Ny ledelsesdagsorden: Bæredygtig og socialt ansvarlig produktivitet

I stedet for at koncentrere sig om kortsigtet produktivitet bør virksomheder fokusere på mere langsigtede løsninger – den nye ledelsesdagsorden bliver holdbar produktivitet og virksomheders samfundsansvar.

Jeg lagde mærke til en interessant artikel i forrige uge. Artiklen handlede om Lego, Legos image og Legos karismatiske adm. direktør, Jørgen Vig Knudstorp. Oven på et godt regnskab og en fornem imagemåling udtalte Knudstorp sig om, hvad han er optaget af som leder. Han er selvfølgelig optaget af virksomhedens situation og drift lige nu og her.

Og han er optaget af, hvordan virksomhedens situation vil være om ti år: Hvilke nye former for ansvar, hvilke nye former for kriser, hvilke nye udfordringer og muligheder vil der eksistere til den tid? Vil der være former for ansvar, som virksomheden til den tid må påtage sig, og som ligger uden for, hvad en privat virksomhed interesserer sig for i dag? Det er en klog leder, der tænker sådan. Man kunne også sige: Hvilken virksomhedslogik og hvilken forretningsmodel vil eksistere om ti år? Jørgen Vig Knudstorp kan ikke af den grund tages til indtægt for, hvad jeg skriver i det følgende, men jeg vil gerne understrege vigtigheden af hans udtalelser.

[quote align="left" author=""]Nogle taler om, at vi er tilbage ved det gamle vækstspor. Det er ikke rigtigt. Vi er ikke på vej tilbage til noget som helst. Vi er på vej frem.[/quote]

 

Der spores fremgang for dansk erhvervsliv. Halvårs- og kvartalsregnskaber viser det. Den ene store virksomhed efter den anden rapporterer om store overskud. Og også mange små og mellemstore virksomheder noterer fremgang – uden at medierne nødvendigvis rapporterer om det. I det følgende vil jeg slå nogle toner an vedrørende en virksomheds produktivitet, bæredygtighed og sociale ansvar. Disse temaer skal nemlig kobles meget mere sammen, end vi har gjort hidtil.

Nogle taler om, at vi er tilbage ved det gamle vækstspor. Det er ikke rigtigt. Vi er ikke på vej tilbage til noget som helst. Vi er på vej frem. På vej til noget, der – alt afhængig af vore egne videre beslutninger – kan blive til mange forskellige ting. Mange virksomheder har været igennem betydelige omkostningsreduktioner i tilknytning til finanskrisen. Der var mange virksomheder, der – trængt af omsætningstilbagegang og andre besværligheder – fik øje på aktiviteter, processer og fænomener i deres virksomheder, som strengt taget ikke bidrog til noget som helst fornuftigt. Der blev skåret. Salget og omsætningen faldt, af sig selv, og nogle steder fik man reduceret omkostningerne, sådan at der alligevel, når året var omme, kom helt fornuftige økonomiske resultater til syne på bundlinjen.

Også nogle af de dyre og uhensigtsmæssige silostrukturer blev alt for synlige – og blev ændret, omend der nok her er et felt, hvor der fortsat er meget store muligheder for øget – og gratis – produktivitetsstigninger. Der var også virksomheder, der ikke lærte noget, som bare forsøger at komme tilbage til en simpel vækstfortid, og som ikke har tænkt sig at tage bestik af noget som helst bortset fra deres egne snævre, kortsigtede økonomiske interesser.

Holdbarhed

Mens alt dette skete, påbegyndte og afsluttede produktivitetskommissionen sit værdifulde arbejde. Der fremkom en række rapporter og anbefalinger, som i langt overvejende grad handler om, hvad jeg vil kalde den ydre produktivitet, dvs. den produktivitet, der beror på lovgivning, f.eks. infrastruktur, skat, uddannelse m.m. Men en meget stor del af en virksomheds produktivitet er af indre karakter, dvs. beror på ledelse, samarbejde, kultur, kompetenceudvikling osv. i virksomheden. De nævnte omkostningsreduktioner og strukturændringer er en del af denne indre produktivitet. Det skal virksomhederne selvfølgelig arbejde videre med, herunder vedholdende sætte fokus på de dyre silokonstruktioner, der fortsat dominerer mange – både offentlige og private – virksomheder.

Men derudover skal virksomhederne – netop nu, hvor der er luft og mere manøvrefrihed – arbejde, ikke bare med produktivitet, men med bæredygtig eller holdbar produktivitet. Produktivitet kan købes for dyrt. Man kunne også sige: Der er kortsigtet og langsigtet produktivitet. Den langsigtede produktivitet er bæredygtig og socialt ansvarlig.

Produktiviteten skal være bæredygtig både i relation til virksomheden selv og i relation til virksomhedens omgivelser. Den skal være økonomisk bæredygtig for virksomheden og socialt og miljømæssigt bæredygtig i forhold til de helheder, som virksomheden er afhængig af, og som er afhængig af virksomheden. Bæredygtig produktivitet bliver en del af en ny ledelsesdagsorden.

Social bevidsthed

En anden vigtig del af en ny fremtidig ledelsesdagsorden handler om virksomhedernes sociale ansvar. Det er ikke nyt, men der er vigtige sociale og arbejdsmarkedsmæssige opgaver, som jeg påstår, at virksomhederne må hjælpe med at løse – hvis de skal løses.

Må jeg som eksempel pege på unge mennesker på kanten af eller uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet, dvs. unge mennesker, der aldrig har fået et job eller en uddannelse – af mange forskellige grunde. Der er mere end 100.000 sådanne unge mennesker i Danmark. Unge, som ikke har og ikke har nogen udsigt til uddannelse og job – medmindre, ja, medmindre at netop virksomhederne gør noget usædvanligt. Dvs. medmindre private og offentlige virksomheder tager initiativer, tager ansvar, der ligger uden for, hvad de traditionelt ville gøre. De må gøre noget, der lige nu virker ekstraordinært, herunder ansætte et ungt menneske, som de ellers ikke ville have ansat. Det er en del af en ny dagsorden, som både handler om virksomhedernes egne interesser, og som handler om et nyt og større samfundsansvar. Virksomhederne skal gøre noget nu og her, hvor de har råd til det, og hvor der samtidig er et kæmpe behov for virksomhedernes indsats. Et enkelt tal: Ud af 22.400 unge mennesker på kontanthjælp i 2010 var knap 70 pct. stadig på kontanthjælp i 2012. Kun 14 pct. var kommet i gang med en uddannelse.

I foreningen Code of Care arbejder vi med denne problemstilling om virksomheders sociale ansvar. Hvis der var plads her, kunne der laves en lang liste over danske virksomheder, der seriøst og vedholdende arbejder med dette sociale og bæredygtighedsrelaterede ansvar – ikke sådan, at de er ved at gå nedenom og hjem, men tværtimod på den måde, at de på samme tid er socialt og bæredygtigt ansvarlige og samtidig er sunde økonomiske virksomheder. Et fint eksempel på en sådan virksomhed er Creativ Company i Holstebro, hvor der arbejdes med flere bundlinjer. Bundlinjer er nemlig, hvad dette – sagt med andre ord – handler om. Det handler om, hvad man i virksomheden leder efter eller leder ud fra. Hvilke kriterier ligger der til grund for de beslutninger, der træffes i virksomhederne?

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Crowdfunding er den nye gatekeeper for iværksættere Næste artikel Mao skal redde partiet og landet

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.