Kommentar af 
Tanja Nyrup Madsen

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

Jeg boede engang i et kvarter, hvor bilernes tyverialarmer gik hver anden nat. Det var ikke falsk alarm. Der var mange biltyverier. Men der var ingen, der reagerede på lyden længere. Den blev bare en del af vores liv.

Brandalarmen på arbejdspladsen får mig heller ikke op af stolen længere. Min erfaring siger mig, at det er en øvelse. Det gør ingen forskel, om jeg rejser mig, og jeg har nok andet at lave.

I denne uge slog det mig, at det slet ikke kun er mig, der kan blive immun over for alarmer. Selv over for dem, der varsler død og ødelæggelse.

Jeg ved ikke, hvordan vi havde reageret for ti år siden, før vi havde vænnet os til, at alarmen konstant står og ringer. Men da FN’s 10. Emissions Gap Report udkom forleden, nåede den ikke engang forsiderne.

Rapporten har i ti år – siden klimatopmødet i København – beskrevet afstanden mellem den faktiske udledning af drivhusgasser og den udledning, vi bør ligge på, hvis temperaturen ikke skal stige mere end 1,5 grader. Hvert år har forskerne advaret om, at vi er meget langt fra målet.

Men denne gang slog de på den virkelig store gongong: Vi har aldrig været længere fra at nå FN’s klimamål. 

Selv hvis alle lande i verden holder alle løfter i Parisaftalen, så vil temperaturen stige med over 3 grader. Det betyder massive oversvømmelser, enorme områder med ufrugtbar ørken og en uendelighed af andre katastrofer for mennesker og dyr. Medmindre vi gør noget virkelig drastisk ved det – lige nu. Eller med forskernes egne ord:

“The gap can still be bridged, but unprecedented and immediate action is required.”

EMERGENCY: DO THE MATHS

Syv klimaforskeres formel for, hvornår mennesker mister kontrollen over klimaet. Overskriften er hentet fra forskernes artikel i Nature fredag 28. november 2019. Den fungerer bedst på engelsk, så hæng på her:

We define emergency (E) as the product of risk and urgency.

Risk (R) is defined by insurers as probability (p) multiplied by damage (D).

Urgency (U) is defined in emergency situations as reaction time to an alert (τ) divided by the intervention time left to avoid a bad outcome (T).

Thus:

E = R × U = p × D × τ / T

The situation is an emergency if both risk and urgency are high. If reaction time is longer than the intervention time left (τ / T > 1), we have lost control.

Kilde: Nature 575, 592-595 (2019)

To dage efter kunne man i tidsskriftet Nature læse syv klimaforskeres gennemgang af tegnene på, at vi allerede nu nærmer os det, FN kalder tipping points. Points of no return, der gør det umuligt for mennesker at styre klimaet længere.  

“We think that several cryosphere tipping points are dangerously close,” lød alarmen fra de syv klimaforskere i det anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift.

Med andre ord: Isen smelter nu i sådan et tempo, at det kan sætte en kædereaktion i gang, som vi mennesker ikke kan stoppe igen.

Heller ikke den advarsel gjorde rigtig indtryk på verdens medier eller befolkning. Ingen gule breakingbjælker, ingen kirkeklokker og krigssirener, ikke engang en topnyhed i den sene tv-avis.

Vi er alle ramt af apokalyptisk apati. Både medier og mennesker. Vi orker ikke at høre det mere.

En morgen, kort før jeg flyttede fra mit gamle kvarter, ringede politiet på min dør for at fortælle mig, at nogen var brudt ind i min bil. To betjente trak mig søvndrukken med ud på fortovet for at se den – kulsort og helt brændt af. Trods alle alarmerne blev jeg dybt chokeret. Den bil var et stykke af mine børns hjem, og jeg havde sovet gennem alle alarmerne.

Torsdag stemte et flertal af Europa-Parlamentet for en ny resolution. Den tyder på, at i hvert fald to ud af tre parlamentarikere har hørt alarmen: 429 stemte for at erklære klimaet i en nødsituation. 225 stemte imod, og 19 undlod at stemme.

Gad vide, om flertallet af menneskeheden også er klar til at finde brandslangen frem: øjeblikkelig og drastisk handling af et hidtil uset omfang. Og fem gange så store reduktioner af drivhusgasserne end planlagt.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu