Lidegaard og Ulveman kæmper om Muhammed-fadæse

Mens Per Stig Møllers opgør med Anders Fogh Rasmussen om ansvaret for Muhammed-krisen fylder medierne, udspilles en parallel kamp mellem to tidligere topfolk i Statsministeriet, som i dag sidder i magtfulde positioner.

Er det problematisk at gå direkte fra et job som topembedsmand i Statsministeriet til et job som ansvarshavende chefredaktør på et af landets toneangivende medier? Med andre ord: Er Bo Lidegaards fortid som ”civilt” ansat toprådgiver i Statsministeriet en belastning for ham og dagbladet Politiken, hvor han i dag er chefredaktør?

Man har svært ved at forestille sig, at den diskussion ikke skulle finde sted på Politikens redaktion, nu hvor Lidegaard, hans tidligere kollega i Statsministeriet, tidligere spindoktor Michael Ulveman, og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller udkæmper slaget om, hvem der har ansvaret for at have afvist at holde møde med de 11 muslimske ambassadører tilbage i oktober 2005.

Lige så interessant som Bo Lidegaards rolle er den ildhu, som Michael Ulveman, Foghs spindoktor i Statsministeriet 2005-2009, lægger for dagen i bestræbelserne på at få aben for det diplomatiske fejltrin placeret hos Lidegaard. Ulveman er i dag selvstændig med eget kommunikationsfirma, som han driver sammen med Michael Kristiansen, der var spindoktor for Fogh i årene, før Ulveman tog over.

Ulveman optræder i sagen tilsyneladende primært som forsvarer af Foghs udenrigspolitiske eftermæle, men Ulveman har også selv meget på spil. Fogh, der nu er NATO’s generalsekretær, siger ikke noget. Men den tidligere statsminister er en nær ven af huset Ulveman/Kristiansen, hvilket man kan forsikre sig om i denne videohilsen i anledning af de to tidligere spindoktorers fælles 101-års fødselsdag i Tivoli sidste år.

Michael Ulveman og Bo Lidegaard kæmper hver især for, at de ikke personligt skal plettes af den uheldige håndtering af ambassadørernes henvendelse. I offentligheden ligner sagen et slagsmål mellem Fogh og Per Stig Møller om ansvaret for den ukloge beslutning om at afvise ambassadørerne, men den er i lige så høj grad et slagsmål mellem to ambitiøse og stærkt profilerede personer i kommunikations- og mediebranchen.

Følg Claus Kragh

Møllers regnskab

Den aktuelle ballade tog sin begyndelse, da Per Stig Møller i et stærkt forhåndsomtalt tv-interview udtalte, at det var en fejl ikke at tage et møde med ambassadørerne. I interviewet fortæller Møller, at han ikke personligt læste Udenrigsministeriets udkast til svarbrevet til ambassadørerne. Og at han – hvis han havde kendt til, at der var en afvisning på vej – ville have foreslået selv at tage mødet med ambassadørerne.

Møller kæmper i dag for sit personlige eftermæle, som imidlertid allerede lider under, at han både ved det danske EU-formandskab i 2002 og i forbindelse med invasionen i Irak blev kørt godt og grundigt over af Anders Fogh Rasmussen.

Møller måtte bakke op om Danmarks deltagelse i invasionen af Irak, selv om han klart havde markeret, at Danmark kun burde gå med, hvis der forelå et klart FN-mandat. Hvad angår EU-formandskabet, tog Fogh og Statsministeriet hele æren for succesen, selv om den i bund og grund byggede på dygtigt arbejde fra Udenrigsministeriets diplomater, først og fremmest daværende EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen.

Når sagen blusser op nu, skyldes det, at Per Stig Møllers politiske karriere synger på sidste vers, og at han helt tydeligt føler, at regnskabets time er kommet. Blandt diplomater, udenrigspolitiske eksperter og almindelige politiknørder har det lige siden 2005 været heftigt debatteret, hvordan det egentlig gik for sig, at Danmarks regering valgte at optræde så afvisende, da henvendelsen fra den meget betydningsfulde kreds af ambassadører kom.

Det er klart, at ingen i dag kan sige med sikkerhed, hvad det ville have betydet, hvis Danmarks regering havde taget mødet med de 11 ambassadører. Men udenrigspolitiske eksperter er i dag enige om, at det set med diplomatiske briller var en fejl ikke at gøre det.

[quote align="right" author=""]Lidegaards optræden i 2010 understreger, hvor vigtigt hensynet til den indenrigspolitiske, danske debat om ytringsfrihed var, både ved femårsdagen, og da karikaturtegningerne første gang blev publiceret.[/quote]

Den daværende amerikanske regering var også utryg ved den danske regerings håndtering af sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, der blev offentliggjort 30. september 2005. Først i januar 2006, da ambassaderne i Mellemøsten blev sat i brand, meldte Bush-administrationen i Washington sin støtte til Danmark.

Den amerikanske mistillid til Statsministeriets evner til at håndtere sagen om Muhammed-tegningerne varede ved i årene efter. I december 2010 offentliggjorde Wikileaks en hemmeligstemplet amerikansk indberetning fra den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain. Af indberetningen, der er fra slutningen af september 2010, fremgår det, at Bo Lidegaard i dagene forinden anbefalede den amerikanske ambassadør at henvende sig direkte – og hemmeligt – til Jyllands-Postens chefredaktion med den amerikanske regerings ønske om, at avisen ikke genoptrykte tegningerne i anledning af femårsdagen 30. september 2010.

