Lidegaard og Ulveman kæmper om Muhammed-fadæse

Mens Per Stig Møllers opgør med Anders Fogh Rasmussen om ansvaret for Muhammed-krisen fylder medierne, udspilles en parallel kamp mellem to tidligere topfolk i Statsministeriet, som i dag sidder i magtfulde positioner.

Er det problematisk at gå direkte fra et job som topembedsmand i Statsministeriet til et job som ansvarshavende chefredaktør på et af landets toneangivende medier? Med andre ord: Er Bo Lidegaards fortid som ”civilt” ansat toprådgiver i Statsministeriet en belastning for ham og dagbladet Politiken, hvor han i dag er chefredaktør?

Man har svært ved at forestille sig, at den diskussion ikke skulle finde sted på Politikens redaktion, nu hvor Lidegaard, hans tidligere kollega i Statsministeriet, tidligere spindoktor Michael Ulveman, og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller udkæmper slaget om, hvem der har ansvaret for at have afvist at holde møde med de 11 muslimske ambassadører tilbage i oktober 2005.

Lige så interessant som Bo Lidegaards rolle er den ildhu, som Michael Ulveman, Foghs spindoktor i Statsministeriet 2005-2009, lægger for dagen i bestræbelserne på at få aben for det diplomatiske fejltrin placeret hos Lidegaard. Ulveman er i dag selvstændig med eget kommunikationsfirma, som han driver sammen med Michael Kristiansen, der var spindoktor for Fogh i årene, før Ulveman tog over.

Ulveman optræder i sagen tilsyneladende primært som forsvarer af Foghs udenrigspolitiske eftermæle, men Ulveman har også selv meget på spil. Fogh, der nu er NATO’s generalsekretær, siger ikke noget. Men den tidligere statsminister er en nær ven af huset Ulveman/Kristiansen, hvilket man kan forsikre sig om i denne videohilsen i anledning af de to tidligere spindoktorers fælles 101-års fødselsdag i Tivoli sidste år.

Michael Ulveman og Bo Lidegaard kæmper hver især for, at de ikke personligt skal plettes af den uheldige håndtering af ambassadørernes henvendelse. I offentligheden ligner sagen et slagsmål mellem Fogh og Per Stig Møller om ansvaret for den ukloge beslutning om at afvise ambassadørerne, men den er i lige så høj grad et slagsmål mellem to ambitiøse og stærkt profilerede personer i kommunikations- og mediebranchen.

Følg Claus Kragh

Møllers regnskab

Den aktuelle ballade tog sin begyndelse, da Per Stig Møller i et stærkt forhåndsomtalt tv-interview udtalte, at det var en fejl ikke at tage et møde med ambassadørerne. I interviewet fortæller Møller, at han ikke personligt læste Udenrigsministeriets udkast til svarbrevet til ambassadørerne. Og at han – hvis han havde kendt til, at der var en afvisning på vej – ville have foreslået selv at tage mødet med ambassadørerne.

Møller kæmper i dag for sit personlige eftermæle, som imidlertid allerede lider under, at han både ved det danske EU-formandskab i 2002 og i forbindelse med invasionen i Irak blev kørt godt og grundigt over af Anders Fogh Rasmussen.

Møller måtte bakke op om Danmarks deltagelse i invasionen af Irak, selv om han klart havde markeret, at Danmark kun burde gå med, hvis der forelå et klart FN-mandat. Hvad angår EU-formandskabet, tog Fogh og Statsministeriet hele æren for succesen, selv om den i bund og grund byggede på dygtigt arbejde fra Udenrigsministeriets diplomater, først og fremmest daværende EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen.

Når sagen blusser op nu, skyldes det, at Per Stig Møllers politiske karriere synger på sidste vers, og at han helt tydeligt føler, at regnskabets time er kommet. Blandt diplomater, udenrigspolitiske eksperter og almindelige politiknørder har det lige siden 2005 været heftigt debatteret, hvordan det egentlig gik for sig, at Danmarks regering valgte at optræde så afvisende, da henvendelsen fra den meget betydningsfulde kreds af ambassadører kom.

Det er klart, at ingen i dag kan sige med sikkerhed, hvad det ville have betydet, hvis Danmarks regering havde taget mødet med de 11 ambassadører. Men udenrigspolitiske eksperter er i dag enige om, at det set med diplomatiske briller var en fejl ikke at gøre det.

[quote align="right" author=""]Lidegaards optræden i 2010 understreger, hvor vigtigt hensynet til den indenrigspolitiske, danske debat om ytringsfrihed var, både ved femårsdagen, og da karikaturtegningerne første gang blev publiceret.[/quote]

Den daværende amerikanske regering var også utryg ved den danske regerings håndtering af sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, der blev offentliggjort 30. september 2005. Først i januar 2006, da ambassaderne i Mellemøsten blev sat i brand, meldte Bush-administrationen i Washington sin støtte til Danmark.

Den amerikanske mistillid til Statsministeriets evner til at håndtere sagen om Muhammed-tegningerne varede ved i årene efter. I december 2010 offentliggjorde Wikileaks en hemmeligstemplet amerikansk indberetning fra den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain. Af indberetningen, der er fra slutningen af september 2010, fremgår det, at Bo Lidegaard i dagene forinden anbefalede den amerikanske ambassadør at henvende sig direkte – og hemmeligt – til Jyllands-Postens chefredaktion med den amerikanske regerings ønske om, at avisen ikke genoptrykte tegningerne i anledning af femårsdagen 30. september 2010.

”Det vil ikke skade,” sagde Lidegaard, der ifølge ambassadøren advarede amerikanerne mod at fremsætte deres ønske offentligt. Det ville ifølge Lidegaard, der arbejdede i Statsministeriet fra 1. oktober 2005 til foråret 2011, tvinge statsminister Lars Løkke Rasmussen til offentligt at fordømme et amerikansk forsøg på at indskrænke danske mediers ytringsfrihed.

Lidegaards optræden i 2010 understreger, hvor vigtigt hensynet til den indenrigspolitiske, danske debat om ytringsfrihed var, både ved femårsdagen, og da karikaturtegningerne første gang blev publiceret.

Lidegaard: tåbelig og unødvendig fejl

Nu, hvor sagen igen er blusset op, er det interessant at se, hvordan dagbladet Politiken håndterer den redaktionelle dækning af en højt profileret sag, som avisens chefredaktør – i sin egenskab af tidligere topembedsmand – er part i.
Dagen efter Per Stig Møllers udfald bragte Politiken en nyhedsartikel under overskriften ”Foghs tidligere rådgivere skyder mod Per Stig”.

Artiklen er skrevet af en journalist på avisens netredaktion og ikke af en medarbejder på avisens ellers talstærke Christiansborg-redaktion. Nyhedsartiklen var ledsaget af en personlig signatur-artikel af Bo Lidegaard, hvor han går kraftigt i rette med Per Stig Møller.

[quote align="left" author=""]Ulveman gør sit for at placere aben for afvisningen af ambassadørerne hos Lidegaard.[/quote]

Lidegaard beskylder den tidligere udenrigsminister for at løbe fra sit ansvar og for at være ude på at rense sit – efter Lidegaards opfattelse – plettede eftermæle. Samtidig erkender Lidegaard, at ”det var en tåbelig og unødvendig fejl” ikke at mødes med ambassadørerne.

Endelig er det værd at lægge mærke til, at Lidegaard ikke direkte skriver, at det er usandt, når Møller siger, at det var Lidegaard selv, der dikterede brevets indhold til den medarbejder i Udenrigsministeriet, der rent fysisk skrev brevet.

Ulveman gør sit for at placere aben for afvisningen af ambassadørerne hos Lidegaard. På Facebook skriver han: "Jeg har hørt før, at det (altså brevet, red.) ikke havde rundet hans (Per Stig Møllers, red.) skrivebord ...". Altså at brevet blev skrevet længere nede i Udenrigsministeriets hierarki.

Ulveman skriver ligeledes på Facebook, at det var ”Møllers embedsmænd” i ministeriet, der havde skrevet svarbrevet til ambassadørerne: "Statsministerens udenrigspolitiske rådgiver, Bo Lidegaard, nu Politiken, skrev indstillingen under," skriver Ulveman videre uden at bruge tid på det indlysende: At statsminister Anders Fogh Rasmussen naturligvis underskrev brevet.

Berlingskes dækning består – efter at avisen havde lanceret Per Stig Møllers udfald på en monumental forside med stort nærbillede – af en redaktionel artikel og en leder.

I lederen fastholder Berlingske, at Fogh i oktober 2005 ikke kunne eller burde holde mødet med ambassadørerne. Lederen fortæller om baggrunden, brevet og dets indhold. Og den mærkværdige konklusion lyder: "På en sådan baggrund kan en statsminister under ingen omstændigheder holde et møde."

[quote align="right" author=""]Der er stille i branchen, hvad angår Lidegaards dobbeltrolle som chefredaktør og part i sagen. Det samme gælder for Ulveman.[/quote]

Til det kan man sige, at Danmarks statsminister er fri til at mødes med, hvem han måtte ønske at mødes med. Og at Fogh – med den dygtige spindoktor Ulveman ved sin side – kunne have lavet et fornemt mediestunt ud af at invitere alle ambassadørerne til Statsministeriet, hvor han så kunne have fortalt dem i klare vendinger, hvad han mente om deres ønsker.

I stedet valgte man som bekendt at sende et afvisende brev, som er blevet taget ilde op af ambassadørerne og uden tvivl bidrog til, at regeringer og embedsmænd i de berørte lande opildnede til protester mod Danmark i stedet for at forsøge at dæmpe dem.

Ud over lederartiklen har Berlingske også en journalistisk artikel under overskriften "Michael Ulveman: ’Per Stig Møller udfyldte ikke sin ministerrolle’".

Politikens overskrift er mere korrekt og klinisk, mens Ulveman får medløb hos Berlingske. Efter at have citeret Ulveman fra både Facebook og et interview med Berlingske Nyhedsbureau, citeres en anonym kilde i Berlingskes artikel: "Det, der skete, var, at der kom en indstilling fra Udenrigsministeriet, som Bo Lidegaard blåstemplede."

Citatet placerer Muhammed-aben på Bo Lidegaards skulder. Men frikender det Fogh og Ulveman?

Fogh konstaterede allerede ved Venstres landsmøde i november 2005, at det er en god dansk skik at sætte sig ned og tale om tingene over en kop kaffe. Måske havde han allerede på det tidspunkt indset, at afvisningen af ambassadørerne var en af hans karrieres største fejltagelser?

Der er stille i branchen, hvad angår Lidegaards dobbeltrolle som chefredaktør og part i sagen. Det samme gælder for Ulveman. Hverken i journalist- eller lobbyistkredse er man meget for at diskutere de risici, der ligger i den slags dobbeltroller og interessekonflikter.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Politik skal ændre adfærd Næste artikel På date med drømmekunden

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.