Macrons fornyelse er mere form end indhold

Fransk politik synes i opbrud, men franskmændene har faktisk udsigt til mere af det samme, hvis favoritten Emmanuel Macron bliver præsident.

Vil man forstå den stemning, som franskmændene går til valg på, er François Hollandes øjne et godt sted at starte. Den afgående præsidents blik har i lang tid strålet mere af mathed end af energi. Øjenposerne bag de kantede briller virkede allerstørst tilbage i december, hvor han med træt stemme og et endnu trættere blik meddelte sine landsmænd, at han – i øvrigt som den første præsident i den Femte Republiks historie – ikke ville genopstille som præsidentkandidat efter blot én embedsperiode. Hollande oplistede tappert og monotont succeserne fra sin femårige regeringsperiode. Men budskabet, der blev hængende, var et andet: en præsident, der prøvede meget, men havde ganske sparsom succes.

En af de få ting, der stadig forbinder store dele af det franske vælgerkorps med den siddende præsident, er trætheden over tingenes tilstand. I noget, der minder om en trodsreaktion, har de franske vælgere indledt en nærmest desperat jagt på fornyelse. Derfor kan det virke paradoksalt, at den ’fornyer’, der for tiden spås bedst vinderchancer, er Hollandes tidligere økonomiminister Emmanuel Macron. Den 39-årige komet er ifølge meningsmålingerne favorit til at møde – og besejre – Marine Le Pen i anden valgrunde.

Holder Macrons nuværende opbakning hele vejen til 7. maj, vil han nok blive hyldet som fornyeren. Hans biografi er uden tvivl helt ekstraordinær, og en sejr ved præsidentvalget ville være historisk. Men han vil også være et symbol på, at franskmændene først og fremmest ønsker en stilistisk frem for indholdsmæssig fornyelse.

For selv om Macrons drive og energi naturligvis vil spille en markant rolle for mulighederne for at bedrive konkret politik, er han i sidste ende den kandidat, der er tættest på den midtersøgende, socialdemokratiske skole, som Hollande også endte med at bekende sig til.

Skulle nogen have været i tvivl, kom beviset i denne uge: Tidligere premierminister Valls, der selv var én af to ’finalister’ i socialisternes primærvalg, støtter hellere Macron end den socialistiske kandidat Hamon. For Danmark og EU vil Macron derfor nok være det udfald, der giver mindst behov for at nytænke forholdet til Frankrig.

Hollande leverede ikke varen

Hollandes beslutning om ikke at genopstille var, set i bakspejlet, ikke en overraskelse. Populariteten var i bund, meningsmålingerne ligeså. Hovedårsagen var, at det ikke var lykkedes ham og regeringen at levere tilfredsstillende på de to emner, franskmændene peger på som de allervigtigste, når de skal afgøre, hvor krydserne skal sættes den 23. april og 7. maj: arbejdsmarkedet og den indre sikkerhed.

Hollande prøvede skam at levere på begge områder, men kom ikke langt nok. Den høje arbejdsløshed, der lå på 10 pct. i januar, er i de seneste år kun faldet ganske beskedent, selv om flere af Frankrigs økonomiske nøgletal faktisk viser en smule forbedring. Terrorangrebene i Paris, Nice og andre steder har rystet landet.

Men på trods af at militæret har været mobiliseret på fransk territorium siden angrebet på Charlie Hebdo i januar 2015, og undtagelsestilstanden har været i kraft siden Paris-angrebene mod bl.a. Bataclan i november 2015, er der ikke mange franskmænd, der tror på, at terrorrisikoen for alvor er blevet minimeret. Dette til trods for, at den franske regering efter eget udsagn gennem den styrkede indsats har afværget mange potentielle terrorangreb.

Macron minder mest om Hollande

Midt i den kaotiske valgkamp peger pilen for tiden på Macron. Ved første øjenkast virker meget ved ham nyt. Han vil et moderne, globalt Frankrig, hvor forsigtig liberalisering og bæredygtig udvikling går hånd i hånd med et stærkere europæisk samarbejde. Han vil i løbet af sin præsidentperiode eksempelvis reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 og forenkle og strømline pensionssystemet. Der skal investeres massivt i digitale løsninger.

Men selv om Macron på en række punkter vil gøre op med sin upopulære tidligere chefs politiske dagsorden og arbejde mere henover den politiske midte, tilbyder stort set alle andre præsidentkandidater politiske platforme, der indholdsmæssigt ligger længere fra den nuværende regering. Ifølge den franske centrum-venstre-avis Le Monde minder 37 pct. af Macrons programforslag enten om Hollandes eget valgprogram fra 2012 eller den nuværende regerings førte politik.

Til sammenligning kan kun 19 pct. af Macrons forslag genfindes hos socialisten Hamon og 21 pct. hos republikaneren Fillon. Og ser man efter i sømmene, vil Macron faktisk fortsætte store dele af Hollandes strategi, hvad angår netop arbejdsmarkedet og den indre sikkerhed og dermed de to politiske slagmarker, hvor præsidenten har lidt de største nederlag.

