Historien i tal

Lyden af en motorvej er mere irriterende end gadestøj

Kan en vejtype være mere generende end andre? Ja, lyder konklusionen i rapport fra Vejdirektoratet. Folk, der bor tæt ved en motorvej, føler sig mere generet end beboere på gader i byerne.

Det er velkendt, at den samme støjbelastning fra forskellige støjkilder (fx veje, jernbaner, fly og vindmøller) skaber forskellige grader af støjgener – men kan en vejtype være mere generende end andre? Det er blevet undersøgt i en ny undersøgelse gennemført af DELTA for Vejdirektoratet.

En spørgeundersøgelse viser, at personer, der bor langs motorveje, oplever signifikant større støjgener fra trafikken end personer, der bor langs byveje, når de eksponeres for samme støjbelastning. Ved en støjbelastning på Lden = 65 dB (på den mest eksponerede facade) er ca. 2,5 gange så mange respondenter ‘Stærkt generet’, når de bor ved en motorvej sammenlignet med de respondenter, der bor ved en byvej. Den generelle antagelse har hidtil været, at de to kurver ville være stort set identiske. Men undersøgelsens resultater viser, at flere personer end tidligere antaget oplever trafikstøj fra motorveje som generende.

Resultaterne kan også aflæses på en anden måde. 20 % af respondenterne, der bor langs byveje, er ‘Stærkt generet’ ved en støjbelastning på Lden = 68 dB, hvorimod 20% af respondenterne, der bor langs motorveje er ‘Stærkt generet’ allerede ved en støjbelastning på Lden = 57 dB. Det svarer til, at respondenterne oplever samme grad af støjgener ved de to vejtyper med en forskel i støjbelastningen på over 10 dB.

Hent PDF


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu