Om mindre end et år finder vores vigtigste – og mest upåagtede – valg sted, nemlig kommunal- og regionsvalget 2017.

Der er noget paradoksalt over lokalpolitik i Danmark: På den ene side er vores kommuner enormt magt- og betydningsfulde. Vi har ikke alene verdens største, men fortsat også én af verdens mest decentrale offentlige sektorer. Vores kommuner er økonomiske mastodonter, leverandører af afgørende velfærdsydelser og rammen om lokale fællesskaber og dagligdag. Rådhusene betyder som regel meget mere for vores hverdagsliv end Christiansborg.

På den anden side er den demokratiske vitalitet i kommunerne ret behersket. Valgdeltagelsen er konsekvent lavere end i landspolitik, kandidatfelterne er ofte ret overskuelige, og det folkelige engagement i og ejerskab til lokalpolitiske diskussioner er som regel marginalt. Flere undersøgelser har vist, at mange unge er direkte fremmedgjorte af lokalpolitik.

Der er forskellige gode grunde bag paradokset mellem kommunernes faktiske betydning og det begrænsede lokaldemokratiske engagement, herunder:

• Velfærden er under pres: Der er økonomisk smalhals de fleste steder, og samtidig vokser borgernes velfærdsforventninger. Mulighederne for at begejstre kan derfor synes små!


• Styringen er under pres: Siden strukturreformen i 2007 har vi fået markant færre lokalpolitikere, men til gengæld flere og mere komplekse opgaver i kommunerne.


• Fællesskabet er under pres: For de fleste borgere konkurrerer kommunefællesskabet i dag med andre og ofte mere forpligtende fællesskaber – lokalt, nationalt og globalt. Kommunegrænser er ofte ret betydningsløse for borgernes identitet.

Det er forståelige, men ikke uoverstigelige udfordringer. Lad os bryde det lokaldemokratiske paradoks. Lad os bruge månederne frem til næste års lokalvalg som anledning til at revitalisere vores kommunale demokrati og engagement. Hvis vi skal bryde den demokratiske desillusion og gøre det lokale demokrati mere vedkommende for borgerne, skal vi sætte ind på flere niveauer:

1) Politikeren: Vi har mange dygtige kommunalpolitikere i Danmark, der ofte knokler under relativt utaknemlige vilkår: Få timer i døgnet til politisk arbejde ved siden af anden beskæftigelse, men voksende sagsbunker og krav fra mange kanter. Derfor er det afgørende, at vores kommunalpolitikere holder skarpt fokus på deres demokratiske rolle: I er politiske ledere, ikke superembedsmænd! I er folkevalgte, ikke eksperter! I er repræsentanter, ikke proceskonsulenter! I skal finde lokale udfordringer, udvikle politiske løsninger og prioritere ressourcerne. Alt andet kan I overlade til andre, ikke mindst embedsværket. Stil krav til jeres forvaltninger. Stil ’dumme’, men opklarende spørgsmål. Hold fast i arbejdsdelingen.

Det er tilsvarende vigtigt, at vores kommunalpolitikere løbende reflekterer over deres egne måder at udfylde politikerrollen på. Hvilken slags politiker er du? Finder du energi i at stå på broen og tænke i de store linjer, eller brænder du for at gøre en forskel på konkrete specialiserede politikområder? Er du skarp ideolog eller samarbejdende pragmatiker? Er du bedst til at sætte en klar retning, eller finder du mere mening i at bringe mennesker sammen, som så udvikler ideerne i fællesskab?

Der findes ingen ’sande’ manuskripter for lokalpolitikerens rolle (selv om velmenende stemmer ofte siger noget andet). Men ingen kan mestre det hele, og de, der forsøger, ender typisk som ligegyldige statister. Så det er helt afgørende for vores lokaledemokratiske vitalitet, at vores kommunalpolitikere har indsigt i egne styrker og tør prioritere deres tid og energi.

2) Kommunalbestyrelsen: Der er ret forskellige kulturer og måder at organisere det politiske arbejde på tværs af vores 98 kommunalbestyrelser. Det er en styrke og afspejler typisk forskellige lokale prioriteter. Men det er vigtigt, at vores kommunalbestyrelser jævnligt og aktivt diskuterer, hvordan det politiske arbejde er organiseret lokalt – og hvorfor.

Tjener vores interne organisering af det politiske arbejde faktisk vores demokratiske ambitioner? Har vi fundet den rette balance mellem effektivt lederskab og bred involvering? Mellem faglig specialisering og strategisk helhedssyn? I disse år er brugen af åbne ad hoc-udvalg populær (ja, enkelte forkyndende stemmer mener tilsyneladende, at de såkaldte § 17, stk. 4-udvalg er vores demokratiske ’quick fix’). Er det noget, der fungerer – eller kan fungere – i jeres kommune? Eller skal I hellere nytænke organiseringen af de etablerede udvalg og reformere samspillet mellem stående udvalg, forvaltning og kommunalbestyrelse? Det er enormt vigtigt, at den demokratiske organisering og praksis på rådhusene løbende er til debat og aldrig forfalder til stive traditioner.

I samme ånd er det lige så vigtigt, at lokalpolitikere – både individuelt og kollektivt i kommunalbestyrelserne – også tænker nyt og åbent om det bredere samspil med borgere og organisationer i kommunen. Det er fint med høringsprocesser og involvering i ad hoc-udvalg, men kan vi måske udvikle andre og mere moderne involverings- og dialogformer lokalt?

Det kan være kommunale forespørgselsdebatter; faste spørgetimer; lokale folkemøder og ’speakers corners’; kommunale ombudsmænd; åbne tematiske udvalgsmøder; udfordrende forstyrrelsesgrupper; ungdomsbyråd; mulighed for borgerdrevne forslag, nye borgerpaneler og borgerstyrede budgetter. Eller hvad med kommunalbestyrelsesmøder på den lokale cafe? Ja, mulighederne er mange. Behovene skifter, og det stiller nye krav til politikere og embedsmænd. Find det, der skaber mening lokalt, men tving altid jer selv ind i diskussionen!

3) Rammerne: Endelig bør vi åbne den bredere debat om rammevilkårene for det lokalpolitiske arbejde i Danmark. Der er en del variationsmuligheder inden for de gældende rammer, men hvordan ser vi faktisk udviklingen af fremtidens kommunale folkestyre? Har vi en fornuftig balance mellem professionelle politikere og fritidsfolkevalgte? Skal vi nytænke vederlagsstrukturen? Skal lokale oppositionsledere stilles anderledes økonomisk for at fremme det parlamentariske liv? Skal vi styrke bistanden til enkeltpolitikere fra forvaltningerne? Og har vi efterhånden brug for en reform af vores aldrende styrelseslov, der regulerer det kommunalpolitiske arbejde? Vi behøver blot at skele til vores nabolande for at finde masser af inspiration til andre modeller for lokaldemokratiet. Lad os få sat fut i demokratidiskussionen! Lad os få en åben og fremsynet kommission, der kan nytænke vores lokaldemokrati.

Mandag Morgen sætter fokus på fremtidens lokaldemokrati og arbejder sammen med flere partnere om det kommunale folkestyre i forandring. Konkrete ideer, forslag og spørgsmål er meget velkomne. Skriv til [email protected].