Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation

Der er alt for megen snak og alt for lidt handling, når det gælder forureningen af vores informationsstrømme.

MM Special: Kampen mod løgnen

Nytåret er en rigtig god anledning til at tage grundigt afsked med et af 2017’s mest misbrugte og mistolkede begreber: ”fake news”. Ikke at falske nyheder ikke eksisterer, for det gør de desværre. Men begrebet ”fake news” bruges nu så meget i flæng, at det mister sin reelle betydning. I særdeleshed fordi de populistiske strømninger nu bruger begrebet som et politisk skydevåben med sigtekornet rettet lige direkte mod hjertekulen af den professionelle, kritiske og uafhængige presse. Der, hvor tilliden, respekten og autoriteten før havde sin plads.

Den virkelig vigtige kamp, som må kæmpes i 2018, handler om forureningen af det internet, der er vores uundværlige, digitale motorvejsnet til kommunikation af enhver slags, vores demokratiske mødested, omdrejningspunktet for mange relationer, udbredelse af information og deling af viden samt alverdens handel.

Hvis man orkede at Google sig igennem anvendelsen af ordene fake news i 2017, så ville man finde begrebet brugt om hvad som helst. Helt uden klar definition og tilmed som et nedgørende skældsord om den ilde hørte sandhed, man bare er uenig i, eller de videnskabelige fakta, som ikke passer ind i ens eget verdensbillede. Fake news bruges i flæng om alt fra direkte falske websider og opdigtede nyheder til politisk manipulation af fakta, misinformation på grund af regulær uvidenhed og bevidst plantet desinformation.

Selv om vi ikke i Danmark er omgivet af en rygende hob af falske nyheder, så fylder begrebet hundredvis af nationale og lokale debatmøder, events og arrangementer, på samme måde som det fyldte årets folkemøde i 2017. Det har fået så meget omtale, at folk er mere skræmte over fænomenets udbredelse end fænomenet selv.

Konsekvensen er desværre en generel stigende mistillid til alt, hvad tidligere autoriteter og dygtig ekspertise lægger på bordet, til politikerne og til medierne.

En massiv omtale af fænomenet med de falske nyheder i 2017 står desværre i skærende kontrast til en lige så massiv mangel på reel indsats for at rydde op i den stigende forurening af internettet. Sker det ikke, vil vores demokratiske debat dø af iltsvind. Fundamentet under vores samfundsinstitutioner vil kunne bringes til at vakle, hvis nogen sætter strøm til falske rygter i massivt omfang og skaber en social mobilisering, der i løbet af få timer løber ud af kontrol.

Bevidst desinformation – hvad enten den slags spredes af robotter, efterretningstjenester, politiske kynikere, kriminelle eller griske og grådige forretningsfolk – er det, vi må angribe. Ligesom vi efterhånden har lært at tage bekæmpelsen af den fysiske forurening af vore omgivelser og nærmiljø alvorligt, hvis vi ikke vil overlade konsekvenserne til næste generation.

Her er en ønskeseddel for 2018.

  • Der må skabes nationale alliancer med det formål at bekæmpe desinformation og misinformation og genskabe tilliden til fakta, viden og forskning. I disse alliancer må indgå universiteter, videncentre og andre institutioner, der kan medvirke til at bidrage med verificeret og velunderbygget viden til samfundsdebatten og give den nødvendige nuancer og proportioner.
  • Der må skabes nationale mediealliancer med det formål at sætte et forpligtende varemærke på kvalitetsinformation og advare læserne om informationer, som ser for sensationelle ud til at være sande.
  • Med de globale teknologivirksomheder må der etableres et samarbejde om at bruge algoritmer og kunstig intelligens til at afsløre desinformation på nettet og markere det med advarselstavler, så de sagesløse brugere selv kan tage stilling til, om de vil gå videre med informationen og dele den.
  • Der må skabes en national bevægelse for digital dannelse, som indebærer, at vi alle bliver klogere på omgangen med og anvendelsen af digitale tilbud og betydningen af algoritmerne og kunstig intelligens. Der mangler ganske enkelt en digital grundskoling og en hurtig videreuddannelse for rigtigt mange mennesker, der ikke er vidende om eller trænet i at gennemskue internettets sorte pletter.
  • Vi må på globalt plan have en samtale i gang om de kulturelle, juridiske og etiske problemer i forbindelse med mis- og desinformation. Hvordan forhindrer vi spredningseffekten af falske rygter? Hvad sker der med den kolde krig, som er flyttet ind på nettet i form af troldefabrikker og plantede desinformationskampagner? Hvordan beskytter vi befolkningens data mod uønskede lækager og misbrug?
  • Vi må have en global koalition mellem professionelle medier og teknologigiganterne for at bekæmpe desinformation effektivt, med en ganske vist svær balance i forhold til at bevare ytringsfriheden og forhindre censur.
  • I 2018 kommer desinformationen efter al sandsynlighed til at sprede sig fra tekst til video og visuel kommunikation. Teknikker til at manipulere platforme og medierne bliver meget mere sofistikerede. Kunne man drømme så vildt, at penge fra en global fond skabt af de mange it-millioner rent faktisk blev brugt til fordel for at forske i at løse forureningsopgaven på internettet og give politikerne og medierne nogle redskaber til at handle.

Vi er i et skræmmende øjeblik, hvor vores globale informationsstrømme er forurenet med et svimlende omfang af mis- og desinformation, der spredes med hastigheder, vi aldrig har kendt før. Der er alle gode grunde til at være deprimeret over det. Men vi kunne jo også begynde at gøre noget ved det.

Forrige artikel Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Næste artikel En ny verdensorden for industriproduktion En ny verdensorden for industriproduktion

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.