Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation

Der er alt for megen snak og alt for lidt handling, når det gælder forureningen af vores informationsstrømme.

MM Special: Kampen mod løgnen

Nytåret er en rigtig god anledning til at tage grundigt afsked med et af 2017’s mest misbrugte og mistolkede begreber: ”fake news”. Ikke at falske nyheder ikke eksisterer, for det gør de desværre. Men begrebet ”fake news” bruges nu så meget i flæng, at det mister sin reelle betydning. I særdeleshed fordi de populistiske strømninger nu bruger begrebet som et politisk skydevåben med sigtekornet rettet lige direkte mod hjertekulen af den professionelle, kritiske og uafhængige presse. Der, hvor tilliden, respekten og autoriteten før havde sin plads.

Den virkelig vigtige kamp, som må kæmpes i 2018, handler om forureningen af det internet, der er vores uundværlige, digitale motorvejsnet til kommunikation af enhver slags, vores demokratiske mødested, omdrejningspunktet for mange relationer, udbredelse af information og deling af viden samt alverdens handel.

Hvis man orkede at Google sig igennem anvendelsen af ordene fake news i 2017, så ville man finde begrebet brugt om hvad som helst. Helt uden klar definition og tilmed som et nedgørende skældsord om den ilde hørte sandhed, man bare er uenig i, eller de videnskabelige fakta, som ikke passer ind i ens eget verdensbillede. Fake news bruges i flæng om alt fra direkte falske websider og opdigtede nyheder til politisk manipulation af fakta, misinformation på grund af regulær uvidenhed og bevidst plantet desinformation.

Selv om vi ikke i Danmark er omgivet af en rygende hob af falske nyheder, så fylder begrebet hundredvis af nationale og lokale debatmøder, events og arrangementer, på samme måde som det fyldte årets folkemøde i 2017. Det har fået så meget omtale, at folk er mere skræmte over fænomenets udbredelse end fænomenet selv.

Konsekvensen er desværre en generel stigende mistillid til alt, hvad tidligere autoriteter og dygtig ekspertise lægger på bordet, til politikerne og til medierne.

En massiv omtale af fænomenet med de falske nyheder i 2017 står desværre i skærende kontrast til en lige så massiv mangel på reel indsats for at rydde op i den stigende forurening af internettet. Sker det ikke, vil vores demokratiske debat dø af iltsvind. Fundamentet under vores samfundsinstitutioner vil kunne bringes til at vakle, hvis nogen sætter strøm til falske rygter i massivt omfang og skaber en social mobilisering, der i løbet af få timer løber ud af kontrol.

Bevidst desinformation – hvad enten den slags spredes af robotter, efterretningstjenester, politiske kynikere, kriminelle eller griske og grådige forretningsfolk – er det, vi må angribe. Ligesom vi efterhånden har lært at tage bekæmpelsen af den fysiske forurening af vore omgivelser og nærmiljø alvorligt, hvis vi ikke vil overlade konsekvenserne til næste generation.

Her er en ønskeseddel for 2018.

  • Der må skabes nationale alliancer med det formål at bekæmpe desinformation og misinformation og genskabe tilliden til fakta, viden og forskning. I disse alliancer må indgå universiteter, videncentre og andre institutioner, der kan medvirke til at bidrage med verificeret og velunderbygget viden til samfundsdebatten og give den nødvendige nuancer og proportioner.
  • Der må skabes nationale mediealliancer med det formål at sætte et forpligtende varemærke på kvalitetsinformation og advare læserne om informationer, som ser for sensationelle ud til at være sande.
  • Med de globale teknologivirksomheder må der etableres et samarbejde om at bruge algoritmer og kunstig intelligens til at afsløre desinformation på nettet og markere det med advarselstavler, så de sagesløse brugere selv kan tage stilling til, om de vil gå videre med informationen og dele den.
  • Der må skabes en national bevægelse for digital dannelse, som indebærer, at vi alle bliver klogere på omgangen med og anvendelsen af digitale tilbud og betydningen af algoritmerne og kunstig intelligens. Der mangler ganske enkelt en digital grundskoling og en hurtig videreuddannelse for rigtigt mange mennesker, der ikke er vidende om eller trænet i at gennemskue internettets sorte pletter.
  • Vi må på globalt plan have en samtale i gang om de kulturelle, juridiske og etiske problemer i forbindelse med mis- og desinformation. Hvordan forhindrer vi spredningseffekten af falske rygter? Hvad sker der med den kolde krig, som er flyttet ind på nettet i form af troldefabrikker og plantede desinformationskampagner? Hvordan beskytter vi befolkningens data mod uønskede lækager og misbrug?
  • Vi må have en global koalition mellem professionelle medier og teknologigiganterne for at bekæmpe desinformation effektivt, med en ganske vist svær balance i forhold til at bevare ytringsfriheden og forhindre censur.
  • I 2018 kommer desinformationen efter al sandsynlighed til at sprede sig fra tekst til video og visuel kommunikation. Teknikker til at manipulere platforme og medierne bliver meget mere sofistikerede. Kunne man drømme så vildt, at penge fra en global fond skabt af de mange it-millioner rent faktisk blev brugt til fordel for at forske i at løse forureningsopgaven på internettet og give politikerne og medierne nogle redskaber til at handle.

Vi er i et skræmmende øjeblik, hvor vores globale informationsstrømme er forurenet med et svimlende omfang af mis- og desinformation, der spredes med hastigheder, vi aldrig har kendt før. Der er alle gode grunde til at være deprimeret over det. Men vi kunne jo også begynde at gøre noget ved det.

Forrige artikel Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Næste artikel En ny verdensorden for industriproduktion En ny verdensorden for industriproduktion