”Det vil ikke skade,” sagde Lidegaard, der ifølge ambassadøren advarede amerikanerne mod at fremsætte deres ønske offentligt. Det ville ifølge Lidegaard, der arbejdede i Statsministeriet fra 1. oktober 2005 til foråret 2011, tvinge statsminister Lars Løkke Rasmussen til offentligt at fordømme et amerikansk forsøg på at indskrænke danske mediers ytringsfrihed.

Lidegaards optræden i 2010 understreger, hvor vigtigt hensynet til den indenrigspolitiske, danske debat om ytringsfrihed var, både ved femårsdagen, og da karikaturtegningerne første gang blev publiceret.

Lidegaard: tåbelig og unødvendig fejl

Nu, hvor sagen igen er blusset op, er det interessant at se, hvordan dagbladet Politiken håndterer den redaktionelle dækning af en højt profileret sag, som avisens chefredaktør – i sin egenskab af tidligere topembedsmand – er part i.
Dagen efter Per Stig Møllers udfald bragte Politiken en nyhedsartikel under overskriften ”Foghs tidligere rådgivere skyder mod Per Stig”.

Artiklen er skrevet af en journalist på avisens netredaktion og ikke af en medarbejder på avisens ellers talstærke Christiansborg-redaktion. Nyhedsartiklen var ledsaget af en personlig signatur-artikel af Bo Lidegaard, hvor han går kraftigt i rette med Per Stig Møller.

[quote align="left" author=""]Ulveman gør sit for at placere aben for afvisningen af ambassadørerne hos Lidegaard.[/quote]

Lidegaard beskylder den tidligere udenrigsminister for at løbe fra sit ansvar og for at være ude på at rense sit – efter Lidegaards opfattelse – plettede eftermæle. Samtidig erkender Lidegaard, at ”det var en tåbelig og unødvendig fejl” ikke at mødes med ambassadørerne.

Endelig er det værd at lægge mærke til, at Lidegaard ikke direkte skriver, at det er usandt, når Møller siger, at det var Lidegaard selv, der dikterede brevets indhold til den medarbejder i Udenrigsministeriet, der rent fysisk skrev brevet.

Ulveman gør sit for at placere aben for afvisningen af ambassadørerne hos Lidegaard. På Facebook skriver han: "Jeg har hørt før, at det (altså brevet, red.) ikke havde rundet hans (Per Stig Møllers, red.) skrivebord ...". Altså at brevet blev skrevet længere nede i Udenrigsministeriets hierarki.

Ulveman skriver ligeledes på Facebook, at det var ”Møllers embedsmænd” i ministeriet, der havde skrevet svarbrevet til ambassadørerne: "Statsministerens udenrigspolitiske rådgiver, Bo Lidegaard, nu Politiken, skrev indstillingen under," skriver Ulveman videre uden at bruge tid på det indlysende: At statsminister Anders Fogh Rasmussen naturligvis underskrev brevet.

Berlingskes dækning består – efter at avisen havde lanceret Per Stig Møllers udfald på en monumental forside med stort nærbillede – af en redaktionel artikel og en leder.

I lederen fastholder Berlingske, at Fogh i oktober 2005 ikke kunne eller burde holde mødet med ambassadørerne. Lederen fortæller om baggrunden, brevet og dets indhold. Og den mærkværdige konklusion lyder: "På en sådan baggrund kan en statsminister under ingen omstændigheder holde et møde."

[quote align="right" author=""]Der er stille i branchen, hvad angår Lidegaards dobbeltrolle som chefredaktør og part i sagen. Det samme gælder for Ulveman.[/quote]

Til det kan man sige, at Danmarks statsminister er fri til at mødes med, hvem han måtte ønske at mødes med. Og at Fogh – med den dygtige spindoktor Ulveman ved sin side – kunne have lavet et fornemt mediestunt ud af at invitere alle ambassadørerne til Statsministeriet, hvor han så kunne have fortalt dem i klare vendinger, hvad han mente om deres ønsker.

I stedet valgte man som bekendt at sende et afvisende brev, som er blevet taget ilde op af ambassadørerne og uden tvivl bidrog til, at regeringer og embedsmænd i de berørte lande opildnede til protester mod Danmark i stedet for at forsøge at dæmpe dem.

Ud over lederartiklen har Berlingske også en journalistisk artikel under overskriften "Michael Ulveman: ’Per Stig Møller udfyldte ikke sin ministerrolle’".

Politikens overskrift er mere korrekt og klinisk, mens Ulveman får medløb hos Berlingske. Efter at have citeret Ulveman fra både Facebook og et interview med Berlingske Nyhedsbureau, citeres en anonym kilde i Berlingskes artikel: "Det, der skete, var, at der kom en indstilling fra Udenrigsministeriet, som Bo Lidegaard blåstemplede."

Citatet placerer Muhammed-aben på Bo Lidegaards skulder. Men frikender det Fogh og Ulveman?

Fogh konstaterede allerede ved Venstres landsmøde i november 2005, at det er en god dansk skik at sætte sig ned og tale om tingene over en kop kaffe. Måske havde han allerede på det tidspunkt indset, at afvisningen af ambassadørerne var en af hans karrieres største fejltagelser?

Der er stille i branchen, hvad angår Lidegaards dobbeltrolle som chefredaktør og part i sagen. Det samme gælder for Ulveman. Hverken i journalist- eller lobbyistkredse er man meget for at diskutere de risici, der ligger i den slags dobbeltroller og interessekonflikter.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Politik skal ændre adfærd Næste artikel På date med drømmekunden

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.