Læren af Amazon og Mærsk

”The Amazons” er blot starten på et af de mest spændende og dramatiske kapitler i erhvervshistorien. Her er fire læresætninger, som kan afgøre, om man vinder eller forsvinder under de store omvæltninger.

”Kun en tåbe frygter ikke Amazon”, ”Danske topchefer gør klar til det store slag mod Amazon”, ”Forlag forbereder sig på Amazon”.

”Fem store udfordringer trykker Mærsk ned”, ”Digital kursændring kan tage et årti for Mærsk”, ”Rivaler truer Søren Skous nødplan for Mærsk”.

Dette er udpluk af overskrifter fra de sidste par uger. Selv om de fortæller forskellige historier, har de alligevel et fælles budskab: At tilpasse sig en ny markedsvirkelighed med rettidig omhu. Mærsk og Amazon repræsenterer to forskellige forretningsmodeller – en, der er forankret i industrisamfundets logik og struktur, og én, der er udrundet af digitaliseringens logik og struktur, et typisk eksempel på, hvad der er betegnet som Den Fjerde Industrielle Revolution.

Mærsk har for længe været overbevist om egen fuldkommenhed og ikke i tide aflæst signalerne fra nye forretningsmodeller og nye markeder. Koncernen er på alle niveauer eksemplet på, hvor lang tid det tager at vende et stort tankskib. Ifølge en af de seneste artikler vil en digital omstilling strække sig over en halv snes år og samtidig udfordre alle eksisterende processer og modeller. Alt imens det sker, vil nye konkurrenter uden den tunge kulturelle baglast erobre stadig større dele af virksomhedens kerneområder. Tænk blot på, hvor meget Amazon har udviklet sig på et tiår, og læg dertil, at nye ideer og virksomheder udvikles eksponentielt. Det er en af forklaringerne på, at 75 pct. af de 500 største virksomheder på Standard & Poors’ liste forudses at være forsvundet eller udkonkurreret om et par årtier. Det er også et advarselssignal til så hæderkronet et foretagende som Mærsk.

Anskuelighedsundervisning

Arvtagerne til de gamle giganter er en ny generation af digitalt drevne artsfæller: ’the Amazones’, ’the Airbnbs’, ’the Apples’, ’the Googles’, ’the Facebooks’ etc. De har alle til fælles, at de bygger på nye forretningsmodeller, ikke respekterer kendte og traditionelle sektorer og opfinder deres egne love og regler. Det har de gode muligheder for, eftersom lovgivningen ikke er fulgt med. Det er Facebook et godt eksempel på.

Derfor handler dette ikke kun om Mærsk og Amazon, men om en udvikling med langt større perspektiver, nemlig om det dramatiske udskilningsløb, der kan forudses på den globale erhvervsscene de nærmeste år – et udskilningsløb imellem gamle og nye forretningsmodeller. Det er den udvikling, der tidligere er benævnt ”The Big Bang Disruption”. Artiklerne om Mærsks aktuelle udfordringer er anskuelighedsundervisning i disruption.

Hvor meget den fylder i virksomhedernes hverdag har konsulentfirmaet Accenture undersøgt. De har udspurgt 3.600 internationale topchefer om deres forventninger til at blive disruptet. Undersøgelsen konkluderer, at omkring halvdelen af lederne forventer store eller meget store ”disruptions” inden for de næste tre år. Topscoreren er ikke overraskende nye teknologier som prioriteres af 68 pct. 55 pct. nævner nye konkurrenter, 53 pct. nye reguleringer, 51 pct. sociale og kulturelle forandringer og 46 pct. demografien. 63 pct. oplever allerede, at de bliver disruptet, og over 40 pct. føler sig meget sårbare over for de kommende års omvæltninger.

Hvem der vinder eller forsvinder i det udskilningsløb, handler ikke om hverken størrelse, alder eller branche, men om mindset – om at forstå og være åben over for de signaler, markederne sender, herunder også de budskaber, der kan aflæses hos såvel forbrugere som politikere. En fremsynet og innovativ leder må aldrig afvise, hvad han eller hun ikke umiddelbart er enig i eller kan gennemskue. Det er måske netop her, at de nye trusler og muligheder befinder sig. Innovation og nysgerrighed er vigtige egenskaber i en turbulent verden.

De fire læresætninger

Lidt forenklet kan der opstilles fire læresætninger fra ”The age of Amazones” – læresætninger, der går ud på at minimere risici og maksimere muligheder:

  1. Se din succes som din største risiko. Omstil din virksomhed, når der er mindst behov for det. For en større og ældre virksomhed er en gennemgribende omstilling en lang og svær proces, der kræver store ressourcer. Derfor skal den iværksættes i gode tider og ikke som en redningsaktion. Problemet er blot, at succes blænder og forsinker enhver nytænkning. Derfor starter processen ofte for sent, som i tilfældet med Mærsk eller som i tilfældet med detailgiganten Walmart, der på få år er udkonkurreret af Amazon. Erhvervshistorien er fyldt med eksempler på virksomheder, der blev fældet af deres egen succes. De kommende år vil en række nye kapitler blive skrevet af ’succesfulde’ ledere.
  2. Se dine risici som dine største muligheder. Begynd at elske dine risici. Forskellen på en risiko og en mulighed bestemmes af, hvor hurtigt du opdager den. De sidste ugers artikler om Amazons indtog i Danmark viser, at såvel detailhandel som bogforlag frygter Amazon og begynder at tage deres modforholdsregler og finde ud af, hvordan de skal forsvare sig mod en almægtig fjende. Men da angreb er det bedste forsvar, handler det enten om offensivt at udnytte Amazons styrke og indlede samarbejde eller endnu bedre, men mere udfordrende: at disrupte Amazons forretningsmodel – at finde nye metoder til at fastholde kunderne og tiltrække nye. I bedste fald kan en truende risiko dermed forvandles til nye potentialer. Det lille danske kaffefirma Real Coffee er et eksempel. Det har valgt samarbejdsstrategien og i et interview med Berlingske Tidende oplyser direktøren Lars Mansfeld-Giese, at en aftale med Amazon betyder, at de er vokset med 15 pct. om måneden. Udfordringen er blot, at Amazon er så glad for det lille firmas produkter, at de gerne vil købe virksomheden. Alternativet er, at Amazon selv begynder at producere og sælge dem billigere. Det bliver et spørgsmål om, hvad der vejer tungest: pris eller kundeloyalitet.
  3. Nytænk dit marked. Glem din branche, og find nye markedsmuligheder. Her sætter kun innovationsevnen grænsen for det mulige. Alle markeder er i opbrud og konvergerer på tværs af sektorer. Det mest oplagte og mest interessante marked er bæredygtige løsninger. En omfattende analyse fra 2017 – ”Better Business, Better World” – fastslår, at det over det næste tiår vil have en værdi svarende til 12 billioner dollar, fordelt på byer, landbrug og fødevarer, energi og sundhed. Det er i øvrigt markeder, hvor danske virksomheder har stærke kompetencer. Men de nødvendige løsninger skal findes på tværs af sektorer og ofte i et offentlig-privat samarbejde. Det er ikke produkterne, der skal definere virksomhedens marked, men de behov, der skal opfyldes. Det betyder f.eks., at Grundfos ikke er en pumpevirksomhed, men leverer vandløsninger, eller at Lego ikke er på legetøjsmarkedet, men skal stimulere børns fantasi. I begge situationer gælder, at marked, konkurrenter og partnere skal redefineres. Evnen til løbende at kortlægge og afdække nye behov bliver dermed en afgørende konkurrenceparameter.
  4. Start en intern revolution. Glem ikke, at de vigtigste fornyelser og omvæltninger skal forankres nede i organisationen. Det er typisk de øverste ledelseslag, der initierer nytænkningen, bl.a. inspireret af deltagelse i internationale begivenheder og netværk m.v. Dermed risikerer de også at skabe en udviklings- og omstillingskløft til den øvrige organisation, som mere er domineret af kulturen og historien end af nye ideer. Når nye strategier skal forfølges – især hvis de påvirker identitet og selvforståelse – skal det ske som en intern ’revolution’, en bevægelse, der sikrer engagement på alle niveauer. Den tilgang er især vigtig i en fremtid, hvor netop en virksomheds overordnede formål og berettigelse vil spille en langt større rolle for medarbejderne.

Læresætningerne argumenterer for, at det ikke er nok at indarbejde den mest avancerede teknologi, men lige så meget – og måske mere – i hvilken sammenhæng den skal anvendes. Det handler ikke mindst om mindset og den måde, hvorpå lederne forholder sig til de mere eksistentielle udfordringer. Derfor bliver det ikke alene et udskilningsløb for virksomheder, men også for ledere. Ét er sikkert: De nærmeste år tegner til at blive ”the big business bang”.

Forrige artikel Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Næste artikel Rigmænd med dyrt legetøj Rigmænd med dyrt legetøj

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).