Læren af Amazon og Mærsk

”The Amazons” er blot starten på et af de mest spændende og dramatiske kapitler i erhvervshistorien. Her er fire læresætninger, som kan afgøre, om man vinder eller forsvinder under de store omvæltninger.

”Kun en tåbe frygter ikke Amazon”, ”Danske topchefer gør klar til det store slag mod Amazon”, ”Forlag forbereder sig på Amazon”.

”Fem store udfordringer trykker Mærsk ned”, ”Digital kursændring kan tage et årti for Mærsk”, ”Rivaler truer Søren Skous nødplan for Mærsk”.

Dette er udpluk af overskrifter fra de sidste par uger. Selv om de fortæller forskellige historier, har de alligevel et fælles budskab: At tilpasse sig en ny markedsvirkelighed med rettidig omhu. Mærsk og Amazon repræsenterer to forskellige forretningsmodeller – en, der er forankret i industrisamfundets logik og struktur, og én, der er udrundet af digitaliseringens logik og struktur, et typisk eksempel på, hvad der er betegnet som Den Fjerde Industrielle Revolution.

Mærsk har for længe været overbevist om egen fuldkommenhed og ikke i tide aflæst signalerne fra nye forretningsmodeller og nye markeder. Koncernen er på alle niveauer eksemplet på, hvor lang tid det tager at vende et stort tankskib. Ifølge en af de seneste artikler vil en digital omstilling strække sig over en halv snes år og samtidig udfordre alle eksisterende processer og modeller. Alt imens det sker, vil nye konkurrenter uden den tunge kulturelle baglast erobre stadig større dele af virksomhedens kerneområder. Tænk blot på, hvor meget Amazon har udviklet sig på et tiår, og læg dertil, at nye ideer og virksomheder udvikles eksponentielt. Det er en af forklaringerne på, at 75 pct. af de 500 største virksomheder på Standard & Poors’ liste forudses at være forsvundet eller udkonkurreret om et par årtier. Det er også et advarselssignal til så hæderkronet et foretagende som Mærsk.

Anskuelighedsundervisning

Arvtagerne til de gamle giganter er en ny generation af digitalt drevne artsfæller: ’the Amazones’, ’the Airbnbs’, ’the Apples’, ’the Googles’, ’the Facebooks’ etc. De har alle til fælles, at de bygger på nye forretningsmodeller, ikke respekterer kendte og traditionelle sektorer og opfinder deres egne love og regler. Det har de gode muligheder for, eftersom lovgivningen ikke er fulgt med. Det er Facebook et godt eksempel på.

Derfor handler dette ikke kun om Mærsk og Amazon, men om en udvikling med langt større perspektiver, nemlig om det dramatiske udskilningsløb, der kan forudses på den globale erhvervsscene de nærmeste år – et udskilningsløb imellem gamle og nye forretningsmodeller. Det er den udvikling, der tidligere er benævnt ”The Big Bang Disruption”. Artiklerne om Mærsks aktuelle udfordringer er anskuelighedsundervisning i disruption.

Hvor meget den fylder i virksomhedernes hverdag har konsulentfirmaet Accenture undersøgt. De har udspurgt 3.600 internationale topchefer om deres forventninger til at blive disruptet. Undersøgelsen konkluderer, at omkring halvdelen af lederne forventer store eller meget store ”disruptions” inden for de næste tre år. Topscoreren er ikke overraskende nye teknologier som prioriteres af 68 pct. 55 pct. nævner nye konkurrenter, 53 pct. nye reguleringer, 51 pct. sociale og kulturelle forandringer og 46 pct. demografien. 63 pct. oplever allerede, at de bliver disruptet, og over 40 pct. føler sig meget sårbare over for de kommende års omvæltninger.

Hvem der vinder eller forsvinder i det udskilningsløb, handler ikke om hverken størrelse, alder eller branche, men om mindset – om at forstå og være åben over for de signaler, markederne sender, herunder også de budskaber, der kan aflæses hos såvel forbrugere som politikere. En fremsynet og innovativ leder må aldrig afvise, hvad han eller hun ikke umiddelbart er enig i eller kan gennemskue. Det er måske netop her, at de nye trusler og muligheder befinder sig. Innovation og nysgerrighed er vigtige egenskaber i en turbulent verden.

De fire læresætninger

Lidt forenklet kan der opstilles fire læresætninger fra ”The age of Amazones” – læresætninger, der går ud på at minimere risici og maksimere muligheder:

  1. Se din succes som din største risiko. Omstil din virksomhed, når der er mindst behov for det. For en større og ældre virksomhed er en gennemgribende omstilling en lang og svær proces, der kræver store ressourcer. Derfor skal den iværksættes i gode tider og ikke som en redningsaktion. Problemet er blot, at succes blænder og forsinker enhver nytænkning. Derfor starter processen ofte for sent, som i tilfældet med Mærsk eller som i tilfældet med detailgiganten Walmart, der på få år er udkonkurreret af Amazon. Erhvervshistorien er fyldt med eksempler på virksomheder, der blev fældet af deres egen succes. De kommende år vil en række nye kapitler blive skrevet af ’succesfulde’ ledere.
  2. Se dine risici som dine største muligheder. Begynd at elske dine risici. Forskellen på en risiko og en mulighed bestemmes af, hvor hurtigt du opdager den. De sidste ugers artikler om Amazons indtog i Danmark viser, at såvel detailhandel som bogforlag frygter Amazon og begynder at tage deres modforholdsregler og finde ud af, hvordan de skal forsvare sig mod en almægtig fjende. Men da angreb er det bedste forsvar, handler det enten om offensivt at udnytte Amazons styrke og indlede samarbejde eller endnu bedre, men mere udfordrende: at disrupte Amazons forretningsmodel – at finde nye metoder til at fastholde kunderne og tiltrække nye. I bedste fald kan en truende risiko dermed forvandles til nye potentialer. Det lille danske kaffefirma Real Coffee er et eksempel. Det har valgt samarbejdsstrategien og i et interview med Berlingske Tidende oplyser direktøren Lars Mansfeld-Giese, at en aftale med Amazon betyder, at de er vokset med 15 pct. om måneden. Udfordringen er blot, at Amazon er så glad for det lille firmas produkter, at de gerne vil købe virksomheden. Alternativet er, at Amazon selv begynder at producere og sælge dem billigere. Det bliver et spørgsmål om, hvad der vejer tungest: pris eller kundeloyalitet.
  3. Nytænk dit marked. Glem din branche, og find nye markedsmuligheder. Her sætter kun innovationsevnen grænsen for det mulige. Alle markeder er i opbrud og konvergerer på tværs af sektorer. Det mest oplagte og mest interessante marked er bæredygtige løsninger. En omfattende analyse fra 2017 – ”Better Business, Better World” – fastslår, at det over det næste tiår vil have en værdi svarende til 12 billioner dollar, fordelt på byer, landbrug og fødevarer, energi og sundhed. Det er i øvrigt markeder, hvor danske virksomheder har stærke kompetencer. Men de nødvendige løsninger skal findes på tværs af sektorer og ofte i et offentlig-privat samarbejde. Det er ikke produkterne, der skal definere virksomhedens marked, men de behov, der skal opfyldes. Det betyder f.eks., at Grundfos ikke er en pumpevirksomhed, men leverer vandløsninger, eller at Lego ikke er på legetøjsmarkedet, men skal stimulere børns fantasi. I begge situationer gælder, at marked, konkurrenter og partnere skal redefineres. Evnen til løbende at kortlægge og afdække nye behov bliver dermed en afgørende konkurrenceparameter.
  4. Start en intern revolution. Glem ikke, at de vigtigste fornyelser og omvæltninger skal forankres nede i organisationen. Det er typisk de øverste ledelseslag, der initierer nytænkningen, bl.a. inspireret af deltagelse i internationale begivenheder og netværk m.v. Dermed risikerer de også at skabe en udviklings- og omstillingskløft til den øvrige organisation, som mere er domineret af kulturen og historien end af nye ideer. Når nye strategier skal forfølges – især hvis de påvirker identitet og selvforståelse – skal det ske som en intern ’revolution’, en bevægelse, der sikrer engagement på alle niveauer. Den tilgang er især vigtig i en fremtid, hvor netop en virksomheds overordnede formål og berettigelse vil spille en langt større rolle for medarbejderne.

Læresætningerne argumenterer for, at det ikke er nok at indarbejde den mest avancerede teknologi, men lige så meget – og måske mere – i hvilken sammenhæng den skal anvendes. Det handler ikke mindst om mindset og den måde, hvorpå lederne forholder sig til de mere eksistentielle udfordringer. Derfor bliver det ikke alene et udskilningsløb for virksomheder, men også for ledere. Ét er sikkert: De nærmeste år tegner til at blive ”the big business bang”.

Forrige artikel Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Næste artikel Rigmænd med dyrt legetøj Rigmænd med dyrt legetøj

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.