Arbejdsmarkedsreformen, (næsten) alle vil afskaffe

Det ikoniske eksempel på Hollandes endeligt var fadæsen om den såkaldte ‘El Khomri-lov’, en reform, der var tiltænkt at simplificere og delvist liberalisere den komplicerede og tunge franske arbejdsmarkedslovgivning. Efter flere måneders massive demonstrationer fra især fagforeningerne, fik Hollandes daværende premierminister, Valls, ganske vist reformen vedtaget i sommeren 2016, men kun i en ganske udvandet form og uden afstemning i Nationalforsamlingen. En vedtaget reform uden parlamentarisk afstemning?

Valls havde gjort brug af den franske forfatnings artikel 49.3, der – kort sagt – giver mulighed for at vedtage en lov uden afstemning, medmindre det lykkes modstandere at finde mandater nok til at stille et mistillidsvotum. Med andre ord tog regeringen alle midler i brug i en situation, hvor Hollande nærmest have ophøjet reformen til et omdrejningspunkt for sit historiske eftermæle.

Men eftermælet vil blive kort: Allerede nu er Hollandes potentielle efterfølgere enige om, at reformen skal reformeres – eller helt smides ud. Den højrenationale Le Pen ønsker at afskaffe reformen for at fastholde den nuværende 35-timers arbejdsuge og nedsætte pensionsalderen fra 62 til 60 år; fuld pensionsret opnås, hvis man har indbetalt hertil i 40 år. Mens venstrefløjskandidaten Mélenchon vil nedsætte arbejdsugen til 32 timer, vil republikaneren Fillon lade det være op til virksomhederne selv at fastsætte arbejdstidsregler. Socialisten Hamon, hvis hovedtema er et broget løfte om at indføre en borgerløn for alle, vil give franskmændene incitamenter til at ’dele’ arbejdspladser i en moderne arbejdsverden, hvor der, ifølge Hamon, grundet øget automatisering fremover ikke vil være arbejde til alle.

Men den kandidat, der vil fastholde de fleste elementer af Hollandes upopulære reform, er netop Macron. Han toner frem med budskabet om en skandinavisk inspireret flexicurity-model og benytter sig derved af samme retorik, som han også brugte i sine år som økonomiminister. En forskel er dog, at Macron ikke føler sig så bundet af det socialistiske bagland i fagforeningerne. Han vil åbne endnu mere for, at arbejdsmarkedets parter kan forøge 35-timersugen ved at indgå lokale aftaler.

En af Macrons største ambitioner er at nedbringe arbejdsløsheden fra de nuværende ca. 10 pct. til 7 pct. Det skal ske ved en blanding af økonomiske incitamenter og pres på bl.a. arbejdsløse, der skal have færre muligheder for at sige nej til de ledige job, de får tilbudt.

Terrortruslen ingen har svaret på

Terrortruslens tunge skyer hænger – ligesom mange steder i Europa – fortsat over Frankrig. Kandidaternes antiterrorforslag fordeler sig sat på spidsen ganske forventeligt på højre-venstre-spektret, som vi også kender det fra den hjemlige debat. På venstrefløjen er Hamon og Mélenchon modstandere af undtagelsestilstanden. Le Pen tordner ved hver oplagt og ikke-oplagt lejlighed mod den fundamentalistiske islam og for øget mulighed for udvisninger af ikke-franskmænd, der bekender sig til denne. Har vedkommende dobbelt statsborgerskab, skal det franske nemmere kunne fratages.

Sidstnævnte forslag er Fillon også enig i, og de to højrefløjskandidater sigter derved efter et af Hollandes ømmeste punkter: Efter Paris-angrebene i november 2015 havde præsidenten selv bragt muligheden for fratagelsen af det franske statsborgerskab i spil. Men selv om tiltaget mere fremstod som symbolpolitik end et egentligt antiterrorredskab, gik det parlamentariske spil igen i hårknude for præsidenten, der stod forpjusket og ikke-statsmandsagtigt tilbage.

Macrons udtalelser om den indre sikkerhed holder sig oftest kun i overskriftsform. Han vil ansætte 10.000 medarbejdere i politi og gendarmeri og oprette 15.000 nye fængselspladser. Men derudover nøjes han som regel med at påpege, at han på sigt vil ophæve undtagelsestilstanden og reducere militærets tilstedeværelse på fransk grund – hvilket i bund og grund svarer til Hollande-regeringens retorik.

Macrons stålsatte blik

Med Macron håber franskmændene på igen at få en præsident, der stråler af kampgejst. En præsident, der kaster al sin politiske kapital ind i kampen for at gennemføre det program, han står inde for – selv om kritikerne påpeger, at det netop er håndfaste programpunkter, han mangler flest af. Om Macron kan finde parlamentarisk opbakning til sine idéer, er en anden, om end meget væsentlig, diskussion.

Mens indholdet af ideerne på de store linjer vil være velkendte, vil Macron derfor gøre alt for at fremstå som en fornyer, en vejviser ud af status quo. Faktisk var det nogle af de samme karaktertræk, der var fundamentet for Hollandes valgsejr tilbage i 2012. Kigger man dog i dag i præsidentens trætte øjne, virker fem år som meget lang tid siden.

Skulle Macron kunne lade sig hylde som ny fransk præsident den 7. maj, kan man kun håbe for Frankrig, at hans øjne – der i den grad lyser blå og stålsatte – om fem år vil udstråle en del mere tro på fremtiden, end hans forgængers gør det i disse dage.

 

Forrige artikel Grådighedens ambassadører Næste artikel Haves: økonomer – ønskes: antropologer

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.