Læren af Amazon og Mærsk

”The Amazons” er blot starten på et af de mest spændende og dramatiske kapitler i erhvervshistorien. Her er fire læresætninger, som kan afgøre, om man vinder eller forsvinder under de store omvæltninger.

”Kun en tåbe frygter ikke Amazon”, ”Danske topchefer gør klar til det store slag mod Amazon”, ”Forlag forbereder sig på Amazon”.

”Fem store udfordringer trykker Mærsk ned”, ”Digital kursændring kan tage et årti for Mærsk”, ”Rivaler truer Søren Skous nødplan for Mærsk”.

Dette er udpluk af overskrifter fra de sidste par uger. Selv om de fortæller forskellige historier, har de alligevel et fælles budskab: At tilpasse sig en ny markedsvirkelighed med rettidig omhu. Mærsk og Amazon repræsenterer to forskellige forretningsmodeller – en, der er forankret i industrisamfundets logik og struktur, og én, der er udrundet af digitaliseringens logik og struktur, et typisk eksempel på, hvad der er betegnet som Den Fjerde Industrielle Revolution.

Mærsk har for længe været overbevist om egen fuldkommenhed og ikke i tide aflæst signalerne fra nye forretningsmodeller og nye markeder. Koncernen er på alle niveauer eksemplet på, hvor lang tid det tager at vende et stort tankskib. Ifølge en af de seneste artikler vil en digital omstilling strække sig over en halv snes år og samtidig udfordre alle eksisterende processer og modeller. Alt imens det sker, vil nye konkurrenter uden den tunge kulturelle baglast erobre stadig større dele af virksomhedens kerneområder. Tænk blot på, hvor meget Amazon har udviklet sig på et tiår, og læg dertil, at nye ideer og virksomheder udvikles eksponentielt. Det er en af forklaringerne på, at 75 pct. af de 500 største virksomheder på Standard & Poors’ liste forudses at være forsvundet eller udkonkurreret om et par årtier. Det er også et advarselssignal til så hæderkronet et foretagende som Mærsk.

Anskuelighedsundervisning

Arvtagerne til de gamle giganter er en ny generation af digitalt drevne artsfæller: ’the Amazones’, ’the Airbnbs’, ’the Apples’, ’the Googles’, ’the Facebooks’ etc. De har alle til fælles, at de bygger på nye forretningsmodeller, ikke respekterer kendte og traditionelle sektorer og opfinder deres egne love og regler. Det har de gode muligheder for, eftersom lovgivningen ikke er fulgt med. Det er Facebook et godt eksempel på.

Derfor handler dette ikke kun om Mærsk og Amazon, men om en udvikling med langt større perspektiver, nemlig om det dramatiske udskilningsløb, der kan forudses på den globale erhvervsscene de nærmeste år – et udskilningsløb imellem gamle og nye forretningsmodeller. Det er den udvikling, der tidligere er benævnt ”The Big Bang Disruption”. Artiklerne om Mærsks aktuelle udfordringer er anskuelighedsundervisning i disruption.

Hvor meget den fylder i virksomhedernes hverdag har konsulentfirmaet Accenture undersøgt. De har udspurgt 3.600 internationale topchefer om deres forventninger til at blive disruptet. Undersøgelsen konkluderer, at omkring halvdelen af lederne forventer store eller meget store ”disruptions” inden for de næste tre år. Topscoreren er ikke overraskende nye teknologier som prioriteres af 68 pct. 55 pct. nævner nye konkurrenter, 53 pct. nye reguleringer, 51 pct. sociale og kulturelle forandringer og 46 pct. demografien. 63 pct. oplever allerede, at de bliver disruptet, og over 40 pct. føler sig meget sårbare over for de kommende års omvæltninger.

Hvem der vinder eller forsvinder i det udskilningsløb, handler ikke om hverken størrelse, alder eller branche, men om mindset – om at forstå og være åben over for de signaler, markederne sender, herunder også de budskaber, der kan aflæses hos såvel forbrugere som politikere. En fremsynet og innovativ leder må aldrig afvise, hvad han eller hun ikke umiddelbart er enig i eller kan gennemskue. Det er måske netop her, at de nye trusler og muligheder befinder sig. Innovation og nysgerrighed er vigtige egenskaber i en turbulent verden.

De fire læresætninger

Lidt forenklet kan der opstilles fire læresætninger fra ”The age of Amazones” – læresætninger, der går ud på at minimere risici og maksimere muligheder:

  1. Se din succes som din største risiko. Omstil din virksomhed, når der er mindst behov for det. For en større og ældre virksomhed er en gennemgribende omstilling en lang og svær proces, der kræver store ressourcer. Derfor skal den iværksættes i gode tider og ikke som en redningsaktion. Problemet er blot, at succes blænder og forsinker enhver nytænkning. Derfor starter processen ofte for sent, som i tilfældet med Mærsk eller som i tilfældet med detailgiganten Walmart, der på få år er udkonkurreret af Amazon. Erhvervshistorien er fyldt med eksempler på virksomheder, der blev fældet af deres egen succes. De kommende år vil en række nye kapitler blive skrevet af ’succesfulde’ ledere.
  2. Se dine risici som dine største muligheder. Begynd at elske dine risici. Forskellen på en risiko og en mulighed bestemmes af, hvor hurtigt du opdager den. De sidste ugers artikler om Amazons indtog i Danmark viser, at såvel detailhandel som bogforlag frygter Amazon og begynder at tage deres modforholdsregler og finde ud af, hvordan de skal forsvare sig mod en almægtig fjende. Men da angreb er det bedste forsvar, handler det enten om offensivt at udnytte Amazons styrke og indlede samarbejde eller endnu bedre, men mere udfordrende: at disrupte Amazons forretningsmodel – at finde nye metoder til at fastholde kunderne og tiltrække nye. I bedste fald kan en truende risiko dermed forvandles til nye potentialer. Det lille danske kaffefirma Real Coffee er et eksempel. Det har valgt samarbejdsstrategien og i et interview med Berlingske Tidende oplyser direktøren Lars Mansfeld-Giese, at en aftale med Amazon betyder, at de er vokset med 15 pct. om måneden. Udfordringen er blot, at Amazon er så glad for det lille firmas produkter, at de gerne vil købe virksomheden. Alternativet er, at Amazon selv begynder at producere og sælge dem billigere. Det bliver et spørgsmål om, hvad der vejer tungest: pris eller kundeloyalitet.
  3. Nytænk dit marked. Glem din branche, og find nye markedsmuligheder. Her sætter kun innovationsevnen grænsen for det mulige. Alle markeder er i opbrud og konvergerer på tværs af sektorer. Det mest oplagte og mest interessante marked er bæredygtige løsninger. En omfattende analyse fra 2017 – ”Better Business, Better World” – fastslår, at det over det næste tiår vil have en værdi svarende til 12 billioner dollar, fordelt på byer, landbrug og fødevarer, energi og sundhed. Det er i øvrigt markeder, hvor danske virksomheder har stærke kompetencer. Men de nødvendige løsninger skal findes på tværs af sektorer og ofte i et offentlig-privat samarbejde. Det er ikke produkterne, der skal definere virksomhedens marked, men de behov, der skal opfyldes. Det betyder f.eks., at Grundfos ikke er en pumpevirksomhed, men leverer vandløsninger, eller at Lego ikke er på legetøjsmarkedet, men skal stimulere børns fantasi. I begge situationer gælder, at marked, konkurrenter og partnere skal redefineres. Evnen til løbende at kortlægge og afdække nye behov bliver dermed en afgørende konkurrenceparameter.
  4. Start en intern revolution. Glem ikke, at de vigtigste fornyelser og omvæltninger skal forankres nede i organisationen. Det er typisk de øverste ledelseslag, der initierer nytænkningen, bl.a. inspireret af deltagelse i internationale begivenheder og netværk m.v. Dermed risikerer de også at skabe en udviklings- og omstillingskløft til den øvrige organisation, som mere er domineret af kulturen og historien end af nye ideer. Når nye strategier skal forfølges – især hvis de påvirker identitet og selvforståelse – skal det ske som en intern ’revolution’, en bevægelse, der sikrer engagement på alle niveauer. Den tilgang er især vigtig i en fremtid, hvor netop en virksomheds overordnede formål og berettigelse vil spille en langt større rolle for medarbejderne.

Læresætningerne argumenterer for, at det ikke er nok at indarbejde den mest avancerede teknologi, men lige så meget – og måske mere – i hvilken sammenhæng den skal anvendes. Det handler ikke mindst om mindset og den måde, hvorpå lederne forholder sig til de mere eksistentielle udfordringer. Derfor bliver det ikke alene et udskilningsløb for virksomheder, men også for ledere. Ét er sikkert: De nærmeste år tegner til at blive ”the big business bang”.

Forrige artikel Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Næste artikel Rigmænd med dyrt legetøj Rigmænd med dyrt legetøj

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.