Med tredje omgang af Forbrydelsen godt i gang er vi blevet vidner til et nyt mysterium, som langsomt vil blive opklaret af Sara Lund og co. over de næste mange søndage. Men allerede lørdag formiddag udspiller der sig et lille, tilbagevendende mysterium i min brevkasse, når den omkring kl. 11.00 fyldes helt og aldeles op med lige så helt og aldeles unødvendige mængder af glansfuldt papir.

Nok havde første afsnit af Forbrydelsen III 1.7 mio. seere, men dette lille lørdagsmysterium udspiller sig immervæk i mere end 2.5 mio. postkasser hele året rundt.

Vi befinder os i 2012, hvor der sælges flere tablets og smartphones end de næsten allerede altmodisch udseende laptops, men alligevel finder tilbudsaviserne vej til de danske postkasser i uhindrede mængder. Og det selv om de er både overflødige, uønskede af udgiverne og uden internationalt sidestykke.

De burde være sendt til de evige jagtmarker for længe siden, men vi er endt i en ond spiral, hvor udgiverne – selv om de hellere end gerne ville være fri for den ugentlige millionudgift til tilbudsaviserne – ikke kan lade være med at trykke sig til mere omsætning. For hvis ikke tilbudsavisen kommer på gaden, kommer folk ikke ind i butikken.

Selv om vi allerede er trådt langt ind i den digitale tidsalder, bærer vi mere end 100.000 tons reklamer frem til husstandene og videre til skraldebunkerne. Næsten 10 pct. af Danmarks årlige forbrug af papir går på den måde til i en overflødig og arbejdskrævende reklamedistribution.

Det er uansvarligt, unødvendigt og simpelthen for dumt. Men vi er en nation af kuponklippere og gærhamstrere, som gerne kører en lang omvej for at spare fem øre pr. liter benzin.

Men fremtidens tilbudsavis er IKKE en miljøsviner af en bunke kulørt papir, hvor 90 pct. af tilbuddene er dybt irrelevante, og afsenderne ikke har nogen anelse om, hvem du er, hvad du vil have, og ikke giver dig mulighed for at handle online i det øjeblik, du ser tilbuddet.

Fremtidens tilbudsavis er noget helt andet.

Vi har allerede set, hvordan virksomheder som f.eks. Groupon, Downtown og Sweetdeal – jeg kunne nævne mange andre – er eksploderet i omsætning og vækst ved at sende målrettede tilbud til de mange af os, der aktivt ønsker at modtage dem. Det sker til segmenterede grupper og via intelligente annoncer, som giver langt mere valuta for reklamepengene end de gamle spredehagl, som bliver affyret med bind for øjnene.

Danmark er befolkningstalmæssigt ikke større end Hamburg, så det burde være en mulig opgave at skabe andre nye medier, der kan stimulere efterspørgsel og skabe trængsel ude i butikkerne. Teknologierne er derude, forretningsmodellerne er derude, designformaterne findes.

I 2013 vil tre ud af fire danskere f.eks. have en smartphone, og WiFi er hvermandseje. Antallet af downloadede apps runder sandsynligvis 50 mia. i 2012. Gad vide, om der her gemmer sig et hint om fremtidens reklamedistribution? Jeg tror det.

Svaret på, hvad der skal erstatte tilbudsaviserne, er ikke lige til, men det er på tide, at vi udvikler nye, intelligente løsninger, der gør udfasningen helt naturlig.

Skulle jeg lave min egen fremtidens tilbudsavis, bliver det en digital og medieuafhængig service, som kender mine smagsløg og mine vaner, som kan gå på tværs af udbudssteder og finde de ting, jeg ofte efterspørger, når og hvor de er billigst. Og som måske endda kunne blande brugtpriser eller leje ind i billedet.

Tjenesten skal følge mig på mine apparater, uanset om det er en iPad, en smartphone eller en laptop.

Den afgørende forskel er, at der er mig, som er i centrum. Mit behov, mine lyster, mine forbrugsvaner. Ikke en producent eller detailhandels behov for at skubbe et bestemt parti varer af sted. Ikke en forblændet forelskelse i en bestemt teknologi eller en forvirret og meningsløs tro på, at der bare skal en ”app” til, så er man reddet langt ind i fremtiden.

Min fremtidens tilbudsavis ville favorisere kvalitet over brand, aktualitet over lagertømningens massekøb, og spændende nye velbeskrevne produktoplevelser. Uanset apparat.

Gimme gimme!

Læs flere indlæg af Mads Thimmer her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.