Macrons fornyelse er mere form end indhold

Fransk politik synes i opbrud, men franskmændene har faktisk udsigt til mere af det samme, hvis favoritten Emmanuel Macron bliver præsident.

Vil man forstå den stemning, som franskmændene går til valg på, er François Hollandes øjne et godt sted at starte. Den afgående præsidents blik har i lang tid strålet mere af mathed end af energi. Øjenposerne bag de kantede briller virkede allerstørst tilbage i december, hvor han med træt stemme og et endnu trættere blik meddelte sine landsmænd, at han – i øvrigt som den første præsident i den Femte Republiks historie – ikke ville genopstille som præsidentkandidat efter blot én embedsperiode. Hollande oplistede tappert og monotont succeserne fra sin femårige regeringsperiode. Men budskabet, der blev hængende, var et andet: en præsident, der prøvede meget, men havde ganske sparsom succes.

En af de få ting, der stadig forbinder store dele af det franske vælgerkorps med den siddende præsident, er trætheden over tingenes tilstand. I noget, der minder om en trodsreaktion, har de franske vælgere indledt en nærmest desperat jagt på fornyelse. Derfor kan det virke paradoksalt, at den ’fornyer’, der for tiden spås bedst vinderchancer, er Hollandes tidligere økonomiminister Emmanuel Macron. Den 39-årige komet er ifølge meningsmålingerne favorit til at møde – og besejre – Marine Le Pen i anden valgrunde.

Holder Macrons nuværende opbakning hele vejen til 7. maj, vil han nok blive hyldet som fornyeren. Hans biografi er uden tvivl helt ekstraordinær, og en sejr ved præsidentvalget ville være historisk. Men han vil også være et symbol på, at franskmændene først og fremmest ønsker en stilistisk frem for indholdsmæssig fornyelse.

For selv om Macrons drive og energi naturligvis vil spille en markant rolle for mulighederne for at bedrive konkret politik, er han i sidste ende den kandidat, der er tættest på den midtersøgende, socialdemokratiske skole, som Hollande også endte med at bekende sig til.

Skulle nogen have været i tvivl, kom beviset i denne uge: Tidligere premierminister Valls, der selv var én af to ’finalister’ i socialisternes primærvalg, støtter hellere Macron end den socialistiske kandidat Hamon. For Danmark og EU vil Macron derfor nok være det udfald, der giver mindst behov for at nytænke forholdet til Frankrig.

Hollande leverede ikke varen

Hollandes beslutning om ikke at genopstille var, set i bakspejlet, ikke en overraskelse. Populariteten var i bund, meningsmålingerne ligeså. Hovedårsagen var, at det ikke var lykkedes ham og regeringen at levere tilfredsstillende på de to emner, franskmændene peger på som de allervigtigste, når de skal afgøre, hvor krydserne skal sættes den 23. april og 7. maj: arbejdsmarkedet og den indre sikkerhed.

Hollande prøvede skam at levere på begge områder, men kom ikke langt nok. Den høje arbejdsløshed, der lå på 10 pct. i januar, er i de seneste år kun faldet ganske beskedent, selv om flere af Frankrigs økonomiske nøgletal faktisk viser en smule forbedring. Terrorangrebene i Paris, Nice og andre steder har rystet landet.

Men på trods af at militæret har været mobiliseret på fransk territorium siden angrebet på Charlie Hebdo i januar 2015, og undtagelsestilstanden har været i kraft siden Paris-angrebene mod bl.a. Bataclan i november 2015, er der ikke mange franskmænd, der tror på, at terrorrisikoen for alvor er blevet minimeret. Dette til trods for, at den franske regering efter eget udsagn gennem den styrkede indsats har afværget mange potentielle terrorangreb.

Macron minder mest om Hollande

Midt i den kaotiske valgkamp peger pilen for tiden på Macron. Ved første øjenkast virker meget ved ham nyt. Han vil et moderne, globalt Frankrig, hvor forsigtig liberalisering og bæredygtig udvikling går hånd i hånd med et stærkere europæisk samarbejde. Han vil i løbet af sin præsidentperiode eksempelvis reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 og forenkle og strømline pensionssystemet. Der skal investeres massivt i digitale løsninger.

Men selv om Macron på en række punkter vil gøre op med sin upopulære tidligere chefs politiske dagsorden og arbejde mere henover den politiske midte, tilbyder stort set alle andre præsidentkandidater politiske platforme, der indholdsmæssigt ligger længere fra den nuværende regering. Ifølge den franske centrum-venstre-avis Le Monde minder 37 pct. af Macrons programforslag enten om Hollandes eget valgprogram fra 2012 eller den nuværende regerings førte politik.

Til sammenligning kan kun 19 pct. af Macrons forslag genfindes hos socialisten Hamon og 21 pct. hos republikaneren Fillon. Og ser man efter i sømmene, vil Macron faktisk fortsætte store dele af Hollandes strategi, hvad angår netop arbejdsmarkedet og den indre sikkerhed og dermed de to politiske slagmarker, hvor præsidenten har lidt de største nederlag.

