Jeg går ind for brugerbetaling. Eller rettere: Jeg går ind for, at politikerne snart begynder at drøfte brugerbetaling. På grund af den store efterspørgsel på skattefinansierede ydelser i Danmark er der en overhængende risiko for, at universiteterne i fremtiden ikke vil blive tilført nok midler. I hvert fald ikke nok midler til at tage videnkampen op mod lande, vi normalt sammenligner os med.

Hovedargumentet mod brugerbetaling er, at vi har gratis uddannelse i Danmark. Hvis vi lader de studerende betale en del af egen lomme, risikerer vi en skæv social fordeling på universiteterne. Unge fra mindre velhavende hjem kan af økonomiske årsager blive afskrevet muligheden for en universitetsuddannelse.

Men er det virkelig rigtigt? Og kan der ikke også være positive effekter ved brugerbetaling?

Brugerbetaling populært hos mønsterbrydere

Hos DEA har vi netop gennemført en spørgeundersøgelse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte kandidatstuderende. Den viser, at overraskende mange studerende er parate til at betale.

Hele 29 pct. af de adspurgte er parate til at betale 5.000 kr. pr. semester, såfremt pengene går til øget kvalitet af deres undervisning. Undersøgelsen viser oven i købet, at det er unge mønsterbrydere (hvis forældre ikke har en videregående uddannelse), der er mest stemt for ideen. Blandt mønsterbryderne er 36 pct. parate til at betale for kandidatuddannelsen.

Derfor mener jeg, det er på tide, at både politikere og andre aktører tager fat om det tabu, som brugerbetaling på vores universitetsuddannelser desværre har udviklet sig til.

Las os få gang i debatten, før vi bliver overhalet indenom at andre lande. Jeg ser fem gode grunde til at indføre brugerbetaling på danske universitetsuddannelser:

1. Vi har reelt ikke gratis uddannelse for alle i Danmark. Hvis du ikke går den lige vej fra skole, over gymnasium til universitet, men først senere i arbejdslivet finder ud af, at du vil læse videre, er der brugerbetaling på videregående uddannelse. Den ”gratis” universitetsuddannelse favoriserer først og fremmest dem, der kommer fra akademikerhjem, hvor det at tage en universitetsuddannelse mere er reglen end undtagelsen
2. Mange studerende betaler allerede for ekstra undervisning for at blive klædt bedre på til at gennemføre studiet. Jeg har tidligere været med til at gennemføre undersøgelser blandt studerende, der viser, at ca. 10 pct. af de kandidatstuderende har betalt for ekstraundervisning. Brugerbetaling vil, hvis vi bruger den rigtigt, give penge til mere undervisning.
3. Samme undersøgelser viser, at ca. 45 pct. af de adspurgte mener, at brugerbetaling vil motivere dem til at gennemføre deres uddannelse på normeret tid. Jeg synes, det er en bemærkelsesværdigt stor andel. Det underbygger også argumentet for, at økonomiske incitamenter kan få unge hurtigere gennem deres universitetsstudier.
4. Den økonomiske krise har vist, hvordan kandidater fra nogle studieretninger har nemmere ved at få arbejde end andre. Med en voksende arbejdsløshed blandt dimittender risikerer vi at skabe et akademisk proletariat af højtuddannede uden arbejde, som vi oplever det i Sydeuropa. Brugerbetaling kan medvirke til, at flere unge tænker over, hvilken uddannelse der giver de bedste forudsætninger for en plads på arbejdsmarkedet.
5. Endelig har vi hos DEA for nylig vist, at der de facto er sket en udhuling af taxametersatsernes værdi gennem de seneste seks år. En udhuling, som ikke ser ud til at blive genoprettet med den nuværende politiske og økonomiske virkelighed. Hvis den udvikling fortsætter, står de danske universiteter med en reel økonomisk klemme, der slet ikke tager højde for de voksende pædagogiske og logistiske udfordringer, som et stigende antal unge på universiteterne giver.

Offentlige midler skal ikke reduceres

Det er rigtigt, at brugerbetaling rummer potentielle faldgruber, som vi må forholde os til. En af de største er, at den offentlige finansiering reduceres, når der tilføres private midler. Det har man blandt andet set i England gennem de seneste år.

Herhjemme er det en udvikling, der desværre har vist sig på HD-studiet. Det er afgørende, at brugerbetaling ikke erstatter offentlige midler. Den ekstra finansiering skal derimod styrke kvaliteten af uddannelserne, så de bliver konkurrencedygtige.

Vi er under alle omstændigheder tvunget til at diskutere nye veje for bedre kvalitet og motivation i det danske universitetssystem. Så hvorfor ikke tage fat på brugerbetalingen?

Hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at de unge mennesker, der er Danmarks vigtigste råstof, får en dårligere uddannelse end deres jævnaldrende i andre lande. Det rammer ikke bare de unges karrieremuligheder, men også de offentlige og private virksomheder, der er dybt afhængige af kommende akademikeres effektivitet, innovationskraft og viden.

Læs flere af Stina Vrang Elias’ indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.