Må halvoffentlige selskaber med egen bestyrelse bruge lobbyister til at påvirke de danske beslutningstagere? Spørgsmålet er blevet aktuelt efter den seneste misere i DSB, der gennem flere år har engageret lobbyvirksomheden Waterfront til at tale deres sag på Christiansborgs gange.

Onsdag blev den længe ventede advokatundersøgelse af DSB’s samarbejde med det omstridte bureau Waterfront så offentliggjort, og den giver svaret: Ja, det er helt i orden. Til gengæld skal det foregå i fuld åbenhed. Det må ikke ske gennem et suspekt cigarkassesystem, man forsøger at skjule i de officielle regnskaber.

Advokatundersøgelsen slår fast, at et statsligt selskab, der ligesom DSB forsøges drevet efter kommercielle principper, gerne må være i dialog med folketingspolitikere, også uden at skulle bede ministeren om lov. Det er der ikke i sig selv noget ulovligt i.

Undersøgelsen underkender således flere ministres ambitioner om at holde DSB i stram snor. Det gælder den daværende konservative transportminister Flemming Hansen, der i 2004 forsøgte at hindre DSB’s top i selv at kontakte Folketinget, da der var store forskelle på ministerens og DSB’s opfattelse af de også dengang store udfordringer, som virksomheden stod over for.

”Det forudsættes, at DSBs bestyrelse eller direktionen ikke er opsøgende i kontakt over for Folketinget eller medlemmer heraf”, skrev Transportministeriet i sine retningslinjer for, hvordan varetagelsen af ejerskabet af DSB skulle forvaltes.

Det var tre år efter, at VK-regeringen var kommet til magten og havde øget presset på prygelknaben DSB. Og presset blev ikke mindre, da venstremanden Hans Christian Schmidt senere kom til.

Begmand til ministeriet

Nu slår den uvildige advokatundersøgelse imidlertid fast, at ministeriet ikke havde hjemmel til at udstede sådan et politisk mødeforbud. Hverken DSB-loven eller andre regler lægger den begrænsning på lobbyforetagsomheden. Dermed er rapporten også en lille begmand til ministeriet.

Dette centrale aspekt er stort set druknet i mediernes omtale af sagen. De fleste journalister har i stedet fokuseret på de ejendommelige fiflerier med Waterfront-journalisten Lars Abild, der skulle gøres til genstand for ”sjælelig massage” til at holde mere af DSB, som kammeradvokaten formulerede det på pressemødet.

Men dermed overser medierne en vigtig lobbyvinkel, nemlig at ministerens ”retningslinjer” tilsyneladende var nok til at holde DSB’s top fra selv at løbe rundt på gangene på Christiansborg. I stedet hyrede den daværende direktion ad bagveje et eksternt bureau til at være bindeled til en række trafikordførere.

Det må være sket, fordi ledelsen ikke følte sig tryg ved at overlade DSB’s skæbne til den siddende minister og hans embedsmænd. Og fordi dialogen opfyldte et behov hos en række folketingspolitikere for at få direkte viden om situationen i DSB uden om det pågældende ministerium.

Oppositionen kan som bekendt ikke trække på embedsværkets mange kræfter, men har brug for ideer udefra. Ja, selv en ordfører fra et regeringsparti kan såmænd se fidusen i at få frisk viden – og gerne før ministeren får det.

Det er denne legitime mulighed for gensidig dialog, som skiftende trafikministre – uden juridisk belæg – forsøgte at stoppe, hvad der siger noget om visse ministres noget giftige forhold til DSB.

O.k. at modarbejde ministeren

Det var således lovligt, at DSB forsøgte at modarbejde ministeren ved at engagere lobbyister til at løbe rundt på Christiansborg. Ministeren overvejede for eksempel at sende togforbindelsen mellem København og Aalborg i udbud. Ruten er næppe den kommercielt ringeste i landet, og DSB følte sig presset. Her konkluderer undersøgelsen, at DSB var i sin gode ret til at kontakte og forklare sig over for en række folketingsmedlemmer.

