Medier vildleder om eurokrisen

Flere europæiske medier har bragt historier om, at Finland overvejer at træde ud af euroen, og at landets regering forudsiger den europæiske møntunions sammenbrud. Men man gør klogt i at vælge sine kilder med omhu.

Overraskelsen var stor, da jeg fredag morgen tændte radioen og hørte, at den finske regering var af den opfattelse, at den europæiske møntunion var ved at bryde sammen, og at man nu forberedte sig på en fremtid uden euroen.

Radioavisen kunne dog også oplyse, at historien kom fra den britiske avis The Daily Telegraph. Det vakte hurtigt min tvivl om, hvorvidt historien var til at stole på.

Og det kan man ikke. Den finske regering har absolut ingen planer om at forlade euroen, og i de centrale regeringskontorer i Helsinki er man ikke af den overbevisning, at den europæiske mønt er ved at bryde sammen.

Daily Telegraphs historie bygger et interview med landets socialdemokratiske udenrigsminister Erkki Tuomioja og på et interview med lederen af partiet De Sande Finner, Timo Soini. Sidstnævnte er lodret euromodstander. Den modstand gav hans populistiske parti 39 ud af 200 pladser i det finske parlament, hvor De Sande Finner i dag er det største oppositionsparti.

Udenrigsminister Tuomioja er en socialdemokratisk veteran, som i 1990’erne stemte for Finlands indtræden i både EU og euroen. Men han er ikke nogen nøgleperson i den europapolitik, som Finlands fireparti-regering bestående af det borgerlige Samlingspartiet, Socialdemokraterne, De Grønne og Venstre-alliancen fører. Europa-politikken styres af de unge og proeuropæiske topfolk: statsminister Jyrki Katainen, finansminister Jutta Urpilainen og Europa- og handelsminister Alexander Stubb.

Fredag formiddag dementerede sidstnævnte da også den britiske historie og udenrigsministerens udtalelser lodret, da han til Reuters sagde:

”Udenrigsministerens spekulationer afspejler ikke regeringens holdning”.

Den finske regering er sammen med den hollandske regering kendt som høgene i kredsen af eurolande. Finland har med dets triple A-rating og relativt sunde, eksportorienterede økonomi gang på gang stået på bremsen, når kriseramte eurolande har bedt om nye hjælpepakker, og regeringen har som det eneste euroland sikret sig pant i både Grækenland og Spanien for den andel af de europæiske kriselån, som Finland hæfter for.

Men Finlands regering også fået rollen som en fortrolig og værdifuld partner for Europas stormagt Tyskland. Tyskerne har nemlig brug for allierede i bestræbelserne på at sikre, at øget økonomisk solidaritet i eurozonen går hånd i hånd med uigenkaldelige engagementer i forhold til fremtidig økonomisk ansvarlighed i de hårdest gældsatte lande.

[quote align="left" author=""]Indenrigspolitiske spidsfindigheder i mindre europæiske lande som Finland, Danmark og Holland har det med at forsvinde i Europas store, engelskdominerede mediehav.[/quote]

I Berlin sætter de pris på den finske regerings optræden. Den anses som værdifuld støtte i diskussionerne med lande som Italien, Spanien og Frankrig, der er ivrige efter at få de velstående nordeuropæiske lande til at garantere for stadigt mere af den samlede gæld i eurozonen.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Italiens premierminister Mario Monti også gerne vil være venner med finnerne. Det kunne tydeligt iagttages, da han i begyndelsen af august rejste til Helsinki og i høje toner roste Finlands økonomiske genrejsning i 1990’erne som et eksempel for Italien og resten af Europa.

Fredagens historie i The Daily Telegraph er ikke det første eksempel på, at europæiske medier kløjes i Finlands Europa-politik. Bloggeren Unto Hämäläinen beretter på Finlands altdominerende avis Helsingin Sanomat om en historie tidligere på sommeren, hvor det statslige franske nyhedsbureau AFP misforstod udtalelser fra finansminister Jutta Urpilainen til erhvervsavisen Kauppalehti og skrev en historie om, at Finland var på vej ud af eurosamarbejdet. Det var absolut ikke tilfældet.

Historierne fra Finland, der er dybt optaget af debatten om euroens fremtid, er blot nogle få eksempler på de mange misforståelser, der i de seneste måneder og år har cirkuleret i medierne om den europæiske mønts fremtid.

Umiddelbart er det svært at angribe historien i The Daily Telegraph. Bladets udsendte medarbejder har talt med udenrigsministeren, og han har givetvis sagt det, som han er refereret for. Men samtidig står det helt klart, at journalisten strammer sin vinkel sådan, at det kommer til at se ud, som om Finland kunne forestille sig at forlade euroen.

Hér skriver journalisten mod bedre vidende. Det har måske nok vakt glæde hos hans redaktør i det euroskeptiske London, men det har ikke bidraget til at oplyse den britiske eller europæiske befolkning.

Den finske regering agter ikke at forlade euroen, og halvdelen af oppositionen – det liberale Centerparti – er tilhænger af eurosamarbejdet.  Hvis Centerpartiet skulle slå over i en regulær euroskepsis, vil det på den ene side kunne tiltrække stemmer fra populisterne hos De Sande Finner. Til gengæld vil partiet ikke længere blive betragtet som regeringsdueligt.

På samme måde har Venstres formand Lars Løkke Rasmussen gjort det klart, at Dansk Folkeparti – bl.a. på grund af Europa-politikken – ikke er kvalificeret til en plads i en eventuel kommende borgerlig regering i Danmark.

Men indenrigspolitiske spidsfindigheder i mindre europæiske lande som Finland, Danmark og Holland har det med at forsvinde i Europas store, engelskdominerede mediehav. Det efterlader radiolyttere og avislæsere tilbage i en tilstand af dyb forvirring: Er euroen ved at gå i opløsning? Og hvad betyder det for mig?

Det bedste råd, jeg kan give, er at søge og afveje sine oplysninger med omhu. Opsøg de mindst sensationssøgende medier i Tyskland og Frankrig – lande der har investeret 60 års politisk kraft og prestige i at opbygge det EU og den euro, vi har i dag – og læs deres analyser. Her finder man utallige artikler om Europas og møntunionens aktuelle problemer. Man finder masser af kritiske røster, der gør det klart, at Europa står foran en monumental opgave med at genskabe den økonomiske vækst og med at hjælpe en række kriseramte lande med at skabe global konkurrencekraft. Ungdomsarbejdsløshed, forgældede banker, en omfattende kreditklemme er alt sammen dele af Europas aktuelle økonomiske virkelighed.

Til gengæld finder man meget få redaktionelle artikler, der seriøst fremfører den påstand, at et eller flere eurolande skulle vælge at forlade eurosamarbejdet eller blive tvunget til at gøre det.

Alle analyser viser, at de økonomiske og politiske omkostninger for eurolandene i så fald langt vil overstige omkostningerne ved, at eurolandene hjælper hinanden gennem krisen. Det gælder også for rige lande som Tyskland, Finland og Holland, ligesom det vil være katastrofalt for ikke-eurolande som Storbritannien, Danmark og Sverige.

Det forhindrer ikke, at frie medier skriver skarpe historier om Europas fremtid. Men det står os alle sammen frit for at vælge, hvilke historier vi vælger at bygge vores egen overbevisning på.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En mørk sky over hovedet Næste artikel Så giv dog de børn en iPad

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.