrierer.
  • Den samlede viden om eksport og globale markeder er vokset. Mens eksportudviklingen for store tunge danske virksomheder sneglede sig af sted i 1970’erne, fordi de hele tiden trådte ud på uprøvet land, kan man i dag købe sig til viden og ekspertise om de enkelte markeder.

Reelt betyder udviklingen, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan eksporteres. Som Tage Koed Madsen udtrykker det:

“I dag kan selv frisører eksportere et koncept, hvis de ønsker. Det har vi bare ikke set ret meget af endnu.”

Netop de små og mellemstore virksomheder er imidlertid også dem, der har sværest ved at følge med i eksportudviklingen, viser tal fra Danmarks Statistik. Se figur 4 ovenfor.

Dyrt at eksportere

Når eksportvirksomhederne er markant mere produktive end hjemmemarkedskonkurrenterne, skyldes det bl.a., at det er en mere bekostelig affære end hidtil antaget at eksportere. Den viden er en anden ny og banebrydende opdagelse i eksportforskningen.

For ganske vist er den globale handelsplads en realitet, men det kræver ofte nogle solide engangsinvesteringer at bevæge sig ud i et eksporteventyr. Philipp Schröder fra Aarhus Universitet forklarer:

Fra smedjeværksted til app-producent

I 1950 var cykelstativer det store slagnummer fra det jyske smedjeværksted Veksø. Kernekompetencen var arbejde med og galvanisering af stål.

I dag udføres det rå stålarbejde på fabrikken i Letland, og i hovedkvarteret i Fredericia koncentrerer man sig om design, it og marketing. Veksøs nye grundtanke er at tilføje de fysiske produkter en ny værdi – en værdi, som kunderne efterspørger.

Faktisk er manøvren lykkedes så godt, at Veksø i dag har opbygget en solid position på de europæiske markeder. Salgs- og marketingdirektør René Tristan Lydiksen forklarer om baggrunden for bevægelsen:

“Vi stillede spørgsmålet: Hvor er vores konkurrencekraft? Hvad er svært? Og det var i hvert fald ikke i det fysiske produkt, for det kan alle kopiere,” siger han.

Veksø lever derfor i dag også af at lave konceptløsninger til storbyer. Et godt eksempel på den nye del af forretningen er de cyklisttællere, som står på flere cykelstrækninger i bl.a. København.

“Som produkt er cyklisttællerne basalt set en aluminiumsbeholder, et digitalt display, en lille computer og detektorer i vejen. Det kan langt de fleste virksomheder finde ud af at konstruere. Men vi sælger ikke standerne, vi sælgere de data, der fortæller, hvor mange cykler der kører fra et sted til andet, og det giver værdi til bl.a. byplanlæggerne,” siger René Tristan Lydiksen. For Veksø har kunsten altså været at finde ud af, hvordan virksomheden fører værdi til kunden – i dette tilfælde bystyrer.

Et andet eksempel på et produkt, der også er langt fra det oprindelige smedjearbejde, er en smart phone-applikation, der kan hjælpe kommuner, der vil motivere flere borgere til at cykle på arbejde. Borgerne kan downloade Veksøs applikation og konkurrere om at brænde flest kalorier på den tohjulede.

Bevægelsen fra producent af cykelstativer til leverandør af byrumsløsninger har krævet et helt nyt sæt af kompetencer, fortæller René Tristan Lydiksen:

“Der er langt fra at levere et fysisk produkt til at levere en oppetid på et system i en periode på 10 år,” siger han.

Han mener, at Veksø er et eksempel på en ny type produktionsvirksomhed, som regeringen vil skabe bedre vilkår for i Danmark med sin konkurrencepakke.

”Det handler meget om, hvad man forstår ved produktion. Lindø Værftet lukkede for halvandet år siden, og det repræsenterede en typisk dansk forståelse af produktion. Men at producere meningsfyldte data er også produktion, bare af en anden type,” siger René Tristan Lydiksen, der også trækker på mere end sin viden fra Veksø Group. For nogle år siden skrev han en ph.d. om internationalisering ved Syddansk Universitet, og det er hans opfattelse, at mange danske virksomheder kan foretage samme bevægelse som Veksø. Kunsten er at sætte sig dybt ind i kundens behov og beslutningsprocesser.

