Ledelsesforskere: Pisk og gulerod forvandler offentligt ansatte til søløver

Offentligt ansatte skal ikke motiveres med pisk, bonusser eller incitamenter målrettet mod egennytte. At gøre en forskel for andre er sygeplejersker og skolelæreres største motivationsfaktor. Pisk og gulerod risikerer at ødelægge den offentlige sektor, lyder advarslen fra to ledelsesforskere.

Ligesom søløver er offentligt ansatte intelligente skabninger. Men hvor man i zoologiske haver har stor succes med at træne søløver til at udvise en bestemt adfærd ved enten af belønne eller straffe dem med f.eks. en sild eller en høj lyd, så skal man passe på med at overføre samme motivationsregime til den offentlige sektor.

Det kan virke stik imod hensigten.

Sammenligningen af sygeplejersker og andre offentligt ansatte med søløver lyder måske provokerende. Men det er ikke desto mindre sådan, mange føler sig behandlet, når man i styringen af deres arbejde forsøger at bruge kontante bonusser eller trusler om fyringer som de primære ledelsesværktøjer. I ledelsesforskningen taler man om søløveeffekten. Og den er ødelæggende for den offentlige sektor, advarer to danske ledelsesforskere.

”Søløver i fangenskab får ødelagt deres naturlige lyst til at lege, fordi de efterhånden kun gider at hoppe og springe og lave tricks, hvis de får sild som belønning af dyrepasseren. Og det er den ’søløveeffekt’, man risikerer at fremprovokere, når man bruger bonusløn i den offentlige sektor, fordi man risikerer at fortrænge den faglige motivation hos sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte, der basalt set udspringer af at hjælpe andre mennesker og løse vigtige samfundsproblemer,” siger Jacob Torfing, professor i offentlig ledelse på Roskilde Universitet.

Kort fortalt viser forskningen om offentlige ansattes motivation, at pisk og gulerod fremelsker egennytten hos de ansatte. Men i den offentlige sektor er det bare ikke gavnligt, hvis de ansatte først og fremmest fokuserer på at optimere deres egne vilkår.

”Vi har brug for, at de offentligt ansatte er motiverede til den vigtige opgave, de skal løse, med at gøre en forskel for andre mennesker. Det er grundlæggende en anden motivation end den individuelle nyttemaksimering, som pisken og guleroden fremkalder,” siger Jacob Torfing og fortsætter:

”Det er også derfor, at jeg er betænkelig ved Henrik Sass Larsens (gruppeformand i Socialdemokratiet, red.) bebudede opgør med styringen i den offentlige sektor, fordi han i sit forslag stadig holder fast i ideen om bonusser til de ansatte,” siger Jacob Torfing med henvisning til Sass Larsens nye debatbog ’Exodus’.

Her foreslår den tidligere erhvervs- og vækstminister, at besparelser i f.eks. daginstitutioner eller på plejehjem også skal komme medarbejderne til gode fremfor bare at ryge tilbage i kommunekassen. Over for Jyllands-Posten har Sass Larsen således foreslået, at 50-75 pct. af besparelsen på f.eks. en nedbringelse af sygefraværet burde gå direkte til personalet.

”Hvis personalet nedbringer sygefraværet fra 9 pct. til 3 pct., tjener man jo penge på det. Det er da fint, hvis det så kommer personalet til gode,” siger Henrik Sass Larsen.

Gulerod ligner kontrol

Effekterne af sådanne kontante bonusordninger er dog tvivlsomme, viser ledelsesforskningen. Faktisk viser flere eksperimenter, at mange offentligt ansatte nærmere reagerer i trods ved brug af dyrepasserens incitamentsredskaber – pisk og gulerod, straf og belønning.

”Effekten af gulerødder afhænger af, hvordan de opfattes. Bliver det set som et klap på skulderen eller som et udtryk for mistillid? Og her bliver en kontant lønbonus blandt offentligt ansatte først og fremmest set som et udtryk for mistillid, hvor man forsøger at lokke medarbejderne til at gøre deres arbejde. De nævner bl.a. søløveeffekten, hvor de får en sild, hvis de hopper. Og det virker simpelthen ikke som motivationsfremmende,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Oftest har kontante bonusser ingen nævneværdig effekt, og i værste fald falder produktiviteten ligefrem som følge af bonusserne. F.eks. har et af Lotte Bøgh Andersens forsøg med universitetsansatte forskere, der fik bonus, hvis de skrev flere videnskabelige artikler, paradoksalt nok vist, at nogle forskere – dem, der opfatter bonussen som en kontrolforanstaltning – producerer færre artikler efter indførelsen af bonusordningen.