Arbejdsmarkedsreformen, (næsten) alle vil afskaffe

Det ikoniske eksempel på Hollandes endeligt var fadæsen om den såkaldte ‘El Khomri-lov’, en reform, der var tiltænkt at simplificere og delvist liberalisere den komplicerede og tunge franske arbejdsmarkedslovgivning. Efter flere måneders massive demonstrationer fra især fagforeningerne, fik Hollandes daværende premierminister, Valls, ganske vist reformen vedtaget i sommeren 2016, men kun i en ganske udvandet form og uden afstemning i Nationalforsamlingen. En vedtaget reform uden parlamentarisk afstemning?

Valls havde gjort brug af den franske forfatnings artikel 49.3, der – kort sagt – giver mulighed for at vedtage en lov uden afstemning, medmindre det lykkes modstandere at finde mandater nok til at stille et mistillidsvotum. Med andre ord tog regeringen alle midler i brug i en situation, hvor Hollande nærmest have ophøjet reformen til et omdrejningspunkt for sit historiske eftermæle.

Men eftermælet vil blive kort: Allerede nu er Hollandes potentielle efterfølgere enige om, at reformen skal reformeres – eller helt smides ud. Den højrenationale Le Pen ønsker at afskaffe reformen for at fastholde den nuværende 35-timers arbejdsuge og nedsætte pensionsalderen fra 62 til 60 år; fuld pensionsret opnås, hvis man har indbetalt hertil i 40 år. Mens venstrefløjskandidaten Mélenchon vil nedsætte arbejdsugen til 32 timer, vil republikaneren Fillon lade det være op til virksomhederne selv at fastsætte arbejdstidsregler. Socialisten Hamon, hvis hovedtema er et broget løfte om at indføre en borgerløn for alle, vil give franskmændene incitamenter til at ’dele’ arbejdspladser i en moderne arbejdsverden, hvor der, ifølge Hamon, grundet øget automatisering fremover ikke vil være arbejde til alle.

Men den kandidat, der vil fastholde de fleste elementer af Hollandes upopulære reform, er netop Macron. Han toner frem med budskabet om en skandinavisk inspireret flexicurity-model og benytter sig derved af samme retorik, som han også brugte i sine år som økonomiminister. En forskel er dog, at Macron ikke føler sig så bundet af det socialistiske bagland i fagforeningerne. Han vil åbne endnu mere for, at arbejdsmarkedets parter kan forøge 35-timersugen ved at indgå lokale aftaler.

En af Macrons største ambitioner er at nedbringe arbejdsløsheden fra de nuværende ca. 10 pct. til 7 pct. Det skal ske ved en blanding af økonomiske incitamenter og pres på bl.a. arbejdsløse, der skal have færre muligheder for at sige nej til de ledige job, de får tilbudt.

Terrortruslen ingen har svaret på

Terrortruslens tunge skyer hænger – ligesom mange steder i Europa – fortsat over Frankrig. Kandidaternes antiterrorforslag fordeler sig sat på spidsen ganske forventeligt på højre-venstre-spektret, som vi også kender det fra den hjemlige debat. På venstrefløjen er Hamon og Mélenchon modstandere af undtagelsestilstanden. Le Pen tordner ved hver oplagt og ikke-oplagt lejlighed mod den fundamentalistiske islam og for øget mulighed for udvisninger af ikke-franskmænd, der bekender sig til denne. Har vedkommende dobbelt statsborgerskab, skal det franske nemmere kunne fratages.

Sidstnævnte forslag er Fillon også enig i, og de to højrefløjskandidater sigter derved efter et af Hollandes ømmeste punkter: Efter Paris-angrebene i november 2015 havde præsidenten selv bragt muligheden for fratagelsen af det franske statsborgerskab i spil. Men selv om tiltaget mere fremstod som symbolpolitik end et egentligt antiterrorredskab, gik det parlamentariske spil igen i hårknude for præsidenten, der stod forpjusket og ikke-statsmandsagtigt tilbage.

Macrons udtalelser om den indre sikkerhed holder sig oftest kun i overskriftsform. Han vil ansætte 10.000 medarbejdere i politi og gendarmeri og oprette 15.000 nye fængselspladser. Men derudover nøjes han som regel med at påpege, at han på sigt vil ophæve undtagelsestilstanden og reducere militærets tilstedeværelse på fransk grund – hvilket i bund og grund svarer til Hollande-regeringens retorik.

Macrons stålsatte blik

Med Macron håber franskmændene på igen at få en præsident, der stråler af kampgejst. En præsident, der kaster al sin politiske kapital ind i kampen for at gennemføre det program, han står inde for – selv om kritikerne påpeger, at det netop er håndfaste programpunkter, han mangler flest af. Om Macron kan finde parlamentarisk opbakning til sine idéer, er en anden, om end meget væsentlig, diskussion.

Mens indholdet af ideerne på de store linjer vil være velkendte, vil Macron derfor gøre alt for at fremstå som en fornyer, en vejviser ud af status quo. Faktisk var det nogle af de samme karaktertræk, der var fundamentet for Hollandes valgsejr tilbage i 2012. Kigger man dog i dag i præsidentens trætte øjne, virker fem år som meget lang tid siden.

Skulle Macron kunne lade sig hylde som ny fransk præsident den 7. maj, kan man kun håbe for Frankrig, at hans øjne – der i den grad lyser blå og stålsatte – om fem år vil udstråle en del mere tro på fremtiden, end hans forgængers gør det i disse dage.

 

Forrige artikel Grådighedens ambassadører Næste artikel Haves: økonomer – ønskes: antropologer
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.