Danske virksomheders nøgle til succes ligger derfor bl.a. i tværfaglighed – evnen til at bringe alle kompetencer i spil lige fra it over produktudvikling til salg, marketing og branding. De kan lære en masse af store amerikanske virksomheder som eksempelvis Apple – eller bare kigge forbi Billund, mener René Tristan Lydiksen:

“En af de virksomheder, der gør det her bedst, er Lego, bl.a. fordi deres koncept er unikt og vanskeligt at konkurrere imod.”

“Det er forbløffende dyrt. Det koster penge at forstå, om der er efterspørgsel, at lave juridisk bindende aftaler på nye markeder og at få skabt distributionsnetværk – alle de omkostninger har man oprindeligt ikke haft øje for. Det er derfor, Novo Nordisk klarer sig på eksportmarkederne, og VVS-Sonny ikke gør. Han er ikke i stand til at betale den engangsudgift,” siger Philipp Schröder.

Startomkostningen ved at etablere sig som eksportvirksomhed blev også illustreret i en undersøgelse fra advokatfirmaet Kromann Reumert for nylig. 70 store og mellemstore virksomheder deltog i undersøgelsen, og 58 pct. af dem svarede, at kulturforskellene hører til blandt de største eksportforhindringer. De koster den nye eksportvirksomhed både tid og ressourcer. Undersøgelsen pegede endvidere på, at nye vækstmarkeder som Kina og Rusland i særlig grad havde nogle bekostelige handelsudfordringer.

Med de ekstra startomkostninger er eksportvirksomhederne med andre ord nødt til at være mere produktive for at kunne finansiere investeringerne i de nye eksportkanaler.

Men det betyder også noget, at de ganske enkelt er udsat for en hårdere konkurrence, vurderer chefkonsulent Hanne Merete Lassen fra DI:

“Virksomheder, der sælger deres produkter globalt, er oftest udsat for et langt større konkurrencepres end de mere hjemligt orienterede virksomheder, hvor produktion og nærhed til kunderne er tæt forbundet,” siger hun.

Produktivitetskur venter

Konsekvensen af den nye viden er, at store dele af dansk erhvervsliv må på en kraftig produktivitetskur for at gøre sig forhåbninger om at optræde på eksportmarkederne.

Og det er ikke kun en kur, der handler om at sænke lønninger, effektivisere produktionsapparatet og outsource mest muligt.

En række succesfulde virksomheder har vist, at produktivitetsforbedringerne også kan hentes ved at tænke i bedre markedsføring, unikke kernekompetencer eller nye salgskanaler.

Den fynske nichevirksomhed Cabinplant sælger og udvikler eksempelvis produktionssystemer til fødevarebranchen og er internationalt anerkendt for sit arbejde. Cabinplants kernekompetence er – ud over at udvikle det rette koncept til kunden – at sikre, at løsningen er stabil, og garantere, at den kan serviceres inden for 24 timer, hvis den skulle bryde ned. Prisen på Cabinplants produkter er derfor 20 pct. højere end de nærmeste konkurrenters, men de bliver stadig valgt af kunderne. Se tekstboks.

Et andet eksempel er møbelvirksomheden Veksø, der har bevæget sig fra at producere udendørs møbler og cykelstativer til nu også at planlægge cykelmiljøer i storbyer. Veksø har altså skiftet fra alene at tænke i produkter til også at sælge en konsulentydelse bygget oven på sin eksisterende forretnings videnbase. Se tekstboks.

Sprogkompetencer klar til eksport

Den fynske udvikler af digitale løsninger til folkeskolen, Mikro Værkstedet, har længe haft kunder i Sverige og Norge, men indledte i begyndelsen af 2013 også eksekveringen af en offensiv strategi for at nå ud til resten af verden.

“En større grad af internationalisering er noget, vi har villet længe, men vi skulle have de rigtige produkter at gå ud med,” fortæller adm. direktør Niels Askær.

