Lidegaard og Ulveman kæmper om Muhammed-fadæse

Mens Per Stig Møllers opgør med Anders Fogh Rasmussen om ansvaret for Muhammed-krisen fylder medierne, udspilles en parallel kamp mellem to tidligere topfolk i Statsministeriet, som i dag sidder i magtfulde positioner.

Er det problematisk at gå direkte fra et job som topembedsmand i Statsministeriet til et job som ansvarshavende chefredaktør på et af landets toneangivende medier? Med andre ord: Er Bo Lidegaards fortid som ”civilt” ansat toprådgiver i Statsministeriet en belastning for ham og dagbladet Politiken, hvor han i dag er chefredaktør?

Man har svært ved at forestille sig, at den diskussion ikke skulle finde sted på Politikens redaktion, nu hvor Lidegaard, hans tidligere kollega i Statsministeriet, tidligere spindoktor Michael Ulveman, og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller udkæmper slaget om, hvem der har ansvaret for at have afvist at holde møde med de 11 muslimske ambassadører tilbage i oktober 2005.

Lige så interessant som Bo Lidegaards rolle er den ildhu, som Michael Ulveman, Foghs spindoktor i Statsministeriet 2005-2009, lægger for dagen i bestræbelserne på at få aben for det diplomatiske fejltrin placeret hos Lidegaard. Ulveman er i dag selvstændig med eget kommunikationsfirma, som han driver sammen med Michael Kristiansen, der var spindoktor for Fogh i årene, før Ulveman tog over.

Ulveman optræder i sagen tilsyneladende primært som forsvarer af Foghs udenrigspolitiske eftermæle, men Ulveman har også selv meget på spil. Fogh, der nu er NATO’s generalsekretær, siger ikke noget. Men den tidligere statsminister er en nær ven af huset Ulveman/Kristiansen, hvilket man kan forsikre sig om i denne videohilsen i anledning af de to tidligere spindoktorers fælles 101-års fødselsdag i Tivoli sidste år.

Michael Ulveman og Bo Lidegaard kæmper hver især for, at de ikke personligt skal plettes af den uheldige håndtering af ambassadørernes henvendelse. I offentligheden ligner sagen et slagsmål mellem Fogh og Per Stig Møller om ansvaret for den ukloge beslutning om at afvise ambassadørerne, men den er i lige så høj grad et slagsmål mellem to ambitiøse og stærkt profilerede personer i kommunikations- og mediebranchen.

Følg Claus Kragh

Møllers regnskab

Den aktuelle ballade tog sin begyndelse, da Per Stig Møller i et stærkt forhåndsomtalt tv-interview udtalte, at det var en fejl ikke at tage et møde med ambassadørerne. I interviewet fortæller Møller, at han ikke personligt læste Udenrigsministeriets udkast til svarbrevet til ambassadørerne. Og at han – hvis han havde kendt til, at der var en afvisning på vej – ville have foreslået selv at tage mødet med ambassadørerne.

Møller kæmper i dag for sit personlige eftermæle, som imidlertid allerede lider under, at han både ved det danske EU-formandskab i 2002 og i forbindelse med invasionen i Irak blev kørt godt og grundigt over af Anders Fogh Rasmussen.

Møller måtte bakke op om Danmarks deltagelse i invasionen af Irak, selv om han klart havde markeret, at Danmark kun burde gå med, hvis der forelå et klart FN-mandat. Hvad angår EU-formandskabet, tog Fogh og Statsministeriet hele æren for succesen, selv om den i bund og grund byggede på dygtigt arbejde fra Udenrigsministeriets diplomater, først og fremmest daværende EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen.

Når sagen blusser op nu, skyldes det, at Per Stig Møllers politiske karriere synger på sidste vers, og at han helt tydeligt føler, at regnskabets time er kommet. Blandt diplomater, udenrigspolitiske eksperter og almindelige politiknørder har det lige siden 2005 været heftigt debatteret, hvordan det egentlig gik for sig, at Danmarks regering valgte at optræde så afvisende, da henvendelsen fra den meget betydningsfulde kreds af ambassadører kom.

Det er klart, at ingen i dag kan sige med sikkerhed, hvad det ville have betydet, hvis Danmarks regering havde taget mødet med de 11 ambassadører. Men udenrigspolitiske eksperter er i dag enige om, at det set med diplomatiske briller var en fejl ikke at gøre det.

[quote align="right" author=""]Lidegaards optræden i 2010 understreger, hvor vigtigt hensynet til den indenrigspolitiske, danske debat om ytringsfrihed var, både ved femårsdagen, og da karikaturtegningerne første gang blev publiceret.[/quote]

Den daværende amerikanske regering var også utryg ved den danske regerings håndtering af sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, der blev offentliggjort 30. september 2005. Først i januar 2006, da ambassaderne i Mellemøsten blev sat i brand, meldte Bush-administrationen i Washington sin støtte til Danmark.

Den amerikanske mistillid til Statsministeriets evner til at håndtere sagen om Muhammed-tegningerne varede ved i årene efter. I december 2010 offentliggjorde Wikileaks en hemmeligstemplet amerikansk indberetning fra den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain. Af indberetningen, der er fra slutningen af september 2010, fremgår det, at Bo Lidegaard i dagene forinden anbefalede den amerikanske ambassadør at henvende sig direkte – og hemmeligt – til Jyllands-Postens chefredaktion med den amerikanske regerings ønske om, at avisen ikke genoptrykte tegningerne i anledning af femårsdagen 30. september 2010.

”Det vil ikke skade,” sagde Lidegaard, der ifølge ambassadøren advarede amerikanerne mod at fremsætte deres ønske offentligt. Det ville ifølge Lidegaard, der arbejdede i Statsministeriet fra 1. oktober 2005 til foråret 2011, tvinge statsminister Lars Løkke Rasmussen til offentligt at fordømme et amerikansk forsøg på at indskrænke danske mediers ytringsfrihed.

Lidegaards optræden i 2010 understreger, hvor vigtigt hensynet til den indenrigspolitiske, danske debat om ytringsfrihed var, både ved femårsdagen, og da karikaturtegningerne første gang blev publiceret.

Lidegaard: tåbelig og unødvendig fejl

Nu, hvor sagen igen er blusset op, er det interessant at se, hvordan dagbladet Politiken håndterer den redaktionelle dækning af en højt profileret sag, som avisens chefredaktør – i sin egenskab af tidligere topembedsmand – er part i.
Dagen efter Per Stig Møllers udfald bragte Politiken en nyhedsartikel under overskriften ”Foghs tidligere rådgivere skyder mod Per Stig”.

Artiklen er skrevet af en journalist på avisens netredaktion og ikke af en medarbejder på avisens ellers talstærke Christiansborg-redaktion. Nyhedsartiklen var ledsaget af en personlig signatur-artikel af Bo Lidegaard, hvor han går kraftigt i rette med Per Stig Møller.

[quote align="left" author=""]Ulveman gør sit for at placere aben for afvisningen af ambassadørerne hos Lidegaard.[/quote]

Lidegaard beskylder den tidligere udenrigsminister for at løbe fra sit ansvar og for at være ude på at rense sit – efter Lidegaards opfattelse – plettede eftermæle. Samtidig erkender Lidegaard, at ”det var en tåbelig og unødvendig fejl” ikke at mødes med ambassadørerne.

Endelig er det værd at lægge mærke til, at Lidegaard ikke direkte skriver, at det er usandt, når Møller siger, at det var Lidegaard selv, der dikterede brevets indhold til den medarbejder i Udenrigsministeriet, der rent fysisk skrev brevet.

Ulveman gør sit for at placere aben for afvisningen af ambassadørerne hos Lidegaard. På Facebook skriver han: "Jeg har hørt før, at det (altså brevet, red.) ikke havde rundet hans (Per Stig Møllers, red.) skrivebord ...". Altså at brevet blev skrevet længere nede i Udenrigsministeriets hierarki.

Ulveman skriver ligeledes på Facebook, at det var ”Møllers embedsmænd” i ministeriet, der havde skrevet svarbrevet til ambassadørerne: "Statsministerens udenrigspolitiske rådgiver, Bo Lidegaard, nu Politiken, skrev indstillingen under," skriver Ulveman videre uden at bruge tid på det indlysende: At statsminister Anders Fogh Rasmussen naturligvis underskrev brevet.

Berlingskes dækning består – efter at avisen havde lanceret Per Stig Møllers udfald på en monumental forside med stort nærbillede – af en redaktionel artikel og en leder.

I lederen fastholder Berlingske, at Fogh i oktober 2005 ikke kunne eller burde holde mødet med ambassadørerne. Lederen fortæller om baggrunden, brevet og dets indhold. Og den mærkværdige konklusion lyder: "På en sådan baggrund kan en statsminister under ingen omstændigheder holde et møde."

[quote align="right" author=""]Der er stille i branchen, hvad angår Lidegaards dobbeltrolle som chefredaktør og part i sagen. Det samme gælder for Ulveman.[/quote]

Til det kan man sige, at Danmarks statsminister er fri til at mødes med, hvem han måtte ønske at mødes med. Og at Fogh – med den dygtige spindoktor Ulveman ved sin side – kunne have lavet et fornemt mediestunt ud af at invitere alle ambassadørerne til Statsministeriet, hvor han så kunne have fortalt dem i klare vendinger, hvad han mente om deres ønsker.

I stedet valgte man som bekendt at sende et afvisende brev, som er blevet taget ilde op af ambassadørerne og uden tvivl bidrog til, at regeringer og embedsmænd i de berørte lande opildnede til protester mod Danmark i stedet for at forsøge at dæmpe dem.

Ud over lederartiklen har Berlingske også en journalistisk artikel under overskriften "Michael Ulveman: ’Per Stig Møller udfyldte ikke sin ministerrolle’".

Politikens overskrift er mere korrekt og klinisk, mens Ulveman får medløb hos Berlingske. Efter at have citeret Ulveman fra både Facebook og et interview med Berlingske Nyhedsbureau, citeres en anonym kilde i Berlingskes artikel: "Det, der skete, var, at der kom en indstilling fra Udenrigsministeriet, som Bo Lidegaard blåstemplede."

Citatet placerer Muhammed-aben på Bo Lidegaards skulder. Men frikender det Fogh og Ulveman?

Fogh konstaterede allerede ved Venstres landsmøde i november 2005, at det er en god dansk skik at sætte sig ned og tale om tingene over en kop kaffe. Måske havde han allerede på det tidspunkt indset, at afvisningen af ambassadørerne var en af hans karrieres største fejltagelser?

Der er stille i branchen, hvad angår Lidegaards dobbeltrolle som chefredaktør og part i sagen. Det samme gælder for Ulveman. Hverken i journalist- eller lobbyistkredse er man meget for at diskutere de risici, der ligger i den slags dobbeltroller og interessekonflikter.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Politik skal ændre adfærd Næste artikel På date med drømmekunden

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.