Mønsterkommune 2.0

Albertslund Kommune var en mønsterkommune i velfærdsstatens barndom. I dag kæmper den som alle andre med voksende velfærdsudgifter og demografiske udfordringer. Men nu har den fundet et columbusæg, der vil interessere andre klemte kommuner. Brugerinddragelse har på én gang banet vej for innovation og besparelser. Mandag Morgen har besøgt Albertslund og studeret kommunens arbejde med at slippe ud af velfærdsklemmen.

Det er nogle gevaldige saltomortaler, som den københavnske vestegnskommune Albertslund har måttet tage i de senere år for at holde økonomien på skinner – og det er ikke slut endnu. Kommunen blev i 60’erne og 70’erne etableret som en showcase på det socialdemokratiske velfærdssamfund med sin gennemførte fysiske planlægning, de tæt-lave række- og gårdhavehuse, de store grønne områder, de blå kanaler, den generøse velfærdsservice og hvad ambitiøse velfærdsarkitekter ellers kunne finde på. Dermed er den – med de seneste års kriseøkonomi og stramme offentlige budgetter – også blevet et mønstereksempel på, hvordan alle landets kommuner er blevet tvunget til at tænke nyt, hvis velfærdssamfundet skal bevares.

Albertslund vil endda formentlig blive ramt endnu hårdere end de fleste andre.

Mange udgifter og få skatteindtægter

Figur 1 | Forstør

Albertslund Kommune er presset af relativt høje udgifter og lavt indtægtsgrundlag pr. borger.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Den kommunale økonomi er lagt i stramme rammer af regeringen, men samtidig skal Albertslund finde overskud til at håndtere flere store problemer. For det første har de mange almennyttige boliger, som blev bygget i 60’erne og 70’erne, vist sig at være et utilsigtet trækplaster for socialt belastede familier og indvandrere. For det andet er de mange unge familier, der i Albertslunds barndom valfartede til kommunen for at tage del i drømmen om den gode by, ved at nærme sig pensionsalderen.

Allerede i dag hører Albertslund til blandt de kommuner, der har det højeste udgiftsbehov, som det udregnes i den kommunale udligningsordning. Udgifterne for Albertslund Kommune er små 10.000 kr. højere end landsgennemsnittet pr. indbygger. Det giver en merudgift på ca. 265 millioner kr. om året. Se figur 1. Og da kommunens skattegrundlag pr. indbygger er relativt lille, er det åbenlyst, at der er behov for handling, hvis Albertslund skal blive i stand til at transformere sig til den nye kommunale virkelighed.

Den handler ikke bare om den om den økonomiske krise. I Albertslund er man helt på det rene med, at dansk økonomi på grund af den demografiske udfordring med et stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder – så langt øjet rækker – ikke giver plads til den velfærdsoptimisme, som Albertslund oprindelig blev bygget på.

Spareøvelse med undtagelser

I løbet af de seneste fire år har Albertslund gennemført effektiviseringer og besparelser for ca. 175 millioner kr. ud af et nettobudget på ca. 2 milliarder kr., hvoraf kommunen dog kun har råderet over ca. to tredjedele. Det øvrige udgifter er fortrinsvis lovbestemte overførsler til kontanthjælp og førtidspension mv.

Hovedparten af budgetreduktionerne er sket ved strukturændringer, hvor f.eks. halvdelen af byens skoler er nedlagt, men der er også sket mere traditionelle serviceforringelser. Over de fire år er der f.eks. ifølge kommunen nedlagt ca. 150 stillinger – langt hovedparten gennem naturlig afgang.

I det seneste budgetforlig, som S og SF indgik lige før sommerferien, er forbedringerne, der er mindre end de foregående år, forholdsvis traditionelle. F.eks. besparelser på transport og personbefordring, effektiviseringer forskellige steder i den kommunale organisation, optimering af kommunens bygningsmasse og en mindre grønthøsterbesparelse, der fastlåser udgiftsniveauet i alle forvaltninger. Som noget nyt er der dog f.eks. afsat en pulje på 1 million til nye innovative projekter.

På trods af kravet om betydelige årlige budgetforbedringer er der fortsat en række af kommunens tidligere prestigeprojekter, som man hidtil ikke har ønsket at pille ved. Det gælder f.eks.:

  • Albertslund børnefestuge, der er blevet arrangeret af kommunens daginstitutioner og skolefritidsordninger siden 1984. Det er kommunens pædagoger , der fuldt ud arrangerer og organiserer festugen. I alt deltager omkring 2.500 børn i arrangementet, og forældrene møder talstærkt op til grillaftener. Mottoet for festugen har i alle årene været: “Institutioner gør noget sammen.”
  • Økologisk madordning i alle kommunens børneinstitutioner har der været siden 1996. Ordningen er gratis for forældrene, og Albertslund Kommune er den kommune i Danmark, der serverer den største andel økologisk mad. På daginstitutionsområdet er økologiprocenten 94 – det er f.eks. fisk, der ikke er økologisk.
  • Albertslund Musikskole er en del af kommunens kulturforvaltning og har til huse i Kongsholmscentret. Skolen, der i 2008 blev kåret som landets bedste musikskole, har for tiden ansat 25 lærere og har ca. 1.500 elever. Undervisningstilbuddet omfatter alle kommunens borgere. Skolen tilbyder deltagelse i over 30 forskellige kor, orkestre og sammenspilsgrupper. Tilbuddet er gratis for elever, der går til individuel instrumentalundervisning. Skolen har siden år 2000 haft sit eget symfoniorkester.

Som kommunens borgmester Steen Christiansen (S) selv formulerer det: “Skiftet i samfundsøkonomien har gjort, at dagsordenen i Albertslund og landets 97 andre kommuner er blevet anderledes, end den var tidligere. I dag handler det for os om, hvordan vi ud fra det nuværende økonomiske niveau udvikler kommunen, så vi kan fastholde serviceniveauet eller oven i købet forbedre det.”

Det er dog ikke forbedringer, der har stået øverst på dagsordenen i de seneste år. Kommunen har måttet skære dybt i den daglige drift og gennemføre serviceforringelser.  Se figur 2. Man har oven i købet måttet droppe en række af de dogmer, der tidligere blev betragtet som en selvfølgelig del af kommunens velfærds-DNA, f.eks. at små daginstitutioner og skoler var bedre end store. Man har også gjort op med princippet om, at man ikke må bygge højt – i hvert fald i området omkring stationen. Og så er kommunen i fuld gang med at udvikle en erhvervspolitik. Det mente man ikke tidligere var nødvendigt, fordi kommunens placering automatisk ville tiltrække arbejdspladser.

Men dermed er det dog langtfra slut. For selv om man i de forløbne år er kommet langt med driftsbesparelser, kapacitetstilpasninger og indførelse af nye serviceprincipper, vender kommunen nu blikket mod en langsigtet byudviklingsplan, som skal tegne de overordnede rammer for, hvor Albertslund er på vej hen. I forbindelse med det budgetforlig for 2013, som S og SF i kommunalbestyrelsen blev enige om lige før sommerferien, er det besluttet at udarbejde en tiårs fornyelsesplan, “Albertslund 2024”, hvoraf en række elementer allerede er så grydeklare, at planen til efteråret skal forelægges for kommunalbestyrelsen i en overordnet form.

Det samlede mål er med borgmesterens ord at udvikle Albertslund til at være en moderne, progressiv og bæredygtig kommune, der som i 60’erne og 70’erne igen bliver i stand til at tiltrække unge aktive og engagerede børnefamilier.

For at skabe et “Albertslund 2.0”, som han kalder det, er det nødvendigt at gå på tre ben: “Vi skal se ind i fremtiden og skabe en bæredygtig byudvikling. Vi skal fortsætte med at foretage de nødvendige kapacitetstilpasninger. Og endelig skal vi få gennemført de driftsbesparelser, der er nødvendige for at få budgettet til at hænge sammen. Der er altid noget at komme efter i en kommune med en omsætning på 2 milliarder kr.,” siger Steen Christiansen.

Borgerinddragelse

Det var saneringen af de københavnske brokvarterer og udflytningen til forstæderne, der satte gang i det hele i 1960’erne. Før Albertslund blev Albertslund, var det et tyndt befolket område hovedsagelig bestående af landbrug og gartnerier. Området var mest kendt for sine to fængsler, Statsfængslet i Vrisløselille og Anstalten ved Herstedvester.

Budgetvæksten er tæmmet

Figur 2 | Forstør

Bruttodriftsudgifter pr. indbygger, 2008=indeks 100, inflationsreguleret

Albertslund Kommune har gennem de seneste år skåret budgettet hårdere til end de fleste omegnskommuner.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

At byudviklingen startede helt fra bunden, er en vigtig forudsætning for kommunens historie. Står man en sommerdag på Herstedhøje i Vestskoven – en kunstigt skabt høj af tiloversbleven jord og byggeaffald fra byggeboomet for 40-50 år siden – kan man næsten ikke få øje på selve byen Albertslund. 60 pct. af kommunen er udlagt til skov og grønne områder, og de 54 veldefinerede tæt-lave boligområder er svøbt i grønt. Hvor f.eks. Gladsaxe Kommune valgte at bygge i højden, valgte man i Albertslund at “lægge højhusene ned”. Sammen med det unikke stisystem, der adskiller de bløde trafikanter fra de hårde, kanalerne i bymidten, der lugter lidt af Amsterdam, samt en klar strategi for energiforsyning og affaldshåndtering kom Albertslund til at stå som et fremsynet pionerarbejde for fysisk planlægning. Især de tæt-lave række- og gårdhavehuse, der var et modstykke til datidens typiske etagebyggeri, blev en stor succes med sin blanding af private haver og fællesarealer. De blev senere efterlignet mange andre steder. Albertslund kom hurtigt på mode – også blandt yngre akademikere. I 60’erne og 70’erne voksede antallet af indbyggere fra ca. 3.000 til ca. 30.000.

I pagt med datidens ånd blev det en meget rød kommune, hvor tilflyttere som Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen blev anset for at være højreorienterede. Derfor blev det også et sted, hvor borgernes indflydelse på de politiske beslutninger blev betragtet som noget helt selvfølgeligt. Og når Steen Christiansen og de kommunale topembedsmænd i dag skal give deres bud på, hvordan det har været muligt at gennemføre de seneste par års begyndende turn-around, peger de netop på, at det tætte samarbejde mellem politikere, administration, borgere og ansatte er intakt og står som en klar forudsætning for arbejdet.

Derfor er det også en helt central målsætning for de kommende års arbejde med at genrejse Albertslund, at borgerne skal drages endnu mere ind i udviklingen.

Derfor nedsatte man i foråret 2010 et udvalg med seks borgere, seks politikere og tre fra kommunens administration til at udarbejde en egentlig borgerinddragelsespolitik.

Resultatet blev, at kommunen har forpligtet sig til hvert år at udpege 1-2 større projekter, som skal have særlig fokus på borgerinddragelse. Hvert andet år skal kommunen afholde et inspirations- og erfaringsseminar om borgerinddragelse. Og hvor borgerinddragelse tidligere først og fremmest blev set som et led i den demokratiske proces, skal den fremover også bidrage til at styrke innovationen i opgaveløsningen. Borgerne skal ikke mere bare være høringspartnere, men aktive deltagere i politikernes beslutningsproces. Se også tekstboks næste side.

Big is beautiful

Sammenlægningen af daginstitutioner og skoler er  et godt eksempel på, at borgerinddragelsen er en central del af Albertslunds hidtidige succes med gøre op med tidligere dogmer og skabe udvikling. Skoler og institutioner er velfærdsområder, der traditionelt – overalt i landet – kan få ellers magelige borgere op af stolen og ud med protestskiltene, hvis kommuner ændrer på deres børns vilkår. I Albertslund har det om muligt været en endnu større udfordring, for børn og unge har sammen med miljøet og kulturen været – og er stadig – en af kommunens absolutte mærkesager.

Dyr folkeskole

Figur 3 | Forstør

Undervisningsudgifter (brutto) pr. elev, løbende priser, kr.

Folkeskolen er stadig relativt dyr i Albertslnd, men sammenlægning til større skoler har knækket udgiftskurven.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

I Albertslund har opskriften på at gennemføre selv store forandringer uden større ballade været en meget tidlig involvering af både medarbejdere og forældre. Det har gjort, at alle parter har bakket op om forandringerne ud fra rationalet, at de større enheder gav mulighed for at spare på vedligeholdelse af bygninger og lederstillinger, og at det var at foretrække frem for at skære i pædagognormeringen i daginstitutionerne og elevernes timetal i folkeskolen. I de sammenlagte skoler har prisen dog også været et større elevtal pr. klasse. Se figur 3.

På daginstitutionsområdet har det givetvis bidraget til medarbejdernes og forældrenes accept, at den nye politik er blevet ledsaget af et omfangsrigt nybyggeri, der er blevet billiggjort af, at der har været tale om et samlet udbud – og at man har fået støtte fra statens såkaldte kvalitetsfond.

Tre gange inden for de seneste år er der nemlig indviet nybyggede supermoderne daginstitutioner til både vuggestue og børnehavebørn. Udformningen og indretningen af de nye institutioner – der er bygget som energineutrale passivhuse og således også matcher kommunens fremtrædende miljødagsorden – er sket på grundlag af et samarbejde mellem alle relevante aktører: entreprenører og byggefirmaer, forældre, medarbejdere, forvaltningen og institutionsledere.

Borgerinddragelsespolitik

“Det lød som en rigtigt oplagt måde at tage del i sin by på og lære den bedre at kende. Jeg har boet her i fire år nu. Jeg kommer inde fra København, hvor det hele er meget langt væk. Så jeg ville gerne vide, hvordan beslutningerne bliver taget, og hvordan man som borger kommer til orde.”

Sådan siger Ditte Kløcker, som var en af de seks borgere, der fik mulighed for at blive medlem af det udvalg, som skulle udforme et udkast til en politik for borgerinddragelse i Albertslund.

Ditte Kløcker bor i Lange Eng, der er et af Danmarks nyeste og største bofællesskaber, rummer mange af de unge veluddannede børnefamilier, som kommunen gerne vil tiltrække.

Ifølge Ditte Kløcker har det ét år lange udvalgsarbejde været en oplevelse, som var langt over forventning. Bl.a. fordi man ud over de traditionelle mødeformer afholdte en teaterworkshop, en ungeworkshop og en strategi- og visionscamp.

I udvalget brugte man rigtig meget tid på at diskutere, hvad borgerinddragelse er, og at der både er en demokrati- og en innovationsvinkel. “Og da Albertslund har en lang demokratisk tradition for at have en masse råd, nævn og arbejdsgrupper, valgte vi især at satse på at udarbejde en model, som kunne bidrage til at styrke innovationsvinklen,” siger Ditte Kløcker, der tilføjer, at udvalgsarbejdet forsøgte at tænke nyt og tænke udvikling: “Det synes jeg faktisk lykkedes, og det skyldes muligvis de seks borgeres deltagelse.”

Borgmester Steen Christiansen ser store perspektiver den nye borgerinddragelsespolitik, der senere blev vedtaget af kommunalbestyrelsen: “Det er en tilgang, der stiller nye krav til os alle. Politikerne skal afgive en del af deres beslutningskompetence, borgerne skal være mere medborgere end brugere, og administrationen og de ansatte skal give afkald på en del af deres faglighed og være mere lydhøre over for borgernes forventninger. Formålet er, at Albertslund skal være et sted, hvor man som borger er med til at skabe sin by.”

Accepten af de større institutioner bunder dog også i, at man samtidig har sat fokus på den pædagogiske udvikling. I dag er der en almindelig accept af, at de større daginstitutioner har givet både børn og pædagoger flere muligheder. De er f.eks. ikke så sårbare over for sygdom blandt personalet, og de har bedre råd til nyanskaffelser. Institutionerne er indrettede med funktionsopdelte rum – og ikke stueopdelte som i de fleste børneinstitutioner i Danmark. Det giver børnene mere plads og større valgmuligheder, og pædagogikken er indrettet til at udnytte de nye rammer.

Ulla Valentin Nielsen, der er leder i Børnehuset Toftekær, mener, at de større institutioner har skabt bedre muligheder for, at børnene kan udfolde sig med den form for læring, som de selv behersker bedst – og dermed få flere succes-oplevelser i selskab med andre børn: “Udfordringen for pædagogerne er så, at de skal være mere opmærksomme på, om børnene bliver for ensidige i deres valg, og om de har brug for at blive motiveret til andre aktiviteter.”

Hun er dog ikke i tvivl om, at den nye institution er blevet en succes blandt både børn og pædagoger, og at det blandt de sidste har øget engagementet i at målrette og udvikle nye pædagogiske redskaber.

Historien om Albertslunds folkeskoler, der siden 2008 er reduceret fra syv til fire, er lidt den samme – bortset fra at man ikke har bygget helt nyt. Til gengæld for sammenlægningen i større enheder har de sammenlagte skoler både fået penge til ombygning og nyindretninger – og har også fået dækket udgifter til selve sammenlægningen og til at udvikle nye pædagogiske muligheder, f.eks. er der fra 0.-3. klasse nu to voksne i klasserne i en meget stor del af undervisningstiden.

Fra service til mestring

Albertslunds fokus på at styrke borgernes aktive deltagelse i at løse kommunens problemer ses også i kommunens fokus på begrebet “mestring af eget liv”, der er godt på vej til at blive et omdrejningspunkt for hele den kommunale velfærdsservice.

“Mestring af eget liv” er Albertslund-udgaven af den såkaldte Fredericia-model, der er et opgør med den traditionelle forestilling om, hvad der er god omsorg og pleje for kommunens ældre. I stedet for blot at levere de ydelser, som de ældre er visiteret til i hjemmeplejen, forsøger man at træne borgerne til at klare sig selv – helt eller delvis.

Når man har været så hurtige til at adoptere tankegangen, skyldes det naturligvis også kommunens eget demografiske problem: at antallet af ældre vokser hurtigere end antallet af børn og unge. Se figur 4.

Fidusen ved mestrings-projektet er, at det ligesom et Kinder-æg i princippet indeholder tre gevinster. For det første øger det den ældre medborgers livskvalitet, fordi det gør den pågældende mere selvhjulpen. For det andet styrker det medarbejdernes arbejdsglæde, fordi de i højere grad får brug for deres faglighed. Og for det tredje gavner det den kommunale økonomi, fordi omfanget af visiterede hjemmeplejetimer falder.

Som forsøgsprojekt blev modellen indført i Albertslund i 2011 – og fra 1. januar i år er den blevet en del af den almindelige drift. Selv om det er gået hurtigt, betyder det ikke, at projektet er gået glat igennem. I forsøgsperioden var der mange ældre borgere, der i årevis havde vænnet sig til kommunens relativt høje serviceniveau, og sagde nej til tilbuddet. Blandt plejepersonalet, der var midt i en fyringsrunde på grund af effektiviseringer af arbejdsgangene, var der betydelig skepsis, fordi man var bange for at miste sit job. Og endelig har der været problemer med at få det tværfaglige samarbejde om projektet – mellem visitationen, genoptræningen og hjemmeplejen – til at fungere optimalt.

Dramatisk fald i ældrepleje

Figur 4 | Forstør

Ældreudg. (brutto) pr. 65+/67+-årig, løbende priser, kr.

Efter at have været en af de kommuner, der brugte meget på ældre, har Albertslund skåret mere end 30 pct. af udgifterne og er nu et godt stykke under landsgennemsnittet.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Alligevel står det i dag som en solstrålehistorie. I perioden 2011-13 forventer kommunen at spare næsten 3 millioner kr. som følge af indførelsen af mestringsprincippet, og fra både ledelse og personale i hjemmeplejen lyder vurderingen i dag, at ordningen fungerer fint. Siden nytår har der kun været to klagesager fra visiterede ældre. Se også tekstboks næste opslag.

Når man i Albertslund har valgt betegnelsen mestring, skyldes det ifølge Tordis Vilidur, der er direktør for Sundheds- og Socialforvaltningen, at selve grundideen også burde kunne anvendes på andre velfærdsområder: “At mestre sit liv er jo ikke bare en målsætning, der giver mening for de ældre. Den må gælde, uanset om du er barn, ung eller voksen – og dermed for alle kommunens serviceområder.”

Derfor har hun med held forsøgt at udbrede tankegangen til de andre forvaltningsområder og agter selv at holde fanen højt. I hendes forvaltning har man forpligtet sig til i løbet af de kommende to år at definere nye mestrings-projekter inden for de fire områder, man administrerer: sundhed, det specialiserede socialområde, arbejdsmarkedet og de ældre.

Medborgercentret

Også Kultur- og Fritidsforvaltningen, der også rummer borgerservice og digitalisering, har taget mestring til sig som strategi. Her er et af slagordene, at man skal lære borgerne af mestre deres digitale liv. Bl.a. for at man kan leve op til regeringens målsætning om, at al korrespondance mellem borgere, virksomheder og det offentlige ved udgangen af 2015 i princippet skal foregå digitalt. Fra 1. december i år vil det bl.a. blive obligatorisk for borgerne digitalt at anmelde flytning, ansøge om en plads i et dagtilbud og ansøge om indskrivning af barn i folkeskole og skolefritidsordning. Og det er bare starten.

Mestring af eget liv

Selv om det har været en solstrålehistorie, har Albertslund Kommunes fokus på at gøre de ældre i hjemmeplejen mere selvhjulpne ikke været uden dilemmaer og udfordringer. Medarbejderne har været nervøse for, at det egentlige formål med strategiskiftet, der går under betegnelsen “mestring”, var at spare penge og derved personale, mens nogle ældre borgere bestemt ikke har opfattet det som en gevinst at blive trænet til at klare sig selv. Alligevel har resultaterne været positive. Af de 74 borgere, der frivilligt deltog i forsøgsperioden i 2011, blev 14 selvhjulpne og 57 delvis selvhjulpne, mens 3 endte med at skulle have mere hjælp.

Fra 1. januar i år er mestring indført i den almindelige drift og er dermed obligatorisk for alle, der søger hjemmepleje, hvis de ikke er terminale eller demente. Der findes ingen tal for succesraten i år, men ifølge hjemmeplejeleder Birgith Larsen og hjemmetræner Lisa Petersen er der i langt de fleste tilfælde tale om, at den ældre i løbet af træningsforløbet bliver mere selvhjulpen. I Albertslund er det alle former for ydelse i hjemmeplejen, der er omfattet af mestringsprincippet – lige fra at tømme postkasse og vaske op til at støvsuge, tage bad eller tage støttestrømper af og på.

Ifølge Birgith Larsen har modstanden blandt de ældre ikke mindst drejet sig om den praktiske hjemmehjælp: “Der har været nogen borgere, der har fået gjort rent i måske 15 år, som virkelig synes, at det var urimelig forringelse, at de nu selv skulle til at støvsuge. Det havde de jo hjemmeplejen til.”

Både Birgith Larsen og Lisa Petersen mener da også, at det har været langt nemmere at få nyvisiterede ældre med på ideen, fordi de umiddelbart havde let ved at se fordelen i at blive ved med klare sig selv.

Ifølge Lisa Petersen har mestring også rummet nogle klart positive oplevelser for personalet, fordi man i højere grad har kunnet gøre brug af sin faglighed: “Det har været rigtig spændende at opleve, hvor meget de ældre har været i stand til at klare, hvis de bliver motiveret. Og det er uhyre tankevækkede, at vi måske i årevis har ydet dem en hjælp, som de ikke havde brug for, og som måske i virkeligheden har givet dem en dårligere livskvalitet. F.eks. at de hver morgen har været irriterede over at skulle vente på hjemmeplejen, før de kunne få deres morgenkaffe, i stedet for at lave den selv, når de havde lyst.”

Samarbejdet med visitationen og terapeuterne i genoptræningen har også givet en positiv erfaring, fordi det har skabt en bedre samarbejdskultur, kendskab og forståelse for hinandens arbejdsområder og højnet kvaliteten i ydelserne.

Til gengæld erkender både Birgith Larsen og Lisa Petersen, at der formentlig er nogle ældre borgere, der er blevet mere ensomme, fordi de ikke mere får besøg af hjemmeplejen. Det har man forsøgt at rette op på ved i samarbejde med sundhedsgruppen, frivilligcentret og fritidsforvaltningen at tilbyde forskellige aktivitetstilbud, som kunne være attraktive for denne gruppe.

Meningen er, at det offentlig skal spare penge, men i Albertslund er det lettere sagt end gjort, fordi der ifølge direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen Asger Villemoes Nielsen er boligområder, hvor op til 50 pct. af husstandene ikke ejer en computer: “Det bliver svært. Der er mange, som ikke rigtigt forstår dansk. Der er mange, som ikke kan finde ud af at bruge en computer. Og der er mange, som ikke har det drive, der skal til for at lære det,” siger han.

Så ud over at lave it-kurser og kampagner, som så mange kommuner gør, har man i Albertslund besluttet, at kommunen – for at styrke borgernes motivation – i højere grad skal komme til dem, i stedet for at borgerne skal komme til kommunen. I første omgang er man i gang med at fusionere borgerservice med biblioteket, men overvejer også at placere en borgerservicemedarbejder og en selvbetjeningsstander på steder i kommunen, hvor der kommer mange mennesker, f.eks. på det lokale stadion.

Ifølge Asger Villemoes Nielsen skal man dog næppe regne med, at det i sig selv kan få alle med på vognen – uanset hvad kommunen gør: “Jeg tror, at 20 pct. af denne bys befolkning er så socialt belastede, at de ikke er til at flytte. Derfor må vi selvfølgelig have et beredskab til at hjælpe dem, men vi skal – også af mange andre grunde – styrke det boligsociale arbejde for at gøre den gruppe mere selvhjulpen.”

Et af kommunens forsøg i den retning er Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, som ligger i et boligområde, der er noget af det tætteste, man kommer på en ghetto i Albertslund.

Centret er et uformelt værested, hvor bibliotekets skranke er erstattet af lænestole, sofaer, små borde og kaffe på kanden. Udgangspunktet for oprettelsen var en undersøgelse, der viste, at det lokale bibliotek var det eneste sted i bebyggelsen, hvor lokalområdets beboere kom – på tværs af køn, etnisk oprindelse og social udsathed.

Lederen af centret, Katrine Adelsparre, kalder projektet et eksperiment i, hvordan man udvikler offentlige institutioner til at styrke borgerinddragelse og frivillighed, og hvordan man etablerer nye samarbejdsformer med andre offentlige institutioner.

Den store offensiv

Albertslund er stadig en rød kommune. Ved sidste kommunalvalg gik godt 70 pct. af stemmerne til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Albertslund er fortsat også et sted, hvor man med veludstyrede biblioteker, biograf, teater og spillested i princippet kan leve hele sit liv. Og når det gælder miljø, befinder Albertslund sig også stadig i frontløberfeltet blandt kommuner med ambitioner om at skabe en bæredygtig kommune. Se også tekstboks.

Når drømmen fra 60’erne og 70’erne ikke helt holdt vand, skyldes det formentlig, at den restriktive planlægning, hvor hver af byens funktioner fik sit adskilte område, gjorde den for kedelig – f.eks. er centret omkring stationen en udørk efter butikkernes lukketid. Men først og fremmest skyldes det dog, at det billige og præfabrikerede elementbyggeri ganske enkelt var så dårligt, at en meget stor del af kommunens almene boliger i dag må betegnes som temmelig nedslidte.

Det er ifølge borgmester Steen Christiansen dog også byen store chance og baggrunden for at lave den langsigtede byudviklingsplan, “Albertslund 2024”, som kommunalbestyrelsen får et første udkast til i løbet af efteråret.

I Albertslund Syd har de almene boligselskaber – med økonomisk opbakning fra Landsbyggefonden – allerede igangsat flere store renoveringsprojekter, der helt i tråd med den gamle Albertslund-ånd ikke bare lever op til fremtidens energistandarder, men også involverer beboerne i, hvordan boligerne og boligområderne skal indrettes. Forventningen er, at godt halvdelen af kommunens almene boliger vil blive renoveret på den konto i løbet af de næste ti år.

En bæredygtig kommune

Albertslund var den første kommune i Danmark, som blev 100 pct. miljøcertificeret, og den har i løbet af årene vundet et hav af priser – ikke mindst på klima- og miljøområdet. I 2009 blev man f.eks. af Dansk Energi tildelt ELFORSK-prisen for kommunens medvirken til udvikling af den såkaldte A-lampe til udendørsbelysning. Den skal i løbet af de kommende år afløse den ellers så berømte Albertslund-lampe, der fremstilles af Louis Poulsen og har været en gigantisk eksportsucces.

De nye lamper, der bygger på den nyeste LED-teknologi, er blevet til i et samarbejde med ark-unika, Odgård Design, Philips Lighting, DTU Fotonik og DONG Energy.

De første A-lamper er stillet op i Albertslund, og i løbet af de næste fem år vil de stå overalt i kommunen.

Ifølge Niels Carsten Bluhme vil det koste ca. 75 millioner kr.: “Men da de nuværende lamper er nedslidte, og da vi sparer på vores energiforbrug, kan vi i realiteten udskifte hele vores udendørsbelysning, uden at det koster os mere end i dag,” siger han.

Den nye A-lampe egner sig fint til at kombinere med solenergi, og beslutter Albertslund sig til at gøre det, vil man kunne reducere energiforbruget til el med 25 pct., vurderer Niels Carsten Bluhme.

Ifølge direktør for Miljø- og Teknikforvaltningen, Niels Carsten Bluhme, vil det – med et slag på tasken – kræve en investering på ca. 7 milliarder kr. Dertil kommer, at kommunen efter de senere års spareøvelser forhåbentlig vil kunne bidrage med et milliard-beløb til opgradering af institutioner, infrastruktur og transformering af det nuværende industriområde. Hvilket tilsammen – håber man – vil skabe en ny glansperiode for Albertslund, så kommunen igen bliver et tilløbsstykke for de børnefamilier, der er trætte af kreditklemmen og gerne vil bo i en kommune, hvor afstanden til rådhuset er så lille, at de kan være med til at præge kommunens udvikling.

Håbet er, at det høje aktivitetsniveau i de kommende ti år trækker både uddannelsesinstitutioner og højteknologiske arbejdspladser til Albertslund. Det er også baggrunden for kommunens initiativ til at starte GATE 21, der er et partnerskab mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder om at udvikle løsninger på kommunernes klima- og energimæssige udfordringer, og det kommende NIPS 21, der er tænkt som en platform for innovation af kommunale sundhedsopgaver.

På trods af den nye kommunale virkelighed er det således svært at spore pessimismen i en kommune, der formentlig har flere udfordringer end de fleste andre. Det skulle da lige være, at Albertslund ifølge Steen Christiansen ville være bedre stillet, hvis der var dobbelt så mange indbyggere. Hvilket ville forudsætte en sammenlægning med en af nabokommunerne, f.eks. Glostrup. “Jeg har prøvet at sætte det på dagsordenen, men det er der ingen politisk interesse for. Det vil jeg ikke bruge et sekund mere på, og derfor er det også så vigtigt, at vi for alvor tager fat på at arbejde fremtidsorienteret ud fra vores nuværende forudsætninger,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu