Macron trækker Frankrig mod midten, men bliver i Europas venstre spor

Den nytiltrådte franske præsident er af mange blevet udråbt som centrum-liberal, men især det liberale prædikat bør anvendes med måde. På en række områder er Emmanuel Macron mere protektionist end globalist. I en dansk sammenhæng vil hans delvist protektionistiske handelspolitik og ideer om yderligere integration i eurozonen uanset partifarve næppe vække begejstring.

Symbolikken var alt andet end subtil, da Frankrigs nyvalgte præsident på valgaftenen søndag den 7. maj vandrede den nærmest uendelige tur gennem Louvres gård på vej mod scenen for at fejre sin historiske triumf. Den nydelige version af Beethovens ’Ode an die Freude’ (der som bekendt er EU’s nationalhymne), der akkompagnerede Emmanuel Macron, da han indtog talerstolen foran sine tilhængere, var et højt og klart signal til både franskmændene og resten af verden om, at Elysée-paladsets nye chef også fremover vil holde EU-fanen højt.

Men midt i mange europæeres jubelrus over, at Marine Le Pen kunne holdes fra døren, tilmed af en ung kandidat med en åben pro-europæisk (dis)kurs, har valgkampsdækningens til tider noget banale positionering mellem ’globalisten’ Macron og ’patrioten’ Le Pen ført til en relativ beskeden opmærksomhed om, hvilket Europa Frankrig under Macrons ledelse vil kæmpe for. Det kan ikke udelukkes, at særligt de, der i en dansk kontekst har fået indtrykket af Macron som liberal europæer, risikerer at blive slemt overraskede. End ikke Macrons nominering af den borgerlige Édouard Philippe som premierminister vil ændre meget ved dette.

Tåregas til EU-hymnen

Selv fulgte jeg valgnatten og Macrons Europa-begejstrede sejrsmarch foran storskærmen på en bar i Paris’ 20. arrondissement. Men netop som Frankrigs nye præsident satte an til at holde sin sejrstale, blev min og andre bargæsters opmærksomhed på livebillederne overdøvet af lyden fra kanonslag og lugten af tåregas, der kom ind fra gaden: Foran barens vinduer mødtes en antikapitalisme-demonstration og kampklædt fransk politi i et ganske uvenligt sammenstød. De utilfredse paroler og de efterfølgende gadekampe kunne ikke have været en stærkere kontrast til Macron-tilhængernes euforiske jubel på Louvres gårdsplads. Og i modsætning til deres nyvalgte præsident var det ikke EU-fanen, den yderste venstrefløj havde fundet frem til lejligheden.

Oplevelsen var et vidnesbyrd om én af flere kløfter, der dominerer det nuværende franske politiske landskab. Når der peges på, at omkring 40 pct. af franskmændene i første valgrunde stemte på kandidater med en europakritisk profil, er det værd at huske på, at en stor del af disse stemmer gik til Jean-Luc Mélenchon og hans bevægelse La France insoumise. Mélenchon omfavner om nogen den franske venstrefløjs traditionelle skepsis for det ’neoliberale europæiske projekt’; en skepsis, der også kan genfindes i andre dele af det franske politiske spektrum. Dette politiske bagtæppe er vigtigt at holde sig for øje, når Macrons europæiske projekt skal vurderes i en dansk kontekst.

Liberal, men med måde

At Macron – også i den danske debat – til tider er blevet udråbt som centrum-liberal, er ikke noget tilfælde. Allerede i sin tid som økonomiminister (2014-2016) udmærkede han sig som fortaler for en række liberaliseringsforslag af den franske økonomi, der var meget svære at sluge for store dele af socialistpartiet, PS. Som præsident vil han utvivlsomt forsøge at fortsætte sin reformkurs, hvilket sandsynligvis vil blive set som et forsøg på at dreje Frankrig tættere på midten, end den afgående præsident Hollande lykkedes med, selv om deres politiske pejlemærker ikke er så væsensforskellige, som mange tror.

Men det liberale prædikat bør kun tildeles Macron med omhu. Særligt i forhold til handelspolitikken er der ikke meget ’globalist’ over den nye franske præsident. I ugen op til anden præsidentvalgrunde lod han forstå, at han vil genoverveje sin hidtidig positive linje over for EU’s frihandelsaftale med Canada, CETA, hvis miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser bør undersøges nøjere. Derudover har han foreslået en såkaldt ’Buy European Act’, der begrænser adgangen til eksempelvis europæiske offentlige udbud til virksomheder, der har mere end halvdelen af deres produktion placeret i EU.

At udråbe Macron som en trumpistisk protektionist vil nok være at gå et skridt for langt, men klart står det, at den franske tradition for en vis forkærlighed for protektionisme ikke vil forsvinde med Macron ved roret. Det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor Storbritannien, der er en af Europas stærkeste frihandelsstemmer, er på vej ud af EU. Dette vakuum vil Macron formentlig ikke være sen til at udnytte.

Også i den bredere europapolitik tegner der sig langt fra et billede af en ’liberal’ Macron. Hans politik synes drevet af en logik om, at EU ikke er drivkraften for mere neoliberal globalisering, men tværtimod er det bedste værn imod de uregulerede markedskræfter. Som økonomiminister profilerede han sig med reformtanker, der langt fra blev mødt med åbne arme på den europæiske højrefløj. Mest opsigtsvækkende var rækken af forslag, han i sin tid offentliggjorde sammen med sin tyske økonomiministerkollega og socialdemokratiske formand Sigmar Gabriel, der for tiden, og i hvert fald frem til det tyske forbundsdagsvalg i september, er tysk udenrigsminister. Her argumenterede de to økonomiministre blandt andet for, at eurolandene får et fælles budget, parlament og finansminister.

Macron ønsker kort sagt et eurozonebudget, hvor rigere eurolande skal bidrage mere end økonomisk svagere, og som skal kunne anvendes til investeringer i klemte eurolande. Der er her tale om en form for ekspansiv finanspolitik på europæisk plan, hvor økonomiske midler på bundlinjen omfordeles fra de stærke til de mindre stærke. Læg dertil hans tanker om bekæmpelse af løndumping, sociale minimumsstandarder og overvågningen af udenlandske investeringer i Europa via en central enhed, der skal kontrollere, om eksempelvis social- og miljøstandarder overholdes.

Alt i alt er der tale om ideer, der burde vække begejstring på den europæiske centrum-venstrefløj. I Berlin har den tyske SPD’s spidskandidat til forbundsdagsvalget – og forhenværende præsident for Europaparlamentet – Martin Schulz allerede udtrykt sin støtte til mange af Macrons reformtanker.

Tyskland afventer Macrons europæiske reformer

Apropos Berlin var den nye franske præsident – som traditionen foreskriver det – mandag i denne uge på sit første officielle statsbesøg netop her. Scenen for et venskabeligt møde med kansler Angela Merkel var sat. I de seneste uger har de tyske regeringskontorer gjort meget for at signalere en vis åbenhed for at diskutere de franske EU-reformforslag.

Samtidig er både Berlin og Paris sig bevidste, at den europæiske dagsorden ikke vil bevæge sig markant inden det tyske forbundsdagsvalg. Og skulle Merkel, der for tiden ligger ganske lunt i meningsmålingerne, på et tidspunkt få behov for at skabe kant til Martin Schulz og det socialdemokratiske projekt i den kommende valgkamp, vil markeringen af en hård austerity-linje (sparepolitik, red.) formentlig fortsat vække tilfredshed i det tyske vælgerhav.

Dette blev tydeligt illustreret i seneste uge, da både det respekterede ugemagasin Der Spiegel med overskrifter som ’Dyr ven! Emmanuel Macron redder Europa, og Tyskland skal betale’ og landets største boulevardavis Bild med ’Emmanuel Macron – hvor dyr bliver Frankrig for os?’ bragte stort set enslydende Macron-skeptiske forsider.

Derfor var det ganske sigende, at Merkel godt nok mødte Macron med varme ord, men også lagde en mere neutral linje i forhold til de franske ideer om en ændring af de europæiske traktater; jo, Tyskland vil bestemt være åben for reformforslag, men kun ”hvis de giver mening”.

Om det giver mening for Merkel, vil bl.a. afhænge af, om Macron lykkes med at reformere den franske økonomi, der i Berlin fortsat anses som en af eurozonens største svagheder. Dertil kommer, at tyske politikere vil stille sig meget tvivlsomme over for at forhandle traktatændringer, der i givet fald vil kunne blive genstand for en fransk folkeafstemning. Franskmændenes beskedne ja til Maastrichttraktaten i 1992 (kun godt 51 pct. stemte for) og rungende nej til Forfatningstraktaten i 2005 er et spøgelse, der ikke er glemt i Berlin. De føromtalte 40 pct. euroskeptiske stemmer ved præsidentvalget forstærker formentlig kun det billede.

Indenrigspolitiske begrænsninger

Så på trods af at Macrons Berlin-besøg blev flankeret af de sædvanlige store smil, vil den tysk-franske motor kun komme op i omdrejninger, hvis der er kompromisvilje på begge sider. Dette kan blive en endog meget svær øvelse.

Merkel skal i den kommende valgkamp genfinde sit venskab med den skeptiske tyske højrefløj, der stadig er forarget over hendes linjeføring i flygtninge- og migrantkrisen. Selv om kansleren formentlig vil forsøge at sole sig i Macrons popularitet, vil hun også fremover presse på for, at den franske præsident skal omsætte sine reformideer til virkelighed. At Merkel – efter Chirac, Sarkozy og Hollande – med Macron møder den fjerde franske præsident i sin tid som tysk kansler, siger noget om den personificerede politiske rutine, den internationalt set relativt uprøvede Macron står overfor. Det kan vise sig afgørende, når de varme lovprisninger skiftes ud med politisk tovtrækkeri ved forhandlingsbordet. Situationen vil blive væsentlig nemmere for Macron, hvis Martin Schulz trodser de aktuelle meningsmålinger og til september sikrer sig nøglerne til Kanzleramt.

Macron vil også møde indenrigspolitiske grænser for, hvor meget han kan åbne armene mod Berlin. I valgkampen optrådte han, modsat sin forgænger Hollande, ikke med antityske bemærkninger, men gjorde det derimod klart, at Frankrig har behov for at få orden i eget hus, hvis landet skal kunne påvirke Europas kurs. Dette blev set som en håndsrækning mod Tyskland, hvilket er blevet fulgt med en vis skepsis af politiske kræfter i Paris.

Indtrykket af Macrons tyske flirt blev forstærket af denne uges udnævnelse af den nuværende franske ambassadør til Tyskland, Philippe Étienne, som præsidentens nye diplomatiske rådgiver. Macron vil senest efter det kommende parlamentsvalg skulle finde en balance mellem sin europæiske overbevisning og de realpolitiske forhold i den franske europadebat. Alt dette vil have indvirkning på, hvor tætte bånd han på sigt kan knytte til sin tyske kollega.

Panderynker i København

Også i København vil Macrons europapolitiske projekt på sigt kunne komme til at vække panderynker. For selv om han i en fransk kontekst (med vis rette) kan betegnes som socialliberal, er der meget langt til den nuværende borgerlige danske regerings europapolitiske kurs. Hverken ideerne om yderligere integration blandt eurozonelandene eller de protektionistiske dele af handelspolitikken vil være i Københavns interesse. Også den danske centrum-venstrefløj vil formentlig vise sig betænkelig ved åbent at bakke op om visse af Macrons omfordelingsprægede og delvist føderalistiske ideer.

De traditionelle nuanceforskelle mellem franske og danske europapolitiske prioriteringer er velkendte, men har været knapt så dominerende i de seneste års europæiske krisetid, hvor Hollande ikke gjorde meget for at gøre op med Berlins sparekurs (som skiftende danske regeringer har bakket op om). Med en mere åbenmundet herre i den franske chefstol, en overvejende skeptisk dansk europadebat i kølvandet på det danske nej til afskaffelsen af retsforbeholdet og med Brexit-forhandlingerne i fuld gang kan det langt fra udelukkes, at disse brudlinjer igen vil træde klarere frem. Dertil kommer, at København næppe vil have megen interesse i, at den tysk-franske motor kommer op i alt for høje omdrejninger – særligt ikke, hvis retningen for samarbejdet går mod et endnu stærkere eurozonefællesskab med udgrænsning af ikke-eurolande til følge.

Så selv om man i både de københavnske, berlinske og parisiske regeringskontorer formentlig med glæde nynner med på Beethovens hymne frem for mere højre-nationalistiske alternativer, vil kampen om, hvem der fremover skal svinge den europæiske taktstok, blive endnu mere tydelig. Alle sider må her gøre deres for at komme hinanden i møde.

For bliver alle stående, hvor de står i dag, vil ej heller den unge Macron kunne være garant for, at det er EU-fanen, der stiger til tops efter næste franske præsidentvalg om fem år.

Forrige artikel Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser Næste artikel Det komplekse iværksættersind

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.