Læren fra Sverige: Udlicitering handler om innovation – ikke besparelser

I Sverige, der har nordisk rekord i udlicitering, har man en helt anden tilgang til offentlig-privat samarbejde. Svenske kommuner fokuserer på kvalitet, innovation og udvikling i samarbejdet med private leverandører. Herhjemme handler udlicitering mere om besparelser og effektivisering. Men Produktivitetskommissionen peger på, at en ny type af udlicitering spirer frem i danske kommuner, hvor udvikling af velfærd er det afgørende. ”Om ti år giver vores nye plejehjem mere værdi for brugerne, for medarbejderne og for hele lokalsamfundet,” siger Thomas Boe, by- og udviklingsdirektør i Kolding, efter et nyt, utraditionelt udbud af velfærdsservice til ældre.

Jens Reiermann

Danmark er det land i Norden, der udliciterer mindst. En ny opgørelse fra OECD viser, at danske kommuner, regioner og statslige institutioner udliciterer markant færre opgaver end i Sverige, Finland, Island og Norge. Se figur 1.

Danmark udliciterer mindst i Norden" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/26265-jre_fig01_k-og-sf-udliciterer-mest.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/82430-jre_fig01_k-og-sf-udliciterer-mest.png | Forstør   Luk

Kommunerne udliciterede i 2012 25,4 pct. af opgaverne til private leverandører. De konservativt ledede kommuner udliciterede mest, tæt forfulgt af de to SF-kommuner.

Kilde: OECD: Economic Surveys, Denmark, januar 2014. [/graph]

Sverige, der topper listen, fremhæves i Produktivitetskommissionens seneste rapport, der i sidste uge udløste heftig debat om grænserne for udlicitering af de ”bløde” velfærdsområder som daginstitutioner, skoler og plejehjem.

Tankevækkende nok bygger den svenske succes på en helt anden tilgang til udlicitering og offentlig-privat samarbejde end den produktivitets-, effektivitets- og besparelsestænkning, der dominerer den danske debat.

Svenskerne har i langt højere grad fokus på brugernes behov, kvaliteten af ydelserne og innovation af velfærden, når de lukker private aktører indenfor. Hvor den danske tilgang til udlicitering traditionelt har handlet om at få den samme service for færre penge, handler den svenske lige så ofte om at få bedre service for de samme penge. Det betyder, at de private aktører ikke primært konkurrerer på pris, men på kvalitet og innovation.

I Danmark er der ikke samme tradition for at lægge vægt på innovation og kvalitetsudvikling i udbud og udliciteringer.

”Det offentlige har ikke mange erfaringer med at tilrettelægge udbudsprocesser, der lægger op til nytænkning i den måde, opgaven løses på. Derfor er det ikke så overraskende, at der kan findes eksempler på, at det ikke er gået så godt,” siger Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet.

10+3 nye partnerskaber

Mandag Morgen har bidraget til Produktivitetskommissionens arbejde med en casesamling, der beskriver 10 eksempler på, hvordan kommuner og private virksomheder herhjemme arbejder sammen om at forny kernevelfærden.

I udvælgelsen af eksemplerne er der ikke bare skelet til realiserede eller forventede forbedringer af produktiviteten, men også til innovation og kvalitetsudvikling af ydelserne.

9 ud af 10 cases vedrører ”bløde” områder som ældrepleje, sundhedsydelser, sygedagpenge, beskæftigelsesindsats for udsatte m.v.

Produktivitetskommissionen har samtidig fået Deloitte til at udarbejde tre cases, der beskriver de svenske erfaringer med at lade private virksomheder drive børnehaver og andre dagtilbud.

Casesamlingen kan hentes på Produktivitetskommissionens hjemmeside. 

Fra ideologi til praksis

Sidste uges debat om Produktivitetskommissionens rapport – og finansminister Bjarne Corydons efterfølgende klarmelding på at udlicitere opgaver inden for ældrepleje, børnehaver og det specialiserede sociale område – viser, at ”privat velfærd” stadig er et emne, der er præget af voldsomme ideologiske brydninger.

Mens Lars Løkke Rasmussen og Venstre modtog Corydons udmelding med kyshånd, og borgerlige profiler hyldede finansministeren på Facebook og Twitter, advarede SF’s nye formand, Pia Olsen Dyhr, mod at ”eksperimentere med de ældre og vores børn”.

Det er imidlertid svært at genfinde de ideologiske skyttegrave i det kommunale landskab. Faktisk har de to SF-ledede kommuner i perioden 2009-2012 udliciteret mere end de kommuner, der har haft en Venstre-borgmester. Se figur 2.

Produktivitetskommissionen ligger i sin tilgang tættere på den kommunale praksis end på det højspændte, ideologisk betonede slagsmål på Christiansborg.

[graph title="K og SF udliciterer mest" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: De Kommunale Nøgletal, indikator for konkurrenceudsættelse (2012-definition). 

Vi har forsøgt at flytte diskussionen med vores rapport om offentlig-privat samarbejde, så vi får en mere pragmatisk diskussion, hvor vi først og fremmest har fokus på resultaterne for borgerne,” siger Peter Birch Sørensen.

I dag er der blandede erfaringer med udlicitering af offentlige opgaver.  Det er en af grundene til, at Birch Sørensen fremhæver behovet for, at offentlige udbydere bliver bedre til at tilrettelægge det, han kalder en ”intelligent udbudsproces”.

”Det første skridt i en veltilrettelagt udbudsproces er, at opgaven beskrives præcist. Man skal tænke sig godt om og gå langsomt men grundigt til værks, når man forbereder sit udbud,” siger han.

Pusling A/S

I Sverige driver private virksomheder en langt større del af den samlede velfærdsservice end i Danmark. Det gælder ikke mindst på pasningsområdet, hvor hver femte barn går i en privat børnehave. Nogle er forældredrevne, men mange er ejet og drevet af koncerner – f.eks. Pysslingen AB, der driver 111 børnehaver rundt om i landet.

I Nacka Kommune, en af Stockholms nabokommuner, går hvert andet barn under 6 år i en privat børnehave. Se figur 3. For kommunen er udgiften den samme. Så når den samarbejder med de private børnehaver, handler det ikke om at spare penge.

”Vi vil gerne give borgerne så mange valgmuligheder som muligt: Mellem forskellige tilgange, institutionsstørrelser, eller hvad forældrene nu måtte lægge vægt på,” siger Susanne Nord, kultur- og uddannelseschef i Nacka Kommune.

[graph title="Private passer svenskernes børn" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e0b90-jre_fig03_private-passer-svenskernes-bor.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5cf1a-jre_fig03_private-passer-svenskernes-bor.png" text="Hver femte svensker mellem 1 og 5 bliver passet i privat dagtilbud. I Stockholm-forstaden Nacka er det næsten halvdelen."]Kilde: Deloitte, 2014. [/graph]

For at understøtte forældrenes valg måler kommunen kvaliteten af de i alt 107 tilbud.  I modsætning til i Danmark stiller svenskerne tydelige krav til udvikling og læring i børnehaverne, ligesom kommunen følger børnene fra de enkelte institutioner, så den kan se, hvordan de bagefter klarer sig i skolen. Resultaterne af de årlige evalueringer offentliggøres på en hjemmeside, hvor forældrene kan sammenligne de forskellige institutioner med hinanden.

”Vores vigtigste opgave er at kontrollere de forskellige tilbud og hele tiden følge op på de kvalitetsmål, vi har sat. Og så skal vi naturligvis offentliggøre vores resultater på en åben og forståelig måde. Det må ikke være et lotteri for forældrene, når de vælger børnehave til deres børn,” siger Susanne Nord.

Svensk koncern bag plejehjem i Kolding

Når 60 beboere om et år kan flytte ind på et nybygget plejecenter i Vonsild syd for Kolding, vil de ikke blive modtaget af kommunalt ansat plejepersonale, men af medarbejdere i den svenskejede virksomhed Attendo A/S.

Koncernen, der beskæftiger 18.500 medarbejdere, leverer først og fremmest velfærdsservice i Finland, Norge og Sverige. Og altså i Kolding, hvor Attendo ikke bare skal drive plejecentret i Vonsild de næste 20 år, men også bidrage til udviklingen af ældreplejen i Kolding i et nyt partnerskab med kommunen.

”Vi vil gerne bygge bro mellem det offentlige og det private, så vi samarbejder og henter viden hos hinanden,” siger Thomas Boe, by- og udviklingsdirektør i Kolding Kommune.

Aftalen med Attendo om byggeri og drift af plejecentret i Vonsild adskiller sig markant fra traditionelle offentlige udbud.

”Hvis vi først og fremmest havde fokuseret på økonomi, kunne vi risikere, at vi havde låst udviklingen i hele kontraktperioden. Nu lægger vi vægt på, at der skal ske en udvikling i hele kontraktperioden, så det nye plejecenter også er up to date om fem eller ti år,” siger han.

Kilder:


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu