Man kan ikke slagte hellige køer bag et skrivebord

Kommissoriet for regeringens nye Ledelseskommission er galt skruet sammen: Danmarks offentlige ledere har ikke brug for flere analyser, rapporter og diagnoser. De har brug for løsninger.

Tillykke til den nye Ledelseskommission og til regeringen med at sætte ledelse i det offentlige på dagsordenen. Det tror jeg, at alle, der arbejder med ledelse i og omkring den offentlige sektor, er enige i. Allan Søgaard Larsen, formand for kommissionen, udtalte i forbindelse med sin udpegning i et interview med Mandag Morgen i slutningen af marts, at man er klar til at slagte hellige køer – herunder f.eks. ’overstyringen’ fra Slotsholmen.

Det lyder besnærende – men det bliver umådelig svært at leve op til med den valgte tilgang.

I kommissoriet fremgår det, at kommissionen skal kortlægge og analysere to hovedområder (karakteristika, karrieremønstre og øvrige forhold omkring ledelsesprofilerne samt styrker, udfordringer og rammevilkår for offentlig ledelse) og komme med anbefalinger til indsatser, der kan fremme og understøtte ledelseskvaliteten i den offentlige sektor.

Der er således tale om en Slotsholm Classic: Man anvender en analysetilgang til at ’problemløse’, hvilket indebærer en betragtelig mængde dataindsamling i form af desk research, kvalitative interview, case-indsamling, spørgeskemaer m.v.

Det betyder paradoksalt nok, at Ledelseskommissionen i jagten på at styrke og nytænke ledelseskvaliteten i det offentlige vil gøre brug af ét af de mest traditionelle ledelsesmæssige styringsredskaber. Det vil med ret stor sikkerhed ikke bidrage til fornyelse af den offentlige sektor gennem bedre ledelse.

Man kan ikke slagte hellige køer inden for rammerne af et traditionelt styringssetup. Danmarks offentlige ledere har ikke brug for flere analyser og rapporter. Vi råder i forvejen over myriader af forskning om og indsigt i god ledelse. Og utallige er de embedsfolk, der har bidraget til at diagnosticere udfordringerne i det offentlige.

Slip det offentlige fri

Nej, der er i stedet brug for at slippe dele af sektoren fri og sætte gang i eksperimenterne.

Mit budskab og håb for kommissionens arbejde er derfor, at den har mod og vilje til at udfordre sig selv ved at anvende allerede eksisterende viden. Vi ved i forvejen rigtig meget om offentlig ledelse, og hvilke problemer og udfordringer sektoren og ikke mindst de forskellige ledelseslag står over for.

Vi ved, at den stigende kompleksitet går hånd i hånd med trangen til detailstyring.

Vi ved, at styringskæder tvinger fokus over på processer og skemaer, og væk fra de produkter og ydelser, der leveres.

Vi ved, at innovationskraften er lille, fordi der er mest grobund for innovation der, hvor ydelse og bruger møder hinanden, men at man dér ikke har mandat til den slags.

Vi ved, at digitaliseringens muligheder og anvendelse af data rummer uanede og uudnyttede potentialer.

Vi ved, at der er et oplevet gab mellem de dele af den offentlige sektor, der udstikker rammerne, og de dele af den offentlige sektor, der leverer de brugerrettede ydelser.

Vi ved, at en målsætning som f.eks. effektivitetsmålet på 2 pct. fører til optimeringer og forbedringer inden for de rammer, man kender, men ikke til egentlig innovation og udviklingsmæssige højdespring – og at potentialet en dag løber tørt.

Vi ved, at der styres for meget og ledes for lidt.

Vi ved med andre ord rigtig meget om de vilkår og ledelsesmæssige udfordringer, som den offentlige leder står med, og hvordan det påvirker det offentlige ledelsesrum.

Men vi ved langt mindre om, hvad der virker i praksis, og hvordan vi håndterer udfordringerne i en hverdag, hvor ledelsesopgaven med at levere den offentlige velfærd til gengæld er under voldsom forandring.

Eksperimentér og kom videre

Forandringerne og kravene er mange og velkendte. Offentlige ledere står i dag med opgaver, der fordrer nye organisations- og samarbejdsformer, nytænkning og innovation, agilitet i organisation og ledelsesstrukturer og en langt større grad af viden om borgeres og virksomheders behov og adfærd.

Offentlige ledere skal tilegne sig et udefra-og-ind-perspektiv, de skal styrke fokus på effektiv driftsledelse uden at kompromittere retssikkerhed m.v., og de skal styrke sammenhængskraften på tværs af funktioner internt i organisationen og ud mod øvrige parter.

Og så skal de i øvrigt lige kunne skanne og forstå påvirkningen af kerneydelsen fra ydre trends og i det hele taget integrere teknologi i hverdagen.

Den nødvendige hjælp til at håndtere denne nye virkelighed får de ikke ved en ’klassisk’ analysetilgang med fokus på ’ledelsesrummet’. Skal man for alvor styrke den offentlige ledelse, skal det ske ved at eksperimentere og foretage sine analyser og opnå læring gennem praktiske erfaringer. Ledelseskommissionen kan derfor passende starte med at slagte den hellige analyse- og styrings-ko, som de selv står i skyggen af. Kommissionen skal væk fra skrivebordene og ud i virkeligheden.

Kommissionen bør derfor – med afsæt i eksisterende viden – opstille en række væsentlige ledelsesopgaver, som det er afgørende for den offentlige leder at kunne løse på tværs af stat, kommune og region. Vi ved, at der er helt konkrete udfordringer, der møder den offentlige leder, uanset hvor han/hun sidder, og uanset hvilken velfærdsydelse der skal leveres.

Og så bør man i langt højere grad bruge kommissionens medlemmers store erfaringsbase og hjernekraft på at eksperimentere med reelle ledelsessituationer – og forsøge at løse dem. Ledelseskommissionen behøver ikke opfinde projekter. Der er masser af igangværende tiltag og processer i de offentlige organisationer, man kan udvælge og koble sig på.

Det ville give nyttig viden, der kan samles i en endelig rapport i form af helt konkrete svar på en række afgørende spørgsmål, som mange offentlige ledere sidder med:


  • Hvordan udvikler jeg min organisation og ’forretningsmodel’ til at være mere omstillingsparat?

  • Hvordan sikrer jeg effektiv ledelse af min drift, herunder sagsprocesser, uden at gå på kompromis med bl.a. retssikkerhed

  • Hvordan implementerer jeg effektivt større tiltag og politiske målsætninger, så de reelt får effekt hos borgerne?

  • Hvor finder jeg integreret viden om nye digitale muligheder i mine leverance- og administrative processer?

  • Hvordan kan jeg ’nytænke’, og hvor skal jeg gøre det?

  • Hvordan får jeg hurtigere koblet forventninger/krav fra borgere/virksomheder sammen med de politiske forventninger og sikret et effektivt samspil med min organisation?


Er listen udtømmende? Nej, og det bliver den heller ikke. Der er selvsagt ikke ét sæt situationer med ét sæt givne løsninger.

Men der er en række helt velkendte tematikker, som udfordrer ledere i alle lag på tværs af den offentlige sektor. Sæt lys på dem – og håndtér dem. Dét vil give læring og nye erkendelser, som for alvor kan give effekt. Og det må alt andet lige være det ædleste mål for en ledelseskommission.

Og ja, det vil kræve en helt anden metodisk tilgang. Det vil kræve andre kompetencer og en anden, mere nytænkende arbejdsform for kommissionen.

Men det er til gengæld en tilgang og form, der afspejler, hvor behovet er: Vi har brug for løsninger, ikke flere diagnoser.

God arbejdslyst!

Forrige artikel På vej mod biologisk ulighed? Næste artikel Slå et slag for fair handel

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.