[quote align="right" author=""]DSB har hældt næsten ni millioner ned i lommerne på Waterfront gennem fire år, uden at aftalen har været nedfældet i en skriftlig kontrakt, der pensler opgaven ud. Den går ifølge advokatundersøgelsen ikke.[/quote]

Til gengæld er det ikke o.k., at det foregik i det skjulte. Skjult lobbyvirksomhed er at betragte som illoyalt over for ministeren, slår advokaterne fast. At ministeren har planer, der går DSB’s ledelse imod, kan ikke retfærdiggøre, at DSB undlader at fortælle ejeren om sine lobbyaktiviteter.

Det er i orden at tale Roma midt imod, når vitale interesser er på spil. Men synspunkterne skal lægges offentligt frem. Derved har ministeren mulighed for at reagere på vegne af den statslige ejer.

En anden ting som offentlige virksomheder og organisationer kan skrive sig bag øret, hvis de vil begive sig ud i lobbyismens svære metier, er, at en mundtlig underhåndsaftale ikke er nok. DSB har hældt næsten ni millioner ned i lommerne på Waterfront gennem fire år, uden at aftalen har været nedfældet i en skriftlig kontrakt, der pensler opgaven ud. Den går ifølge advokatundersøgelsen ikke.

Syg kultur

Samarbejdet mellem DSB og Waterfront har således hvilet på lokumsaftaler og mærkværdige mails sendt til private mailadresser uden om DSB’s eget it-system. Og kun en lille kreds i ledelsen, deriblandt daværende topdirektør Søren Eriksen og den nu fyrede underdirektør Peter Nedergaard Nielsen, har haft direkte kendskab til, hvad der foregik.

[quote align="left" author=""]Waterfront og DSB har i en lang række situationer overskredet de mest grundlæggende etiske normsæt, foruden offentlighedsloven og forvaltningsretlige principper.[/quote]

En direktion i en delvis skattefinansieret virksomhed (eller for den sags skyld en borgmester eller en regionsformand) skal kunne tåle at fortælle offentligheden, at man bruger penge på den slags, hvor mange midler det drejer sig om, og hvilket formål det tjener. Ellers er ledelsen med til at skabe ”en syg kultur”, som bestyrelsesformand for DSB Peter Schütze kaldte det under pressemødet, da advokatundersøgelsens resultater blev lagt frem.

Den nye ledelse har også slået fast, at DSB i fremtiden vil repræsentere sig selv. Det må omverdenen forstå sådan, at DSB-folk nu selv agter at møde op, når der skal tales med politikere, og at det er slut med mellemmænd.

Det udelukker dog ikke, at DSB i fremtiden bruger eksterne sparringspartnere med politisk og kommunikativ ekspertise, men de vil næppe luske rundt på Christiansborgs gange.

Værre end Borgen

Samtidig er det med kammeradvokatens ord vigtigt at omgive sig med ”hæderlige” konsulenter, hvis man vælger at arbejde med eksterne rådgivere og dermed lægge opgaven ud af huset i stedet for at klare det selv ved at opbygge en politisk stab inhouse.

Waterfront og DSB har i en lang række situationer overskredet de mest grundlæggende etiske normsæt, foruden offentlighedsloven og forvaltningsretlige principper. Som trafikminister Henrik Dam Kristensen (S) hovedrystende sagde på pressemødet: ”Det her overgår Borgen.” Dermed sigtede han til tv-dramaserien af samme navn.

Under mødet kom kammeradvokaten med en god tommelfingerregel til, hvordan en direktion i et selskab, der kun er en armslængde væk fra centraladministrationen, bør definere hæderlighed:

”Det er ret simpelt. Konsulenter skal leve op til akkurat samme basale krav, som ville gælde, hvis DSB havde valgt at bygge en intern kompetence op inden for strategisk kommunikation: Overhold din sandhedspligt, begå ingen ulovligheder, og respekter de faglige normer, der gælder inden for området.”

Det er præcis samme krav, som regeringens særlige rådgivere – spindoktorerne – skal kunne udenad, også hvis de bliver vækket klokken tre om natten. De grundregler bør konsulenter, der arbejder for selskaber som DSB, i fremtiden leve op til. Det må være læren efter Lobbygate.

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.