I South Somerset i England har man gode erfaringer med at frivillige afsiger domme lokalt. Erfaringerne med metoden viser, at det giver et meget bedre grundlag for at opretholde eller genetablere et velfungerende lokalsamfund, end en behandling i det traditionelle retssystem gør.

I en artikel i BBC fortæller en af dem, som har arbejdet frivilligt som ”dommer”: ”Jeg kunne mærke spændingen og hadet, da de kom ind i lokalet – men tre fjerdedele af en time senere var der spandevis af tårer.”

Citatet siger ikke så lidt om processen:

Sagen handlede om en nabostrid, der havde kørt i syv år efter en uenighed om god parkeringsskik. Og den fik sin endelige afslutning, da et community justice panel i South Somerset behandlede den og parterne blev bragt sammen for at finde en løsning.

Erfaringerne viser, at når de involverede hører om de konsekvenser, deres handlinger har haft, opstår der et langt bedre udgangspunkt for at løse konflikten. Og det sker, at der både bliver fældet tårer og udvekslet knus. En enkelt gang er det også blevet til en invitation til grillaften.

South Somerset Community Justice Panel har eksisteret i otte år, og tilsvarende paneler er blevet afprøvet i Sheffield og Norfolk. Senest har den engelske regering annonceret, at metoden skal testes i yderligere 15 områder.

Aftale om acceptabel adfærd

Leafy Somerset var det første sted i England, hvor modellen med lokale, frivillige domstole blev rullet ud. Ideen blev udviklet i kølvandet på en runde af nedskæringer, som lukkede en række domstole i landdistrikterne.

Retssager i forbindelse med overtrædelser i lokalområdet blev flyttet til mere centralt placerede institutioner. Det betød blandt andet, at de lokale medier ikke dækkede dem, og at borgerne ikke hørte om resultaterne. Nogle tog det som udtryk for, at man bare kunne slippe af sted med lovovertrædelser som hærværk og overfald, og politiets omdømme fik et knæk. ”De gør jo ikke noget”, var holdningen blandt borgerne, og kriminaliteten steg.

På den baggrund tog Leafy Somerset modellen med lokale domstole op – en metode designet til at håndtere lovovertrædelser i lokalsamfundet som f.eks. hærværk eller vold af mindre farlig karakter. Det centrale i metoden er, at man inddrager beboere og ofre i processen.

Det fungerer på den måde, at frivillige, der kaldes ’facilitatorer’, fører tilsyn med møder mellem offer og gerningsmand. Begge parter opfordres til at medbringe en støtteperson, typisk en ven eller et familiemedlem. Politiet kan henvise til ordningen, hvis lovovertræderen har erkendt sit ansvar.

I forløbet bliver gerningsmanden stillet en række spørgsmål om den strafbare handling, han har begået, og offeret fortæller om, hvordan han er blevet påvirket af forbrydelsen. Ved afslutningen af et ”retsmøde” skriver de involverede under på en kontrakt om acceptabel opførsel. Den kan også indeholde aftaler om erstatning, eller at gerningsmanden engagerer sig i socialt arbejde. Hvis kontrakten bliver overholdt, kan sagen sendes tilbage til panelet eller til politiet. Panelet i Somerset behandler typisk omkring 100 sager om året.

I BBC-artiklen fortæller en frivillig, at han blev en del af projektet, fordi han havde været en af dem, som havde klaget over, at der ikke blev gjort nok for at forhindre hærværk og ”anti-social adfærd”. Da der så opstod en mulighed for, at han kunne gøre noget, var det en oplagt mulighed for at engagere sig. Han har siden været involveret i 150 sager, herunder den tidligere omtalte nabostrid.

Bedre og billigere

De lokale paneler adskiller sig således fra det almindelige retsvæsen på flere punkter. Og det giver en række fordele for offeret og lokalsamfundet, men også for gerningsmanden og endda for den offentlige økonomi:

• Konfrontation og konfliktløsning: Gerningsmanden kan ikke undgå at forholde sig til offeret. Det giver en helt anden dynamik, og det er det, som gør, at metoden ofte fører til bedre løsninger.
• Løsning frem for straf: Gerningsmanden slipper for at få forseelsen på sin straffeattest.
• Effekt og effektivitet: I South Somerset har over 900 personer deltaget i paneler siden opstarten. Tilfredsheden blandt de deltagende ”ofre” er 97 pct., og blot 3 pct. af gerningsmændene begår ny kriminalitet. Desuden er behandlingen hurtig. En sag kan klares på to til tre uger, mens gennemsnittet i det almindelige system er næsten fem måneder, fra overtrædelsen finder sted, til retten tager stilling. Og det på trods af, at de fleste sager ikke fører til en egentlig retssag.

Det er i øvrigt også meget billigere at behandle sagerne i et panel. Det koster 139 pund, mod 637 pund for en gennemsnitlig sag om hærværk i det traditionelle retsvæsen.

I Norfolk har man bl.a. i samarbejde med det lokale community justice panel både halveret antallet af unge, som bliver smidt ud af ungdomsuddannelserne, og antallet af plejebørn, som kommer i kontakt med retssystemet. Ifølge en uafhængig evaluator er førstegangskriminaliteten faldet år efter år, blandt andet som følge af en effektiv indsats med ”genopbyggende retfærdighed”.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.