Ny ledelsesdagsorden: Bæredygtig og socialt ansvarlig produktivitet

I stedet for at koncentrere sig om kortsigtet produktivitet bør virksomheder fokusere på mere langsigtede løsninger – den nye ledelsesdagsorden bliver holdbar produktivitet og virksomheders samfundsansvar.

Jeg lagde mærke til en interessant artikel i forrige uge. Artiklen handlede om Lego, Legos image og Legos karismatiske adm. direktør, Jørgen Vig Knudstorp. Oven på et godt regnskab og en fornem imagemåling udtalte Knudstorp sig om, hvad han er optaget af som leder. Han er selvfølgelig optaget af virksomhedens situation og drift lige nu og her.

Og han er optaget af, hvordan virksomhedens situation vil være om ti år: Hvilke nye former for ansvar, hvilke nye former for kriser, hvilke nye udfordringer og muligheder vil der eksistere til den tid? Vil der være former for ansvar, som virksomheden til den tid må påtage sig, og som ligger uden for, hvad en privat virksomhed interesserer sig for i dag? Det er en klog leder, der tænker sådan. Man kunne også sige: Hvilken virksomhedslogik og hvilken forretningsmodel vil eksistere om ti år? Jørgen Vig Knudstorp kan ikke af den grund tages til indtægt for, hvad jeg skriver i det følgende, men jeg vil gerne understrege vigtigheden af hans udtalelser.

[quote align="left" author=""]Nogle taler om, at vi er tilbage ved det gamle vækstspor. Det er ikke rigtigt. Vi er ikke på vej tilbage til noget som helst. Vi er på vej frem.[/quote]

 

Der spores fremgang for dansk erhvervsliv. Halvårs- og kvartalsregnskaber viser det. Den ene store virksomhed efter den anden rapporterer om store overskud. Og også mange små og mellemstore virksomheder noterer fremgang – uden at medierne nødvendigvis rapporterer om det. I det følgende vil jeg slå nogle toner an vedrørende en virksomheds produktivitet, bæredygtighed og sociale ansvar. Disse temaer skal nemlig kobles meget mere sammen, end vi har gjort hidtil.

Nogle taler om, at vi er tilbage ved det gamle vækstspor. Det er ikke rigtigt. Vi er ikke på vej tilbage til noget som helst. Vi er på vej frem. På vej til noget, der – alt afhængig af vore egne videre beslutninger – kan blive til mange forskellige ting. Mange virksomheder har været igennem betydelige omkostningsreduktioner i tilknytning til finanskrisen. Der var mange virksomheder, der – trængt af omsætningstilbagegang og andre besværligheder – fik øje på aktiviteter, processer og fænomener i deres virksomheder, som strengt taget ikke bidrog til noget som helst fornuftigt. Der blev skåret. Salget og omsætningen faldt, af sig selv, og nogle steder fik man reduceret omkostningerne, sådan at der alligevel, når året var omme, kom helt fornuftige økonomiske resultater til syne på bundlinjen.

Også nogle af de dyre og uhensigtsmæssige silostrukturer blev alt for synlige – og blev ændret, omend der nok her er et felt, hvor der fortsat er meget store muligheder for øget – og gratis – produktivitetsstigninger. Der var også virksomheder, der ikke lærte noget, som bare forsøger at komme tilbage til en simpel vækstfortid, og som ikke har tænkt sig at tage bestik af noget som helst bortset fra deres egne snævre, kortsigtede økonomiske interesser.

Holdbarhed

Mens alt dette skete, påbegyndte og afsluttede produktivitetskommissionen sit værdifulde arbejde. Der fremkom en række rapporter og anbefalinger, som i langt overvejende grad handler om, hvad jeg vil kalde den ydre produktivitet, dvs. den produktivitet, der beror på lovgivning, f.eks. infrastruktur, skat, uddannelse m.m. Men en meget stor del af en virksomheds produktivitet er af indre karakter, dvs. beror på ledelse, samarbejde, kultur, kompetenceudvikling osv. i virksomheden. De nævnte omkostningsreduktioner og strukturændringer er en del af denne indre produktivitet. Det skal virksomhederne selvfølgelig arbejde videre med, herunder vedholdende sætte fokus på de dyre silokonstruktioner, der fortsat dominerer mange – både offentlige og private – virksomheder.

Men derudover skal virksomhederne – netop nu, hvor der er luft og mere manøvrefrihed – arbejde, ikke bare med produktivitet, men med bæredygtig eller holdbar produktivitet. Produktivitet kan købes for dyrt. Man kunne også sige: Der er kortsigtet og langsigtet produktivitet. Den langsigtede produktivitet er bæredygtig og socialt ansvarlig.

Produktiviteten skal være bæredygtig både i relation til virksomheden selv og i relation til virksomhedens omgivelser. Den skal være økonomisk bæredygtig for virksomheden og socialt og miljømæssigt bæredygtig i forhold til de helheder, som virksomheden er afhængig af, og som er afhængig af virksomheden. Bæredygtig produktivitet bliver en del af en ny ledelsesdagsorden.

Social bevidsthed

En anden vigtig del af en ny fremtidig ledelsesdagsorden handler om virksomhedernes sociale ansvar. Det er ikke nyt, men der er vigtige sociale og arbejdsmarkedsmæssige opgaver, som jeg påstår, at virksomhederne må hjælpe med at løse – hvis de skal løses.

Må jeg som eksempel pege på unge mennesker på kanten af eller uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet, dvs. unge mennesker, der aldrig har fået et job eller en uddannelse – af mange forskellige grunde. Der er mere end 100.000 sådanne unge mennesker i Danmark. Unge, som ikke har og ikke har nogen udsigt til uddannelse og job – medmindre, ja, medmindre at netop virksomhederne gør noget usædvanligt. Dvs. medmindre private og offentlige virksomheder tager initiativer, tager ansvar, der ligger uden for, hvad de traditionelt ville gøre. De må gøre noget, der lige nu virker ekstraordinært, herunder ansætte et ungt menneske, som de ellers ikke ville have ansat. Det er en del af en ny dagsorden, som både handler om virksomhedernes egne interesser, og som handler om et nyt og større samfundsansvar. Virksomhederne skal gøre noget nu og her, hvor de har råd til det, og hvor der samtidig er et kæmpe behov for virksomhedernes indsats. Et enkelt tal: Ud af 22.400 unge mennesker på kontanthjælp i 2010 var knap 70 pct. stadig på kontanthjælp i 2012. Kun 14 pct. var kommet i gang med en uddannelse.

I foreningen Code of Care arbejder vi med denne problemstilling om virksomheders sociale ansvar. Hvis der var plads her, kunne der laves en lang liste over danske virksomheder, der seriøst og vedholdende arbejder med dette sociale og bæredygtighedsrelaterede ansvar – ikke sådan, at de er ved at gå nedenom og hjem, men tværtimod på den måde, at de på samme tid er socialt og bæredygtigt ansvarlige og samtidig er sunde økonomiske virksomheder. Et fint eksempel på en sådan virksomhed er Creativ Company i Holstebro, hvor der arbejdes med flere bundlinjer. Bundlinjer er nemlig, hvad dette – sagt med andre ord – handler om. Det handler om, hvad man i virksomheden leder efter eller leder ud fra. Hvilke kriterier ligger der til grund for de beslutninger, der træffes i virksomhederne?

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Crowdfunding er den nye gatekeeper for iværksættere Næste artikel Mao skal redde partiet og landet

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.