Kun en tåbe frygter Google

Techgiganter som Google og Facebook, der tidligere var eksempler til efterlevelse i forhold til agilitet og lynhurtig product-market-fit, er i dag blevet til det, som de i sin tid var et oprør imod – en corporate verden.

Vidste du, at blot 120 mennesker er fuldstændig afgørende for Googles fremtid? Du tænker nok, at der iblandt de personer må være de to stiftere af virksomheden, men faktisk ligger meget af indflydelsen et helt andet sted, nemlig i Googles såkaldte Brain-afdeling med 120 af verdens førende forskere inden for AI og deep learning.

Jeg talte for nylig med en person, der har arbejdet højt oppe i Google-organisationen og har dyb indsigt i, hvordan Google tænker fremtiden. Han fortalte bl.a., at disse 120 ansatte bedriver forskning 90 pct. af tiden, mens de sidste 10 pct. er afsat til rundbordssamtaler med Googles mange dygtige ingeniører, ledere og produktchefer for eksempelvis Gmail eller Google Translate.

Det interessante i den forbindelse er, at uanset om vi taler om Gmail, Google Translate, TensorFlow eller noget helt fjerde, så er magten i Googles ’hjerneafdeling’ enorm. Det er samtidig tankevækkende, at disse forskere et langt stykke hen ad vejen er ganske ligeglade med Googles produkter. De er i stedet optagede af, hvad deep learning, maskinlæring, NLP og andre interessante teknologier kan bruges til på både et teoretisk og praktisk niveau. De er, hvad man kan kalde hardcore nørder.

Spørgsmålet er, hvad det så betyder i en dansk kontekst? Som serieiværksætter og investor hører jeg jævnligt det argument, at ’det kan Google også gøre på nogle få måneder’. Ordene bliver brugt som en kritisk indvending, når en dansk iværksætter præsenterer en idé, som har et teknologisk udgangspunkt. Altså: Hvis det er så god en forretningsidé, og den har nogen som helst gang på jord, så kommer Google eller IBM jo alligevel bare til at bygge den, så why bother? Giganterne skal nok overtage dit domæne, og kun en tåbe frygter ikke havet, som det så ofte har lydt i DR’s OBS-udsendelser.

Lad mig dog udfordre dette og hævde, at kun en tåbe frygter Google i disse år. Den særlige magtstruktur hos Google betyder nemlig, at der reelt er meget langt fra nye ideer til faktisk implementering. Eksempelvis forlyder det i forhold til Google Brain-divisionen, at det i gennemsnit tager to år, fra man har afdækket noget potentielt banebrydende, til den viden reelt når resten af organisationen. Dertil kommer, at det i gennemsnit tager seks år, før de nye ting rent faktisk implementeres som nye produkter og servicer, der rammer os brugere. Ergo er Googles såkaldte roadmap, dvs. vejen fra vision til produktlancering, ekstremt lang set i forhold til, hvor produktinnovativ en organisation Google ofte opfattes som.

Derudover skal man forstå, at disse højtspecialiserede mennesker er utrolig optaget af deres faglige felt og de faglige problemstillinger, de møder. Inden for kunstig intelligens har man på mange måder, i hvert fald set ud fra et metodisk perspektiv, ikke flyttet sig synderligt, siden der tilbage i slutningen af 1960’erne kom et gennembrud i tænkningen inden for feltet.

Naturligvis har de stadig stigende processorhastigheder og datamuligheder gjort, at selve implementeringen af metodikkerne er blevet væsentligt nemmere, og naturligvis er der tilføjet meget spændende ny forskning og publiceret mange interessante papers inden for feltet, men reelt er der intet revolutionerende sket. Det er bl.a. én af grundene til, at disse passionerede mennesker er så optagede af at bidrage med virkeligt banebrydende nyt. Men deres fokus er og bliver på forskningen – ikke på praksis.

Ergo kan Googles måde at konstruere sin organisation på opfattes som en stor mulighed for danske virksomheder inden for feltet. Det er naturligvis sandt, at hvis først Google rykker på et koncept, så rykker de voldsomt hurtigt og effektivt. Og det samme gælder f.eks. Facebook.

Omvendt er disse organisationer, der engang var foregangseksempler på agilitet og lynhurtig product-market-fit, selv blevet til det, som de i sin tid var et oprør imod – nemlig en corporate verden, hvor man muligvis er forandringsparat, men ikke reelt forandringsskabende. Derfor bør danske iværksættere ikke holde sig tilbage fra at kaste sig ud i verdenshavet netop nu og ride på de teknologiske bølger. For kun en tåbe frygter Google!


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu