Lidegaard og Ulveman kæmper om Muhammed-fadæse

Mens Per Stig Møllers opgør med Anders Fogh Rasmussen om ansvaret for Muhammed-krisen fylder medierne, udspilles en parallel kamp mellem to tidligere topfolk i Statsministeriet, som i dag sidder i magtfulde positioner.

Er det problematisk at gå direkte fra et job som topembedsmand i Statsministeriet til et job som ansvarshavende chefredaktør på et af landets toneangivende medier? Med andre ord: Er Bo Lidegaards fortid som ”civilt” ansat toprådgiver i Statsministeriet en belastning for ham og dagbladet Politiken, hvor han i dag er chefredaktør?

Man har svært ved at forestille sig, at den diskussion ikke skulle finde sted på Politikens redaktion, nu hvor Lidegaard, hans tidligere kollega i Statsministeriet, tidligere spindoktor Michael Ulveman, og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller udkæmper slaget om, hvem der har ansvaret for at have afvist at holde møde med de 11 muslimske ambassadører tilbage i oktober 2005.

Lige så interessant som Bo Lidegaards rolle er den ildhu, som Michael Ulveman, Foghs spindoktor i Statsministeriet 2005-2009, lægger for dagen i bestræbelserne på at få aben for det diplomatiske fejltrin placeret hos Lidegaard. Ulveman er i dag selvstændig med eget kommunikationsfirma, som han driver sammen med Michael Kristiansen, der var spindoktor for Fogh i årene, før Ulveman tog over.

Ulveman optræder i sagen tilsyneladende primært som forsvarer af Foghs udenrigspolitiske eftermæle, men Ulveman har også selv meget på spil. Fogh, der nu er NATO’s generalsekretær, siger ikke noget. Men den tidligere statsminister er en nær ven af huset Ulveman/Kristiansen, hvilket man kan forsikre sig om i denne videohilsen i anledning af de to tidligere spindoktorers fælles 101-års fødselsdag i Tivoli sidste år.

Michael Ulveman og Bo Lidegaard kæmper hver især for, at de ikke personligt skal plettes af den uheldige håndtering af ambassadørernes henvendelse. I offentligheden ligner sagen et slagsmål mellem Fogh og Per Stig Møller om ansvaret for den ukloge beslutning om at afvise ambassadørerne, men den er i lige så høj grad et slagsmål mellem to ambitiøse og stærkt profilerede personer i kommunikations- og mediebranchen.

Følg Claus Kragh

Møllers regnskab

Den aktuelle ballade tog sin begyndelse, da Per Stig Møller i et stærkt forhåndsomtalt tv-interview udtalte, at det var en fejl ikke at tage et møde med ambassadørerne. I interviewet fortæller Møller, at han ikke personligt læste Udenrigsministeriets udkast til svarbrevet til ambassadørerne. Og at han – hvis han havde kendt til, at der var en afvisning på vej – ville have foreslået selv at tage mødet med ambassadørerne.

Møller kæmper i dag for sit personlige eftermæle, som imidlertid allerede lider under, at han både ved det danske EU-formandskab i 2002 og i forbindelse med invasionen i Irak blev kørt godt og grundigt over af Anders Fogh Rasmussen.

Møller måtte bakke op om Danmarks deltagelse i invasionen af Irak, selv om han klart havde markeret, at Danmark kun burde gå med, hvis der forelå et klart FN-mandat. Hvad angår EU-formandskabet, tog Fogh og Statsministeriet hele æren for succesen, selv om den i bund og grund byggede på dygtigt arbejde fra Udenrigsministeriets diplomater, først og fremmest daværende EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen.

Når sagen blusser op nu, skyldes det, at Per Stig Møllers politiske karriere synger på sidste vers, og at han helt tydeligt føler, at regnskabets time er kommet. Blandt diplomater, udenrigspolitiske eksperter og almindelige politiknørder har det lige siden 2005 været heftigt debatteret, hvordan det egentlig gik for sig, at Danmarks regering valgte at optræde så afvisende, da henvendelsen fra den meget betydningsfulde kreds af ambassadører kom.

Det er klart, at ingen i dag kan sige med sikkerhed, hvad det ville have betydet, hvis Danmarks regering havde taget mødet med de 11 ambassadører. Men udenrigspolitiske eksperter er i dag enige om, at det set med diplomatiske briller var en fejl ikke at gøre det.

[quote align="right" author=""]Lidegaards optræden i 2010 understreger, hvor vigtigt hensynet til den indenrigspolitiske, danske debat om ytringsfrihed var, både ved femårsdagen, og da karikaturtegningerne første gang blev publiceret.[/quote]

Den daværende amerikanske regering var også utryg ved den danske regerings håndtering af sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, der blev offentliggjort 30. september 2005. Først i januar 2006, da ambassaderne i Mellemøsten blev sat i brand, meldte Bush-administrationen i Washington sin støtte til Danmark.

Den amerikanske mistillid til Statsministeriets evner til at håndtere sagen om Muhammed-tegningerne varede ved i årene efter. I december 2010 offentliggjorde Wikileaks en hemmeligstemplet amerikansk indberetning fra den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain. Af indberetningen, der er fra slutningen af september 2010, fremgår det, at Bo Lidegaard i dagene forinden anbefalede den amerikanske ambassadør at henvende sig direkte – og hemmeligt – til Jyllands-Postens chefredaktion med den amerikanske regerings ønske om, at avisen ikke genoptrykte tegningerne i anledning af femårsdagen 30. september 2010.

”Det vil ikke skade,” sagde Lidegaard, der ifølge ambassadøren advarede amerikanerne mod at fremsætte deres ønske offentligt. Det ville ifølge Lidegaard, der arbejdede i Statsministeriet fra 1. oktober 2005 til foråret 2011, tvinge statsminister Lars Løkke Rasmussen til offentligt at fordømme et amerikansk forsøg på at indskrænke danske mediers ytringsfrihed.

Lidegaards optræden i 2010 understreger, hvor vigtigt hensynet til den indenrigspolitiske, danske debat om ytringsfrihed var, både ved femårsdagen, og da karikaturtegningerne første gang blev publiceret.

Lidegaard: tåbelig og unødvendig fejl

Nu, hvor sagen igen er blusset op, er det interessant at se, hvordan dagbladet Politiken håndterer den redaktionelle dækning af en højt profileret sag, som avisens chefredaktør – i sin egenskab af tidligere topembedsmand – er part i.
Dagen efter Per Stig Møllers udfald bragte Politiken en nyhedsartikel under overskriften ”Foghs tidligere rådgivere skyder mod Per Stig”.

Artiklen er skrevet af en journalist på avisens netredaktion og ikke af en medarbejder på avisens ellers talstærke Christiansborg-redaktion. Nyhedsartiklen var ledsaget af en personlig signatur-artikel af Bo Lidegaard, hvor han går kraftigt i rette med Per Stig Møller.

[quote align="left" author=""]Ulveman gør sit for at placere aben for afvisningen af ambassadørerne hos Lidegaard.[/quote]

Lidegaard beskylder den tidligere udenrigsminister for at løbe fra sit ansvar og for at være ude på at rense sit – efter Lidegaards opfattelse – plettede eftermæle. Samtidig erkender Lidegaard, at ”det var en tåbelig og unødvendig fejl” ikke at mødes med ambassadørerne.

Endelig er det værd at lægge mærke til, at Lidegaard ikke direkte skriver, at det er usandt, når Møller siger, at det var Lidegaard selv, der dikterede brevets indhold til den medarbejder i Udenrigsministeriet, der rent fysisk skrev brevet.

Ulveman gør sit for at placere aben for afvisningen af ambassadørerne hos Lidegaard. På Facebook skriver han: "Jeg har hørt før, at det (altså brevet, red.) ikke havde rundet hans (Per Stig Møllers, red.) skrivebord ...". Altså at brevet blev skrevet længere nede i Udenrigsministeriets hierarki.

Ulveman skriver ligeledes på Facebook, at det var ”Møllers embedsmænd” i ministeriet, der havde skrevet svarbrevet til ambassadørerne: "Statsministerens udenrigspolitiske rådgiver, Bo Lidegaard, nu Politiken, skrev indstillingen under," skriver Ulveman videre uden at bruge tid på det indlysende: At statsminister Anders Fogh Rasmussen naturligvis underskrev brevet.

Berlingskes dækning består – efter at avisen havde lanceret Per Stig Møllers udfald på en monumental forside med stort nærbillede – af en redaktionel artikel og en leder.

I lederen fastholder Berlingske, at Fogh i oktober 2005 ikke kunne eller burde holde mødet med ambassadørerne. Lederen fortæller om baggrunden, brevet og dets indhold. Og den mærkværdige konklusion lyder: "På en sådan baggrund kan en statsminister under ingen omstændigheder holde et møde."

[quote align="right" author=""]Der er stille i branchen, hvad angår Lidegaards dobbeltrolle som chefredaktør og part i sagen. Det samme gælder for Ulveman.[/quote]

Til det kan man sige, at Danmarks statsminister er fri til at mødes med, hvem han måtte ønske at mødes med. Og at Fogh – med den dygtige spindoktor Ulveman ved sin side – kunne have lavet et fornemt mediestunt ud af at invitere alle ambassadørerne til Statsministeriet, hvor han så kunne have fortalt dem i klare vendinger, hvad han mente om deres ønsker.

I stedet valgte man som bekendt at sende et afvisende brev, som er blevet taget ilde op af ambassadørerne og uden tvivl bidrog til, at regeringer og embedsmænd i de berørte lande opildnede til protester mod Danmark i stedet for at forsøge at dæmpe dem.

Ud over lederartiklen har Berlingske også en journalistisk artikel under overskriften "Michael Ulveman: ’Per Stig Møller udfyldte ikke sin ministerrolle’".

Politikens overskrift er mere korrekt og klinisk, mens Ulveman får medløb hos Berlingske. Efter at have citeret Ulveman fra både Facebook og et interview med Berlingske Nyhedsbureau, citeres en anonym kilde i Berlingskes artikel: "Det, der skete, var, at der kom en indstilling fra Udenrigsministeriet, som Bo Lidegaard blåstemplede."

Citatet placerer Muhammed-aben på Bo Lidegaards skulder. Men frikender det Fogh og Ulveman?

Fogh konstaterede allerede ved Venstres landsmøde i november 2005, at det er en god dansk skik at sætte sig ned og tale om tingene over en kop kaffe. Måske havde han allerede på det tidspunkt indset, at afvisningen af ambassadørerne var en af hans karrieres største fejltagelser?

Der er stille i branchen, hvad angår Lidegaards dobbeltrolle som chefredaktør og part i sagen. Det samme gælder for Ulveman. Hverken i journalist- eller lobbyistkredse er man meget for at diskutere de risici, der ligger i den slags dobbeltroller og interessekonflikter.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Politik skal ændre adfærd Næste artikel På date med drømmekunden

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør