Kommentar af 
Steen Hildebrandt

Men vi kan jo ikke redde hele verden!

FN’s verdensmål repræsenterer muligheden for en ny og bedre verden for mange flere. Danske politikere skylder danskerne at udtale sig eksplicit om Danmarks medansvar for verden, skriver Steen Hildebrandt.

”Vi kan jo ikke redde hele verden”.

Enhver der følger med i samfundsdebatten, kender denne sætning, har hørt den utallige gange før. I løbet af nogle få minutter gentog en dansk partileder sætningen fire gange. Det skete i en tv-transmitteret partilederdebat for nylig. Men hvad er formålet med at gentage en så tom og helt overflødig sætning? Det er, at nogen tror, at sætningen opfanges i det danske folkedyb. Derfor repeterer partilederen sætningen overalt, hvor han kan komme af sted med det.

For svaret nede fra folkedybet antages at være: ’Nej, selvfølgelig kan vi ikke det. Og derfor er der ingen grund til, at Danmark gør en særlig indsats for verden, for det hjælper alligevel ikke. Vi er jo kun et lille land.’

Der er ingen mennesker i dette land, der mener, at Danmark kan redde verden. Det har ingen mening at tale sådan. Og der er i øvrigt ingen, der taler på den måde.

Sandheden er: Danmark har et medansvar for verden. Danmark kan bidrage. Og det er ikke ligegyldigt, hvad Danmark siger og gør, f.eks. hvad den danske statsminister og regering siger og gør. Tværtimod: Det har stor betydning. Og det har også betydning, hvad en partileder siger.

For der lyttes, når en ledende politiker siger som citeret ovenfor, for det er den måde, mange af os er blevet dannet, opdraget og uddannet på: Danmark er et lille land; vi skal ikke stikke snuden for langt frem; vi skal ikke komme for godt i gang; ved jorden at blive tjener os bedst. Janteloven lever. Så fra dybet lyder det: ’Nej, det kan vi ikke – og det skal vi ikke.’

Danmark må hytte sit eget skind!

Intet kan være mere forkert. Disse sætninger og forståelser skal begraves.

Kollektiv fortrængning

Planeten Jorden er en helhed. Hverken klimaet, vejret, vinden, vandet, biosfæren, nattergalen eller ulven er danske eller jyske fænomener. Alle mennesker er afhængige af naturen – er en uadskillelig del af naturen. Og naturen påvirkes af – er afhængig af – hvad vi mennesker gør.

Forfatteren Josefine Klougart formulerede det på en smuk måde i en artikel for nylig. Hun sagde: ”Vi lever i en kollektiv fortrængning af det fundamentale vilkår, at vi ikke er adskilt fra naturen.”

Tværtimod. Vi er en del af naturen. Og fordi vi mennesker er så mange og har så stor styrke, som vi har, skal vi i stadig stigende grad passe på den natur, som vi er en del af, og som vi ikke kan leve foruden.

I FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 bliver vi mindet om, at alle mennesker er lige og lige værdige, eller med den originale formulering: ’All human beings are born free and equal in dignity and rights.

Måske de smukkeste ord i nogen international aftale nogensinde. Men den selvsamme partileder havde i debatten også travlt med at understrege, at konventionerne jo er ’dynamiske’, hvilket i den forbindelse betyder, at de kan – og skal – fortolkes og ændres. Jeg hævder ikke, at alle konventioner har evig gyldighed, men jeg hævder, at der er noget, der ikke er dynamisk og ikke kan og skal gradbøjes og fortolkes dynamisk. Og det er f.eks. den lige citerede sætning.

En anden politiker sagde i en tv-debat om flygtninge, at al indvandring til Danmark skal stoppes, for, sagde han, ’Så har vi vores på det tørre’. Så er vi i sikkerhed, underforstået: Så må de andre klare sig selv.

Det er også noget, der forstås i folkedybet. Det er noget, vi danskere kan forstå. ’For vi kan jo ikke huse alle verdens flygtninge, og vi kan ikke tage imod alle de bekvemmelighedsmigranter, som menneskesmuglerne bringer til Danmark, for at de kan nyde godt af det danske velfærdssamfund.’

Nej, selvfølgelig kan vi ikke det. Og igen: Der findes ikke én eneste dansker, der kunne finde på at sige og mene det. Det er manipulation og demagogi. Det er en vulgær omgang med sproget, og det er en uskøn måde at manipulere med menneskers alt for enkle måde at forstå verden på. 

Solidariske verdensmål

Også FN’s 17 verdensmål, målene fra 2015 for en bæredygtig global udvikling, handler om dette. For første gang i historien har alle lande i FN vedtaget nogle fælles mål for verdens udvikling. Nogle kalder det naivt; andre ser målene som en reel vision for en ny og bedre verden, en mere retfærdig og solidarisk verden, hvor flere og flere mennesker kan få et mere værdigt liv. Det er jo ikke kun hvide danskere, der har krav på et værdigt liv. Det har alle mennesker, og det fantastiske er, at vi har ressourcer, teknologi og viden nok til at skabe en meget bedre verden og et meget bedre liv for millioner af mennesker. Det er, hvad verdensmålene handler om. Vi kan, hvis vi vil.

Verdensmålene handler om en mere solidarisk fordeling af verdens ressourcer. Danmark er ikke alene. Danmark kan ikke alene, men Danmark kan gøre noget og sende klare signaler. Danmark kan ikke bare gøre en indsats – Danmark kan gå foran, sådan som vi før har gjort det på andre felter, f.eks. når det handler om mange aspekter af det danske velfærdssamfund. Det er, hvad Danmark skal, og hvad Danmark nok også i øjeblikket er i færd med at gøre på nogle af de områder, som verdensmålene handler om. Ikke så meget, fordi det tilsyneladende ligger regeringen stærkt på sinde, men fordi det ligger mange danskere på sinde, f.eks. mange danske virksomhedsledere, ngo-ledere, kunstnere, politikere, borgere, unge mennesker m.fl.

Verdensmålene og det nævnte partiledercitat handler hver for sig og tilsammen om et meget vigtigt tema, nemlig spørgsmålet om del og helhed, om individ og fællesskab. Om det lokale og det globale. Partiledersynspunktet tilhører et forældet og døende paradigme, der tror og hævder, at alt kan adskilles. Ingen ny forskning bekræfter eller støtter dette synspunkt. Vi lever i en anden verden end den gamle adskillelsesverden. En ny verden er ved at tage form. Og en ny verden kræver ny tænkning. 

Programmeret til at dele

Mon ikke det er rigtigt at sige – på trods af alt det negative, der kan iagttages i verden – at der er en stigende forståelse for, at vi alle er forbundne, at alt hænger sammen, og at vi derfor hver især må arbejde med at udbrede vores bevidsthed til at omfatte både delen og helheden? Jeg repræsenterer helheden; jeg er en del af helheden. Helheden er i mig. Eller for at sige det med verdensmålenes ord: ’Vi må indgå partnerskaber; vi må samarbejde – hjælpe hinanden’, hvor naivt det end lyder.

I romanen ’Gennem dine øjne’ stiller Peter Høeg forsigtigt spørgsmålet: ’… måske har evolutionen programmeret os til at dele’. Jeg tror, at svaret er ja. Verdensmålene er et dele- og solidaritetsprojekt.

Vi danskere kan ikke og skal ikke redde verden. Men vi har som borgere i verden et medansvar for både delen og helheden. Jeg har et ansvar for mig selv og et medansvar for verden. Mange mennesker er bevidste om de mange negative udviklingstendenser og mange krisefænomener i verden, der skal ændres, og ændres radikalt og hurtigt.

Det FN-dokument, som introducerede verdensmålene i 2015, havde faktisk overskriften ’Transforming Our World’. Det er, hvad verdensmålene handler om, og det er alvor. Målene handler om at transformere verden. Det kan og skal vi, Danmark, danske borgere, familier, virksomheder, kommuner etc. være med til.

Målene er i virkeligheden ikke FN’s; det er alles mål. Målene skal forstås som Danmarks mål for Danmark og for verden; det er Sydafrikas mål for Sydafrika og verden etc. Målene er for alle mennesker i alle lande. Danske politikere skylder danske borgere at udtale sig eksplicit om disse verdensmål. Verdensmålene er måske noget af det vigtigste, der er sket i verden i mange år, og verdensmålene repræsenterer muligheden for en ny og bedre verden for millioner og atter millioner af mennesker. Det overordnede princip for målene er: Leave no one behind. 

Danmark skal være med til at transformere verden!


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu