Mellem handlekraft og ydmyghed – Macrons svære balancegang

Det har været én lang sejrsmarch for Emmanuel Macron, siden han vandt det franske præsidentvalg. Senest demonstreret ved valget til Nationalforsamlingen, der gav Macrons parti absolut flertal. Men hvor der er vindere, er der også tabere, og sidstnævnte skal den parlamentarisk uprøvede Macron forstå at håndtere.

Onsdag i denne uge lød det reelle startskud til en ny æra i fransk politik. Her præsenterede Frankrigs nye præsident og stærke mand, Emmanuel Macron, sit fornyede ministerhold.

Der er tale om en præsident og et kabinet, der i parlamentarisk forstand står historisk stærkt. For når den Femte Republiks 15. Nationalforsamling på tirsdag d. 27. juni træder sammen for første gang, vil 350 af de 577 deputerede, eller godt 60 pct., kunne sætte sig til rette i de røde veloursæder i Palais Bourbon takket være én mand: Emmanuel Macron.

Jordskredssejren ved valget til Nationalforsamlingen i søndags sikrede Macrons parti, La République en marche (LRM), 308 deputerede, mens alliancepartneren Modem fik 42. LRM har selv uden Modem altså absolut flertal i Nationalforsamlingen.

Sammenholdt med sin knusende valgsejr ved præsidentvalget i maj har Macron nu et endog meget stærkt mandat til at omsætte sit valgprogram til virkelighed. Det bliver i sig selv spændende at følge, da mange af detaljerne for hans visioner stadig fremstår ganske uklare.

Når ’Macronmaniaen’ har lagt sig, vil den fremadstormende præsident skulle finde den rette balance mellem ufortrøden handlekraft og en vis portion ydmyghed overfor opgaven, der venter. Allerede nu møder han de benhårde realiteter, som følger med den politiske hverdag.

Umoralske ministre træder tilbage

Få dage efter de succesfulde parlamentsvalg skulle onsdagens præsentation af den nye regering have været en manifestation af Macrons styrke. Men i stedet blev den overskygget af præsidentens første politiske minikrise, efter at fire ministre i de seneste dage har meddelt, at de ikke længere vil være del af regeringen.

Tre af ministrene (justitsminister og partiformand François Bayrou, forsvarsminister Sylvie Goulard og europaminister Marielle de Sarnez) kommer fra Modem, der er i søgelyset for at have misbrugt EU-midler til at betale parlamentariske assistenter, som ikke arbejdede i Europaparlamentet, men for den nationale partiorganisation i Frankrig. Selv om der (endnu) ikke er rejst tiltale mod ministrene, og partiformand Bayrou har afvist alle anklager, valgte de tre alligevel at trække sig i utide.

Den fjerde afhopper, minister for territorial sammenhængskraft og LRM-generalsekretær Richard Ferrand, er involveret i en ejendomsaffære. Selv om Ferrand bedyrer, at han fortsat har præsidentens fulde opbakning og eftersigende sigter efter at blive LRM’s gruppeformand i Nationalforsamlingen, bliver det spændende at følge, om han har en politisk fremtid hos Macron.

For bølgen af ministerafgange hænger tæt sammen med et af de helt centrale elementer i Macrons politiske narrativ: Kampen for det man kan betegne som ’moraliseringen af det offentlige liv’.

Den indebærer bl.a., at præsidenten så hurtigt som muligt vil gennemføre lovgivning, som bl.a. begrænser parlamentarikere og borgmestres genvalg til politiske hverv, og forbyder parlamentarikeres ansættelse af nære familiemedlemmer for euro betalt af de franske skatteydere. Det skal være slut med den franske ’tradition’ for nepotisme og kreativ bogføring. Det gælder ikke mindst for medlemmerne af Macrons kabinet, hvis baggrund blev nøje gransket inden deres indsættelse.

Kvindeligt stjerneskud blev første offer

Men granskningen var åbenbart ikke tilstrækkelig. Særligt ’ofringen’ af forsvarsminister Sylvie Goulard er langt fra gratis. Som europæisksindet, tysktalende, yngre, kvindelig, centrumorienteret profil var hun blandt de franske politiske kommentatorers oprindelige topfavoritter til premier- eller udenrigsministerposten. Med udnævnelsen til forsvarsminister cementerede hun sin høje stjerne hos Macron.

Om den stjerne nu allerede er brændt ud, før den for alvor fik lov til at funkle, er uvis, men Goulards – og andre centrale Modem-skikkelsers – vej tilbage til kabinettet eller en lignende vigtig post vil kræve, at de renses helt fra alle anklager. Alt andet vil sætte spørgsmålstegn bag det signal, Macron ønsker at sende til sine landsmænd: Elyséet har fået en ny, stærk mand, der udover en startup-agtig valgkampagne, lækre hjemmesider og unge kandidater ikke viger tilbage for at vise handlekraft og lederskab.

For handlekraft får Macron utvivlsomt brug for, når de første politiske aftaler skal på plads. Særligt den til efteråret ventede reformproces af den tunge, franske arbejdsmarkedslov vil formentlig blive mødt af stærk – og formentlig også korporlig – modstand fra venstrefløjen og fagforeningerne, hvoraf nogle er klar til at indtage de franske gader i. Her kommer Macron for første gang til at skulle udvise politiske tæft. For trods sit overvældende flertal i Nationalforsamlingen vil også Macron vide, at det ikke altid er klogt at støde politiske modstandere for langt fra sig. Præsidenten bliver derfor nød til at anvende sin parlamentariske magt med en vis omhu og ydmyghed.

Hanelefanter tabte ansigt hos Macron – en strategi?

Netop ydmygheden eller mangel på samme har ikke været kendetegnende for Macrons første optrædener på den internationale scene. Mange husker måske Trumps knoer, der blev presset hvide, i de to præsidenters efterhånden famøse håndtryks-infight i periferien af NATO-topmødet i Bruxelles.

På samme måde blev Putin klædt af verbalt ved et pressemøde i Paris, hvor Macron betegnede de russiske medieplatforme Russia Today og Sputnik som ’agenter’, der aktivt havde forsøgt at undergrave hans valgkampagne.

Macron har i både ord og handling på bedste gaullistiske manér vist, at ingen skal koste rundt med det suveræne Frankrig. Han lægger dermed også afstand til forgængeren Hollandes noget vage og nærmest inspirationsløse facon. Men selv om præsidentens offensive stil over for macho-typer som Trump og Putin har vakt begejstring blandt franskmænd og europæere, der længes efter, at Europa viser mere tænder mod vest og øst, er hans selvsikre og meget direkte attitude ikke nødvendigvis kun positiv i det lange løb.

På trods af at både Trump og Putin om nogen respekterer begrebet ’den stærke mand’, vil man både i det Hvide Hus og i Kreml have noteret sig, at begge stormagters hanelefanter tabte ansigt i deres første møde med Macron. Så selv om Macron vandt første omgang i overbevisende stil, vil Elyséets rådgivere nok også minde den trods alt diplomatisk uprøvede præsident om, at prisen på visuelt stærke videoklip til twitter-profilen også kan blive for dyr.

Politisk kultur ændres ikke med et trylleslag

Også på den indenrigspolitiske scene skal Macron finde den rette ydmyghed til opgaven. Naturligvis kan man kun bifalde hans iver for at rydde og ryste op i den franske politiske klasse. Men bare fordi han forsøger at indlede en ny politisk kultur, betyder det ikke, at den tidligere bliver irrelevant eller forsvinder med et trylleslag.

Hundredevis af parlamentarikere til både højre og venstre har tabt deres valgkredse til nye LRM-kandidater. De vil lugte blod og forsøge at få ram på Macron og regeringen, så snart muligheden byder sig. Andre fra den gamle garde, der stadig sidder i magtfulde stillinger i enten parlaments- eller regeringskontorer, vil ikke tøve med at aktivere personlige netværk, hvis de føler sig truet af de nye vinde, der blæser i Paris.

Macron har på rekordtid skabt sig et hav af nye venner, men også en undergrund af kræfter, der vil modarbejde hans projekt.

Selv om en fransk præsident er meget mindre afhængig af det parlamentariske system, end det eksempelvis er tilfældet for en dansk statsminister, vil det parlamentariske arbejde komme til at gemme på uforudsete overraskelser. På trods af at oppositionen både til højre og venstre for LRM er sprængt i atomer, er der tale om rutinerede politiske spillere, som Macron nu står overfor. Med et politisk bagland der kun har lidt mere end ét år på bagen og en uprøvet parlamentarisk gruppe (hvoraf kun cirka 30 af de 350 deputerede, der støtter ham, har forudgående parlamentarisk erfaring), vil den politiske og parlamentariske hverdags potentielle faldgruber snart åbne sig.

For ikke at falde i dem må Macron nøje vægte forholdet mellem ambitiøst gåpåmod og en vis omfavnelse af de bestående institutioner og politiske modstandere, der på sigt ellers kan gøre livet surt for ham. For selv om Macron for tiden rider på en bølge af succes, har det seneste år vist, hvor hurtigt den politiske stemning i Frankrig kan skifte. Den nye præsident skal nu vise, at han mestrer balancen mellem fremtid og fortid, mellem handlekraft og ydmyghed.

Magter han også at løse den opgave, kan Frankrig, før første gang i mange år, se frem til bedre tider.

Forrige artikel Kultur er det afgørende parameter i en vindervirksomhed Næste artikel Klimakampens danske taberopskrift
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Hjalte Aaberg stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår for at blive selvstændig. Han mener, at den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret, hvor der findes en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.