Macrons fornyelse er mere form end indhold

Fransk politik synes i opbrud, men franskmændene har faktisk udsigt til mere af det samme, hvis favoritten Emmanuel Macron bliver præsident.

Vil man forstå den stemning, som franskmændene går til valg på, er François Hollandes øjne et godt sted at starte. Den afgående præsidents blik har i lang tid strålet mere af mathed end af energi. Øjenposerne bag de kantede briller virkede allerstørst tilbage i december, hvor han med træt stemme og et endnu trættere blik meddelte sine landsmænd, at han – i øvrigt som den første præsident i den Femte Republiks historie – ikke ville genopstille som præsidentkandidat efter blot én embedsperiode. Hollande oplistede tappert og monotont succeserne fra sin femårige regeringsperiode. Men budskabet, der blev hængende, var et andet: en præsident, der prøvede meget, men havde ganske sparsom succes.

En af de få ting, der stadig forbinder store dele af det franske vælgerkorps med den siddende præsident, er trætheden over tingenes tilstand. I noget, der minder om en trodsreaktion, har de franske vælgere indledt en nærmest desperat jagt på fornyelse. Derfor kan det virke paradoksalt, at den ’fornyer’, der for tiden spås bedst vinderchancer, er Hollandes tidligere økonomiminister Emmanuel Macron. Den 39-årige komet er ifølge meningsmålingerne favorit til at møde – og besejre – Marine Le Pen i anden valgrunde.

Holder Macrons nuværende opbakning hele vejen til 7. maj, vil han nok blive hyldet som fornyeren. Hans biografi er uden tvivl helt ekstraordinær, og en sejr ved præsidentvalget ville være historisk. Men han vil også være et symbol på, at franskmændene først og fremmest ønsker en stilistisk frem for indholdsmæssig fornyelse.

For selv om Macrons drive og energi naturligvis vil spille en markant rolle for mulighederne for at bedrive konkret politik, er han i sidste ende den kandidat, der er tættest på den midtersøgende, socialdemokratiske skole, som Hollande også endte med at bekende sig til.

Skulle nogen have været i tvivl, kom beviset i denne uge: Tidligere premierminister Valls, der selv var én af to ’finalister’ i socialisternes primærvalg, støtter hellere Macron end den socialistiske kandidat Hamon. For Danmark og EU vil Macron derfor nok være det udfald, der giver mindst behov for at nytænke forholdet til Frankrig.

Hollande leverede ikke varen

Hollandes beslutning om ikke at genopstille var, set i bakspejlet, ikke en overraskelse. Populariteten var i bund, meningsmålingerne ligeså. Hovedårsagen var, at det ikke var lykkedes ham og regeringen at levere tilfredsstillende på de to emner, franskmændene peger på som de allervigtigste, når de skal afgøre, hvor krydserne skal sættes den 23. april og 7. maj: arbejdsmarkedet og den indre sikkerhed.

Hollande prøvede skam at levere på begge områder, men kom ikke langt nok. Den høje arbejdsløshed, der lå på 10 pct. i januar, er i de seneste år kun faldet ganske beskedent, selv om flere af Frankrigs økonomiske nøgletal faktisk viser en smule forbedring. Terrorangrebene i Paris, Nice og andre steder har rystet landet.

Men på trods af at militæret har været mobiliseret på fransk territorium siden angrebet på Charlie Hebdo i januar 2015, og undtagelsestilstanden har været i kraft siden Paris-angrebene mod bl.a. Bataclan i november 2015, er der ikke mange franskmænd, der tror på, at terrorrisikoen for alvor er blevet minimeret. Dette til trods for, at den franske regering efter eget udsagn gennem den styrkede indsats har afværget mange potentielle terrorangreb.

Macron minder mest om Hollande

Midt i den kaotiske valgkamp peger pilen for tiden på Macron. Ved første øjenkast virker meget ved ham nyt. Han vil et moderne, globalt Frankrig, hvor forsigtig liberalisering og bæredygtig udvikling går hånd i hånd med et stærkere europæisk samarbejde. Han vil i løbet af sin præsidentperiode eksempelvis reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 og forenkle og strømline pensionssystemet. Der skal investeres massivt i digitale løsninger.

Men selv om Macron på en række punkter vil gøre op med sin upopulære tidligere chefs politiske dagsorden og arbejde mere henover den politiske midte, tilbyder stort set alle andre præsidentkandidater politiske platforme, der indholdsmæssigt ligger længere fra den nuværende regering. Ifølge den franske centrum-venstre-avis Le Monde minder 37 pct. af Macrons programforslag enten om Hollandes eget valgprogram fra 2012 eller den nuværende regerings førte politik.

Til sammenligning kan kun 19 pct. af Macrons forslag genfindes hos socialisten Hamon og 21 pct. hos republikaneren Fillon. Og ser man efter i sømmene, vil Macron faktisk fortsætte store dele af Hollandes strategi, hvad angår netop arbejdsmarkedet og den indre sikkerhed og dermed de to politiske slagmarker, hvor præsidenten har lidt de største nederlag.

Arbejdsmarkedsreformen, (næsten) alle vil afskaffe

Det ikoniske eksempel på Hollandes endeligt var fadæsen om den såkaldte ‘El Khomri-lov’, en reform, der var tiltænkt at simplificere og delvist liberalisere den komplicerede og tunge franske arbejdsmarkedslovgivning. Efter flere måneders massive demonstrationer fra især fagforeningerne, fik Hollandes daværende premierminister, Valls, ganske vist reformen vedtaget i sommeren 2016, men kun i en ganske udvandet form og uden afstemning i Nationalforsamlingen. En vedtaget reform uden parlamentarisk afstemning?

Valls havde gjort brug af den franske forfatnings artikel 49.3, der – kort sagt – giver mulighed for at vedtage en lov uden afstemning, medmindre det lykkes modstandere at finde mandater nok til at stille et mistillidsvotum. Med andre ord tog regeringen alle midler i brug i en situation, hvor Hollande nærmest have ophøjet reformen til et omdrejningspunkt for sit historiske eftermæle.

Men eftermælet vil blive kort: Allerede nu er Hollandes potentielle efterfølgere enige om, at reformen skal reformeres – eller helt smides ud. Den højrenationale Le Pen ønsker at afskaffe reformen for at fastholde den nuværende 35-timers arbejdsuge og nedsætte pensionsalderen fra 62 til 60 år; fuld pensionsret opnås, hvis man har indbetalt hertil i 40 år. Mens venstrefløjskandidaten Mélenchon vil nedsætte arbejdsugen til 32 timer, vil republikaneren Fillon lade det være op til virksomhederne selv at fastsætte arbejdstidsregler. Socialisten Hamon, hvis hovedtema er et broget løfte om at indføre en borgerløn for alle, vil give franskmændene incitamenter til at ’dele’ arbejdspladser i en moderne arbejdsverden, hvor der, ifølge Hamon, grundet øget automatisering fremover ikke vil være arbejde til alle.

Men den kandidat, der vil fastholde de fleste elementer af Hollandes upopulære reform, er netop Macron. Han toner frem med budskabet om en skandinavisk inspireret flexicurity-model og benytter sig derved af samme retorik, som han også brugte i sine år som økonomiminister. En forskel er dog, at Macron ikke føler sig så bundet af det socialistiske bagland i fagforeningerne. Han vil åbne endnu mere for, at arbejdsmarkedets parter kan forøge 35-timersugen ved at indgå lokale aftaler.

En af Macrons største ambitioner er at nedbringe arbejdsløsheden fra de nuværende ca. 10 pct. til 7 pct. Det skal ske ved en blanding af økonomiske incitamenter og pres på bl.a. arbejdsløse, der skal have færre muligheder for at sige nej til de ledige job, de får tilbudt.

Terrortruslen ingen har svaret på

Terrortruslens tunge skyer hænger – ligesom mange steder i Europa – fortsat over Frankrig. Kandidaternes antiterrorforslag fordeler sig sat på spidsen ganske forventeligt på højre-venstre-spektret, som vi også kender det fra den hjemlige debat. På venstrefløjen er Hamon og Mélenchon modstandere af undtagelsestilstanden. Le Pen tordner ved hver oplagt og ikke-oplagt lejlighed mod den fundamentalistiske islam og for øget mulighed for udvisninger af ikke-franskmænd, der bekender sig til denne. Har vedkommende dobbelt statsborgerskab, skal det franske nemmere kunne fratages.

Sidstnævnte forslag er Fillon også enig i, og de to højrefløjskandidater sigter derved efter et af Hollandes ømmeste punkter: Efter Paris-angrebene i november 2015 havde præsidenten selv bragt muligheden for fratagelsen af det franske statsborgerskab i spil. Men selv om tiltaget mere fremstod som symbolpolitik end et egentligt antiterrorredskab, gik det parlamentariske spil igen i hårknude for præsidenten, der stod forpjusket og ikke-statsmandsagtigt tilbage.

Macrons udtalelser om den indre sikkerhed holder sig oftest kun i overskriftsform. Han vil ansætte 10.000 medarbejdere i politi og gendarmeri og oprette 15.000 nye fængselspladser. Men derudover nøjes han som regel med at påpege, at han på sigt vil ophæve undtagelsestilstanden og reducere militærets tilstedeværelse på fransk grund – hvilket i bund og grund svarer til Hollande-regeringens retorik.

Macrons stålsatte blik

Med Macron håber franskmændene på igen at få en præsident, der stråler af kampgejst. En præsident, der kaster al sin politiske kapital ind i kampen for at gennemføre det program, han står inde for – selv om kritikerne påpeger, at det netop er håndfaste programpunkter, han mangler flest af. Om Macron kan finde parlamentarisk opbakning til sine idéer, er en anden, om end meget væsentlig, diskussion.

Mens indholdet af ideerne på de store linjer vil være velkendte, vil Macron derfor gøre alt for at fremstå som en fornyer, en vejviser ud af status quo. Faktisk var det nogle af de samme karaktertræk, der var fundamentet for Hollandes valgsejr tilbage i 2012. Kigger man dog i dag i præsidentens trætte øjne, virker fem år som meget lang tid siden.

Skulle Macron kunne lade sig hylde som ny fransk præsident den 7. maj, kan man kun håbe for Frankrig, at hans øjne – der i den grad lyser blå og stålsatte – om fem år vil udstråle en del mere tro på fremtiden, end hans forgængers gør det i disse dage.

 

Forrige artikel Grådighedens ambassadører Næste artikel Haves: økonomer – ønskes: antropologer

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.