I maj vedtog Verdens Sundhedsorganisationen (WHO) for første gang nogensinde en global handlingsplan til bekæmpelse af antibiotikaresistens. Det betyder, at alle FN-lande forpligter sig til at formulere nationale handlingsplaner på området inden udgangen af 2017. Den globale plan er tømt for konkrete målsætninger, så det står landene frit for at formulere snublende lave nationale mål.

Danmark har en ny handlingsplan vedtaget af et bredt flertal i Folketinget undtagen Liberal Alliance i april i år, som skal reducere antibiotika i svineproduktion med 15 procent over fire år. Planen er et politisk forsøg på at bekæmpe den resistente svine-MRSA (nærmere bestemt varianten CC398), der i 2013 havde ramt flere end to ud af tre besætninger med slagtesvin.

Danske eksperter finder imidlertid handlingsplanen uambitiøs. De mener, at en halvering af forbruget over tre år som minimum er nødvendig, hvis vi skal undgå, at folk i fremtiden skal dø af banale infektioner. Med andre ord er tempoet ganske enkelt for langsomt, og ambitionerne tilsvarende for lave, til at politikerne alene kan løse den galoperende krise. Politikerne burde stille sig selv spørgsmålet, hvorfor landet er havnet i en landsbrugsproduktion, som gør svinene syge?

Mens vi venter på det svar, må ansvarlige virksomheder og især befolkninger træde til og løfte ambitionsniveauet gennem konkret handling for et sundere samfund.

Jagt på krisernes muligheder

Hvert år skyder FN’s Global Compact, norske DNV GL og Mandag Morgen en ”global samtale” i gang, som finder løsninger på fem globale kriser. Samtalerne er blevet gennemført i maj-juni i otte forskellige byer på fem kontinenter. Og ambitionerne er skyhøje. Målet er at revolutionere den måde, vi ser på verden på. I stedet for at fokusere på kriserne forsøger de i alt 250 deltagende eksperter i bæredygtighed, der repræsenterer forskning, private virksomheder, civilsamfund og offentlige myndigheder, at designe innovative løsninger på verdens allerstørste udfordringer.

[quote align="left" author=""]Hvis det globale overforbrug af antibiotika fortsætter, vil vi om 30 år kunne se tilbage på denne tid, som dengang muligheden for at behandle infektioner med antibiotika forsvandt.[/quote]

Konkret arbejder de med at udvikle ideer til bæredygtige forretningsmodeller ud fra tendenser i tiden.

I år har deltagerne taget fat på det, som WHO har udråbt som den største trussel mod folkesundheden overhovedet: antibiotikaresistens. Og én tendens er klar: Mad og medicin kommer fra naturen, men begge har ifølge eksperterne flyttet sig for langt over i kemiens verden. Og den helt store globale synder er landbrugets brug af antibiotika i produktionen.

Ifølge eksperterne har det politiske niveau spillet fallit, og derfor er det tid til at tænke i nye løsninger. Vejen tilbage til en mere naturlig balance går derfor gennem et aktivistisk og transparent marked, hvor forbrugere belønner de fødevarevirksomheder, som tør stille krav til landbrugets produktionsmetoder.

Supermarkedsgiganter som danske Coop, franske Carrefour og amerikanske Walmart har allerede fanget tendensen og er gået i front i kampen for at nedbringe antibiotikaforbrug i den mad, de sælger. Virksomhederne skubber selvfølgelig kun til forandringen, fordi der er penge i det. Men det ændrer ikke på, at resultatet er, at de fremstår som mere fremsynede og kan markedsføre sig selv med mere klare værdimæssige standpunkter, end deres konkurrenter. Til gavn for forbrugernes sundhed.

Fremtid bliver til fortid

Antibiotikakrisen truer med at sende fremtiden tilbage til fortidens tilstande præget af ringe evne til at bekæmpe infektioner som lungebetændelse og sårinfektioner. Hvis det globale overforbrug af antibiotika fortsætter, vil vi om 30 år kunne se tilbage på denne tid, som dengang muligheden for at behandle infektioner med antibiotika forsvandt. De første dødsfald i Danmark som følge af smitte med svine-MRSA er allerede sket.

Landbrugets overforbrug bidrager til at gøre det urentabelt at udvikle ny antibiotika. Medicinen er kun på hylderne en begrænset årrække, fordi bakterierne tager kampen op, muterer og bliver resistente. Det er en meget bedre forretning for medicinalvirksomheder at investere i medicin til kroniske lidelser end i antibiotika, som kurerer i løbet af få uger.

Prisen på at udvikle en ny type antibiotika løber let op i en milliard dollar, og det tager en dekade fra koncept til marked. Indtjeningsperioden er kort, og derfor har kun to nye typer antibiotika set dagens lys siden 1987.

Historien om antibiotika er både opskriften på en dårlig forretningsmodel og på mirakelmedicin, verden dårligt kan være foruden. Hvis ikke almindelige infektioner igen skal blive livstruende, skal antibiotikaforbruget ned.

Madaktivisme – fra niche til mainstream   

På CEO for Coop Peter Høgsteds visitkort står der madaktivist. Den holdning til arbejdet og forretningen er han ikke alene om. Det er en hastigt stigende tendens, at supermarkedsgiganter og restauranter tager aktivt stilling til den mad, de tilbyder forbrugeren. Fælles for de nye aktivister er, at de ikke kun anser forretningen som aftager af fødevarer men derimod som aktiv forandringsagent med muskler og vilje til at skabe fremtidens mad. Antibiotika i maden er ved at blive den nye værdimæssige kampplads i jagten på nye markeder.

Antibiotika er en del af det globale fødevaresystem. 80 procent af alt antibiotika solgt i USA går til landbruget. Også i Danmark bruger landbruget mere antibiotika, end læger. Her står svineproduktionen for 78 procent af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr.

Antibiotika gør det muligt at fjerne smågrise hurtigere fra soen, selvom deres fordøjelsessystem endnu ikke er fuldt uviklet og at holde flere dyr på mindre plads gennem præventiv behandling. Problemet er bare, at medicinen i foderet finder vej ud i naturen og skaber den (u)perfekte grobund for resistente bakterier. Hvis den udvikling fortsætter, vil det globale forbrug af antibiotika i 2030 stige med 67 procent set i forhold til forbruget i 2010.

Krisen peger på markedsmuligheder

Bag krisen lurer muligheden for nye markeder drevet af en efterspørgsel efter medicinfri mad. I USA er salget af kød uden antibiotika et hastigt voksende marked. I dag udgør det fem procent af det samlede salg af kød i landet. Men markedsandelen er stærkt stigende. Værdien af salget af antibiotikafri kyllinger steg sidste år med 34 procent.

[quote align="right" author=""]Mens det i dag handler om at imødekomme krav fra en relativt veloplyst dansk og amerikansk elite af forbrugere, så handler det i morgen om gigantiske markeder som Kina.[/quote]

Markedet for antibiotikafrit kød er med andre ord ved at skifte fra niche til mainstream. I maj i år kom verdens største supermarkedskæde Walmart med en markant erklæring: I fremtiden vil de kræve af deres kødleverandører, at de overvåger og indberetter, hvor meget antibiotika de bruger i produktionen. Desværre indeholder Walmarts udmelding ikke håndfaste mål, og beskrivelser af eventuelle sanktioner mod leverandører, der ikke lever op til forventningerne. Omvendt viser udmeldingen en retning, som forhåbentlig kan smitte af på omkringliggende markeder.