Niels Askær har været med lige siden begyndelsen af 1990’erne, og Mikro Værkstedet har flere gange måttet genopfinde sig selv for at følge med i den hæsblæsende udvikling på it-området og i den internationale konkurrence.I

begyndelsen var Mikro Værkstedet mere eller mindre et it-supermarked, men er siden specialiseret inden for software til skoler i Danmark, Sverige og Norge. Især investering i talesyntese og teknologi til at læse og skrive tekster har bragt virksomheden frem til der, hvor den er i dag.

Drømmen om at udvide eksporteventyret skal blive til virkelighed med produktet Intowords, der hjælper personer med dyslektiske vanskeligheder med at læse og skrive. Programmet gør det let og intuitivt at læse og skrive tekster, selv om man er ordblind eller læsehæmmet. Det kan eksempelvis læse en tekst højt, som man har taget et billede af, ligesom det kan give digital skrivestøtte ved at foreslå ord i ens tekst.

“Vores kernekompetence er, at vi er helt og aldeles fremragende til at algoritmisere sprog,” siger Niels Askær, der også har en løsning på svensk, norsk, engelsk, tysk, fransk og spansk.

Men Niels Askær erkender, at vejen ud på eksportmarkeder ikke er let – heller ikke, selv om der er tale om software og endda af den slags, der kan hentes online i de forskellige applikationsbutikker på nettet som bl.a. Apples App Store.

En ting er nemlig at få en plads på hylden blandt havet af applikationer, en anden er at tilkæmpe sig opmærksomhed.

Niels Askær bekræfter dermed også historien om, at det kræver investeringer at bevæge sig ud på eksportmarkederne.

“Vi har netop deltaget i en af verdens største messer for undervisningselektronik, BETT 2013, og må erkende, at vi skyder lidt i blinde. Vi håber på at komme i kontakt med nogle agenter, der kan hjælpe os videre. Så om vi får mest succes i Sydafrika eller Brasilien, er endnu uvist,” siger han.

Mikro Værkstedet, der udvikler it-baserede undervisningsmidler i Odense, er endnu et eksempel. Kombinationen af dyb specialviden om det danske sprog og en smart algoritme har gjort det muligt at udvikle Intowords, et værktøj til ordblinde, der hjælper dem med at færdiggøre ord og forudse, hvad det næste ord bliver. Via de forskellige elektroniske markedspladser for mobilapplikationer investerer Mikro Værkstedet, der i forvejen er i Sverige og Norge, i en fornyet eksportindsats. Se tekstboks nedenfor.

Og eksemplerne er endnu flere på, hvordan totalfaktorproduktiviteten kan udvikles. Realiteten er i virkeligheden, at mange nye iværksættervirksomheder tænkes globale fra den spæde start. Det gælder en teknologivirksomhed som Podio, der blev solgt til Citrix, og Skype, der først blev solgt til eBay og siden Microsoft. Alle har de fra begyndelsen haft en internationaliseringsstrategi og har altså ikke først pr. efterkrav mødt behovet for produktivitetsforbedringer.

Mange vil dø

Et produktivitetshop på 35 pct. hører imidlertid til et spring af de helt store, og det vil næppe være muligt for alle virksomheder. Mange virksomheder, der har levet godt af hjemmemarkedet, risikerer at blive presset, som Hanne Merete Lassen fra DI påpeger.

“Virksomheder, der er fokuseret på hjemmemarkedet, kan sagtens være udsat for international konkurrence via import. Det tvinger virksomhederne til konstant at forbedre produktiviteten, hvis konkurrenceevnen skal fastholdes,” siger hun. Ikke alle vil magte den udfordring. For dem vil der ifølge professor Philipp Schröder kun være én udvej, og det er den hårde: farvel og tak.

Netop fordi globaliseringen er blevet så udpræget, er det inden for de næste årtier kun et spørgsmål om tid, før udenlandske spillere vil trænge ind på områder, der historisk set har været danske enemærker.

Det vil medføre, at den allerede igangværende og uundgåelig udvikling med virksomhedslukninger vil fortsætte, vurderer Philipp Schröder.

“Mange virksomheder må lade livet, og det sker allerede. Typisk er der hvert år 10 pct. af virksomhederne, der lukker. Til gengæld kommer der 10 pct. nye. Den dynamik, at der hele tiden er nogle, som prøver nyt, får dels den gamle kerne af virksomheder til at løbe hurtigere, dels dukker der indimellem en vinder op – for eksempel som når nogen opfinder Skype,” siger han.

Derfor skal politikerne ifølge Philipp Schröder heller ikke kere sig for meget om at støtte bestemte industrier eller på andre måder holde hånden under bestemte erhverv. Kunsten er i langt højere grad at stimulere, at der fortsat er en underskov af iværksættere, hvoraf mange nok må opgive, men hvoriblandt der også kan være en eller to vindere.

“Jeg er bekymret for det manglende vækstlag. Rigtig mange skal fejle, før man sejrer. Det er svært at spotte vinderne på forhånd,” siger professoren.

Særligt behov i Danmark

En anden ting, som man fra politisk hold kan gøre, er at bidrage til at mindske de store engangsomkostninger til virksomheders etablering på eksportmarkederne. Det kan ske med mere praktisk støtte fra Eksportrådet, sådan som handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) allerede har bebudet.

Andre veje til bedre eksport

Ud over produktiviteten viser forskningen i eksportvirksomheder, at en række andre faktorer også kan styrke
eksportmulighederne:

  • Styrk it-udviklingen. En undersøgelse af såkaldte born global-virksomheder – altså virksomheder, der er født globale – har en mere effektiv it-understøttelse. Det kan være it-understøttelse af kontakten til kunder, men også til dialog med underleverandører eller datterselskaber rundt omkring i verden.
  • Gør det til en del af strategien. Erfaringen fra de dygtige eksportvirksomheder viser, at parametre som eksportdestinationer, eksportkanaler og valg af produkter er strategiske beslutninger. 
  • Sats på forskning og udvikling. Erfaringen viser, at de succesfulde eksportvirksomheder i højere grad end andre spenderer penge på forskning og udvikling.
  • Bliv en del af et netværk. En undersøgelse med udgangspunkt i blandt andet Danmarks Eksportforenings netværk har vist, at deling af viden er et afgørende succesparameter for virksomhederne.
  • Gør det til en ledelsesbeslutning. Der er brug for, at lederne i virksomheden mentalt indstiller sig på, at eksportmarkedet er afgørende, fordi det kræver, at der overkommes nogle hurdler.

“Havde du spurgt mig for 10 år siden, havde jeg sagt, at det ville svare til at subsidiere virksomheder, og dermed svække deres konkurrenceevne. I dag ser jeg en minimering af engangsomkostningerne som en måde at sænke barriererne på,” siger Philipp Schröder.

Spørgsmålet er også, hvad udviklingen betyder for jobskabelsen. Når virksomhederne skal vinde på meget andet end at være omkostningseffektive og styrke produktiviteten med inddragelse af værktøjer som markedsføring, it, salgskanaler m.v., vil der blive øget behov for nye kompetencer.

Ifølge Philipp Schröder vil der blive tale om en anden type job. Et godt eksempel på den udvikling er møbelvirksomheden BoConcept, der har base i Herning. Mens kompetencerne hos BoConcept tidligere var at designe og bygge møbler, er de i dag i højere grad at sikre, at franchisekonceptet fungerer, og at en sofa produceret i Kina kommer til San Francisco til tiden og i den rette kvalitet.

Hverken Tage Koed Madsen fra Syddansk Universitet eller Philipp Schröder fra Aarhus Universitet mener, at Danmark er forud eller bagud på eksportområdet. I et land som USA har en lang række virksomheder også store udfordringer med at kigge ud over hjemmemarkedet.

Behovet for udsyn er imidlertid større i Danmark, hvor hjemmemarkedet er lille.

”Det er ikke en dansk opfindelse, at det er meget få skuldre, der bærer eksporten. Men Danmark er unik ved, at man er dybt afhængig af den: Spillereglerne er, at du skal sælge for at købe. Vi kan udelukkende importere biler og meget andet, hvis vi er i stand til at eksportere,” siger Philipp Schröder.

Kilder


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu