Ny ledelsesdagsorden: Bæredygtig og socialt ansvarlig produktivitet

I stedet for at koncentrere sig om kortsigtet produktivitet bør virksomheder fokusere på mere langsigtede løsninger – den nye ledelsesdagsorden bliver holdbar produktivitet og virksomheders samfundsansvar.

Jeg lagde mærke til en interessant artikel i forrige uge. Artiklen handlede om Lego, Legos image og Legos karismatiske adm. direktør, Jørgen Vig Knudstorp. Oven på et godt regnskab og en fornem imagemåling udtalte Knudstorp sig om, hvad han er optaget af som leder. Han er selvfølgelig optaget af virksomhedens situation og drift lige nu og her.

Og han er optaget af, hvordan virksomhedens situation vil være om ti år: Hvilke nye former for ansvar, hvilke nye former for kriser, hvilke nye udfordringer og muligheder vil der eksistere til den tid? Vil der være former for ansvar, som virksomheden til den tid må påtage sig, og som ligger uden for, hvad en privat virksomhed interesserer sig for i dag? Det er en klog leder, der tænker sådan. Man kunne også sige: Hvilken virksomhedslogik og hvilken forretningsmodel vil eksistere om ti år? Jørgen Vig Knudstorp kan ikke af den grund tages til indtægt for, hvad jeg skriver i det følgende, men jeg vil gerne understrege vigtigheden af hans udtalelser.

[quote align="left" author=""]Nogle taler om, at vi er tilbage ved det gamle vækstspor. Det er ikke rigtigt. Vi er ikke på vej tilbage til noget som helst. Vi er på vej frem.[/quote]

 

Der spores fremgang for dansk erhvervsliv. Halvårs- og kvartalsregnskaber viser det. Den ene store virksomhed efter den anden rapporterer om store overskud. Og også mange små og mellemstore virksomheder noterer fremgang – uden at medierne nødvendigvis rapporterer om det. I det følgende vil jeg slå nogle toner an vedrørende en virksomheds produktivitet, bæredygtighed og sociale ansvar. Disse temaer skal nemlig kobles meget mere sammen, end vi har gjort hidtil.

Nogle taler om, at vi er tilbage ved det gamle vækstspor. Det er ikke rigtigt. Vi er ikke på vej tilbage til noget som helst. Vi er på vej frem. På vej til noget, der – alt afhængig af vore egne videre beslutninger – kan blive til mange forskellige ting. Mange virksomheder har været igennem betydelige omkostningsreduktioner i tilknytning til finanskrisen. Der var mange virksomheder, der – trængt af omsætningstilbagegang og andre besværligheder – fik øje på aktiviteter, processer og fænomener i deres virksomheder, som strengt taget ikke bidrog til noget som helst fornuftigt. Der blev skåret. Salget og omsætningen faldt, af sig selv, og nogle steder fik man reduceret omkostningerne, sådan at der alligevel, når året var omme, kom helt fornuftige økonomiske resultater til syne på bundlinjen.

Også nogle af de dyre og uhensigtsmæssige silostrukturer blev alt for synlige – og blev ændret, omend der nok her er et felt, hvor der fortsat er meget store muligheder for øget – og gratis – produktivitetsstigninger. Der var også virksomheder, der ikke lærte noget, som bare forsøger at komme tilbage til en simpel vækstfortid, og som ikke har tænkt sig at tage bestik af noget som helst bortset fra deres egne snævre, kortsigtede økonomiske interesser.

Holdbarhed

Mens alt dette skete, påbegyndte og afsluttede produktivitetskommissionen sit værdifulde arbejde. Der fremkom en række rapporter og anbefalinger, som i langt overvejende grad handler om, hvad jeg vil kalde den ydre produktivitet, dvs. den produktivitet, der beror på lovgivning, f.eks. infrastruktur, skat, uddannelse m.m. Men en meget stor del af en virksomheds produktivitet er af indre karakter, dvs. beror på ledelse, samarbejde, kultur, kompetenceudvikling osv. i virksomheden. De nævnte omkostningsreduktioner og strukturændringer er en del af denne indre produktivitet. Det skal virksomhederne selvfølgelig arbejde videre med, herunder vedholdende sætte fokus på de dyre silokonstruktioner, der fortsat dominerer mange – både offentlige og private – virksomheder.

Men derudover skal virksomhederne – netop nu, hvor der er luft og mere manøvrefrihed – arbejde, ikke bare med produktivitet, men med bæredygtig eller holdbar produktivitet. Produktivitet kan købes for dyrt. Man kunne også sige: Der er kortsigtet og langsigtet produktivitet. Den langsigtede produktivitet er bæredygtig og socialt ansvarlig.

Produktiviteten skal være bæredygtig både i relation til virksomheden selv og i relation til virksomhedens omgivelser. Den skal være økonomisk bæredygtig for virksomheden og socialt og miljømæssigt bæredygtig i forhold til de helheder, som virksomheden er afhængig af, og som er afhængig af virksomheden. Bæredygtig produktivitet bliver en del af en ny ledelsesdagsorden.

Social bevidsthed

En anden vigtig del af en ny fremtidig ledelsesdagsorden handler om virksomhedernes sociale ansvar. Det er ikke nyt, men der er vigtige sociale og arbejdsmarkedsmæssige opgaver, som jeg påstår, at virksomhederne må hjælpe med at løse – hvis de skal løses.

Må jeg som eksempel pege på unge mennesker på kanten af eller uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet, dvs. unge mennesker, der aldrig har fået et job eller en uddannelse – af mange forskellige grunde. Der er mere end 100.000 sådanne unge mennesker i Danmark. Unge, som ikke har og ikke har nogen udsigt til uddannelse og job – medmindre, ja, medmindre at netop virksomhederne gør noget usædvanligt. Dvs. medmindre private og offentlige virksomheder tager initiativer, tager ansvar, der ligger uden for, hvad de traditionelt ville gøre. De må gøre noget, der lige nu virker ekstraordinært, herunder ansætte et ungt menneske, som de ellers ikke ville have ansat. Det er en del af en ny dagsorden, som både handler om virksomhedernes egne interesser, og som handler om et nyt og større samfundsansvar. Virksomhederne skal gøre noget nu og her, hvor de har råd til det, og hvor der samtidig er et kæmpe behov for virksomhedernes indsats. Et enkelt tal: Ud af 22.400 unge mennesker på kontanthjælp i 2010 var knap 70 pct. stadig på kontanthjælp i 2012. Kun 14 pct. var kommet i gang med en uddannelse.

I foreningen Code of Care arbejder vi med denne problemstilling om virksomheders sociale ansvar. Hvis der var plads her, kunne der laves en lang liste over danske virksomheder, der seriøst og vedholdende arbejder med dette sociale og bæredygtighedsrelaterede ansvar – ikke sådan, at de er ved at gå nedenom og hjem, men tværtimod på den måde, at de på samme tid er socialt og bæredygtigt ansvarlige og samtidig er sunde økonomiske virksomheder. Et fint eksempel på en sådan virksomhed er Creativ Company i Holstebro, hvor der arbejdes med flere bundlinjer. Bundlinjer er nemlig, hvad dette – sagt med andre ord – handler om. Det handler om, hvad man i virksomheden leder efter eller leder ud fra. Hvilke kriterier ligger der til grund for de beslutninger, der træffes i virksomhederne?

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Crowdfunding er den nye gatekeeper for iværksættere Næste artikel Mao skal redde partiet og landet

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.