Hvis vi vender tilbage til de 250 eksperter i bæredygtighed og deres ”globale samtale”, så peger de på, at for f.eks. et land som Brasilien, der er en af verdens største kødproducenter, vil antibiotika i fødevareproduktionen være den vigtigste dagsorden i de kommende år. Hidtil har brasilianske kødproducenter arbejdet målrettet på at få afskovning af Amazonas ud af værdikæden, ikke mindst for at imødekomme forbrugerkrav i USA. Da den brasilianske forbruger er mindre opmærksom på antibiotikakrisen, end amerikanerne, handler det nye fokus i første omgang om at fremtidssikre eksporten. 

Også i Danmark er store spillere begyndt at melde sig på banen. Danish Crown indledte i december sidste år et forsøg med produktion af antibiotikafri slagtesvin på fem bornholmske gårde. Her handler øvelsen bl.a. om at udvælge de svin med det stærkeste immunforsvar i en besætning og opdrætte dem helt uden brug af antibiotika. Coops satsning på at øge markedet for økologi gennem en total prisnedsættelse på 200 millioner kr. om året de næste fem år er også en del af tendensen.   

I Frankrig har Carrefour ligeledes et udvalg af kød uden antibiotika. Og i USA har såkaldte frontrunner-restauranter tilbudt antibiotikafri måltider i over ti år og har langsomt men sikkert øget deres markedsandele. 

Tendensen er dog stadig ny. Mens det i dag handler om at imødekomme krav fra en relativt veloplyst dansk og amerikansk elite af forbrugere, der kan bredes ud til den brede befolkning, så handler det i morgen om gigantiske markeder som Kina.

Det er et land, som allerede i dag bruger otte gange mere antibiotika i landbruget, end USA. Samtidig er det en befolkning med en stigende appetit på kød men også en befolkning, som allerede har haft resistente bakterier fra landbruget tæt inde på livet. Blandt andet af den grund står ”sikre” fødevarer højt på den kinesiske forbrugers dagsorden, og derfor er investeringer i medicinfri mad lig med investeringer i fremtidens markeder.

Aktivismen slår rødder i befolkningen

Walmarts nye position i forhold til antibiotika blev under den ”globale samtale” set som den helt store game changer. Fødevaremarkedet er globalt, og en så klar besked fra verdens største supermarkedskæde vil med tiden tvinge landbruget til at ændre deres produktion. Det kan forandre hele systemet. De nye toner fra Walmart er drevet af forbrugerforventninger. Og nye redskaber, som guider forbrugerne i retning af den medicinfri mad, vil se dagens lys de kommende år.

I den sammenhæng pegede den ”globale samtale” på appbaserede redskaber. Nogle af ideerne er allerede at finde på markedet som f.eks. søgning på restauranter i forskellige byer, som tilbyder økologisk eller antibiotikafri måltider. Andre er stadig på tegnebrættet som f.eks. apper til mobilen med gode råd til mad, som styrker menneskers immunforsvar, og som derfor på sigt nedsætter behovet for antibiotika.

Politiker, grib muligheden!

Alt dette ændrer dog ikke på den generelle tendens, at verden sakker bagud i kampen mod resistente bakterier. Problemet forsvinder ikke, det vokser, i takt med at overforbruget af antibiotika stiger. Hurtig handling er helt afgørende.

WHO’s krav om nationale handlingsplaner i 2017 er i den sammenhæng langt ude i fremtiden. Nogle virksomheder og befolkninger er allerede ved at tage hul på et opgør med landbrugets brug af antibiotika. Men det kan ikke stå alene. Politikerne er nødt til at udvikle sig i samme takt. De har allerede værktøjerne, så markedet for antibiotikafrit kød ikke kun er for eliten. Lavere moms er oplagt. Ligeledes er omlægning af landbrugsstøtten, så landmændene ikke straffes, når de gør en ærlig indsats for at vende ryggen til overforbruget af antibiotika. Der er ingen tid at spilde.

Men den gode nyhed er, at det betaler sig på den lange bane. Foregangslande inden for medicinfri mad vil vinde på både folkesundheden og eksporten.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.