Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation

Der er alt for megen snak og alt for lidt handling, når det gælder forureningen af vores informationsstrømme.

MM Special: Kampen mod løgnen

Nytåret er en rigtig god anledning til at tage grundigt afsked med et af 2017’s mest misbrugte og mistolkede begreber: ”fake news”. Ikke at falske nyheder ikke eksisterer, for det gør de desværre. Men begrebet ”fake news” bruges nu så meget i flæng, at det mister sin reelle betydning. I særdeleshed fordi de populistiske strømninger nu bruger begrebet som et politisk skydevåben med sigtekornet rettet lige direkte mod hjertekulen af den professionelle, kritiske og uafhængige presse. Der, hvor tilliden, respekten og autoriteten før havde sin plads.

Den virkelig vigtige kamp, som må kæmpes i 2018, handler om forureningen af det internet, der er vores uundværlige, digitale motorvejsnet til kommunikation af enhver slags, vores demokratiske mødested, omdrejningspunktet for mange relationer, udbredelse af information og deling af viden samt alverdens handel.

Hvis man orkede at Google sig igennem anvendelsen af ordene fake news i 2017, så ville man finde begrebet brugt om hvad som helst. Helt uden klar definition og tilmed som et nedgørende skældsord om den ilde hørte sandhed, man bare er uenig i, eller de videnskabelige fakta, som ikke passer ind i ens eget verdensbillede. Fake news bruges i flæng om alt fra direkte falske websider og opdigtede nyheder til politisk manipulation af fakta, misinformation på grund af regulær uvidenhed og bevidst plantet desinformation.

Selv om vi ikke i Danmark er omgivet af en rygende hob af falske nyheder, så fylder begrebet hundredvis af nationale og lokale debatmøder, events og arrangementer, på samme måde som det fyldte årets folkemøde i 2017. Det har fået så meget omtale, at folk er mere skræmte over fænomenets udbredelse end fænomenet selv.

Konsekvensen er desværre en generel stigende mistillid til alt, hvad tidligere autoriteter og dygtig ekspertise lægger på bordet, til politikerne og til medierne.

En massiv omtale af fænomenet med de falske nyheder i 2017 står desværre i skærende kontrast til en lige så massiv mangel på reel indsats for at rydde op i den stigende forurening af internettet. Sker det ikke, vil vores demokratiske debat dø af iltsvind. Fundamentet under vores samfundsinstitutioner vil kunne bringes til at vakle, hvis nogen sætter strøm til falske rygter i massivt omfang og skaber en social mobilisering, der i løbet af få timer løber ud af kontrol.

Bevidst desinformation – hvad enten den slags spredes af robotter, efterretningstjenester, politiske kynikere, kriminelle eller griske og grådige forretningsfolk – er det, vi må angribe. Ligesom vi efterhånden har lært at tage bekæmpelsen af den fysiske forurening af vore omgivelser og nærmiljø alvorligt, hvis vi ikke vil overlade konsekvenserne til næste generation.

Her er en ønskeseddel for 2018.

  • Der må skabes nationale alliancer med det formål at bekæmpe desinformation og misinformation og genskabe tilliden til fakta, viden og forskning. I disse alliancer må indgå universiteter, videncentre og andre institutioner, der kan medvirke til at bidrage med verificeret og velunderbygget viden til samfundsdebatten og give den nødvendige nuancer og proportioner.
  • Der må skabes nationale mediealliancer med det formål at sætte et forpligtende varemærke på kvalitetsinformation og advare læserne om informationer, som ser for sensationelle ud til at være sande.
  • Med de globale teknologivirksomheder må der etableres et samarbejde om at bruge algoritmer og kunstig intelligens til at afsløre desinformation på nettet og markere det med advarselstavler, så de sagesløse brugere selv kan tage stilling til, om de vil gå videre med informationen og dele den.
  • Der må skabes en national bevægelse for digital dannelse, som indebærer, at vi alle bliver klogere på omgangen med og anvendelsen af digitale tilbud og betydningen af algoritmerne og kunstig intelligens. Der mangler ganske enkelt en digital grundskoling og en hurtig videreuddannelse for rigtigt mange mennesker, der ikke er vidende om eller trænet i at gennemskue internettets sorte pletter.
  • Vi må på globalt plan have en samtale i gang om de kulturelle, juridiske og etiske problemer i forbindelse med mis- og desinformation. Hvordan forhindrer vi spredningseffekten af falske rygter? Hvad sker der med den kolde krig, som er flyttet ind på nettet i form af troldefabrikker og plantede desinformationskampagner? Hvordan beskytter vi befolkningens data mod uønskede lækager og misbrug?
  • Vi må have en global koalition mellem professionelle medier og teknologigiganterne for at bekæmpe desinformation effektivt, med en ganske vist svær balance i forhold til at bevare ytringsfriheden og forhindre censur.
  • I 2018 kommer desinformationen efter al sandsynlighed til at sprede sig fra tekst til video og visuel kommunikation. Teknikker til at manipulere platforme og medierne bliver meget mere sofistikerede. Kunne man drømme så vildt, at penge fra en global fond skabt af de mange it-millioner rent faktisk blev brugt til fordel for at forske i at løse forureningsopgaven på internettet og give politikerne og medierne nogle redskaber til at handle.

Vi er i et skræmmende øjeblik, hvor vores globale informationsstrømme er forurenet med et svimlende omfang af mis- og desinformation, der spredes med hastigheder, vi aldrig har kendt før. Der er alle gode grunde til at være deprimeret over det. Men vi kunne jo også begynde at gøre noget ved det.

Forrige artikel Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Næste artikel En ny verdensorden for industriproduktion En ny verdensorden for industriproduktion
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.