Ledelse og læring for ledere

Syv ud af ti ledere forventer, at det at lede en virksomhed om fem år vil kræve helt nye personlige ledelseskompetencer end de kompetencer, der benyttes i dag. Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men som leder kan man forberede sig og forsøge at ruste sig.

”Hun er en naturlig leder,” hører man ofte folk sige, når det går godt. ”Han har talent for at lede,” er også en hyppigt brugt vending, når en virksomhed med succes ruller en ny strategi ud.

Men til trods for den slags udsagn, er det medfødte talent sjældent nok i sig selv til at skabe bemærkelsesværdige resultater. Der skal mere til. En god leder øver sig, træner sine styrker, udvikler nye kompetencer, lærer af sine fejl, holder sig orienteret om den verden, som virksomheden agerer i og sørger hele tiden for at blive bedre og bedre.

Talentet alene kan nemlig ikke bane vejen for en leder. Lige som den dygtige violinist eller den højtspringende atlet, kan man som leder ikke bare lade stå til. Succes kræver hårdt arbejde, og lige rundt om hjørnet venter et væld af fremtidsscenarier, som lederen skal forholde sig til: Cobots (fysiske robotter, der kan samarbejde med mennesker, red.), en global pool af digitale nomader, crowdsourcing og additive fremstillingsteknologier, der flytter produktionen ud til brugere og købere. Big data, kunstig intelligens og fysisk distribution, der varetages af droner og selvkørende robotter.

Øvelse gør som bekendt mester, og både gode og dårlige ledere kan blive bedre ved at vedligeholde og forbedre deres kompetencer og fremelske nye evner gennem nysgerrighed og uddannelse, som matcher nye tider og trends.

Verden ændrer sig

Og nye evner er der behov for. Verden ændrer sig med høj hastighed, og ord som disruption, agilitet og omstillingsparathed benyttes i flæng til at forklare, håndtere og agere på de forandringer, der ofte kommer hurtigere og kraftigere end tidligere, og som ofte medfører større og helt anderledes konsekvenser, end de fleste gik og regnede med. Den øgede hastighed stiller nye krav til erhvervslivet, hvis danske virksomheder og arbejdspladser skal bestå i mange år frem. Faren for at blive overhalet af nye og hidtil ukendte konkurrenter er simpelthen blevet større.

Tydeligst kan den høje fart mærkes hos dem, der skal gå forrest. Lederne. Hver dag opstår der nye muligheder og udfordringer, som kan påvirke konkurrencesituationen for den enkelte virksomhed, og som ledelsen må forholde sig til. Nye teknologier, organisationsformer og ikke mindst forskelligheden i dialog, motivering og samspil mellem generationerne på arbejdspladsen sætter således nye rammer for ledelsen i danske virksomheder anno 2017.

Det betyder, at lederrollen er i forandring. Det er selvsagt ikke første gang, at det er sket. Med industrialiseringen handlede ledelse om at udstikke klare retningslinjer og belønne den ekstraordinære indsats. Med tiden kom ledelse til at handle mere om at kunne sætte rammer for team- og selvledelse og belønne den omstillingsparate og fleksible indsats.

Men fremtidens ledelsesform kalder på flere og andre redskaber og motivationsfaktorer, og ledere kan ikke længere nøjes med at trække på erfaringer fra tidligere praksis.

Da Industriens Fond og Danmarks Statistik sidste år lavede en rundspørge og fik svar fra mere end 400 ledere af danske fremstillingsvirksomheder, stod det klart, at ledelsesudfordringen genkendes hos et markant flertal. Kompetencer, organisering og udnyttelse af ny teknologi var alle emner, der stod højt på listen over de mest udfordre(n)de områder hos tidens virksomhedsledere, og syv ud af ti ledere forventer, at det at lede en virksomhed om fem år vil kræve helt nye personlige ledelseskompetencer end de kompetencer, der benyttes i dag.

Dissekeres analysen yderligere, viser den, at over 80 pct. af respondenterne er enige om, at særligt tre områder er udfordrende. Det er dels arbejdet med at identificere fremtidens kompetencebehov og de rette folk til at imødekomme det, dels at skabe et bedre samarbejde på tværs i virksomheden fra ledelse til udvikling, produktion, salg og distribution og endelig at lede nye de generationer af medarbejdere, der kommer ud på arbejdsmarkedet i disse år.

Det er ikke nogen nem opgave at udpege, hvor den enkelte leder skal sætte ind. Og hvordan han eller hun i praksis skal gøre det. For det hele er i bevægelse.

Skal fremtidens kompetencebehov afdækkes i dag, hvis cobots og en global pool af digitale nomader og løstansatte medarbejdere kan byde ind på opgaver, når behovet er der? Og hvordan kommer virksomheden organisatorisk til at se ud, hvis crowdsourcing bidrager til udvikling og innovation; hvis additive fremstillingsteknologier flytter produktionen ud til brugere og købere i hele verden; hvis salget sker digitalt via big data, og kunstig intelligens og den fysiske distribution varetages af droner og selvkørende robotter? Og hvem er de nye generationer? Er alder overhovedet væsentligt, eller handler det mere om medarbejdernes ’digitale alder’ udtrykt via deres nysgerrighed efter nye teknologier og ikke mindst evnen til at adoptere og udnytte dem?

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Men som leder kan man forberede sig og forsøge at ruste sig. Også selv om opgaven er kompleks.

Nye værktøjer kræves

Den hastige udvikling og de mange nye forhold afføder store og anderledes forventninger til ledere i danske virksomheder – både fra dem selv og fra medarbejderne. Lederne skal håndtere stor kompleksitet og navigere strategisk i en omskiftelig virkelighed uden tidligere erfaring at læne sig op ad. De skal motivere medarbejdere, der tilhører en anden generation, de skal også kunne distancelede multikulturelle teams og udnytte nye teknologier til dataopsamling og kunderelationer i det daglige arbejde. Og så skal der vel at mærke leveres en række målbare resultater på kort sigt, mens der på den lange bane også sker en tydelig udvikling i virksomheden, så den rustes til fremtiden.

Det er mange opgaver. Og det er meget forskelligartede opgaver. Og for at bidrage yderligere til den alenlange kravspecifikation med en velkendt rosin i pølseenden, så skal man huske, at klassiske ledelseskompetencer fortsat både er aktuelle og værdsat af mange. De skal ikke bare forkastes. Men hvad er så løsningen?

Det ville være betryggende, hvis man kunne komme med en simpel løsning. Det kan man ikke. Men med ny teknologi og nye analyse- og ledelsesværktøjer er mulighederne for at skabe indsigt i dag større end tidligere. Hvilke beslutninger fører oftest til vækst, og hvilke risici er værd at løbe? Hvilke opgaver skal den enkelte leder prioritere, når den knappe tid skal allokeres? Hvordan får man bedst samlet viden ind om det marked og de kunder, man agerer med på daglig basis? Og hvordan kan ledere bruge nye digitale værktøjer til at kommunikere, lede og uddanne sig med?

Disse emner – og flere til – er på agendaen i en række nye projekter, som Industriens Fond har søsat i samarbejde med danske virksomheder og en håndfuld universiteter. Projekterne beskæftiger sig med vidt forskellige ting. Men fælles for dem alle er, at de skal munde ud i nogle konkrete og dynamiske ledelsesværktøjer og -metoder, som danske erhvervsledere kan drage nytte af.

Dygtige og videbegærlige ledere – det være sig teamledere, afdelingsledere, ejerledere, divisionsdirektører, områdechefer og andre ledende medarbejdere – er nemlig en altafgørende faktor, når danske virksomheder skal navigere i en omskiftelig verden.

Forrige artikel 1000 dage der bestemmer din fremtid Næste artikel Brexit er som en togulykke i slowmotion

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.