”De oplever det at blive belønnet for at skrive flere artikler som et forsøg på at indføre kontrol, og så falder antallet af artikler,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Pisk er heller ikke godt

Mens de økonomiske gulerødder altså ikke entydigt virker fremmende for de offentligt ansattes sult efter arbejdsopgaver, står det endnu værre til med brugen af pisk – altså negative incitamenter såsom trusler om fyringer, hård kritik eller offentlig udskamning.

Brug pisk og gulerod med omtanke

”Pisken bliver ikke brugt særligt meget. Men for de ledere, der har brugt pisken som en form for hverdagsredskab, kan vi se, at det er entydigt demotiverende og medfører en dårlige performance,” siger Lotte Bøgh Andersen, der dog ikke direkte mener, at man skal afskaffe de negative sanktioner.

”For man bliver jo nødt til at bevare muligheden for, at man som leder kan skride ind over for en medarbejder, der ikke bidrager på arbejdspladsen. Men pisken – f.eks. i form af en advarsel om en fyring – skal bruges meget varsomt og som sidste udvej,” siger hun.

Jacob Torfing peger på, at både pisk og gulerod kan antage to forskellige former. Pisken kan være økonomisk, f.eks. en økonomisk sanktion, eller ikke-økonomisk, som f.eks. en påtale eller offentliggørelse af dårlige resultater.

”Og så kan guleroden også både være økonomisk og ikke-økonomisk. F.eks. kontante bonusser eller mundtlig ros. Og af de fire instrumenter har forskningen vist, at det eneste, der egentlig virker motiverende i den offentlige sektor, er den ikke-kontante bonus som f.eks. ros,” siger Jacob Torfing med henvisning til både Lotte Bøghs forskning og den internationale forskningslitteratur på området.

Opgør med menneskesyn

Torfing peger på, at en succesfuld reform af styringen af den offentlige sektor derfor kræver et opgør med menneskesynet i new public management, hvor mennesker – lidt som søløver – bliver anset for først og fremmest at være egennyttemaksimerende.

”Det menneskesyn kommer fra principal-agent-teorien, der har været central i new public management som en måde at styre folk på ved at kontrollere dem. Teorien antager, at vi alle er økonomisk rationelle mennesker, der først og fremmest handler ud fra egeninteresse. Altså vil sygeplejersken og folkeskolelæreren forsøge at lave så lidt som muligt og med et så stort offentligt budget som muligt. Derfor skal velfærdens frontlinje kontrolleres,” siger han.

Men det menneskesyn kolliderer bare frontalt med den empiri, der er omkring offentligt ansattes motivation for at gå på arbejde.

”Hvis man går ud i folkeskolen og spørger, hvorfor folk arbejder som lærere, vil de sige, at det er, fordi de synes, at det er sindssygt vigtigt at hjælpe elever med at forstå verden. Og hvis du går ud på et plejehjem, så vil personalet svare, at de synes, det er sindssygt vigtigt at give ældre et værdigt liv. Så i mange tilfælde kan man konkludere det modsatte af teorien,” siger han.

Hvis de offentligt ansatte taler sandt, er det altså ikke længere logisk at operere med fundamentale interessekonflikter i tilrettelæggelsen af styringen af den offentlige sektor. For så vil man hele vejen ned gennem styringskæden – fra politiker over embedsmand til frontlinjemedarbejder – have det samme mål om at levere god service til borgerne.

”Så forsvinder grundlaget for, at man skal bruge pisk og gulerod, når man i top og bund i virkeligheden har de samme målsætninger. Så i stedet for at kontrollere og dokumentere skal man måske have en dialog om, hvordan man bedst muligt når de fælles mål,” siger Jacob Torfing.

Forrige artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Næste artikel Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld
  • Anmeld

    Lars Røssell · Musiker

    Hvor mærkeligt!

    Her gik jeg og troede at kontrol, stram styring, nationale test, konkurrence, høj løn, mange love og reformer samt ny EDB-systemer var vejen frem!


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.